Skip to main content

Skolebladet Sølvfaks (forår 2018)

Page 1

FORÃ…R 2018

RUDOLF STEINER-SKOLEN I ODENSE


INDHOLD Vi er vendt tilbage! af Astrid Bjåstad

side 3

Den søde blomstertid af Signe Wæhrens

side 4

”Jeg kan ikke passe mine eurytmisko!” fra børnehaveklassen

side 8

En ægte win-win fra 1. klasse

side 12

LYD fra 2. klasse

side 14

Sild på en pind fra 3. klasse

side 16

Hvad er en tæller og hvad er en nævner? fra 4. klasse

side 18

Goddag, hvad skal vi have at spise i dag? fra SFO’en

side 20

Oi maamme, suomi, synnimaa! fra 5. klasse

side 22

Boooomerang... fra 6. klasse

side 24

Keramikkunst i klubben fra klubben

side 26

På patrulje fra 7. klasse

side 28

8. klasse i Norge fra 8. klasse

side 30

En god capri-sonne og en toast fra 9. klasse

side 32

Thi kendes for ret fra 1. VG

side 34

Social praktik fra 2. VG

side 36

Indefra og ud fra 3. VG

side 38

Charlieturen af Birgitte Kjær Thorndal

side 40

Tag tid fra Specialklasserne

side 42

Nye ansigter

side 44

4

Velkommen til 2. udgave af det endnu spirende Sølvfaks. Foråret har langt om længe meldt sin ankomst og knopperne er skudt frem på grene og træer! I dette blad kan I læse en artikel om de smukke udsprungne knopper, der i sin blomstring pryder både barnehænder og ungdomshoveder – nemlig i form af buketten i 1. klasse og kransen i 3.vg. Inde i klasserne bliver knoppen og hænderne brugt til at lære at strikke, høre om Nordens geografi, om brøker, om ordenes mange lyde og meget mere. I overbygningen har nogle af de store elever været udenfor klasseværelserne og lært en masse ved at overvære en retssag i Odense Domhus og ved at være socialpraktik. Nogen har hele året været ved at lære hvordan det i det hele taget er, at være i ”overbygningen”. Dette kan i læse mere om inde i bladet.

Nye ansigter Sølvfaks får i dette blad også lov til at præsentere to nye ansigter, der er kommet for at blive på skolen. På kontoret byder vi nemlig velkommen til Leyla og Jørgen Bang, og som noget nyt har vi også været så heldige at få en smilende hilsen fra Ølsted.

Stor og lille Midt i alle bladets blomsterknopper og spirende planter kan I også høre nogle fortællinger fra skolen, der tegner et billede af dét, at læne sig op ad de store og se hvordan de gør – eller: at skulle sørge for de små og hjælpe med at alle har det sjovt. Dette kan du blandt andet høre om når 7. klasse fortæller om en hel patrulje dedikeret til leg i frikvartererne og når strikkemestrene fra 8. klasse hjælper til i 1. klasse.

Rigtig god læselyst fra Sølvfaks, Signe og Astrid

5


Glæde, stolthed og taknemmelighed I løbet af de sidste måneder er de unge mennesker pludselig blevet meget voksne - og vi lærere måske et hak mindre, ældre og mere grå, men hvis I kigger godt efter, kan det ses, at lærerne også er fyldt af glæde, stolthed og taknemmelighed bag det hvide hår, og at der i de mange sæt af forskelligfarvede lærerøjne skinner endnu en lille guldstjerne, når vi siger farvel til vores ældste klasse. 3. vg’s elever har ikke bare klaret det store arbejde med egen årsopgave i et helt år og kommet ud på den anden side, - de har også hugget i sten, lavet træskulpturer, studeret verdenshistoriens kunst og arkitektur på nærmeste hold.

Den søde blomstertid Nu står skoleårets afslutning snart for døren - og dermed sommerferien med al dens frihed, frustration, sandstrande, summende bier, bær og blomster, men heldigvis går der ikke længe før vi igen skal hilse velkommen til et nyt og berigende skoleår. Både skoleårets slutning og begyndelse ligger lige her midt i blomstertiden, og det betyder som altid en afsked med nogle unge mennesker, som har været en del af skolens liv i mange år, og en indgang til et skoleliv for en hel masse små poder, der er mangfoldige som en pose engblomsterfrø.

6

I forbindelse med 3.vg.’s afslutning på 12 års skolegang, har vi her på Rudolf Steiner-skolen i Odense flere forskellige traditioner. Den mest iøjenfaldende og symbolske må dog være blomsterkransningen. Hvad er det nu med den blomsterkrans? Hvorfor er det ikke bare en hue?

De har læst i verdenslitteraturen, set på historien, arbejdet med matematikken, astronomien, biologien, kemien og fysikken. De har endnu engang, fra deres nye ståsted, udfordret sig selv med skuespilkunsten og stået foran hele skolen på scenen, som de spirende voksne mennesker, de hver især er blevet. Hver elev har udfordret sig selv og vævet videre på de mange tråde, der er blevet spundet igennem tolv års skolegang, de mange opdagelser de har gjort og de mange toner, de har fået til at klinge sammen. Skuespillet er et af de afsluttende kapitler i 3. vg, og det sender et lille vink og spejler den tid, da de for tolv år siden stod på selv samme scene, meget mindre - men med al deres 1. klasses kraft, og for første gang i fællesskab opførte et stort skuespil med fælles replikker og fælles fodslag på vej ind i deres videre skoleliv.


Spejling

Kronen på værket

Hele vejen ned igennem klassetrinene fra 3.vg til 7 klasse og op igen fra 1. klasse til 6. klasse, spejles klassetrinenes undervisning. Der plantes frø i den første halvdel af skoletiden, som høstes i den 2. halvdel af skoletiden.

3.vg, eller 12. klasse, som det for ikke så mange år siden simpelthen kaldtes, er på en måde ”kronen på værket”. Her bliver trådene fra mange års læreplan samlet, og der er plads til at kigge fra tinden på alle livets nye veje og muligheder, der breder sig ud for foden af bjerget.

Der sendes pile afsted fra de nederste trin, som først lander på de højere trin. Nogle pile lander med et brag, og eleverne kan selv huske, at de har arbejdet med emnet før, men på en lidt anden måde. Nogle af afgrøderne skal først høstes, vaskes og tilberedes i de ældste klasser, inden deres smag vækker minder om den tidlige skoletid, hvor den samme smag og stemning blev plantet.

8

Den blomsterbuket, med både søde, velduftende blomster, stikkende tidsler og ukrudt, som eleverne fik i hånden, da de startede 1. skoledag, er blevet forvandlet til en krone af blomster, en blomsterkrans, der symboliserer alle de evner, alle de oplevelser, alle de fortællinger og anstrengelser, der er blevet gjort i de 12 skoleår. De ligger nu på hovedet og hviler og sender deres duft og glans ned

over hele kroppen, men hænderne er nu helt fri til at vælge, hvad de vil gribe fat i fremover i livet.

sammenhængen og kronen på værket – blomsterkronen -med solide rødder hele vejen ned i børnehaveklassen.

