Issuu

RUDOLF STEINER-SKOLEN I ODENSE

INDHOLD EFTERÅR 2017 Fikst med en sølvfaks af Astrid Bjåstad

side 3

Hvordan skaber man en tradition? af Signe Wæhrens

side 4

Vi sætter spor fra børnehaveklassen

side 10

De Små mestre fra 1. klasse

side 12

Om at være store og små fra 2. klasse

side 14

Min fynske barndom fra 3. klasse

side 16

”Der var en stor blød løve og 7000 mursten..” fra 4. klasse

side 18

En nr. 8 – med det hele fra SFO’en

side 20

Titaner, kykloper, konjunktioner og hektometre fra 5. klasse

side 22

O roma nobilis fra 6. klasse

side 24

”Hvornår kommer bussen, Rafael?” fra 7. klasse

side 26

Den knoklende rollespilsklub fra klubben

side 28

Dansk gyser fra 8. klasse

side 30

Landbrugsturen fra 9. klasse

side 34

Landmålingsturen fra 1. VG

side 36

Berlinturen fra 2. VG

side 38

Kunstrejse 2017 fra 3. VG

side 40

Ud i verden af Vilma Lynge Kristensen

side 42

Steiner HF

side 44

HF Koncert

side 45

Jeanettes morgenmad

side 46

Nye ansigter

side 47

Pedellerne

side 48

med en sølvfaks Velkommen til den allerførste udgave af det, som i gamle dage hed Meddelelsesbladet! Vi har her i skoleårets første måneder fået samlet et indblik fra klasserne og er nu parate til at vise jer, hvad der sker herude på Rudolf Steiner-Skolen i Odense – pakket ind i et nyt blad og under et helt nyt navn. Efteråret bringer som altid smukke farver med sig og fra nu af også en farverig udgave af Sølvfaks. Bladet vil her fra udkomme to gange årligt og dermed er der plads til lidt flere fortællinger og billeder fra dagligdagen på adressen i Lindved. Du kan blandt andet glæde dig til at læse om et liv i San Francisco, projektugen i uge 37, rejser og sågar opskrifter på energirig hurtigmad.

Hvad var navnet?

Sølvfaks. Men hvorfor, tænker du måske? Jo, til sommerfesten modtog vi en hel masse navneforslag til skolens blad og foruden en fantastisk opfindsomhed fra lærere, elever og forældre, vidnede de mange forslag også om et ønske om at vinke farvel til det tungevridende navn, Meddelelsesbladet.

Blandt navnene dukkede en lille fiks og nysgerrig figur op, som vi kender fortællingen om fra de små klasser. Foruden denne lille kats listige og nysgerrige natur har Sølvfaks også den egenskab, at dens mundrette navn retter vores opmærksomhed mod det smukke, ædle metal, som varmes, bøjes og snoes i 2.vg og slutteligt refererer den til et kommunikationsapparat, der på en måde er håbløst uddateret og alligevel mere moderne end det format, du nu har i hånden. Det kan vi godt li’ – det er fikst! Har du en historie eller en idé til hvad der skal bringes i næste Sølvfaks, så skriv til solvfaks@rss-odense.dk.

Rigtig god læselyst! Signe Wæhrens og Astrid Bjåstad 3

Hvordan skaber man en ny tradition? I de sidste fire år har skolen holdt Michaelsfest på en anden måde end tidligere, nemlig med et stort fælles skuespil. Selvom det nu er fjerde år, at vi laver skuespillet, er det stadig nyt, en ny tradition der er ved at finde fodfæste, og mange elever husker stadig den gamle tradition, som var båret af Jette Henningsen. Men hvad er en tradition? Hvad ligger der bag denne tradition? Og kan nye traditioner egentlig opstå?

En tradition er noget, man altid har gjort. Eller i hvert fald har gjort længe. Det er en handling eller et ritual, som er blevet givet videre fra tidligere generationer. Noget man kan gøre oprør imod, eller noget man kan hvile i. Når en ny tradition skal skabes, må der derfor nok en smule tålmodighed til. Den kan ikke blive en tradition med det samme, det ligger lidt i ordet. Handlingen eller begivenheden er i begyndelsen nok nærmere noget nyt, der skal finde sig til rette, og det er netop det, skolens nye Michaelsspil er ved.

skede og har tabt deres værdi i det moderne samfund, fordi vi nu kan høste og købe det, vi har brug for, hele året rundt. På vores skole fejrer vi alligevel høsten, særligt i de mindre klasser, og den er hele fejringen værd, med sine farver, dufte og rige gaver fra jorden. En anden fin efterårstradition, som de mindste klasser fører videre, er lanternefesten, hvor små levende lys tændes og bæres rundt i mørket, og vi mindes en from og gavmild herre ved navn Morten. Og så har vi Michaelsfesten på vores skole.

TRADITIONER I julen har vi mange traditioner. Juletræ, gaver, særlige farver og madvarer. Påsken har også sine ritualer, farver og symboler, omend det både i julen og påskens tilfælde mest er de traditioner, der handler om at spise, drikke og være sammen i festligt lag, der får vægt. Den inderlige, alvorlige del af traditionen skubbes mere i baggrunden. Vi har også gemt nogle høsttraditioner, men disse er blevet lidt udvi-

SKT. MICHAEL Hvad er Michaelsfesten og Michaelstiden egentlig? Denne tid som bliver fejret på alle Rudolf Steiner institutioner? Den kan måske virke en kende indforstået for nogen. Men den har en aktualitet for både børn og voksne. Michaelstraditionen fejres i slutningen af september og har før i tiden været en almindelig helligdag i Europa, d. 29. september, og den blev i Danmark kaldt Mikkels dag.

af: Signe Kjær Wæhrens 4

På denne tid af året er himlen høj, blå og strålende. Frugter og bær lyser på grenene. Nogle af bladene skælver lidt. Den mørke tid er på vej, og naturen ved det. Vi mennesker ved det også, og vi prøver måske ubevidst at vende om. Gå tilbage til sommerferien. Og i denne årshjulets retningsforvirring kan man nemt både vælte og træde sine medmennesker over tæerne... Men vi må alle rejse os og eventuelt undskylde og prøve igen. Vi ved godt, at vi ikke kan gå tilbage til sommeren. Vi må tage det rette udstyr på og vende næsen mod resten af kalenderåret, den mørke tid. Men inde under uldvesten, vanterne og den smarte nye læderjakke, der skulle der så gerne ske noget ganske særligt. Det lys, som før var ude i naturen, i foråret, sommeren og sensommeren. Det lys, som vi var ude i, og som strålede ind i os. Det lys skal nu tændes inde i os selv, som en lanterne, der kan sende sit lys op i vores øjne og i sidste ende blive til julelys. Men for at dette kan ske, - for at vi kan rejse os op, når vi falder i de første glatte blade. For at vi kan holde retningen, selvom naturen omkring os skælver. For at vi kan slå øjnene op om morgenen, selvom det er meget mørkt og tænde vores eget indre lys, så må vi have mod, styrke og viljeskraft. Det er her, Skt. Michael kommer ind i billedet. Skt. Michael er en ærkeengel, der, ifølge Rudolf Steiner, er en engel for hele vores tidsalder. En engel, der kan give os mod og kraft til at bekæmpe dragerne. DRAGER I VORES TID Hvad er det for nogle drager? Nogle er store og brøler ud over landet og verden og vil bestemme det hele. Nogle er små og snigende og er i vores egne dårlige vaner. Nogle drager er opgivelsen, når de mørke morgener får fat. Nogle drager er griskhed, hovmod og ligegyldighed. Nogle drager vil måske vende vores blik og tanker bort fra verden omkring os, naturen, som vi er en del af, vores medmennesker, og disse drager vil fængsle vores 6

blikke på små skærme og lade tiden og verden flyve forbi os. I de gamle sagn og billeder kæmper Michaelsridderne mod dragen med sværd. Men nu er det en anden slags sværd, vi skal kæmpe med. Det er ved tanken og viljens kraft, at vi skal slå dragerne ihjel. Skt. Michael står os stadig bi, hvis vi kan vriste blikket fri og kigge ud, kigge op, kigge ind i os selv. Vi skal beslutte os for at ændre vores vaner. Vi skal beslutte os for at ændre verden. BALANCEN Skt. Michael er afbilledet utallige steder i kirker og kunst, i sin kamp mod drager i alle afskygninger, store og små, menneskelignende og dyriske. Han optræder i biblen, som anfører for en englehær, der jager dragen ud 7

gamle spil og savner det med barndommens stærke nostalgikraft. Det kræver en viljesakt af de store elever og lærerne at indføre en ny begivenhed, som kan blive en tradition. En ny tradition som de yngste elever vil komme til at opfatte som ”oprindelig”, ”rigtig”, ”dødirriterende” og alle de andre mærkater, vi sætter på ”ægte” traditioner.

af himlen og ned på jorden. Her skal vi mennesker nu hjælpe med at holde dragen nede. Dette ses også i kunst, folkesagn og mytologier verden over, hvor tapre riddere slår drager, orme, slanger og andre rædselsfulde væsener ihjel. Disse urbilleder fortæller noget om den kamp, der udspiller sig i mennesket, og som er en del af vilkårene for at være menneske. At det onde må holdes i skak. For de små børn er det stadig meget enkelt. For dem er der ingen tvivl om, at drager er onde, og riddere er gode. At det gode er smukt, og det onde er grimt, og i tidligere tider var det også mere enkelt for voksne, da kirken kunne lære os, hvad der var godt og ondt og tilgive os vore synder. Men det er ikke længere så enkelt at holde dragerne i skak. Hverken i os selv eller udenfor os. I vores tid er det et spørgsmål om at holde balancen og gennemskue det ”ondes” væsen. Der er nemlig to modsatrettede kræfter, som mennesket skal kæmpe med, og ud af denne kamp kan det tredje opstå, det som er balancen. Udover sværdet har Skt. Michael også et andet symbol, nemlig vægten. På denne vægt vejes menneskets gode og mindre gode handlinger. Han er et billede på en kraft, der kan hjælpe os med at finde balancen, men vi må selv vælge at prøve.

