Måden vi arbejder på er under konstant forandring. Arbejde og hjem flyder mere og mere sammen, og de traditionelle forestillinger om det klassiske kontor bliver hele tiden udfordret. Det stiller nye og skiftende krav til arbejdspladsen og indretningen af den. Den skal være fleksibel, og den skal rime på den hverdag og det liv, der udfolder sig. Og så skal den give rum til både kreativitet og fordybelse.
Fleksibel ramme om hverdagen
Frame fra Rumas er et alsidigt reolsystem designet til den moderne arbejdsplads. Et møbel, der giver rum til kreativitet og frihed til at designe sit eget ideelle kontor. Det fleksible system er let at samle og flytte rundt på og fås i et væld af farver og kombinationsmuligheder – for bare at nævne et par af de ting, der gør Frame til et oplagt valg til arbejdspladser med høje krav til både funktionalitet, fleksibilitet og æstetik.