Fælles Fakturering Et faktureringssystem for medlemmer, der ønsker en lettere administration gennem struktur og et godt overblik
Fælles Fakturering skaber struktur og overblik Fælles Fakturering er navnet på Samhandels elektroniske faktureringssystem. Herigennem fakturerer alle vores leverandører jer på et unikt EAN-nummer. Eneste undtagelse er serviceleverandører.
Vores leverandørkontrol sikrer dine vilkår Når Samhandel modtager en faktura, kontrolleres den for korrekt CVR-nr. Det samme gælder priserne på aftaler med fælles nettopriser. Ved fejl i CVR-nr. eller aftalte priser sender Samhandel fakturaen retur til den pågældende leverandør med tydelig angivelse af uoverensstemmelserne. Samtidig anmodes om at få gensendt fakturaen i tilrettet udgave. Korrekte fakturaer indlæses alle hverdage kl. 21. Samhandels aftalte betalingsbetingelser med den pågældende leverandør regnes fra indlæsningstidspunktet og angives på Fakturaoversigten. Enkelte medlemmer har andre betalingsbetingelser og skal derfor selv styre betalingsdatoen.
Fællesskabet giver mening og bedre økonomi Fælles Fakturering sikrer jer de rigtige priser og giver samtidig det bedste overblik. Derfor er det altafgørende, at alle fakturaer fra Samhandels leverandører går via Fælles Fakturering. • Betales fakturaer, der er modtaget direkte fra leverandøren uden om Fælles Fakturering, er det ikke muligt at beregne bonus og administrationsbidrag. • Snyd ikke jer selv for fordelene ved fællesskabet ved at behandle og betale fakturaer, der ikke er fremsendt korrekt. • Fremsendte kontoudtog skal afstemmes med ugefakturaerne. Indeholder kontoudtoget fakturaer, der ikke er fremsendt via Fælles Fakturering, skal kontoudtoget afvises. • Det er muligt at oprette automatisk betaling direkte til mange af vores leverandører. Vær opmærksom på, at der kun tillades træk af betaling på fakturaer, der er fremsendt via Fælles fakturering. Hæftelsen flyttes ikke til Samhandel, men forbliver hos medlemmet som oprindelig debitor.
Spørgsmål angående systemet/opstart af Fælles Fakturering Kontakt Tina K. Bülow • tlf. 78 70 2 582 • tkb@samhandel.dk samhandel.dk
Det m a ng lede da ba re!