ÅRSTIDERNES SKIFTEN Udover at Skt. Michael og dragen er billeder på menneskets kamp, så er Michaelstiden også ganske enkelt et billede på årstidens skiften. Et overgangsritual, der markerer, at det er nu, den mørke tid kommer; men den lyse tid skal komme tilbage, den skal ”ruges ud under mørkets vinge”. Her i efteråret har vi mennesker også helt konkret brug for jern, Skt. Michaels metal. Vi har brug for en kerne af jern til at stå imod med. Jernet kan vi få af jorden, f.eks. de sorte hyldebær, brombær, solbær, aroniabær og rødbeder, drageblod, eller Michaelsdrik, om man vil. MICHAELSTRADITION PÅ SKOLEN Skolen har i mange år haft en Michaelstradition, som var båret af en lille væver michaelskriger, nemlig tidligere lærer på skolen, Jette Henningsen. Traditionen var, at 3. vg sammen med 5. klasse opførte et Michaelsspil for resten af skolen. Derefter dansede man sammen, hele skolen, og sang om Sigurd og Ormen, som er et af de mange billeder på kampen mellem lyset og mørket. Børnene så frem til, at det blev deres tur til at opføre spillet. Derfor kan det være lidt vemodigt, når en tradition må slutte, og en ny begivenhed skal finde fodfæste. Nogen mindes det

MICHAELSTRADITION NU Det nye Michaelsspil er egentlig slet ikke nyt, men skrevet for flere årtier siden i Norge, af norske Steinerlærere, og det har været brugt på Rudolf Steiner-skoler rundt om i Danmark i mange år. Spillet opføres i salen, hvor alle skolens klasser står i en stor kreds. Der er få roller, og de spilles af elever fra 2. vg. Desuden har hver klasse en rolle, en stemme i kredsen. Skolen i denne kreds repræsenterer et folk, der står sammen og reflekterer over, hvad der sker, hvorfor dragen er kommet, hvordan vi skal bekæmpe den, hver klasse på sin måde. Der er en ridder, som repræsenterer folkets vilje, der er en prinsesse, hun repræsenterer følsomheden i folket. Dragen repræsenterer det, som folket kæmper imod. Smeden og hans smedekor smeder med viljens kraft jernet, Michaels metal, om til et sværd til at dræbe dragen med. Hele spillet går sin gang, hver klasses stemme har sin egen klang. Hver replik viser noget om klassetrinnets stemning og ståsted. De yngste elever er helt indlevede i eventyret: ”Ridder Georg, Ridder Georg, kom nu frem og vis dit mod, alle venter på din dåd!” De mellemste klasser er frustrerede over, hvad der sker, hvad der brydes ned: ”Århundreders bygværk, nu bryder de sammen, paladser og templer forsvinder i flammen”. De ældste elever er mere tænksomme: ”Meningen bor så dybt i tingen, at få ved den halvt

og helt ud ingen. Himmel og helved’ står åsyn til åsyn, i menneskehjertet i Michaels påsyn, her skal der vælges, her skal der villes, tider dømmes, verdener skilles”. - 3. klasse ved lige, hvordan man skiller det fra hinanden, der kan bruges, og det der ikke kan bruges, for det har de lige gjort til høstfesten: ”Tærskes skal kornet ud af halmen”. 4. klasse ved det også, for de har måske allerede hørt om de gamle håndværk: ”Glødes skal slaggerne ud af malmen, frugten skal åbnes og kernen kløves”. Spillets replikker rummer flere fortællinger og flere spørgsmål på én gang. Noget man kan tænke lidt over. Noget man kan tænke meget over. MICHAELSTIDEN Hvorfor siger Rudolf Steiner, at Skt. Michael er tidens ånd? Vi står i en tidsepoke, hvor mennesket hele tiden skal vælge. Det har aldrig før været sådan. Mennesket i dag har muligheden for ikke at gøre noget. Vi behøver ikke længere at dyrke jorden, stoppe vores strømper, lave mad. Vi behøver næsten ikke engang rejse os fra sofaen! Men det er ikke rart, hvis vi ikke gør det. Kampen for at bevare viljen til at leve i og med verden er der egentlig hele året rundt. Derfor er det Michaelstid hele året. Michaelsstraditionen kan ændre sig fra tid til anden, men vi står midt i Michaelstiden, både i verden og i årshjulet. Efteråret er den tid, hvor vi har allermest brug for Michaelskræfterne. Altså kræfterne til at turde gå ind i mørket og tænde lyset. Vi skal have mod og viljeskraft til at passe på verden og hinanden, helt uden at vi får noget for det. Skt. Michael står for klarhed i tænkningen, barmhjertighed i følelsen og kærlighed i kraftfulde handlinger. Derfor fejrer vi Skt. Michaelsfest.

BH. KLASSE

Vi sætter spor Allerede inden der var gået en uge her i den nye børnehaveklasseflok, var vi i skoven for at hente kæppe til årets store gennemgående håndværksopgave – kæphestene. På vejen hjem mødte vi tre gutter fra 5. klasse, der udbrød: ”Nå ja, I har været ovre og hente kæppe til kæphestene!!! Det der kan vi godt huske, det er bare så underligt, at det er 5 år siden…..Tiden går hurtigt – på en måde er det som om det kunne have været i går!!!!” Sådan en lille kommentar er tankevækkende for den gamle garvede pædagog….Vi oplever, at børnehaveklassen og alle de ting, vi arbejder med, hele vores ”liv”, nu rigtigt er ”inkarneret” på skolen. Vi har været igennem så mange årsløb, siden vi i 2011 flyttede børnehaveklassen over på skolen, at vi kan tale om ”vore traditioner”, om at ”hvert år gør vi dette her….” Det er dejligt at være med til at sætte sådan et spor! Alle på skolen støtter de små og følger med i, hvad der sker med klassen. Alle er opmærksomme på de 30 små frø, der er ved at spire, skal vokse og blive en god og solidt sammentømret gruppe – i en masse år! Vi har ”traditionen tro” haft besøg af skolens ældste klasse, der bød velkommen med en sang – og en blomst til hvert barn! Og vi har netop været igennem endnu en fan10

tastisk høstuge, hvor vi ”som altid” er sammen med 1. og 2. klasse om gode høstoplevelser, æblemost, høsteventyr og høstfest. Det har været dejligt – OG hårdt. Vi har haft travle dage med gensynsglæde mellem søskende, gamle venner og gode kolleger… Udfordrende for os voksne, for vi var nøjagtigt 90 børn i den lille skolegård – med halm, æbler, grønsager, bær, korn, bålsuppe mm. Vi gik glade og trætte hjem hver eneste dag! Selve denne periode af året er fantastisk! Vi skal få samling på klassen, som nu rigtigt skal konstituere sig. Man kan ikke nøjes med at forholde sig til de to venner, man sad ved siden af i børnehaven, nej, alle 30 børn har en vigtig rolle og skal have en plads! Alle skal høres og ses!

Ude i naturen skal vi få samling på de rigdomme, der findes derude….æbler, hyldebær, rødbeder, hokkaido, korn, blade og blomster til plantefarvning mm. Alt det vi samler ind, skal vi omforme og forædle – ligesom vi gør med klassen! Vi laver smukke rønnebærkranse og halm”remser” til at pynte op med. Vi laver saft, supper og velsmagende æblemos. Vi kværner kornet til mel og vi bager skønne, rustikke høstbrød deraf. Vi leder efter rødbeden på Nørregård, trækker den op og laver den dejligste suppe af alle efterårets modne grønsager. Vi plantefarver de smukkeste og særeste farver til vinterens mange håndværkstimer, hvor der skal sys på

kæphestens hoved og hvor små fingre skal holde styr på garnet, der skal forvandles til tømmer til hestene…. Vi iagttager de vanvittige høstfarver – og vi lidt ældre mennesker tænker på Emil Nolde, der så rigtigt har beskrevet, at de stærkeste og vildeste farver slet ikke findes under sydens brændende sol – nej, her hos os i vores lille land ses himle, blomster, grønsager, blade og lys, der ikke findes magen til i hele den vide verden! Det får vi lov til at se hver eneste dag! Vi håber, at arbejdsiver, begejstring, eventyr, sange og mange, mange legestunder forædler samværet i klassen og skaber solide fundamenter for de kommende års arbejde!

Mange gode høsthilsner fra alle os i børnehaveklassen – Susanne Toudahl.

1. KLASSE Rejsen er lang, det véd vi også, og lige som søfarende siden tidernes morgen har erfaret, lærer vi nu også, at der er mange hensyn og regler, skrevne såvel som uskrevne, som gælder på en sådan rejse, for at vi bedst muligt styrer båden derhen, hvor vi gerne vil have den. Og vi står sammen om det! Langsomt er vi i gang med at lære hinanden og vores forskelligheder at kende. Nogle er gode til at blive sendt til tops i masten, mens andre er fænomenale til at sidde i ro og mag og reparere tovværket. Nogle kan læse søkort så let som ingenting, mens andre kan lave en skipperlabskovs, så man kan høre englene synge! Alle byder ind og ingen kan undværes!

De små mestre I 1. klasse øver vi os… Vi øver os i fingerhækling, i lige og krumme linjer, i at huske og genfortælle eventyr og i at sige med på tyske og engelske vers. Men vi øver os også i at gå i skole. Med alt hvad det indebærer. For når vi kigger rundt og ser på hinanden, véd vi, at vi alle sammen er i samme båd, og at båden blev sendt ud på vandet på 1. skoledag.

Allerede når man møder om morgenen, er det en øvelse at undgå tumult og forvirring på den smalle gang, hvor henved 60 børn skal afleveres. Jakker skal hænges op og støvler sættes på skohylderne, så gangen er pæn og ryddelig. Det er en opgave i sig selv!! Inde i klasseværelset gælder det om at vænne sig til at række hånden op, og vente til ens navn bliver sagt, inden munden begynder at fortælle. Vi øver os i at lytte til hinanden og interessere os for hinanden. En særlig stjernestund er fremvisningerne. Hver morgen er der mulighed for at vise en kær ting frem og fortælle lidt om den foran klassen, inden den kommer ned på klassens udstilling. På den måde har vi beundret et utal af sten og krystaller, sneglehuse og muslingeskaller, tupilakker og flintøksesten og mange andre spændende ting. Hver ting vises frem, og vi undrer os over, at et lille dyr som sneglen kan finde ud af at lave sådan et smukt og helt enestående hus, og over at jorden rummer skatkamre med farvede sten og krystaller! Er det ikke fantastisk?! Og midt i det hele står et stolt barn med begejstret blik og glemmer helt at være nervøs over at stå og fortælle foran alle de andre! ”Jeg har brug for to hjælpere”, siger læreren og straks flyver hænderne op! For i 1.klasse er der mange gode og ivrige hjælpere. Derfor er der også rift om duksetjanserne. Om man skal feje i klassen eller på gangen, vaske borde af, tømme skraldespand, vande blomster eller gøre klar til maletimen betyder ikke så meget,

bare man er med! Vi véd nu helt, hvordan bordene skal se ud, inden der ringes ind til maletimen. Det er nemlig en hel lille videnskab for sig! Penslen til højre, vandet midt for foran maleholderen, som i øvrigt vender med den gule farve øverst, for den er jo så nysgerrig og skal let kunne flyve ud i verden. Vi øver os i at sige ”undskyld” til hinanden, hvis vi har trådt nogen over tæerne, at sige ”tak”, at tilbyde hjælp, når behovet opstår, at trøste, når nogen er ked af det, at sige ”stop”, hvis legen er for voldsom, i lige at give kammeraten det lille klap på skulderen, som han har brug for og i at lytte efter hinanden… Vi øver os i at navigere i det fælles område, som er vores 1.klasse. Vi øver os i at være sammen! Og sammen er vi i fuld gang med at skabe det fælles fundament, hvorpå al læring kan hvile, og som kan bære os alle oppe i mange år frem! Vi øver os, og som vi jo véd, så gør øvelse mester… Så på den måde er vi i 1.klasse mestre i vores vorden… Mestre in spe…

2. KLASSE

OM AT VÆRE STORE og små

Efter en rejse længere end lang nåede de endelig frem. Op og op gik det ad smalle klippestier. Alle måtte gå efter hinanden i en lang række. A forrest og Å til sidst. Op og op gik det men ak! Alle var de for store til at komme ind af døren til krystalgrotten. Heldigvis kunne klippedværgen trylle dem mindre. Trylle dem små. Men de måtte være modige! For magi kan forvandle, og nogle ville se anderledes ud udenpå end før.

I 2. klasse har det i starten af dette skoleår drejet sig en del om det, med at være enten stor eller lille. Eller måske være begge dele. For det første er klassen flyttet over på Marcuspladsen til ’de store’, og der leges i frikvarteret med stor glæde med de større børn. Selvom 2. klasse ikke er store, er de heller ikke længere de mindste i den store skolegård. Altså både lidt store og stadig små. Inde i klassen har der været magi på spil. Gennem fortællinger er store bjerge vokset frem, og har fundet vej ind i børnenes hæfter. Både store blålilla bjerge og et helt slot i et kobberbjerg. I de blålilla bjerge bor klippedværgene……

For længe længe siden drog alle de store bogstaver ud på tur sammen. De ville rejse den lange vej til klippedværgenes bjerge, for at se den smukke krystalgrotte. Undervejs dansede de sammen så de dannede ord, og fortalte på den måde historier for at tjene til dagen og vejen.

Turde de mon? JA! De var modige og alle gik frem, blev forvandlet og gik ind i den smukke krystalgrotte som små bogstaver. Som belønning for deres mod måtte de for fremtiden selv bestemme om de ville være store eller små. Og sådan har det været lige siden. Bogstaverne danser stadig sammen og fortæller os historier. Med mod og magi gik det. I det store kobberbjerg bor gamle Kong Mansolin med det lange skæg, passet af sin tro tjener haren. I 1000 år har han passet på alle dyr og nisser. Nu er han gammel. Hans hjerte slår som et ur der står skævt, og han er tæt på at dø. Han venter på at trylledoktoren kommer tilbage med nøgleblomsten, så han kan få den medicin der kan laves af blomsten. Men hjertet må holdes i gang med et ekstra kraftigt

slag hver dag. Derfor sender trylledoktoren fortællere til slottet. Dyr der har oplevet både spændende, triste, farlige og gode ting. Både helt små dyr som må sidde i det store skæg for at kunne høres af kongen. Og dyr så store, at kongen kan ride på dem. Løve, drage, ulv, svale, humlebier, mus og mange flere. Men lige meget hvor stort eller lille dyret er bliver det modtaget hos kongen og alle får lov til at fortælle. Alle fortællinger bliver der lyttet nøje til og alle dyr får tak. Snart siger vi farvel til Kong Mansolin. Men dyr skal vi høre meget mere om resten af året. Og også om mennesker der lige som bogstaverne har mod og som Mansolin passer på andre.

3. KLASSE

Vi høster med segl

MIN FYNSKE BARNDOM I skrivende stund har vi netop afsluttet projektugen, hvor vi i de fire første dage foretog os noget, der på en eller anden måde havde relation til ”hjemstavnslæren”, som er det fag, vi ”lagde ud” med ved skoleårets begyndelse. Mandag blev der bagt kunstfærdigt udformede brød af det hvede, vi selv både havde sået, høstet, tærsket, kværnet mm. Carl Nielsens ”Min fynske barndom” er blevet fortalt, og derfor cyklede vi om tirsdagen - i sol og regn - ud til hans barndomshjem i Nr.Lyndelse. På vejen derud gjorde vi ophold ved Bramstrup gods, hvor Carl Nielsen jo som barn løb omkring og vogtede gæs, og vi fik hilst på godsejer Langkilde, der viste os et lysthus, hvor Carl Nielsen ofte opholdt sig, når han som gammel besøgte Fyn. Carl var nr. 7 ud af en søskendeflok på 12, og han og hans brødre måtte bidrage til husholdningen ved at arbejde på et nærliggende teglværk, hvilket var en af grundene til, at vi 16

Vi karter og spinder

r Vi tærske

med plejl

om onsdagen - sammen med 4. klasse - var på bustur til Lilleskov teglværk i Tommerup. Her fik vi set og fortalt mange spændende ting, og i øsende regnvejr kørte vi med de gamle lervogne ud i landskabet, hvor leret blev gravet op i tidernes morgen. Om torsdagen tilbragte vi nogle skønne timer hos Ruth i Årslev. Her blev der bl.a muget ud hos fårene og strøet med nyt halm, - der blev høstet ærter, bønner og spinat , plukket hindbær og blommer og meget andet. - Og så blev der også tid til leg :)

us Vi bygger cobh

Vi bygger cobhus

4. KLASSE

”Der var en stor blød løve og 7000 mursten...” I 4. har vi arbejdet med ord-familier, denne gang mest med fortælleord. Hvad er dog det?? Joo, det er de ord, der fortæller os hvordan noget er. Fx ”der var en løve” eller ”der var en stor, blød, brun, glad løve.....” I projektugen besøgte vi Tommerup Teglværk. Det var spændende at høre om hvordan man, ud af ler fra marken, formede og brændte mursten i den store ringovn. Vi var oppe på tørreloftet, hvor de friske sten skulle tørre. De var så tunge og så mange, at de vejede ligeså meget som 70 elefanter.... Vi kørte i lervognene, det var de vogne man brugte til at hente leret i fra markerne omkring teglværket. I klassen har vi selv formet de godt 7.000 mursten vi snart skal mure op i tavlerne på vores bindingsværkshuse.

huse, så vi selv, når vi når så langt, kan farvestemme vores huse.

Vi er ved at høre den gribende fortælling om Kristoffer. Han bor i fjeldene i Norge. Hans far er snedker og hans mor bager og vasker for folk. Kristoffers højeste ønske er at blive hyrde.

Vi har også arbejdet med division. Vi har lært at sætte tallene op og gøre den rigtige udregning ved hjælp af skufferegning.

Vi skal besøge Den Fynske Landsby for at se på de farver man gav de gamle

Mvh 4. klasse og Jeanette. 19

SFO

EN NR. 8 MED DET HELE 100 pizzaer - mindre kan ikke gøre det, når der er gang i legen med vores nyerhvervede, gamle telefoner her i SFO. Der drejes på skiven og tages imod bestilling i den anden ende, og der kan findes på mange pizzaer med forskelligt fyld, når fantasien for lov at få frit løb. Og det gør den. Det er en fryd at opleve hvordan børnene lynhurtigt får en idé til en leg, når der pludselig står et par gamle telefoner til fri afbenyttelse.

Der opstår også hurtigt et rejsebureau, hvor der bestilles værelser og afbestilles igen - og pludselig er scenen en anden med kontordamer og -herrer, der alle skal bruge telefonen i en eller anden forbindelse. Og så er der nogen der simpelthen bare synes det er sjovt at få fingrene i sådan en telefon for at undersøge hvad det dog er for en underfundig ting. Der mærkes og pilles og vendes og drejes. Men hvis I skal ringe til os voksne her i SFO’en, skal I stadig bruge vores mobil nr. 20

5. KLASSE

Pandoras æske

Titaner, kykloper, konjunktioner og hektometre. Sensommeren er over os, og eleverne i 5. klasse sidder og arbejder. Udenfor vinduet pusler vinden om egetræets blade og børnehavebørnene, der leger. Vi er i gang med at tegne sætningernes former. Hvordan ser det mon ud, hvis vi skal have to helsætninger, som er forbundet af et bindeord?

Eller en helsætning, som bliver afbrudt af en indskudt bisætning, og måske føres videre af en henførende bisætning? Vi har lært alle ordklasserne - og kasserne - og øvet os i at kende forskel på dem og sige de flotte navne: konjunktioner, præpositioner, substantiver, adjektiver, pronominer, interjektioner, artikler osv.

Men tiden er også inde til noget helt andet. Nemlig at dvæle lidt ved en ny facet af jordens skabelse. Den, som de gamle grækere troede på. Med den store moder Gaia og hendes mand Uranos, deres børn, titanerne, kykloperne og de hundredearmede.... Og ikke mindst guderne på Olympen, og nymferne og alle de sære væsener. Det hele er bestemt ikke rosenrødt i de græske myter. ”Hvad var det nu, vi hørte om i går, 5. klasse?” ”Vi hørte om verdens største egotripper”... Jae. Myten om Ekko, der snakker og diskuterer hele tiden og får taget sin stemme af gudinden Hera, så hun tilsidst kun kan sige det sidste ord. Ekko, der bliver dybt forelsket i den smukke hyrde, Narkissos, som kun har foragt tilovers for hende. Han bliver tilsidst så forelsket i sit eget spejlbillede, at han slår rod. Og Pandora, der simpelthen ikke kan lade være med at åbne den forbudte æske. Hm. Det må vi lige tænke lidt over.

- og til dette brugte vi først en decameter, og med den udmålte vi en hektometer.... Pyh, den strakte sig altså tværs over skolegården, den hektometer. Og den blev godt filtret, inden vi fik den helt ud på Fåborgvej og skulle til at måle med den. Godt, at vi er i garn-udfiltringstræning med vores sytøj fra sidste år og vores nyopstartede fem-pinds-handskestrikning fra håndarbejdstimerne. Kilometeren blev målt! Og sikke en særlig kilometer det var. Helt anderledes, når man selv har målt den. Og 8 kilometer mere blev tilbagelagt den dag. Vi oplevede også andre fine ting i projektugen. Udsigten til både Sjælland og Jylland set fra Fyns hoveds yderste klint, og udsigten til storm, regn og rusk set fra boblebadet i Svendborg svømmehal.

Ingen sensommer uden en lang og udmattende gå-tur med favnen fuld af reb. 5. klasse skulle endelig mærke på egen krop, hvor lang en kilometer egentlig er.

Glædeligt efterår fra Signe og 5. klasse

5. klasse er i fuld gang med deres nye individuelle instrumenter og sikke en ivrighed. Det bliver spændende at følge med i, hvordan musikken folder sig ud fra nu af.

6. KLASSE

O Roma nobilis 6. klasse er det første år på mellemtrinnet. Og det betyder, at der er mange nye ting, der skal læres og opleves. Hovedfagsperioderne er planlagt for hele skoleåret, og det er skiftende lærere, der varetager dem. Nu er der strenge deadlines, der skal overholdes. Udover skiftende hovedfagslærere, så er der nye faglærere og nye fag på skemaet, nemlig sløjd og orkester. Dansk og matematik er også blevet til et fagtime fag.

Med et klasselærerskift kommer der også nye udfordringer. Nu er det ikke nok bare at stå og kigge på lærerens fingre, når der fløjtes. Nu skal de spille på tre forskellige fløjter (sopran-, alt- og tenorfløjte) OG orientere sig i noder. Klasselæreren har ligeledes fået den geniale ide at lade klassen indgå i et nye eksperiment, nemlig at sidde og løse matematik opgaver 10 minutter hver morgen, hele året rundt. Og og og, så er klassen blevet tilmeldt en konkurrence, som går ud på at samle så mange point som muligt, og dette gøres ved at cykle i skole (eller en tur når de kommer hjem) hver dag. Ekstra point hvis man husker hjelmen. Det er hårde vilkår at begynde på mellemtrinnet. Men i det mindste kan de stakkels elever relatere til hvordan romerne havde det, da deres republik langsomt forvandles til et diktatur. I årets første hovedfagsperiode dykkede vi nemlig ned i den antikke Roms historie. Vi oplevede sammen hvordan en lille by blev til et imperium, hvordan en kongemagt blev til en folkemagt og igen til Cæsars magt.

Hvordan loven sikrede freden, Pax Romana, og retfærdigheden. Hvordan taktik, barmhjertighed og nådesløshed giver magt. Vi har også haft en lille retssag i klassen, således at vi kan mærke på egen krop, hvordan den, der har talegaverne, også har magten. Selvom hovedfagsperioden er slut, så har vi stadig Rom på skemaet indtil jul. Der, hvor der står eurytmi på skemaet, arbejder vi stadig med Rom. Vi lærer latin og beskæftiger os med hvordan det daglige liv så ud for den helt almindelige romerske borger. Lige nu er vi også ved at mærke på egen krop hvor lang tid det rent faktisk tager at lave et billede i mosaik, og det er selvom vi kun bruger papir og lim og ikke sten, glas og cement. Udfordringerne er mange, men ikke uoverkommelige. 6. klasse møder hverdagen med beundringsværdig begejstring, arbejdsomhed, ordkløveri, taktik og mod.

Velkommen til mellemtrinnet.

7. KLASSE brugte lejligheden til at finde konstellationer, og snakke om stjerner før vi skulle sove.

Onsdag Onsdag var vi ikke lige så heldige med vejret. Himlen var helt overskyet og vi vidste derfor, at der ikke ville gå lang tid før, det ville begynde at regne. Vi spiste morgenmad og lavede madpakker inden vi gik de 4 km til busstoppestedet. Det regnede hele vejen, så da vi ankom, var vi alle fuldstændigt gennemblødte. Bussen var ca. et kvarter forsinket, og eleverne nåede nok at spørge 100 gange; ”Hvornår kommer bussen, Rafael?”

Torsdag

”Hvornår kommer bussen, Rafael?” I uge 37 afholdte skolen projektuge, som for 7. klasse var kendetegnet ved fysisk aktivitet, sammenhold, kunst og hygge. Vi startede mandag med en vandretur på den såkaldte Munkebosti, som er en 20 km lang sammenhængende vandresti, der omkranser Munkebo fra Odense Fjord i nord til Kertinge Nor i syd. Stiens form gav os mulighed for at tage genveje og forkorte ruten afhængig af elevernes behov for pauser. På denne måde sikrede vi, at alle kunne holde til turen og vi gennemførte ca. 12 km ud af de 20, hvilket var flot! Projektugen forsatte med en sheltertur i det skønne Sydøstfyn. For at komme til shelterne skulle vi gå et par km, tage to busser og deref26

ter gå 4 km mere. Turen var lidt lang og hård, men da vi kom frem var det hele turen værd. Shelterne ligger i Håstrup bypark, et stort område, hvor der er 3 sheltere med plads til ca. 18 elever (vi havde derudover et stort telt med), bålplads, madpakkehus, en lille sø, bålhytte, legepladser og forskellige baner. Stedet gav mange muligheder og efter en tur til Dønningens Udsigt og en omgang rundbold, fik klassen lidt fritid til at nyde stedet. Derefter lavede vi hotdogs på bålet og senere snobrød. Vi var heldige med vejret, og solen skinnede det meste af eftermiddagen og aftnen. Da det blev mørkt var der stjerneklar himmel, så vi

Torsdag skulle vi besøge Johannes Larsens Musset i Kerteminde. Vi fik en rundvisning, hvor vi hørte om Johannes Larsens liv, Kerteminde og samfundet dengang. Det var spændende at høre anekdoterne om den unge Johannes og samtidigt se hans hjem og værksted, som stadig står som for 100 år siden. Efter rundvisningen blev eleverne undervist i at tegne fugle. De sad i tegnestuen og tegnede efter nogle udstoppede fugle og blev meget opslugte af opgaven. Bagefter så vi museets nuværende udstilling og sluttede dagen af med en is.