Denne sammenhæng og disse tråde, der spindes fra år til år, er kernen i vores pædagogik. På hvert eneste alderstrin folder der sig hvert år en ”blomst” ud, og disse blomster griber ind i hinanden og forvandler sig gennem årene til det færdige mønster i 3.vg.

Vores skole har altid stræbt efter at uddanne børn og unge til at kunne blive frie, voksne mennesker, der med deres hænder kan gribe ind i verden. Det arbejde vil vi fortsætte med, så glæd jer til endnu engang at være med ved skoleårets afslutning og opleve de blomsterbekransede unge mennesker. - Og glæd jer til endnu en begyndelse efter sommerferien med en masse små skønne skolebørn og alle de mange buketter.

Sådan vil det være, også når vi næste år får de to ældste klassetrin stemplet som HF godkendte. 2. og 3.vg er to spændende og berigende skoleår - ligesom hele vores palet af klassetrin, og de vil vedblive at være en del af

Af: Signe Wæhrens


BH. KLASSE

Vokseværk Fødderne er forandret hos de fleste børn, kroppen vokser, bliver smidigere og mere bevægelig – og tænderne falder ud på stribe. Noget gammelt må vige for alt det nye, der sker.

isko!” tm y r u e e in m e s s ”Jeg kan ikke pa ”Det kan JEG he ”De kle ller ikke...” mmer a ltså min e tæer! ” på…!” e in m å f e k ovedet ik h r e v o n a k ”JEG

Men hvordan får den 6-7 årige styr på en krop, der nu pludselig rykker, der nu er i så stor forandring, så hverken sko, flyverdragt eller et par elskede termobukser passer mere? Børnene øver og øver og øver sig! De er helt spontant oppe på stammer i skoven og på stole og borde og plankeværker – balancerer, klatrer, hopper og kravler de særeste steder. Fingermotorikken øves, selvfølgelig ved mængder af fingerlege, men også ved at plukke vintergækker og anemoner i skoven, ordne grønsager, snitte pinde, tegne og fingerhækle – og alt muligt andet… Samtidig øver børnene sig oppe i hovedet – her er der også forandringer at spore! ”Helsinki – er det ikke hovedstaden i Finland?” ”Hvis de er tre børn hjemme hos Samuel og de venter trillinger – er de så ikke 6 børn?” ”Oldemor døde, da hun var 97 år.

Hvis hun havde levet 3 år mere, ville hun være blevet 100...” ”Vi er 26 børn i dag – så mangler vi 4!” ”Hvordan laver man egentlig sukker?” ”Tror du godt, at det her tørre korn kan spire og blive til påskegræs?” ”Den, der fløj der, var det en blåmejse?” ”Hvordan bygger svalerne rede?” ”Hov, kig ned i skovbunden! Anemonerne spirer! Så er det forår!” Vi benytter mange forskellige situationer til at stoppe op, undre os – og tale billedrigt om verden. Inger gnaskede sukkerrør i sin barndom i de varme lande. Vi kan selv med undren, spænding og glæde opleve, at kornet – og alle de andre frø, vi sår – spirer og bliver til små, sarte planter...Susanne så, hvordan svalerne flittigt byggede reder i stalden hjemme på bondegården. De hentede strå, ler og mudder – og de forede reden med dun! Det kommer der en historie ud af. Ud af hverdagen kommer læring. Ud af hverdagen arbejder vi på vores fællesskab. Ud af hverdagen modnes den 6-7 årige til at kunne modtage stoffet, der præsenteres i 1. klasse.

Det er forår i børnehaveklassen... Det er onsdag, og vi sidder i gangen udenfor eurytmisalen... Pludselig en forårs-onsdag er det hele rykket! Et kæmpe-ryk – fra str. 32 eller 33 – til str 35! Der må findes nye eurytmisko frem, for vi skal forsigtigt banke tre små bank på døren, når vi er klar – og stille…..Døren går op, og Kirstine kommer ud og modtager os i sin fine, ferskenfarvede silkekjole!

10

Vi lister ind i en kreds, mens Kirstine spiller fløjte. Og derinde kommer vi med på et eurytmi-eventyr, som Kirstine fortæller. Kirstine taler med munden, men også med armene og benene, ja, med hele kroppen. Vi efterligner Kirstines bevægelser, så godt vi kan. 11


Iskrystaller

Flyttetid

Vinteren var ikke en ”rigtig” vinter. Vinteren faldt på skærtorsdag! Alligevel nåede vi et par frostmorgener at male ”is-blomster-billeder” udendørs – vådt-i vådt – så der helt af sig selv formede sig de fineste iskrystaller på papiret... Vi blæste sæbebobler i frost – en boble blev nærmest til et snefnug!

Vi har endnu et par forsommer-måneder sammen – så er det slut med vores hus! Vi har skrevet til nisserne på loftet! De må flytte! En dag, når det bliver sommer, kommer håndværkerne og piller taget og det hele af – og bygger 3 nye klasseværelser deroppe! Det bliver vildt mærkeligt og meget spændende! Pedellen siger: ”Det bliver så godt!” Vi venter med spænding på den kommende byggeproces, og vi glæder os til at se håndværkere i aktion hver eneste dag – på afstand, for så bliver det børnehaveklassens tur til at være genhuset i en pavillon…

Indendørs spillede vi krybbespil hele december og ”Hans og de 12 måneder” i januar. Dukketeater finder vi også på at lave. Blandt andet dette er med til at pleje børnenes indre billedverden, fantasi og skaberglæde – og ideer er der nok af! Også her oplever vi, at børnene er klar til koncentration, fortællinger og sange, ja til alt det nye, som kommende klasselærer Jakob Henriksson vil præsentere for børnene.

I ønskes en dejlig sommer fra Marike, Inger og Susanne – samt hele børnehaveklassen.

13


1. KLASSE

En ægte win-win ”Under roden, over kviste, roligt ud af hulen liste, dværgen må vi ikke miste”. Da alle efter efterårsferien endelig var færdige med hestetømmerne, begyndte en ny periode i håndarbejde. Vi gik i gang med at lære at strikke. Alle i 1.klasse skal strikke en dværg. Det var i sig selv et overordentlig spændende projekt, men hvad der var endnu mere spændende var, at det var 8. klasse, som skulle lære børnene at strikke. Håndarbejdstimerne blev en fest, og dagene med håndarbejde på skemaet var længe ventede festdage! At være 32 i en 1.klasse er mange i sig selv. Man er tæt. Rummet er fyldt op af borde og stole og børn og tasker. Men når man så lukker 25 8.klasses elever, som jo unægtelig er en del større, ind, så er der pludselig 60 i en almindelig klasse

