Antallet af danskere med svær overvægt stiger

Studie viser sammenhæng med forældrenes vægt.

Siden 2010 er antallet af svært overvægtige i Danmark næsten fordoblet til 18 procent af den voksne befolkning. Indtil nu har det været uvist, hvornår i livet vi har størst risiko for at blive overvægtig, men det kaster et nyt studie fra Københavns Universitet lys på. Forskerne bag studiet slår nemlig på baggrund af et datasæt med mere end 3000 amerikanske familier fast, hvem der har størst risiko for at udvikle overvægt, og om der findes et tidspunkt i livet, hvor vi er særligt udsat.

- Vores studie viser, at forældrenes vægtstatus har stor betydning for, i hvilken alder, deres børn bliver moderat overvægtige, siger Jannie Nielsen, der er lektor på Institut for Folkesundheds- videnskab på Københavns Universitet og en af forskerne bag studiet. Helt konkret viser studiet, at børn med en forælder med svær overvægt i gennemsnit blev moderat overvægtige som 6-årige, mens børn med forældre med normalvægt først blev moderat overvægtige som 25-årige. Det amerikanske datasæt tæller både forældre og børn fra familier, hvor forældrene er normalvægtige, eller har moderat overvægtigt og svært overvægtigt.

I Danmark har vi ikke lignende data, og selvom vi er langt færre, der lever med svær overvægt i Danmark, så stiger antallet af danskere med svær overvægt. Derfor er datasættet vigtigt for at forstå, hvordan børn og for- ældres vægt relaterer sig til hinanden, og hvornår forebyggelse er vigtigt. Det er nemlig ifølge Jannie Nielsen svært at vende overvægt, når den først er opstået.

- Forekomsten af svær overvægt blandt voksne danskere er stigende. Derfor vil flere og flere børn vokse op med en forælder med den vægtstatus. Det kan betyde, at vægtproblemer starter tidligere i livet for flere, og det kan øge risikoen for andre sygdomme. I USA havde 14 procent af voksne svær overvægt i starten af 1990’erne, og i dag er tallet 42 procent. Hvis Danmark på sigt vil undgå amerikanske tilstande, skal der derfor laves målrettede politikker og indsatser, forklarer Jannie Nielsen.

Til skade for den ældres tryghed og går ud over kvaliteten af omsorgen, siger FOA.

Tryghed og kontinuitet er centrale elementer i et godt ældre liv. Alligevel er det helt almindeligt, at borgerne bliver mødt af skiftende personale fra dag til dag. Det viser en ny undersøgelse blandt FOA-medlemmer ansat i ældreplejen. En ansat i hjemmeplejen skal på en aftenvagt i gennemsnit nå at hjælpe næsten 20 borgere. Hver anden ansatte siger, at det tal er for højt.

- Det er triste tal, selv om de desværre ikke er overraskende. Det er afgørende for den ældres velbefindende, at de føler sig trygge i hjemmet, og kender de personer der kommer i det. Det opnår man ved at opbygge relationer mellem den ældre og de omsorgspersoner, der kommer der. Det kan man ikke, hvis hjemmet ligner en banegård, hvor der hele tiden kommer nye ansigter, siger Tanja Nielsen, formand for Social- og Sundhedssektoren i FOA.

I undersøgelsen svarer hver anden ansatte i hjemmeplejen, at det kun er nogle gange, sjældent eller aldrig, at borgerne på deres arbejdsplads bliver mødt af det samme personale fra dag til dag: 37 procent har svaret ”Nogle gange”, 11 procent ”Sjældent” og 2 procent ”Aldrig/ Næsten aldrig”.

- Blandt børn med forældre med normalvægt er kun halvdelen selv normalvægtige som 30-årige. Det viser i min optik, at der ligger noget til grund, der går langt over de individuelle faktorer som kost og fysisk aktivitet. Der er nogle strukturelle ting, der gør, at der er flere og flere, der udvikler en usund vægt, siger Jannie Nielsen.

Det strukturelle har forskerne ikke undersøgt i studiet. Men Jannie Nielsen peger på en række ændringer i vores hverdag, der måske kan bidrage til stigningen i antallet af overvægtige.

- Vores hverdag kræver mindre og mindre af os. Vi behøver ikke at være særligt aktive, og der er for eksempel færre børn, der cykler i skole. Samtidig bliver vi hele tiden udsat for fristelser og i større og større størrelser. I mit lokale supermarked er der slik, chips og sodavand, lige når jeg kommer ind, et par gange igennem supermarkedet, og når jeg står ved kassen. Havde jeg ikke lyst til det, da jeg ankom, har jeg det helt sikkert, når jeg står i kø ved kassen. Og så kan man jo diskutere, om det er mit valg eller butikkernes, når jeg ender med at købe slik, siger Jannie Nielsen.

Deltagerne i undersøgelsen fortæller, at de på en normal aftenvagt i gennemsnit når at hjælpe 19,3 borgere.

- Det betyder utroligt meget, at man kender den ældre og kan observere personen over længere tid. Når for eksempel en social- og sundhedsassistent eller -hjælper kender den ældre, så er det, at man oplever de forandringer i helbredsituationen, som gør, at man måske skal sætte ind med en ekstra indsats, siger Tanja Nielsen.

- Ændringen i børn og unges samværsformer er et af rapportens markante resultater, for der er virkelig sket et skred i, hvordan både drenge og piger er sammen med deres venner, siger seniorforsker Mai Heide Ottosen.

Hun understreger, at resultaterne ikke fortæller noget om, hvorvidt de ændrede former for samvær er godt eller skidt. Undersøgelsen viser dog, at de børn og unge, der både har fysisk og online kontakt, hyppigere oplever at have et fortroligt forhold til vennerne end dem, der kun har kontakt online.

45 procent af danske unge mellem 11 og 19 år er dagligt i kontakt med deres venner via sociale medier eller computerspil – og næsten hver fjerde er udelukkende sammen med deres venner online.

I dag foregår en stor del af samværet online på sociale medier og computerspil. Over halvdelen af de 11-19-årige drenge mødes ikke med deres venner i løbet af ugen. Det drastiske fald i fysisk samvær ses især blandt 11-årige drenge, hvor blot 40 procent i 2021 var sammen med deres venner en eller flere gange om ugen, mens det i 2009 gjaldt 72 procent. Det viser VIVEs rapport ’Børn og unge i Danmark’, der netop er udkommet for fjerde gang, og som gør det muligt at følge udviklingen i danske børn og unges trivsel fra 2009-2021.

- Vi ser, at både piger og drenge dyrker de online fællesskaber, men drengene mere end pigerne. Det kan muligvis forklares ved, at drenge i højere grad får opfyldt deres behov for socialt samvær med venner gennem spil på computer og PlayStation, hvor måden, man interagerer på, især er rettet mod drenge, forklarer seniorforsker Mai Heide Ottosen.