Sidste dag Sidste dag i projektugen var som altid Den Store Legedag, hvor eleverne fra 3. til 7. klasse skal klare forskellige poster/lege, som 8. klasse har arrangeret. Den dag er det 7. klasses opgave at være holdkaptajner, hvilket bl.a. betyder at de skal tage sig af de mindre elever. Det var dejligt at se hvor godt 7. klasses elever tog imod denne opgave og voksede i den. Alt i alt har 7. klasse haft en rigtig god uge, fyldt med gode oplevelser både for kroppen og sjælen.

Mvh. Rafael Ponce Campos

KLUBBEN

Den knoklende rollespilsklub Endelig kom vi igang med det nye klubår. Det nye klubår hvor vi skulle møde alle de nye 5. klasses elever, og gense velkendte klubbørn. Året begyndte rigtig godt. To uger inden skolestart, tog klubben ud i det blå. Vi var bla. i badeland i Svendborg, og i Den fynske landsby, hvor børnene nød at klæde sig ud, som “i gamle dage”.

Klubben begyndte første skoledag med næsten 60 tilmeldte børn. Så fra første skoledag var aktivitetsniveauet højt og energien god. Vi begyndte året med besøg fra rollespilsbyggeren Tobias, der var kommet helt fra Sjælland for, at undervise klubbens børn i fremstilling af rollespilssværd. I 3 dage knoklede vi alle med glasfiberstænger, liggeunderlag og dobbelt klæbende tape, der langsomt transformerede sig til de flotteste sværd og dolke, iklædt stof og latex. Sværd og dolke, der næsten blev færdig til klubbens rollespilsaften.

liggjort til rollespils markedsdagen, der blev afholdt 3 dage efter rollespilsaftenen.

Rollespilsaftenen blev afholdt sidst i september efter mørkets frembrud. Iklædt selvgjorte dragter, indtog klubbens børn skovens mørke. De løste gåder, og fandt derved på rollespilslandets navn, Katharinas rollespilsnavn, og Anjas rollespilsnavn. 3 navne der blev offent-

Så alt i alt en rigtig god begyndelse på et nyt skoleår.

Markedsdagen blev afholdt i klubtiden. Klubbens børn havde i en længere periode gjort klar til den store markedsfest, så da de endelig fik lov til at bruge deres færdige sværd i festens fægtekampsturnering, var glæden høj. Foruden fægtekampsturnering, var der pudekamp, brydekamp, uddeling af Tei (rollespilsvaluta) og salg af hjemmebagte kager og brød.

Klubhilsner fra Katharina og Anja.

8. KLASSE

LÆS

– hvis du tør…

8. klasse har arbejdet med gysere i danskundervisningen. De har blandt andet selv skulle forsøge sig med at skrive en gyser. Her kan I læse uddrag fra nogle af dem.

Stemmen, der talte – af Olivia Jeg kiggede surt og vrissent på ham, jeg kunne ikke se, hvad meningen var med, at jeg skulle være her. Han havde lyst næsten hvidt skæg og hår, blåternet skjorte, bukser og et par lædersko. Hans øjne så venlige ud. Jeg satte mig i stolen over for ham. Lægen kikkede venligt på mig. ”Har du oplevet at du kan høre eller mærke ting, som andre ikke kan høre eller mærke?” Jeg nikkede, jeg kikkede ned på mine hænder. På den smaragdgrønne ring, der sad på min venstre ringefinger. … Nu er det tre år siden, jeg bor på den psykiatriske afdeling, D1, værelse 63. Jeg ved ikke, om de taler sandt. Jeg tror ikke, jeg er skizofren. De taler ikke sandt! Det gør de ikke, de prøver at bilde mig det ind. De giver mig falsk medicin, jeg er ikke syg. Min stemme giver genklang i mit hoved. Der er bare en, en der vil i kontakt med mig. Han siger, hvad jeg skal gøre, snakker med mig, igennem mit hoved. Jeg ligger i min seng, det er nat, lyset er slukket. Jeg kan intet se. Der er helt stille. Luften er kold som altid. Mørket opsøger mig, det trækker mig ind i en urolig trance, jeg ikke kan styre. Jeg ligger sådan lidt, som om jeg fornemmer nogens tilstedeværelse. Mit blod fryser til is, jeg ligger helt stille. – 30

Er der nogen? tænker jeg. Jeg bliver afbrudt af en dyb knirkende stemme: ”Rejs dig, rejs dig. Gør hvad jeg siger, gør hvad jeg siger.” Jeg rejser mig, det er ikke mig, der bevæger min krop, det er ham…

8. KLASSE

Den 5. oktober – af Julie og Anna

Han tog sin kop op fra bordet og tog en stor slurk af kaffen, den var næsten iskold og smagte bittert på tungen. Han vendte sig og spyttede den ud i den grå skraldespand ved siden af hans skrivebord. Han læste videre på det alt for lange chartek om den uopklarede 15-årige Josefine Bang Frederiksens død. Hun blev fundet i morges kl. 06.57 på Tingagerskolen i Ringe, den 6. oktober. Han kom til at tænke på sin egen datter, som lige var fyldt 14, der gik et koldt sug gennem hans krop. Han kunne heller ikke lade være med at tænke på, hvordan det måtte være som forældre. At miste så ung en datter, der endnu havde et så langt liv foran sig. Tusind tanker gik gennem hans hoved som en storm, uden at han fangede en eneste af dem. Men de brast, da betjent-og-billedtager Møller bankede hårdt på kontordøren og slog den op. ”Sover du, Nielsen? Billederne er kommet”, sagde han med en lidt ligeglad undertone. Det tog ham et par sekunder at forstå, hvad han mente, han stirrede tomt på sin medbetjent, ”hvilke billeder?” ”Dem af 32

Josefine, din idiot”, sagde han og smilede. Han gik over til hjørnet af skrivebordet, hvor computeren stod på sin sædvanlige opladningsplads, han tog et lille gult usbstik op fra inderlommen i sin politijakke og stak det i computeren. ”Se, her er de, se nu grundigt på dem!” sagde han, inden han forlod kontoret og lukkede døren i med et lille klik. Og så var han væk. Han vendte sig mod computeren igen og begyndte at kigge på billederne. Det var de billeder af Josefines lig. Man kunne se, hun havde været en smuk pige inden sin død. En brunhåret pige med et fint ansigt som nu var blegt med et blåt øje og gule kinder af slag. Det så ud til at næsen også var brækket. Han tænkte på, hvordan det mon var sket, fordi man endnu ikke havde fundet andet end liget. Ikke en gang en telefon eller et kort med ID på. Man havde fundet et rejsekort i hendes jakkelomme, hvor der stod hendes navn på, og man kunne se, at hun boede i Roskilde, men udover det, vidste man ikke andet om Josefine

9. KLASSE

ONSDAG D. 13. DECEMBER, FOKHOLGÅRD, STANGE, NORGE. Vi stod for madlavningen i dag. Vi startede med at lave havregrød, æblemos, rugbrød og yoghurt med mysli. Under alle måltiderne skulle vi holde øje med om der manglede noget på bordene. Til frokost lavede vi chili sin carne med pasta, grøn salat og byg budding til dessert. Efter frokost var der vildt meget opvask, som skulle klares. Derefter fik vi en lang god pause på et par timer, som vi hver især brugte på at slappe af. Til aftensmad skulle vi have rugbrød og forskellige salater. Vi lavede dessert, som bestod af æblecrumble kage med vanilie cremefraise. Hele dagen hyggede vi os, med at lave mad og snakke.

Landbrugstur

Med venlig hilsen 9. klasse, Astrid, Per og Stefan 34

HØST-HOLD 1 VAR OS - og vi skulle ikke ud og høste med det samme. I stedet blev vi sat til at lufte speltkorn, først i en halvtom silo, og derefter i en fyldt. Vi fik udleveret støvmasker og en skovl som udstyr. Efter den varme middagsmad skulle vi da ud og høste løg. Vores handsker blev meget hurtigt våde og kolde, men det var slet ikke lige så hårdt som at skovle spelt.

- Jonas, Viktor, Ditlev, Emma og Karen.

- Marius, Mikkel, Rebecca og Jonhild

ONSDAG MORGEN STARTEDE MED AT ALLE PÅ HOLD 2 KOM TIL TIDEN.

I DAG NÅEDE VI VORES BESKÆRINGSDAG, HVOR VI ARBEJDEDE UDE I HAVEN.

Da vi havde klædt om, gik vi over i garagen, hvor vi skulle brække træ fra hinanden og fjerne søm og jern. Så spiste vi morgenmad og gik ud igen. Efter vi havde spist frokost, skulle vi ud og samle løg. Det var hyggeligt, der blev sunget, snakket og lavet løgløb. Efter 3 timers hårdt arbejde med løgplukning spiste vi aftensmad. Så skulle vi til dagbogsskrivning, sang og lækker dessert + hygge.

Vi befriede hindbær for ukrudt og spiste blommer. Efter morgenmaden fik pigerne æren af at give hindbærrene kompost, og drengene fældede piletræer, som var vokset forkert. Senere siede nogle af os jord op i en kasse, som var tilbage efter forfaldne blade. Bagefter skulle vi alle lægge kompostpræperater ind i kompostbunkerne, for at processen skulle gå meget bedre, noget virkelig underligt noget.

- Omar, Hjalte, Zilas, Ida og Bjørk - Gustav, Rune, Ragnar, Malika og Frederikke. 35

1. VG

Vinkelmåling

Landmålingstur Køkkenholdet Da vi ankom til Aahytten mandag morgen, satte vi os til at vente på at de bestilte madvarer skulle ankomme fra Spar. Da de nåede frem, satte vi alle varerne på plads, og begyndte at forberede frokosten til resten af klassen, som var ude og måle land. Da vi havde spist, skulle vi rydde op efter maden og vaske op. Kort efter skulle i gang med at lave aftensmad. Den bestod af mexicanske pandekager med fyld i form af forskellige grøntsager, kød, bønner og dressing. Vi hørte musik og fik snakket, og samarbejdet var godt. Det var sjovere at være i køkkenet end vi havde forventet. Vi fik mulighed for at få smagsprøver på alt maden undervejs. Kage skulle vi heller ikke undvære, så vi fik lavet tre lækre lagkager med hindbær og jordbær.

Da resten af klassen kom hjem, serverede vi den lækre mad, som forsvandt forholdsvis hurtigt. Efterfølgende skulle der ryddes op og vaskes op, hvilket gik hurtigt, da der var frihed i vente bagefter. Tirsdag morgen stod vi tidligt op for at gøre morgenmaden klar. Den bestod af lækkert hjemmebagt franskbrød, som vi havde bagt aftenen før. Den bestod også af yoghurt, havregryn, cornflakes og rosiner. Til maden var der varm kaffe, te og juice. Da morgenmaden var fortæret, stod vi for oprydning og rengøring af alle toiletter, gulvvask i køkkenet samt fejning i fællesrummet og gangene. Alt i alt var det nogle hyggelige dage i køkkenet, hvor vi lærte hinanden bedre at kende, og fik øvet samarbejde. Skrevet af Alvilda, Katrin, Gustav og Silas

Vi gik ud i det flade landskab, hvor vi satte vores stativ med teodolitten op. Vi skulle sørge for at vores stativ samt teodolit stod i vatter, hvilket var en udfordring på grund af den kraftige vind, og den følsomme teodolit. Teodolitten er et måleapparat som gør at vi kan finde frem til vinklerne i de trekanter, der dannes ud fra fikspunkterne. Man retter teodolitten mod et punkt og aflæser derefter nogle tal på en gradeskala, som skal nedskrives. Teodolitten drejede vi mod urets retning til første aflæsning, og derefter vendte vi det 180 grader for, at måle punkterne igen og notere dem som 2. aflæsning. Som det næste skulle vi finde middeltallet af de to forskellige målingers decimaler. Så skulle vinklerne som vi var kommet frem til, navngives. Det blev gjort ved at tage navnet (et bogstav) fra det ovenstående punkt man havde målt til, og så stationens (fikspunktets) bogstav, efterfulgt af navnet på det næste punkt vi havde målt til. Skrevet af Vincent, Ena, Alberte, Aleksander, Clara

Nivellering Når man nivellerer, måler man højden af landskabet i forhold til havets overflade, når man fx skal lave et landkort. Man starter med at opbygge et koordinatsystem ved hjælp af

nogle landmålerstokke med 30 meters mellemrum. Hver eneste stok bliver navngivet efter sin placering i koordinatsystemet. Når stokkene er sat op, sætter man en meget lang lineal (4 meter), kaldet et stadie, ved hver stok. Man kigger gennem nivelleringsapparatet, hvor man kan se et kryds, som rammer et punkt på stadiet. Det er højden på aflæsningen. For at finde ud af højden over havets overflade, trækker man aflæsningen fra sigteplanet. Sigteplanet finder man ved at stille stadiet i havkanten, og se gennem nivelleringsapparatet, hvor højt oppe man er i forhold til havoverfladen. Skrevet af Fie, Teodor, Edith, Cornelia, Asmus

Fixpunkter Fixpunkter er punkter man sætter op for, at kunne danne trekanter, hvorefter man kan måle vinklerne og siderne for til sidst, at kunne finde arealerne. De skal bruges til at tegne det endelige kort. Fixpunkter sættes op ved hjælp af et jernrør der bankes i jorden, og en landmålerstok der sættes deri. Landmålerstokken er udstyret med en vimpel, så den er lettere at få øje på. Skrevet af Katrin, Silas, Gustav og Alvilda

2. VG

I stedet for udvekslingsprojekt tog vi til den tyske hovedstad Berlin. Som en af metropolerne i Europa, forventer man at tingene bare fungerer - og det gør det sådan set også. Berlins transportsystem gjorde stort indtryk på klassen, fordi man kunne komme overalt, og fordi togene kom til tiden og kørte hele tiden. Fordi, vi ikke er vant til tiggere på gaden herhjemme, gjorde det også et stærkt indtryk på klassen, at der var så mange i Berlin. Nogle kom hen til os i togene og tiggede penge, mens andre bare sad på gaden og ventede på en venlig sjæl.

På denne tur var DDR i fokus, og derfor har vi trasket op og ned langs muren i silende regnvejr og til tider strålende solskin. Men der var også tid til at se andre historiske kunst- og bygningsværker, som f.eks. Brandenburger Tor, den gamle byport og et af byens vartegn, Holocaust Mahnmal, til minde om de myrdede europæiske jøder og selvfølgelig det turisttiltrækkende Fernsehturm, som fire af os var oppe i en sen aften, hvor vi havde udsigt over den natlige by, mens nogle andre var oppe i Siegessäule. Vores hostel lå i den gamle del af DDR, det kunne man se på bygningerne, fordi de var meget betonagtige og firkantede. Nogle bygninger var forladte og fyldte med graffiti både flotte og mindre flotte. En aften, da det var blevet dunkelt, og vi havde hovederne fyldte med tanker om DDR, skulle

vi i teateret. Stykket handlede om en ung tysk kvinde, der rejser til Berlin for at finde sit livs kærlighed og møder forskellige storbymennesker undervejs. Stykket var en musical og på tysk - dog var der engelsk oversættelse på skærme. Stykket er blevet opført på Gripstheater siden premieren i 1986. En af dagene havde vi fået nok af DDR og derfor tog vi ud til Potsdam, hvor Sans Souci Park ligger. I parken kan man se overdådige slotte og andre bygninger. Bl.a. et orangeri, der er 300 meter langt! Parken blev anlagt af Friedrich der Grosse og det centrale slot Sans Souci blev bygget over kun to år. Dagen efter var det tilbage til DDR, hvor vi tog på DDR-museet. Det er et hands-on museum, så man kunne “køre” i trabant og være i en lejlighed, der passede til tiden.

Vi havde også en dag, hvor vi fik en rundvisning af vores tyske udvekslingsstudents mormor. Hun er historiker og tog os med på en tur gennem Berlins historie - lige fra dengang, hvor det bare var en sump til den dag i dag, hvor Berlin er en af Europas mest attraktive hovedstæder.

- 2. VG Berlin.

3. VG

KUNSTREJSE 2017

”Det var en speciel oplevelse og faktisk ret vildt.” - 3. VG. fortæller om Goetheanum. ”På vores lange tur gennem Europa, har vi, ligesom de foregående klasser, besøgt det vidunder, som er Goetheanum. Vi er omsider nået den alder, hvor vi skal lære lidt om hvad hele Steiner-fænomenet egentlig handler om. Og selvom vi efterhånden føler en vis forståelse på det område, som er Steiner, var der ingen der kunne have forberedt os på, hvad vi så. Den meget specielle og store bygning, som toner frem bag træerne, efterhånden som bussen kører stødt opad, er nemlig så meget mere end en bygning. Samlingspunktet for vores hverdagsritualer eller ”moderskibet”, som det er kendt som i denne bus, kan nemlig opfattes lige så skræmmende, som det er gennemtænkt. Uden at afsløre for meget for oplevelsen ved at se den første gang, som ligger i uvidenhe40

den, kan jeg med sikkerhed sige, at intet ved denne bygning er baseret på tilfældigheder. Jeg har sjældent behov for, at forlade en bygning på grund af en følelsesmæssig ubehag, men vi var mange som bare skulle væk og det kunne kun gå for langsomt! For mit vedkommende var det følelsen af, at hele min barndom var præget af én mand med én tankegang, som nu nærmest blev tilbedt i et kæmpe tempel, forklædt med det klassiske Steiner-udseende. Der var selvfølgelig flere syn på sagen, men ordet ”sekt” blev brugt et par gange, i chok over vores oplevelse. At noget, der ser så anderledes ud og er så langt væk hjemmefra, alligevel kan huse de samme lugte, former og mennesker med det samme tøj som derhjemme, kan jeg stadig ikke helt forstå. Men at se det, er nok noget af

det sundeste jeg har oplevet for min holdning til steinerpædagogikken. Goetheanum har en hel speciel påvirkning på alle mennesker tror jeg. Om den så er positiv eller negativ, skal man vist selv mærke efter.” - Victoria. ”Det var en speciel oplevelse og faktisk ret vildt. Nogle af de mange detaljer eller tanker kunne jeg ret godt lide, men der var også flere detaljer/tanker, der var lidt for tænkte til mig. Men detaljerne gav det hele en dybere mening, faktisk var der jo gemt en hel filosofi i Goetheanum, så bygningen ikke bare var et funktionelt hus med de rum og lige vægge, der skulle være, og det synes jeg var ret spændende. Goetheanum gav mig i hvert fald en helt anden måde at tænke bygninger og beboelse på.” - Sigrid. ”Jeg syntes Goetheanum er en interessant bygning, måske lidt kedelig udvendig, men flot og gennemtænkt indvendigt. Den minder mig på en måde om mennesket, som jo ser symmetrisk ud udenpå, men gemmer på personligheden og asymmetrien, når du træder indenfor. Der var en speciel energi og manden, der har tegnet det er jo grunden til at vi alle sidder her i dag.” - Lauritz. ”Man fik lige genovervejet hvad man egentlig er en del af” - Natascha.

San Francisco

hvor man næsten overalt kan få en fantastisk udsigt over hele byen. Det er mega fedt og noget jeg elsker allermest ved byen.

Waldorf High School

Ud i verden I oktober for to år siden, valgte mine forældre at vi alle skulle flytte til San Francisco. Vi pakkede tøj i kufferter, de mest nødvendige ting sendte vi afsted med et skib, resten flyttede vi til en lade i Thy og så tog vi afsted uden endnu at vide hvor lang tid, vi ville blive. San Francisco er en meget kulturel, forskelligartet, seksuel frigjort, allergivenlig, stejl-gadet og til tider meget tågebelagt by. Det er en virkelig spændende by, at være i og man ser og oplever mange mærkelige ting, man aldrig ville opleve andre steder, som folk der klipper tånegle i bussen, nøgne mænd på gaden i bøsse kvarteret, hjemløse boende på gaden i mængder, og hippier i hver en park. Jeg ville selv tro at San Francisco er en af de sundeste byer i USA.

Mad Der er kæmpestore næsten kun øko-supermarkeder, hvor der bl.a. er rigtig mange allergivenlige produkter og et stort udvalg af 42

vegansk, vegetarisk og andet sundt mad. Og man ser rigtig mange gå rundt med en yogamåtte og i yogatøj. I San Francisco er der også et kæmpe udvalg af mad fra næsten hele verden, hvilket jeg elsker og savner rigtig meget. Der er masser af gode og lækre spisesteder og ikke engang til de helt store penge. Som eksempel har Valencia Street både en etiopisk restaurant, indisk streetfood, flere indiske, kinesiske, spanske, vegetariske, thailandske, vietnamesiske(min personlige favorit) restauranter samt et amerikansk bageri ejet af de ansatte, et fransk chokoladeri - og sikkert noget der lige er åbnet siden vi er flyttet derfra. San Francisco er også meget kendt for de stejle gader, som jeg tit har gået op og ned af,

At gå i skole i San Francisco er lidt noget andet end herhjemme. Den skole jeg gik på var en Steinerskole og hed San Francisco Waldorf High School (SFWH), så på en måde var der noget velkendt ved det udover, at det var en normal privat High School i USA. På den skole havde de for eksempel også eurytmi, som var nogenlunde det samme som herhjemme, bortset fra at vi ikke havde optræden. I SFWH går eleverne meget op i deres karakterer, og lærerne går også op i elevernes karakterer. Det var noget jeg ikke var vant til, for her på skolen får vi jo ikke karakterer på den måde, så det var et helt andet og et større pres på den individuelle elev. Karaktererne var også altafgørende for hvilket college man kom ind på, hvis man gerne ville ind på det der hedder et ‘Ivy League College’, såsom Yale, Harvard, og Princeton skal man have meget gode karakterer. For at kunne få de gode karakterer var der til gengæld rigtig mange lektier, og ofte havde jeg to timers lektier hver aften. Udover alt det hårde lektiearbejde, var der selvfølgelig også mange gode, sjove og spændende ting ved skolen, som for eksempel Prom, der blev holdt i slutingen af hvert skoleår samt andre fester i løbet af året. Vi var på tur til Yosemite og kanotur til Angel Island med overnatninger i den californiske, fantastiske, vilde natur. På skolen går eleverne også rigtig meget op i skolens sportsgrene, og trænerne går utroligt meget op i at vinde kampene og det var for det meste én eller to kampe om ugen. Hver gang der var kampe imod vores rivalskoler, kom mange mennesker fra vores skole for, at se på og heppe.

De sportsmuligheder, vi havde på skolen var fodbold, volleyball, basketball, baseball, og cross-country. Vi havde ikke så mange forskellige, siden vores skole var en forholdsvis lille skole og når jeg siger lille mener jeg ca. 40 elever pr. klasse, hvilket er ingenting i forhold til andre offentlige skoler der normalt har 200 elever pr. klasse. Jeg har fået nogle rigtig gode venner derovre som jeg håber jeg skal ses med igen, mit engelsk er blevet flydende og jeg har fået rigtig meget lyst til at rejse noget mere! Vilma Lynge Kristensen, 2.vg

Steiner HF

Nu falmer skoven Rundt om i skolens barakker synges der i efterårsmånederne sange om septembers blå himmel og skovens gyldne kroner, men hos pedellerne Jakob, Kim og Jon, betyder årstiden en hel række af vedligeholdende opgaver. Sølvfaks blev budt på kaffe oppe på det lille, gemte kontor på førstesalen bag cyklerne, da der en fredag morgen opstod ti sjældne, stille minutter til, at høre pedellerne hvad de har travlt med for tiden. Jakob og Kim fortæller nemlig, at efterårsmånederne imødekommes med en hel række årligt tilbagekommende opgaver, som vejret bringer med sig i skoleårets første halvdel. Heriblandt skal parkeringspladsen hvert år have lagt grus ud og fyldt alle de huller, der opstår når regnen falder på skolen. Jakob fortæller med en positiv indstilling, at disse uundgåelige huller også kan kaldes ”naturligt opståede miljøbomme”, som dermed tjener til en rolig kørsel på skolens parkeringsplads. Men på trods af indstillingen og perspektivet på hullerne, så bliver de lukket. Ligesom sidste år og sidste år igen. Faktisk er der blevet fyldt huller med 50 tons grus hvert år, de sidste to år. 44

Oppe på kontoret ligger der planer, lapper, tegninger og skemaer på bordet, som pedellerne får deres frokost og kaffe ved. Et hurtigt blik på nogle at planerne afslørede et helt byggehistorisk arkiv over skolen, som Jakob har udarbejdet til, at udregne skolens kommende renoveringsområder. Hele skolen skal ca. hvert fyrretyvende år være totalrenoveret og da dele af skolen er kommet til på forskellige tidspunkter, så skal det hele tages af til hver sin tid. Med arkivet kunne Jakob vise hvornår hvad var bygget og renoveret over skolens 5000 kvm. Inden vi kunne dykke ned i flere kommende projekter og opgaver, så ringede telefonerne og Jakob og Kim måtte tygge af munden og løbe ud til endnu en opgave.

Steiner HF er en realitet, og det betyder, at vi fra august 2018 slår dørene op for vores første HF klasse. Det kan vi, fordi de danske politikere, på tværs af partiskæl, har lavet en historisk lov. Loven gør, at Danmark er et af meget få lande i verden, der udbyder en statsstøttet og statsanerkendt ungdomsuddannelse, der ikke gør brug af karakterer som evalueringsmetode. Det kommer til at medfører nogle forandringer for eleverne i skolens ældste klasser. Disse forandringer har folkene bag Projekt Steiner HF skrevet et brev til eleverne om, som i kan læse et uddrag af nedenfor. For skolen vil det også medføre forandringer. Det vil betyde, at vi nu skal operere under både gymnasielovgivningen og friskolelovgivningen, og der vil være nogle formelle krav, vi skal opfylde, som f.eks. at skolen skal have en rektor. På den anden side betyder det også, at vi nu får statsstøtte til at drive skolens to ældste klasser, så vi ikke længere skal gøre det gratis for staten.

I kollegiet er vi meget glade ved udsigterne til at kunne starte Steiner HF op til næste skoleår, men det vil også medfører en periode på en del år, hvor nogle af skolens lærere er på efteruddannelse, og eleverne derfor vil kunne opleve at det vil være lærere udefra, der kommer til at varetage visse fag. Det er et spændende arbejde at få det hele til at lykkes i tide, og Steinerskolerne har ansat Christina Vilhelmsen, der har været en del af projektet siden dets fødsel, til at hjælpe med implementeringen, ligesom vi også får god hjælp af både vores egen sammenslutning og Dansk Friskoleforening. Vi ser derfor lyst og fortrøstningsfuldt på denne mulighed for at være med til at vise den danske uddannelsesverden, at en ungdomsuddannelse uden karakterer er et værdifuldt supplement til det danske uddannelsessystem.

På vegne af skolens kollegium Jakob Henriksson

”Uddannelsen er i virkeligheden præcis den samme uddannelse, som I kender i dag - dog med seks væsentlige ændringer (som træder i kraft til næste år): 1. Uddannelsen er nu officielt godkendt 2. Skolerne får økonomisk støtte 3. I kan få SU, når I er fyldt 18 år 4. I kan få billige togkort (studie-rabat) 5. Jeres vidnesbyrd fra 12. klasse vil fremover svare til et studenter- eller HF-afgangsbevis 6. Det bliver nemmere, at søge om optagelse på de videregående uddannelser. I skal dog stadig søge via Kvote 2” 45

Foto: Tuala Hjarnø

Steinerelever sagde tak for Steiner HF til Folketinget Der er øvet ekstra flittigt på tre sange efter sommerferien på fem af landets steinerskoler. Kulminationen fandt sted 5. oktober, hvor alle 650 elever takkede politikerne på Christiansborg for godkendelsen af Steiner HF med sang ved en takkedemonstration. Knap 100 elever deltog fra vores skole. Langt tilløb Eleverne fra vores 8. kl. til 3. vg har faktisk øvet på sangene i længere tid, da vi først troede, at takkekoncerten skulle finde sted i september sidste år, fortæller musik- og korlærer Stefan V. Jokumsen. Så vi har været i gang med de tre sange i et års tid, hvor vi selvfølgelig også har sunget en hel masse andet, fortæller Stefan. Finpudsning og hjælp udefra Stefan fortæller, at det længe havde været planen at få besøg af sanger og sangpædagog Yvonne Schouenborg på en skolelørdag, så hun kunne dele sin viden om sangteknik med ele 46

verne. Det passede så fint med, at hun kunne hjælpe os med disse sange på skolelørdagen op til koncerten. 650 stemmer i Marmorkirken Turen gik først mod Marmorkirken, hvor alle elever, inden den store koncert, for første gang skulle øve sammen. Det smukke runde kirkerum blev fyldt op af elever i forbavsende god ro og orden. Under dirigent Jørn Bendixens ledelse blev rummet snart også fyldt med musik fra elevernes sangstemmer og instrumenter.

Stefans erfaringer med at synge udendørs er ikke alle så gode. Derfor var han meget spændt på projektet. Han var bange for, om de kunne følges ad, både rytmisk og tonalt, altså om de ville falde i tonalitet i forhold til orkesteret, fordi det er så svært at høre hinanden ordentligt i det fri. Marmorkirkens store rum har en helt utrolig akustik. Det er et svært rum at synge i, når man er så mange sammen. Vi var virkelig nødt til at være utroligt opmærksomme på hinanden, orkestret og på dirigenten. Denne koncentration tog vi med os til pladsen på Christiansborg, fortæller han. Nu er det nu Af sikkerhedsmæssige grunde var det ikke tilladt at stå på trappen ved Christiansborg. De mange elever fordelte sig derfor, nogle med takkebannere, langs muren modsat trappen med den lovpligtige brandvej fri. Efter en hurtig opvarmning blev koncerten afholdt for de mange politikere, som dukkede op på trappen for at lytte. Mange åbnede også vinduerne og vinkede til eleverne. Der blev lagt

ud og afsluttet med Here Comes the Sun. Stor applaus efter hvert nummer. Og det var ikke kun politikere, der var dukket op. Bl.a. mødte vi flere tidligere elever fra vores skole. Det gik jo godt, og here comes the sun Jo, det var ret stort, fortalte nogle af eleverne, der sad bag mig, da vi kørte hjem sidst på eftermiddagen. Det var skønt at være sammen med de andre elever og lære nogle flere at kende. Ja, hvordan skulle det mon gå, havde de tænkt, og hvad nu, hvis det havde regnet, lød det. Det gjorde det heldigvis ikke, selv om det var mest gråvejr. Solen viste sig, da vi nærmede os Storebæltsbroen. Turen over broen og Fyn var fortryllende i den nedadgående sol og alle kunne glæde sig over, at den udendørs koncert faktisk gik godt og langt bedre, end Stefan havde turde håbe på.

Af Kari Møl Søndergaard

13 47

MAD

Jeanettes morgenmad Ikke sulten om morgenen ?? – snup denne skønne drik, rig på gode fedtstoffer og bær. 2 dl soya – eller rismælk 2 spsk hørfrøolie 3 spsk frisk malede/kværnede hørfrø 1 tsk kanel skal af kvart øko-citron 1 banan 200 g frosne/friske bær + evt. 3 spsk rent valleproteinpulver (fx fra Naturdrogriet). - Det hele blendes til en jævn blød konsistens.

Dejlige boller rige på protein, fiber og olie – uden mel. - Gode at spise hen over skolegården inden time, så mætheden holder til madpakketid. 12 boller: 300 gr kikærtemel 2 spsk olivenolie 4 æg 2 tsk salt 4 revne gulerødder (eller anden grøntsag) 2 spsk øko chiafrø 1 dl mandlmælk (eller alm mælk) evt 2-3 spsk agavesirup 4 spsk husk 2 tsk bagepulver sesam/græskar/solsikkekerner til topping - Tænd ovnen på 180 *. Bland alle ingredienser med en ske. Form 12 boller og sæt dem på plade med bagepapir. Drys topping på. Bag bollerne midt i ovnen i 20-30 min. til de er gyldne. 48

Formand for skolens bestyrelse SIGNE BLACK

Formand for Forældrerådet THOMAS INGSTRUP NIELSEN

Jeg er født i 1977 og har gået her på skolen fra børnehaveklassen, indtil jeg afsluttede min 12. klasse i 1996.

Jeg har været næstformand i Forælderådet de seneste 2 år, hvor jeg også har været Forældrerådets repræsentant i Skoleforeningen.

Siden da har jeg arbejdet i forskellige fag, de sidste 13 år som sygeplejerske.

Jeg er tiltrådt som formand for Forældrerådet her efter sommerferien og ser frem til samarbejdet med forældre og skole.

Jeg er gift med Michael Black, og vi har 3 børn på skolen i hhv. børnehaveklasse, 4. klasse og 6. klasse. Jeg har bestyrelseserfaring med mig, idet jeg har siddet i institutionen Lindeblomst og aktuelt sidder i Luciaklinikkens Venner. De sidste 2 år har jeg været forældrerådsformand. I den forbindelse har jeg været observatør i skolens bestyrelse og har derigennem fået kendskab til det spændende arbejde, der er i bestyrelsen. Jeg glæder mig meget til det videre arbejde i bestyrelsen og ser frem til en spændende tid i den aktuelle proces med oprettelse af Steiner HF, og den betydning det vil få for hele skolen.

Jeg er 40 år, far til Lea (4. kl.), Freya Silke (7. kl.) og Ida Jasmin (9. kl.), der alle går her på skolen. Til daglig arbejder jeg som aftermarket manager, hvor kommunikation, ledelse og helhed er blandt mine interesser. Mine interesserer - udover mit arbejde strækker sig også over kultur, rejser, oplevelser, antroposofi og filosofi. Som formand for Forældrerådet håber jeg at kunne forene mine interesser og styrke helheden her på vores skole. En skole, som er i en spændende udvikling, som jeg ønsker at bidrage til og være en del af.

FARVEBLYANTER FRA STOCKMAR • Vælg mellem 25 fantas0ske farver med et højt indhold af farvepigmenter. • Farveblyanterne er frems0llet af ulakeret lindetræ fra bæredyg0gt skovbrug (FSC-cer0ﬁcerede). • Farveblyanterne leveres både i en trekantet (Triangulær)   og sekskantet model (Hexagonal). • Farverne passer sammen med Stockmar’s   øvrige produkter

Stockmar farveblyanter forhandles blandt andet hos:

Udgiver Rudolf Steiner-Skolen i Odense, Lindvedvej 64, 5260 Odense S, telefon 65 95 70 03, email: kontoret@rss-odense.dk, www.rss-odense.dk

Redaktører Astrid Bjåstad og Signe Wæhrens solvfaks@rss-odense.dk

Supervision Jakob Glad

Opsætning Elever fra Faaborg-Midtfyn Produktionsskole

Annoncer For information om format og pris, kontakt solvfaks@rss-odense.dk

Efterårets blade falder, se de smukke farver kalder. Alt bli’r en symfoni, skoven står farverig, Det ka’ vi alle li’, så vi synger