(incl voksne). Som lærer kunne man nemt tænke: ”Det går aldrig…! ” men… Disse timer er ganske særlige! Stemningen er summende af aktivitet, og temperaturen når uanede højder; alle sveder tran på trods af åbne vinduer og døre. Næsten alle 8.klasses elever husker tilbage til dengang, da de selv var i 1.klasse og de fik deres egen strikkemester i 8. klasse. Med dette minde i mente går de til opgaven med glæde. For der sker noget helt særligt i disse timer… Som intet har med strikning at gøre. Den ældre elev sætter sig gerne bag den lille 1.klasses elev og fører pinde og hænder… Det kræver tålmodighed. ”Min strikkemester…”,

siger de små drømmende med ærefrygt og endeløs beundring bag. De gør sig umage, nogle med strikningen, andre mere med på anden vis at få de ældre elevers opmærksomhed. De små elever ser op til deres strikkemestre med beundring. Der strikkes, joh, men mindst lige så vigtigt i barnesindet: Der knyttes bånd. Når hele 8.klasse har været med i håndarbejdstimerne i 3 uger, kommer kun halvdelen, derefter 5-6 stykker. Så er der rift om at være en af dem, som får lov at komme ned og hjælpe i 1.klasse. De store elever havde fortalt deres små strikkeelever om deres skuespil. Og de små glædede sig usigeligt til at se deres strikkemestre på scenen. Ligeledes var glæden stor, da vi skulle ned og se Oliver Twist. ”Hende med kasketten er min strikkemester!!” Dette bånd og denne tid er ganske særlig, både for stor og lille. Den glemmes aldrig. Strikningen kan gå i glemmebogen, men man glemmer ikke hvem, man har haft som strikkemester. Dette helt særlig magiske møde mellem stor og lille går igen i legepatruljerne, som blev sat i værk efter vinterferien. En fin opgave, som modner og kræver ansvarlighed, rummelighed og gåpåmod. Samtidig kræver det også noget af 1.klasses eleverne. De skal være lydhøre og vide, at det er de store, som bestemmer i legen. Det er deres regler, som gælder, og alle taler pænt til hinanden. Også selvom det er ens storebror og hans kammerater, som er legepatruljen. At få en ældre elevs betingelsesløse opmærksomhed, at have nogen at se op til, beundre, nogen at vokse op til, at føle sig rummet og afholdt af en ældre elev, at få hjælp når der er behov, at kende en ældre klasse på skolen osv… Meget at vinde for en lille elev… Måske en ægte såkaldt ”win-win situation”? 15


2. KLASSE

LYD

Svupti vupti... I 2. klasse er luften fuld af rigtig mange lyde! Nogle er ren volapyk og giver kun mening, når vi synger dem og laver fagter til. ‘A onni gonni tja o onni’ kræver melodi og fagter. ‘Elle vivi elle vajvo elle vivo vajvo vum…’ og resten af den remse skal helst råbes dejligt højt og hurtigere og hurtigere! Andre lyde giver først mening, når man opdager deres hemmelighed. Snælgab enedro esæl ta re nedehgilemmeh. Og andre igen er ‘rigtige’ ord, når vi får dem sat sammen. Hver morgen finder vi dagen og månedens navn og hjælper hinanden med at få lydene skrevet ned som de rigtige bogstaver. Det er ikke altid let. Nogle bogstaver snyder os og lyder forskelligt i forskellige ord. Men klassen bliver hele tiden bedre og bedre til ikke at lade sig snyde. Ord bliver husket og kan findes igen næste gang, vi vil skrive dem, når vi husker deres lyde. På den måde har vi i løbet er 2. klasse bl.a. fået styr på alle ugens dage og på årets måneder og årstider. Lige nu arbejder vi med også at få styr på uret, og hvor viserne skal stå. Andre lyde bliver til bestemte mængder, altså til tal. De fylder også meget i klassen, men på en anden måde. Det er lidt som om de larmer mere, end de ord vi bruger, når vi har dansk16

perioder. Tal skal både klappes, trampes og hoppes. De skal stables i høje tårne og rystes for at blive til regnestykker. De skal lægges i flotte mønstre med bønner, tændstikker mm. så de ender som smukke formtegninger, og samtidig er tabeller. Men et er sikkert: Tal laver LYD! Pentatonfløjtens lyde, altså dens fine toner, er af en helt anden slags igen. Vi har nu spillet så længe, at vi kan sætte flere små melodier sammen. På den måde spiller vi nu lange stykker. og der er altid en stor glæde over, at spille foran klassekammeraterne. I maletimerne er lydene næsten væk. Bedst er det, når opgaven er så spændende at det en tid kun er lyden af pensler på papiret og vandet i bøtterne, der høres. Der er kommet meget styr på at blande de forskellige farver. Nu øver vi også at mestre det at suge noget farve af igen. Vi nu begyndt at male både landskaber, mennesker, dyr og planter. Det er svært, men sjovt! Og de fineste billeder vokser frem hver uge. Sprogtimernes lyde er helt anderledes, end dem vi ellers siger. ‘Many mighty men mount the mighty mountain’ lyder det måske i en engelsktime. Vi må træne tungen i at lave nye bevægelser, og det er ikke altid lige nemt, men heldigvis er ikke alt ukendt. For vi kan jo nogle af lydene, når vi synger f.eks. ‘Auf einem Baum ein Kuckuck. Simsaladim bamba saladusaladim’.

Mange forskellige lyde fylder 2. klasse, hver eneste dag, og vi skal nok få styr på dem!

17


3. KLASSE

Sild på en pind Efter jul var fortællestoffet i 3.klasse ”Fiskerne”. Vi hørte om fiskerne ved Lofoten, en øgruppe i den nordvestlige del af Norge. Lofoten er kendt for sit ypperlige fiskevand, men også for de vejrforhold som de forskellige størrelser af fiskerbåde bliver udsat for blæst, storm og endog orkan.

Skipper Kristaver har sin 16 årige søn, Lars, med som matros og desuden 3 andre folk fra egnen. I måneder fisker de i det ofte oprørte hav, og i en orkan kæntrer deres båd ”Sælhunden” for 4. gang. Kun ved Skipper, ”Jakob pinedød med svingbenets” heltedåd, reddes de fra den sikre druknedød. Et medlem fra Sælhunden er gået til i dette inferno. Efter nogle måneders fiskeri sejler fiskerne hjem og ved indsejlingen til hjembyen Stávær, er havnen fyldt med familier til alle de hjemvendte fiskere. Glæden er stor, og sorgen og smerten ved dem, som ikke overlevede lige så stor. Vi har i perioden tegnet og beskrevet en del fangst metoder. Ved sildefangst kan man af og til få hjælp af mågerne. Der, hvor mågerne samler sig over havet, og på skift styrtdykker, vil der ofte være sild. Vi brugte et gammelt fiskervers lydende:

[: Sild på pind - Sild på en pind – Sild på en pind, pind :] [: Sildesø, fiske sø Silkekappen men ingen brø´:]

At stange ål er også en gammel metode. Med ålejernet fæstnet på en stav, stanger man på lavt vand (20-50 cm) ned i sandet eller mudderet. Som hver egn af Danmark har skabt sin egen folkedragt, har fiskerne også udformet deres redskab, ålejernet. Når grønlandsfiskeren slog hul i isen og lod sin line sænke sig i havet og trak fisk op af hullet, lagde han dem i en cirkel. Når cirklen var fuld, stoppede han med at fiske for den dag. Det var en aftale med Gud, som alle fiskerne overholdt. I klassen lærte vi også at binde et garn. Vi brugte forskellige ketchere og pil som rammer for nettene. Det var en stor oplevelse at binde disse garn i klasseværelset. Med 8 borde stablet op på 8 andre borde og 2 garnbindere på hver side, som hjalp hinanden. Vi var heldige at have en moder til en elev som instruktør på dette projekt. Fiskerne er nu hjemme i Stávær og hviler ud, og imens er vi begyndt at høre om hyrden.

Venlig hilsen Benny Christiansen


4. KLASSE

I 4. har vi netop afsluttet første brøk-periode. Det kræver en del at opdage og få en fornemmelse for størrelser der er mindre en en hel. På den anden side har alle jo prøvet at få et stykke pizza eller et stykke æble…altså at dele en hel med nogen…og det er jo ikke så svært. Med denne regneform følger nodeindlæringen, både i musiktimerne og i vores morgenstund i klassen. Nu er vi i gang med Danmarks geografi. Denne periode begynder med at hvert barn tegner sit værelse oppefra….hmmm. Dernæst tegnes klassen set oppefra…. Hvor står tingene, hvor store er de i forhold til hinanden ? Så tegnes skolevejen, kører jeg forbi en sø hver dag ? Nej, DET gør jeg ikke. Prøv at lægge mærke til det, du kører forbi. Et par dage senere: Joo, jeg kører forbi en sø hver dag. Langsomt løfter vi blikket fra det kendte til det måske mere difuse indtryk af Danmark. Hvor er Samsø ? Hvor er Jylland i forhold til Fyn og Sjælland ? Hvilke former har øerne. Hvad er en bugt. Hvad er en halvø? Det halve af en hel. – en halv ø….det har vi jo netop lært i brøkregning….nord, syd, øst og vest, hjemme bedst.

Hvad er en tæller og hvad er en nævner? Hvad er brøker…? 1 hel, 2 halve, 3 tredjedele, 4 fjerdedele, hvad er det for noget…? Kan man regne med sådanne størrelser…? Hvor mange tiendedele er der på en hel..? Hvordan lægger man dem sammen..? Hvor mange hele er der..? – og er der noget tilovers…? Kan man lægge forskellige brøker sammen….? Æbler + pærer+ bananer = frugtsalat….

20

I vores projektuge i begyndelsen af næste skoleår, vil vi besøge Dyrenes Frie Farm i Hesselager. I den anledning forsøger klassen på hjemmefronten og i vennekredsen at gøre småjobs for at tjene penge til dyrene på farmen, som lever af donationer. Selvom vi ikke gør jobsene sammen i klassen, giver det god mening og stemning, at vi har dette fælles kørende og forhåbentlig kan aflevere et godt beløb ved vores besøg.

Mvh 4. klasse og Jeanette

Gennem det meste af 4. klasse har vi arbejdet med staveord, haft dem for hjemme og skrevet dem om fredagen i klassen uden at kigge efter noget. Nu ”staver vi i luften”. Alle får et ord, de skal stave uden at øve det og uden at se det skrevet – man staver det lige ud i luften, og det går rigtig godt, selvom det er den sværeste form for staveord.

21


SFO

Goddag, hvad skal vi ha’ at spise i dag? Disse er ofte de første ord fra børnene, når de kommer fra skole og over til os i sfo’en. Og hvis det er tirsdag lyder svaret: DUFT…! Og inden længe breder smilene sig i rækken af børn, der venter på at komme ind, og den første i køen udbryder med tindrende øjne:

BOLLER – vi skal have boller i dag! Tirsdag er det 4. klasse der indtager StoreSFO først, så det er af med jakker og støvler i en fart og så ellers ind at lege. Og mens duften af boller breder sig til hele huset finder nogen en krog bag et forhæng, hvor der kan spilles et spil i ro og fred, mens der andetsteds bygges et hotelunivers op med tilhørende bank og vagtkorps og hvad fantasien ellers kan byde på. Legen breder sig til flere rum, og der bookes værelser og trykkes penge i lange baner. Ærgerlige miner da der bliver meldt om udetid, men snart er alle også godt i gang udenfor med hulebyggeri eller en tur på gyngerne. Og så er det 3. klasses tur til at komme ind. De finder sig også hurtigt tilrette med håndarbejde, tegning eller et godt spil. Sikke de hygger sig, så vi lader dem lege i fred og bevæger os i stedet gennem huset hjerte – køkkenet, hvor der er en voksen, der smører boller, mens en anden hjælper med at tørre en tåre væk og sætte et plaster på et skrabet knæ – for når der leges med fuld energi, kan der godt ske små uheld.

22

Døren står på klem ind til lille-SFO, så der lister vi ind. Kom bare med. Der sidder nogle koncentrerede piger og strikker og knytter nøgleringe og diskuterer hvilken perle, der liiige passer bedst til båndets gule farve. ”Må jeg godt tage en boller” spørger en dreng i flyverdragt med røde kinder – ”Jeg har spist min madpakke”. Og med bollen i hånden drager han udenfor, hvor der er godt gang i et sandkagebageri. I kaplarummet har en flok drenge konstrueret nogle imponerende bygningsværker, og i det bagerste rum sidder endnu en flok piger. De viser stolte deres indbundne tegnehæfter frem – en ny ting i lille sfo som mange af børnene er glade for. Så der tegnes på livet løs. Tilbage i køkkenet, hvor der stadig bages og smøres, sidder der nu en dreng med fingeren i sæbevand. En kæmpesplint kom i vejen, så den må ud med pincet og tålmodighed. En sulten pige stikker hovedet ind ad døren fra Store sfo ”må jeg få en boller mere? De smager så godt og jeg er SÅÅÅ sulten”. 23


5. KLASSE 5. klasse har igennem vintermånederne haft historieperiode og beskæftiget sig med menneskenes strabadser i det gamle Indien, Persien og Egypten.

Oi maamme, Suomi, Synnimaa! Hver morgen fra d. 31. januar og frem til påskeferien har 5.klasse regnet, og hver dag siden d. 31. januar har 5. klasses elever ligeledes læst flittigt derhjemme. Det var nemlig alle de sider vi hver dag havde læst, der skulle tælles sammen, så vi kunne se, hvor meget klassen havde læst. Hvor meget skulle vi mon satse på at læse? Hm. 5000 sider? 8000 sider? Vi måtte vente en hel uge med at lave en beregning for at kunne gisne om, hvad der var realistisk. Udregningen pegede på, at vi ville kunne læse 11.000 sider; men vi valgte at udfordre os selv og sætte målet til 15.000 sider. Der skete dog det, at vinterferien og nogle vinterkolde weekender bragte læseriet i vejret, og vi måtte hæve baren til 20.000 sider. I løbet af ugerne talte vi om, hvilke gevinster vi fik ud af vores anstrengelser. Man ville selvfølgelig blive bedre til at læse... Men man ville jo også blive bedre til at stave. Og man ville jo også blive bedre til at forstå det, man læste. Pyh, det var i hvert fald vigtigt, at man forstod det, man læste. Det er jo det, der gør det sjovt at læse. Det kunne jo ikke nytte noget at tælle de sider med, hvor man slet ikke kunne huske, hvad man havde læst.... 24

Vi måtte en enkelt gang holde en lille selvransagelse og slette nogle sider fra regnskabet, som var blevet læst lidt for hurtigt, da læseiveren var på sit højeste. Men til lærerens fuldstændige forbløffelse nåede 5. klasse trods selvransagelse og skiftende engagement op på 29.982 sider..! Og ved en ihærdig elevs overtalelsesevner lykkedes det hende at snige en lille læsestund ind i en håndarbejdstime, så de sidste 18 sider kunne komme i hus.

Der er blevet spekuleret og tegnet sirlige mønstre på livet løs. Den krydrede historieperiode blev afløst af en omgang klokkeklar egyptisk regning og decimaltal, og nu vil vi leve os lidt ind i Nordens Geografi. Der er dog ikke noget som et gigantisk landkort over Norden, der kan studeres på mange forskellige måder. Hvad er det for nogle streger, hvad er det for nogle farver? Den finske nationalsang er blevet klassens nye had/ kærlighed ,og den bliver sunget med fuld finsk accent i forårets strålende, sprøde, sneglitrende solskin. Så hvis du ser et ungt menneske med en murstensroman i hånden, med selvstrikkede luffer på, indhyllet i en indisk sari, med et amazone pilekogger over ryggen, skrålende nogle uforståelige dybe lyde, så er det ikke dine øjne, der spiller dig et puds. Det er bare en femte klasses elev.

Glædelig sommer fra 5. klasse og Signe

30.000 læste sider. Sikke en bedrift! Alle elever fik et flot lysegrønt diplom og en dyrebar forfriskende stængel bladselleri. Hurra!

25


6. KLASSE

Boooomerang… Siden sommerferien har 6. klasse arbejdet engageret med træ i sløjdsalen på en række forskellige opgaver. Det har været hensigten at præsentere dem for forskellige discipliner inden for træarbejdet, så de kan stifte bekendtskab med de forskellige værktøjstyper i et roligt og progressivt forløb. Vi begyndte i skoven, hvorfra vi hentede egnede grene, så vi kunne lave små knager og kroge. Vi kløvede og snittede dem til med knive. Derefter pudsede vi dem med sandpapir, borede huller og gav dem bivoksolie.

Siden har vi lavet smøreknive af ene-træ, pandekagevendere i kirsebærtræ, brummere, små propeller og boomeranger.

Vi er i fuld gang med at få lagt sidste hånd på vores boomeranger og få overfladebehandlet dem med maling og lak. Det er lærerigt at arbejde med boomeranger på andre planer end det rent håndværks-tekniske. En del af arbejdet har karakter af fysiksløjd, hvor man foruden den rent sløjdmæssige indgangsvinkel må forholde sig til de aerodynamiske principper, som ligger til grund for også andre flyvende objekter.

Boomerangen bliver efter udskæringen på dekupørsaven raspet til, så den får den rette aerodynamiske form, herefter pudset fint op og lakeret. Efter maling og endnu en gang lak kan vi komme ud og afprøve den. Det bliver den helt store dag! Kommer den nu tilbage, som vi har forventet? Det foregår på vores boldbane ved siden af p-pladsen på en vindstille forårsdag med sol og plusgrader. Det tager lidt tid at blive fortrolig med kasteteknikken, men efter en række prøvekast skulle det gerne ende med, at boomerangen kommer hele vejen rundt og lander tæt på udgangspunktet.

Per Johan Madsen

26


KLUBBEN Løbende bliver der skabt dejlige madretter i klubben. Hver 14. dag får vi grøntsager fra Bondemand Per, og når der står suppe eller salat på menuen, er børnene med til at skrælle. Det går på tur, hvem der er på dagens skrællehold. Ofte udvikler skrælningen sig til en hyggelig stund.

Nu glæder vi os over, at foråret endelig viser sit milde ansigt. Vi glæder os til rollespil i skoven og flere udendørs aktiviteter. Solskinshilsener fra Os i Klubben.

KERAMIKKUNST I KLUBBEN Så kom foråret endelig - efter en lang vinter. Med foråret kommer 5. klasses turen den 9. maj. Katharina, Ina og alle 5. klassebørn tager afsted på en dejlig dag til Egeskov slot - vi ved, at alle glæder sig meget. Vinteren i klubben har primært omhandlet keramik og håndværk. De klubbørn, der havde lyst, har haft en længere keramisk proces. Anja og rigtig mange klubbørn begyndte forløbet med at tegne former på store papir udlagt på gulvet. Børnene skulle prøve at glemme funktionalitet og indre billeder af former, lade hånden tegne frit, lade formerne opstå af sig selv - hvilket ikke er let! Men efter en del forsøg lykkedes det børnene at skabe rigtig spændende former. Disse former blev omformet til en funktionel brugsting og derefter formet i ler. Mange børn kæmpede med formerne, men fik efter megen flid skabt meget spændende og fine former af leret.

Til sidst hældte vi gips over lerformen for at skabe den endelig støbeform. Disse færdige støbeformer skal bruges til støbte lerbrugsting til julegaver til næste jul… så glæd jer til at se resultatet af denne meget lange proces! Foruden støbeformer har klubbørnene syet tasker i læder. June og Marens far er skomager og har foræret klubben mange fine læderstykker. Sammen med børnene har Katharina omformet disse læderstykker til flotte tasker. Taskerne skal bruges i forårets rollespil - en fin taske at have med sig, når det går løs i skoven.

29


7. KLASSE

På patrulje En mandag sidst i januar fik 6. og 7. klasse et kursus i at lege! Der kom en instruktør fra dansk skoleidræt, som uddannede vores unge mennesker til at styre og inspirere til leg blandt skolens yngste klasser. Nu har legepatruljerne været i gang i et par måneder og der bliver løbende evalueret blandt lærere og elever, således at vi med tiden får den bedste ordning for vores skole og de pladsmæssige udfordringer, vi står i lige nu. Legepatruljen er dog kommet for at blive. 7. klasse vil i løbet af foråret uddanne nuværende 5. klasse, således at de kan blive legepatrulje, når de kommer op i mellemtrinnet, og så vil nuværende 6. klasse stå med det koordinerende ansvar til næste år.

En lille hilsen fra de nuværende holdkaptajner: ’Her i legepatruljen har vi leget med børn fra 1. - 4. klasse, hvilket har været hyggeligt til tider, med højt humør og glade børn. For at holde legepatruljen kørende, kræver det glade børn og en positiv indstilling fra begge parter, hvilket tit har været tilfældet. Nogle af børnene kan være svære at fp til at lege, men når det lykkes fungerer det som det skal. Tiden går for det meste med stikbold, sjipning og andre boldlege. Alt i alt er alle altid glade for at lege og alt er godt.’ Frodi, Ida, Freja Liv, Nathali, Christiane, Julius, Jeppe, Andreas, Mattis og Maren

’Opgaven er at lege med børnene og lære dem nye lege. Formålet er at få dem til at lege og være sammen i frikvartererne’

Man skal gøre sådan, at legen er sjov for alle

Adam

Sif

’Jeg synes at det gavner dem rigtig godt med et aktivit frikvarter efter to lange timer indenfor.

’De er uforskammede, men de kan også være sjove’

Simon

’De er nogle gange lidt overgearet og ustyrlige, men det er nok bare fordi de Karl gerne vil lege’

Legepatruljen gavner de små både mentalt og fysisk, dvs at de fysisk har fået brændt noget krudt af og mentalt kan trives med andre og fokusere sig i timen.

Christiane

’Jeg synes, jeg har lært at omgås mange små børn på én gang og få ro på dem’ Andreas

Mohamed

30

31


8. KLASSE

8. klasse i Norge 8. klasse var på tur til Norge i uge 12. Vi var på Hafjell uden for Lillehammer, hvor vi stod på langrendsski. Her er elevernes beretninger fra turen: Turen til Norge - søndag og mandag Vi mødtes på skolen ca. kl. 3 om morgenen, søndag. Da vi havde proppet alt vores bagage ind i bussens bagagerum, satte vi os til rette inde i bussen og påbegyndte vores lange rejse mod det kolde nord. Efter en 4 timers bustur, ankom vi endelig til havnen, hvorfra vi skulle sejle med færgen til Norge. Færgeturen varede også 4 timer. På færgeturen kunne man godt mærke at de fleste af os ikke helt havde fået nok søvn, for mange faldt i søvn. Det første, vi lagde mærke til, da vi kom ud fra færgen, var alt den dejlige hvide sne, der lå over det hele. Nogle fra klassen begyndte at kaste snebolde. Da vi havde kastet lidt 32

med sne, satte vi os ind i bussen igen. Denne bustur var dobbelt så lang som den sidste og varede hele 8 timer, men til gengæld var der meget smukke udsigter med flot natur. Da vi ankom til Hafjell, slæbte vi alt bagagen og maden op til hytterne. Det første madhold gik straks i gang med at lave aftensmad. Efter aftensmaden ryddede madholdet op, og vi andre gjorde os klar til at sove. Vi blev vækket kl. 7 om morgenen og kom ud til lækker morgenmad, som madholdet havde sat frem. Efter morgenmaden hoppede vi i tøjet, børstede tænder og gik ud af døren. Det første vi gjorde var at sørge for at alle fik lejet ski, skistøvler og skistave. Derefter tog vi gondolerne til et sted lidt højere oppe. Da alle var kommet op, legede vi nogle skilege for at varme op. Vi brugte hele dagen på at lege flere skilege, øve lidt teknik og bare stå lidt på ski. Anaselma og Olivia

Tirsdag

Torsdag og hjemturen

Vi stod op og spiste morgenmad. Efter det gjorde vi os klar til at stå på ski. Da vi var klar, gik vi alle sammen hen til gondolerne. Da alle var kommet op, legede vi ståtrold på ski, inden vi skulle i gang. Vi startede med at køre i en stor gruppe, indtil vi skulle spise frokost. Frokosten spiste vi i noget meget dybt sne. Efter vi havde spist, delte vi os op i tre grupper, en gruppe med Sebastian, som var en voksen, der var med. Den tur var lang og gik hurtigt. Så var der en gruppe med Julie, som også var en voksen, der var med. Den tur var kortere og langsommere. Den sidste gruppe var med Thor, som var en tredje voksen med på turen. Den tur var meget kort og meget langsom. Da vi alle var kommet hjem til hytterne igen efter en lang og dejlig tur på langrendsski, begyndte madholdet at lave mad. Den dag skulle vi have pizza, og det var meget lækkert. Mens der blev lavet mad, snakkede de andre i sofaen. Da vi var færdige med maden, ryddede madholdet op og gjorde køkkenet rent. Resten af dagen gik med at hygge og snakke, indtil lyset skulle slukkes klokken ti. Emma og Stine

Vi vågnede og spiste morgenmad, hvorefter vi gjorde os klar til at stå på ski. Kl. ca. 9.30 var vi nede ved gondolerne og tog op til det sted, vi startede alle dagene. Vi tog samme rute til at starte med. Efter ca. 6 km kom vi til en slags café, hvor vi alle fik en kakao og hyggede lidt. Så kørte vi hjem i tre grupper, en gruppe der kørte et par kilometer længere, en gruppe der kørte samme vej hjem lidt hurtigt, og en gruppe der kørte lidt langsommere. Det var rigtig godt vejr, man kunne godt køre uden vinterjakke. Alle mødtes nede ved ski-udlejningen, da man kom ned med gondolerne. Så gav vi skiene tilbage og gik op i hytten. Alle kunne lige nå et hurtigt bad, at pakke de sidste ting, og at tage bustøj på, inden vi skulle pakke alting ind i bussen. Kl. 4 kørte vi af sted med bussen. Vi stoppede et par gange, kom til Sverige og tog færgen kl. 2.30 til Sjælland. Det tog 20 minutter. Ca. halv 6 om morgenen var vi tilbage på skolen, lidt tidligere en planlagt. Bussen blev læsset af, og folk blev hentet, de sidste tog hjem omkring kl. 8.

Julie, Lauge og Thor 33


9. KLASSE Der bliver forventet mere af os, af lærerne bl. a. i form af, at vi selv skal lære at skaffe os de informationer vi har brug for. - Frederikke, Ida og Ditlev Man har selv ansvar for at følge med i undervisningen, hvilket vores gruppe synes er en god ting. For eksempel i matematik, hvor emnerne for det meste ikke bliver gentaget mange gange, og hvor man selv skal følge med for at lære noget. I en højere grad i år, har vi selv skulle holde styr på tekster, og sørge for at skrive dem til tiden, uden at blive mindet om det af en lærer. Dermed har vi mere frihed, men det er på eget ansvar. Derudover har vi mere undervisning på computer, og tekster eller lektier må for det meste afleveres computerskrevet. - Karen, Nilas og Viktor

En god Capri-Sonne og en toast At rykke op i overbygningen er altid et spændende skridt at tage for en klasse. Forventning, frygt og forhåbning for, hvad der kommer til at ske, hvordan de ældre vil tage imod og om det hele nu bare bliver helt helt anderledes. Men hvordan er det så at lande på den anden side, her ¾ år inde i det første overbygningsår? Det spurgte vi 9. klasse om: At være kommet i overbygningen er et stort spring, da man nu skal være på egne ben. … Da vi var de ældste i grundskolen, var vi på en måde dem alle de små så op til, hvor vi nu er de allermindste og det lige pludselig er os der skal se op til de store elever. Overbygningen har selvfølgelig taget godt imod os, og vi føler at mange fra klassen har mange venner på næsten alle årgange. Vi var ret nervøse for, hvad overbygningen indebar, men det viste sig slet ikke at være så slemt. Det er 34

...det er anderledes fra sidste år, hvor vi skulle skrive det hele ind i hånden. Det er en fordel fordi det går hurtigere, men en ulempe når det hele skal printes sammen, og der så ikke kan tilføjes tegninger på siderne ind imellem. - Frederikke, Ida og Ditlev Vi skal selv sørge for at få lavet alle vores lektier, samtidig med at vi skal kunne holde

fri og have tid til andre ting. Vi får større opgaver og længere tid til at lave dem, men det er ikke ensbetydende med at de bliver bedre, end hvis vi havde haft kortere tid, da vi stadig får alle “de små” lektier for, og man nemt kan komme til at sortere dem højere. Dette er nok det sværeste ved de store opgaver. - Mikkel, Emma og Marius Ok. er der andet? Morgensamling er anderledes da vi samles i én af klasserne og bliver råbt op, derefter er der sang og til sidst beskeder og godmorgen. Man må gerne bruge sin mobiltelefon i frikvartererne, hvilket er anderledes fra 8. klasse hvor vi ikke måtte bruge dem. Vi synes at det er ret nice at der er mere eurytmi, da det også er en god måde at slappe lidt af på. - Ragnar, Rune, Elisabeth og Theodor Det er meget dejligt når man har glemt sin madpakke, at man kan gå ud i cafeen og få et pust i hverdagen med en god Capri-Sonne og en toast - Frederikke, Ida og Ditlev

Hilsen 9.klasse, Ulrike og Stefan

anderledes fra grundskolen, men man vænner sig også hurtigt til det. Det var nyt, ikke at have én lærer, men det var også samtidig forfriskende. Timerne er blevet meget mere informerende, og langt mere seriøse, da vi selvfølgeligt også er blevet ældre. - Hjalte, Zilas og Wilma Det lyder jo alt sammen godt nok. Hvad betyder det for undervisningen og jeres skolegang? 35


1. VG

Thi kendes for ret EN NY TRADITION I SIN SPÆDE BEGYNDELSE Eleverne skal i 1. vg lære, at redde liv og efter 10 dages intensivt kursus i hovedfagstimerne, får de papir på, at førstehjælp er noget, de mestrer. Samtidig foregår der for den øvrige halvdel af klassen, et lidt andet kursus: Eleverne, som mødte samfundsfaget for første gang i 9. klasse, får nemlig tid til, at arbejde med strafferet og lovgivning. Klassen skulle derfor, som den anden klasse i traditionens første par år, overvære en vaskeægte retssag i Odense Domhus.

At være vidne Det er hårdt at overvære en retssag. Der er meget man ikke må og også meget, man skal huske: f.eks. når dommeren og domsmændene træder ind i salen, så skal man rejse sig og man må først sætte sig igen når de har taget plads bag dommerskranken. Derudover skal man stort set være usynlig, når tiltalte skal svare på dommerens og anklagerens spørgsmål. Man er kun et vidne til retssagen. Klassen måtte d. 1. november overvære en sag mellem to søskende, der var kommet op at slås. ”Jeg havde svært ved at finde ud af, om det var Allan eller Sandra, der talte sandt. Det var den samme historie de fortalte, men så alligevel ikke helt.” – Alvilda, 1. vg

Det var bror og søsters ord mod hinanden På en måde en situation, man kan genkende, når man forurettet har måttet fremlægge en sag for mor om, at ”det altså var ham, der startede!”. I retssalen er mor nu skiftet ud med en dommer og en konflikt mellem søskende kan altså udvikle sig til, at blive et anliggende for retten. Vi sad meget tæt på og overværede hvordan retten gik sin gang og sørgede for, at alle blev hørt og forstået. Der var mange ofre i samme sag og det, at sidde så tæt på nogens tragedie sætter sine spor og giver stof til eftertanke. Tænk hvis det var mig?

Hilsen Astrid Bjåstad 36

”… Hun fik så noget vand og så græd hun lidt mere”. Mathias, 1. vg


2. VG

Socialpraktik Silas 2. vg:

Bella 2. vg:

Vi skulle i 2 ugers praktik, som skulle indebære arbejde med mennesker. Jeg valgte at tage ud på Sophiagaarden i Ølsted, som er et bosted for udviklingshæmmede. Jeg startede mandag morgen klokken 09:00, hvor vi startede med morgengymnastik og fællessang. En af beboerne spillede hver morgen et nummer (My Heart Will Go On) på sin blokfløjte. Efter dette skulle jeg med ud i landbruget, og vi skulle muge ud i kostalden. Det var hårdt arbejde, men beboerne holdt humøret højt. Beboerne var rigtig flinke, og syntes det var rigtig hyggeligt med en ung praktikant. Vi drak en masse kaffe og spiste riskiks med honning. Det var hyggeligt. Til middag skulle vi ud at gå tur med beboerne, og efter dette spiste vi frokost. Om eftermiddagen skulle de tilbage på de forskellige værksteder, som var landbrug, lysværksted, håndarbejde og køkkenet. Jeg var ude på alle værkstederne, og det var en rigtig god oplevelse.

I min socialpraktik var jeg i Steiner-børnehaven, Skovbrynet, der ligger i Odense. Det var en børnehave, der desuden har to dagplejegrupper og to børnehavestuer. Jeg var mest i den ene dagpleje, Rumpenisserne, men jeg var også i de to børnehavestuer og den anden dagplejegruppe. Jeg hjalp med at lave mad til børnene, ryddede lidt op, hjalp med at skifte og putte, men ellers sørgede jeg for, at børnene ikke røg i totterne på hinanden, og når vi skulle udenfor, gik jeg med og stod og frøs tæerne af.

38

39


3. VG

Indefra og ud Vi i 3. vg har lige afsluttet træsløjdperioden. Træsløjd i 3. vg består af at vi får et stykke lindetræ udleveret, og skal lave en nonfigurativ figur. Træstykkets udgangspunkt er ca. en halv meter høj og 30 cm bred, og ud fra de mål har vi frit valg til at vælge, om den skal være mindre eller forblive i dens oprindelige størrelse. I 3.Vg fokuserer vi meget på at træskulpturens form helst skal komme indefra og ud, da det giver det bedste udtryk. Og den måde vi arbejder på, er mere en samtale med træstykket. Det er første gang at vi som elever i sløjd helt selv bestemmer hvad vi vil have ud af det, hvor man i de andre klasser laver en ting, som læreren har valgt.

40

Lindetræet er en af de blødere træsorter, som gør det dejligt at arbejde med. Men til gengæld er lindetræ ikke den ideelle træsort til at pudse, da den får et meget nusset look af det. Selve perioden strækker sig over 8 uger, hvor vi havde halvanden time sløjd om mandagen og halvanden time sløjd om tirsdagen. Uheldigvis blev nogen af vores timer aflyste det gjorde at ingen af os blev færdige. Skrevet af Maya & Mia 3. vg

41


CHARLIETUREN Hvert år tager hele overbygningen på Charlietur. Det er en form for ryste-sammen-tur, og den ligger altid i starten af det nye skoleår. På den måde bliver 9. klasse godt inkluderet i overbygningen.

Udbringning til naturen I nogle år i træk har vi været på Dyreborg Kro – et fritidskollektiv, og det skal vi igen til sommer. Det lyder fint og fornemt – hvilket det på sin vis også er. På mange måder er det meget primitivt: 9. kl. og 1. vg. sover i en stor gammel lade, mens 2. og 3. vg. får lov, at flotte sig i de senge, der er på værelserne i den gamle kro. I sommer var vi mere i et med naturen overbygningen cyklede til Phønixpladsen ved Davinde sø. Der var ca. 10 km derud, og vejret var med os. Den store oppakning tog nogle lærere med i bil, sammen med de absolutte fornødenheder: kaffe, kage og saft! Eleverne kunne nemt slå telte op og ned i tørvejr og andre valgte, at sove i køjekreds, hvilket var en skøn oplevelse. De to dage hvor vi var afsted, lavede eleverne mange forskellige ’charlieøvelser’, som er forberedt af henholdsvis 2. vg., 3. vg. og lærerene. Eleverne møder hinanden på tværs af alle

klasser, og de bliver udfordret på alle mulige måder. Hæmningerne bliver smidt, det sociale samvær styrkes, og beslutninger skal træffes – alene eller sammen med en gruppe. Som en del af turen var der et stort natteløb, som af sikkerhedsmæssige årsager kom til at ligge tidligere i år. Eleverne var i grupper på ’stjerneløb’ rundt i området og de var kreative i dans, kampråb, gåder der skulle løses mv. Efter stjerneløbet hyggede vi om bålet. Der var en skøn stemning og ro - alle virkede til at nyde aftenen, og den blev kun bedre af, at vi alle blev grundigt forkælet med pandekager, chips og skumfiduser. Kl. 23 lå alle i deres telte eller køjer, og inden midnat var der ro på hele pladsen. Den sidste dag gik med morgenmad, som blev leveret fra Højbyhus. Herefter oprydning og så en sidste charlierunte, inden vi alle vente cyklen hjemad. Helt primitivt har det ikke været, for vi blev som sagt grundigt forkælet. Selv aftensmaden blev tilberedt på skolen og bragt ud. Vi nød turen – og vi var meget trætte da vi kom hjem. VI GLÆDER OS til august, hvor turen går til Dyreborg igen. Birgitte Kjær Thorndal


SPECIALKLASSERNE

Tag tid En del af Lindved skolen ligger i den lille landsby Ølsted ikke langt fra Broby. Det er skolens Specialklasser. Vi er en lille skole i naturskønne omgivelser og vi er en del af et landsbyfællesskab med tre bosteder for udviklingshæmmede børn, unge og voksne. I Specialklasserne tager vi os tid – tid til udvikling og tid til nærvær. De børn, som går hos os, har forskellige udfordringer, både intellektuelt, følelsesmæssigt og fysisk, og det kræver langt større udholdenhed og styrke fra dem, at lære de ting, som er helt naurlige for os andre. Derfor må vi være omhyggelige, og tage os god tid til at lande i kroppen og forbinde os med livet. I den yngste klasse går der fem piger i alderen 10-14 år. Efter en fælles morgensamling i skolens sal, går vi i klassen. Vi bruger altid god tid på motoriske øvelser i den første del af hovedfag. Vi laver øvelser der træner balance,

sansen for rum og retning, at kombinere bevægelse og tale, krydskoordination, kropsgeografi, rytme, fingermotorik, social interaktion og meget mere. Øvelserne bliver altid flettet sammen med leg, sang og vers, så vi glemmer helt at det er benhård træning vi har gang i. De motoriske øvelser styrker børnenes oplevelse af deres krop, som er udgangspunktet for en jeg-følelse. Nu er vi klar til at finde vores hovedfagshæfter frem. Her bliver de motoriske og rumlige bevægelser omformet til en intellektuel bevægelse. Det der før var ydre former, bliver forvandlet i det indre og kommer ud på papiret – måske som bogstaver eller tal, eller smukke tegninger. Det er ikke altid det vi lærer, der er det vigtigste, nogen gange er det den proces vi går igennem for at lære, som er det der udvikler os mest. Og den proces må gerne tage tid.

Fra klasselærer i den yngste klasse, Theresa Bøgh Thybo 45


Velkommen til Leyla Kalem

Velkommen til Jørgen Christian Bang

Vores kære Birthe på kontoret, gik på pension den 30. april efter 14 års ansættelse på skolen. Derfor kan vi nu byde velkommen til Leyla, som allerede begyndte 16. marts og har været i fuld gang med at blive sat ind i tingene under Birthes og andres kyndige vejledning.

Det er med fornøjelse, at vi kan fortælle, at Jørgen Christian Bang skal være skolens rektor pr. 1/8 2018.

Leyla Kalem: Jeg hedder Leyla Kalem og er 34 år. Jeg er uddannet finansøkonom på Tietgenskolen i Odense og har arbejdet på en privatskole i 5 år som skolesekretær. Jeg brænder for at arbejde med administrative opgaver inden for 50

skoleområdet. Jeg er altid klar til at påtage mig nye opgaver og ser udfordringer og muligheder frem for problemer og begrænsninger. Jeg er positiv og glad i mit arbejde. På Rudolf Steiner-Skolen i Odense skal jeg være ansvarlig for lønadministration og finansdelen.

Jørgen Christian Bang: Jørgen er 71 år og har siden firserne, sammen med sin kone Anne, været forældre på skolen til fire børn, deltaget i forældrearbejde, studiekredse og Lindvedkoret. Og så er han medlem af Skoleforeningens bestyrelse og tidligere formand for den daværende skovbørnehaves bestyrelse.

”Det er mig en glæde at skulle arbejde sammen med skolens kollegium og det øvrige fællesskab i bestræbelsen på at lave en vellykket forvandling af skolens overbygning, således at vore elever fremover får en godkendt Steiner-HF med ret til SU og ret til at søge optagelse på de videregående uddannelser via kvote 2.

51


Udgiver Rudolf Steiner-Skolen i Odense, Lindvedvej 64, 5260 Odense S, telefon 65 95 70 03, email: kontoret@rss-odense.dk, www.rss-odense.dk

Redaktører Astrid Bjåstad og Signe Wæhrens solvfaks@rss-odense.dk

Supervision Jakob Glad

Opsætning Elever fra Faaborg-Midtfyn Produktionsskole

Annoncer For information om format og pris, kontakt solvfaks@rss-odense.dk 57


Sommer kom igen til landet hør den glade gøg Blomster dufter, grøn står skovens nyudsprungne bøg Syng kuk kuk - over engen tumler kalve, lam og gedebuk. Lyst som latter klinger atter gøgens muntre kuk! Syng kuk kuk, ak hvor dejlig er din sang, syng for os endnu engang.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Skolebladet Sølvfaks (forår 2018) by rss-odense - Issuu