1 minute read

Skive skruer op for praktikken

I samarbejde med fire kommuner har læreruddannelsen i Skive indsat mere praktik på skoleskemaet.

En stor gevinst, mener både studerende og skolechef.

Advertisement

Mere praktik var en af hovedoverskrifterne, da den nye læreruddannelse blev præsenteret i efteråret 2022.

Men på læreruddannelsen i Skive nøjes man ikke med de 33 procents ekstra praktik, som den politiske aftale lægger op til – og man venter ikke på, at den nye aftale skal implementeres.

Med et nyt pilotprojekt er man nemlig tyvstartet og har indført mere praktik for de lærerstuderende, der startede i sommers. Det sker i samarbejde med Viborg, Thisted, Morsø og Skive kommuner.

- Vi ved, hvor givende praktik er, og derfor søsatte vi i sommers – før den nye læreruddannelse blev præsenteret – det her pilotprojekt, hvor de studerende er længere ude i deres praktik. Formålet er at forberede de studerende bedst muligt på et professionelt virke som lærer og give dem mulighed for at udvikle sig fagligt, pædagogisk og personligt, siger Thomas Thorning, der er praktikleder på VIA Læreruddannelsen Skive.

Helt konkret betyder det, at hvor andre lærerstuderende har praktik de fire første uger af 2023, var de nye lærerstuderende i Skive også i praktik i uge 5 og 6.

Tættere på praksis Udover den længere praktikperiode er der som noget nyt tilrettelagt praktikdage henover hele skoleåret.

Det betyder, at de studerende er fast tilknyttet deres praktikskole og dermed skaber bedre relationer.

Skive Kommune er med i pilotprojektet, og ifølge Mette Nielsen, der er fagchef i kommunen, giver det et endnu tættere samarbejde mellem praktikskoler og uddannelsesstedet.

- I Skive Kommune er vi optaget af at udvide og styrke samarbejdet med læreruddannelsen, for som praktiksted er vores skoler jo i høj grad meduddanner af de studerende. Vi ved, hvor vigtigt det er for de studerende at komme tættere på praksis og opbygge gode relationer til elever og teamet omkring klassen. Med øget praktik

Forfatteraften i Nykøbing

Den 20. februar får biblioteket i Nykøbing besøg af forfatteren Anne Lise Marstrand-Jørgensen. Fra 1998, hvor digtsamlingen Vandring inden ophør udkom, og de følgende år stod Anne Lise MarstrandJørgensens litterære produktion i lyrikkens tegn;

2004 udkom hendes første roman, og det helt store gennembrud kom med Hildegard i 2009 og Hildegard II i 2010. I årene, der fulgte, udkom en perlerække af værker samtidig med, at forfatteren virkede som skribent, aktiv samfundsdebattør og havde et samarbejde med rock- og avantgardemusikeren Jomi Massage og – ikke at forglemme – var hustru og mor. I 2020 kom Margrete I, som er både meget anmelderrost og elsket af læserne, og i 2022 Sange om stilhed og hjem.

This article is from: