Berlingske

Medi aCover age2015 Ber l i ngske

KULTUR T E L E F O N : 33 75 75 75 .

KULTURREDAKTØR: LARS RIX DAGENS AVISANSVARLIGE: SØREN KASSEBEER

FA X : 33 75 20 20 . K U LT U R @ B E R L I N G S K E . D K

Blandt narre og tiggere, på bordel og til skøjteløb HHHHHI Kunst. Udstillingen om Bosch og Bruegel er et møde med to fremragende malere og samtidsskildrere – og så er udstillingen fortællingen om dengang, da genremaleriet blev født.

Pieter Breugel den ældre: »Vinterlandskab med fuglefælde«. Pressefoto

Af Torben Weirup tow@berlingske.dk

ROTTERDAM: Hovmod, griskhed, utugt, misundelse, fråseri, vrede og dovenskab.

Alle de syv dødssynder og flere til finder man i malerierne af Bosch og Bruegel og deres samtidige – og samtidige betyder i den sammenhæng 1500-tallet.

Det er renæssancens århundrede. Reformationens og den katolske kirkes modreformations epoke. Forestillingerne om, at alting ikke nødvendigvis er forudbestemt, vinder frem, og ideen om social mobilitet udvikles.

Fordi ens far havde været smed, var det ikke ensbetydende med, at man også selv skulle være det. Nye idéer blev formuleret og udvekslet på kryds og tværs henover det europæiske kontinent med vidtrækkende konsekvenser, der har haft betydning også for vore dages frie, sekulariserede, demokratiske samfund.

Også kunstnere udviklede ideer, som var med til at definere tidsånden og sætte billeder på de nye tanker. Der var således en gensidig påvirkning mellem Norditalien og Nederlandene – og af stor betydning var ikke mindst Albrecht Dürer (1471-1528), hvis eminente billeder blev spredt som tryk i de fleste europæiske lande, og for eksempel – som en gave fra Dürer til Christian II – havnede i Kobberstiksamlingen på Statens Museum for Kunst.

Dürer, der var født og døde i Nürnberg, var også i Nederlandene hen imod slutningen af sit liv. Han var i byer som Bruxelles, Brügge, Gent og Antwerpen for ved selvsyn at undersøge den kunst, der blev produceret på de kanter, for det var, mente man, godt nok interessant. Det er det stadigvæk, fremgår det af udstillingen »Fra Bosch til Bruegel«, der vises på det meget velanskrevne museum i Rotterdam Boijmans van Beuningen.

Borgerskabets fremkomst De europæiske samfund var i opbrud i 1500-tallet.

Ikke alene på grund af de nye idéer om menneskets placering i verden og i universet som sådan, med Gud så at sige flyttet længere op i skyerne. Stadig skaberen af alting og endnu ikke slået ihjel af den tyske filosof Friedrich Nietzsche – det sker først et par hundrede år senere – men mennesket er rykket nærmere opfattelsen af sig selv som altings centrum og udgangspunkt.

Samfundet var også i opbrud på grund af den økonomiske udvikling. Malernes kunder havde indtil da fortrinsvis været kirken og fyrsten, og deres motivvalg var indrettet efter dét: Religiøse scenerier, portrætter af de kendte og kongelige, mytologiske og historiske fortællinger.

Men nu fik de øje på et nyt kundesegment.

Det var det stadig stærkere, stadig mere

velhavende borgerskab, der tjente godt på handel og skibsfragt. Også borgerskabet ville gerne portrætteres – men samtidig begyndte malerne at gengive hverdagslige scenerier.

Ikke nødvendigvis realistisk som i forholdet en-til-en, men snarere komponerede billeder, hvor det var typer og situationer, der blev motivet. Bønder under arbejde og til fest, skøjteløb på den tilfrosne sø, de små huse der trykker sig mod jorden – og så forlystelserne på bodegaer og bordeller.

Hverdag på landet Det førte til udviklingen af et ny type maleri, genremaleriet, der ikke var så fint som historiemaleriet og ikke så højtideligt som billederne forestillende fødselsscenen i Betlehem eller korsfæstelsen på Golgata, Madonna med barnet eller Bibelens omfattende persongalleri af apostle og helgener, engle og djævle.

Men til gengæld et morsomt maleri; ofte motivisk detaljeret og bygget på en fortælling understøttet af forskellige symboler.

Gerne moralsk men så alligevel med et glimt i øjet. I dag ville vi synes, at det ville være groft at gengive blinde, handicappede og fattige på den måde. Så ømskindede var de åbenbart ikke i 1500-tallet.

Det er begyndelsen til genremaleriet, man kan opleve på udstillingen i Boijmans van Beuningen. Genremaleriet er skildringer af hverdagen. Med et ældre udtryk kan man kalde dem sædeskildringer. De fortæller om tilværelsen og gerne med et anekdotisk indhold – lidt som en vittighedstegning blot på et mere sofistikeret plan. Og så – for så vidt angår eksempler på udstillingen – fremragende malet. Genremaleriet kom til at spille en stor rolle i de kommende århundreder.

Holder vi os blot til et par hjemlige eksempler, kan man sige, at de pittoreske folkelivsskildringer, guldaldermalerne malede i Italien og Skagensmalerne på Skagen, lægger sig i traditionen fra det nederlandske genremaleri, der altså opstod i 1500-tallet.

Spot og latterliggørelse Hovedpersonerne dengang og på udstillingen er Hieronimus Bosch (ca. 1450-1516) og Pieter Bruegel den ældre (ca. 1525-69) og derimellem og samtidig med dem en række skikkelser som for eksempel Peeter van der Borcht, Lucas van Leyden og Cornelis Massijs.

Hieronimus Bosch er på sin vis en overgangsfigur mellem middelalderen og renæssancen. Modsat de fleste andre malere på udstillingen synes han at tage sin katolske tro dybt alvorligt. Og i modsætning til hans kunstneriske arvtagere synes han ikke, der i grunden er formildende omstændigheder ved druk og hor og spil. Hans skrækindjagende malerier befolkede af mennesker og dyr og væsner, der er blandinger af mennesker og dyr, tjener som en advarsel om, hvad

Pieter Breugel den ældre: »Tiggerne«. Pressefoto

Pieter Breugel den ældre: »Bonden og fuglefængeren«. Pressefoto

B

B.DK /KULTUR

REDIGERET AF ANDERS JØRGENSEN

L

KULTUR / 17

F R E DAG 25 . D E C E M B E R 2015 1. SEKTION

Pieter Breugel den ældre: »Babelstårnet«. Pressefoto

der sker, hvis man vender sig fra kirken og gengiver sig til nogle af dødssynderne. Eller dem alle sammen for den sags skyld.

Det er en grusom verden af pinsler, tortur og mord, og selv om tilrettelæggerne har lagt lidt mindre vægt på denne side af hans livsværk, er dog hans mesterlige triptykon, der tilhører Prado i Madrid medtaget. Det er en mærkværdigt trefløjet altertavle, hvor de traditionelt hellige figurer er erstattet med syndere og forbrydere – med kurs mod Helvede.

Bosch’ altertavle – »Høvognen« – er et på alle måder centralt værk i udstillingen.

Men vægten er nu lagt på hans moraliserende folkelivsskildringer af de fattige og af gæsterne på bordellerne. Det er de genrebilleder, der leder videre til for eksempel Lucas van Leyden og især Pieter Bruegel den ældre.

Tilnavnet fik Bruegel, fordi han blev far til et mindre dynasti af malere. Bruegel fik to sønner, der begge udvidede efternavnet med et h, Pieter Brueghel Den Yngre (også kaldet Helvedes-Brueghel) og Jan Brueghel, der fik tilnavnet Blomster-Breughel eller FløjlsBrueghel. Begge var stærkt inspireret af faderens malemåde. Helvedes-Brueghel var mest påvirket af sin far, idet han kopierede faderens malemåde og motivkreds, hvilket der ikke var noget odiøst i. Fløjls-Brueghel udviklede især en interesse for landskabs- og

blomstermaleri. Såvel hans børn som nogle af hans børnebørn arbejdede med maleri.

Det er en meget fin udstilling, der bringer vigtige værker af hovedpersonerne sammen takket være lån fra en længere række europæiske museer – herunder Statens Museum for Kunst i København, der har stillet et maleri af Marinus van Reymerswaele til rådighed forestillende købmandens og hans kone. Det er et hovedværk i Marinus van Reymerswaele – men det er ikke et skønmaleri af parret.

Moralske budskaber Boijmans van Beuningen er det store kunstmuseum i Rotterdam. Rotterdam er med sin enorme havn en vigtig erhvervsby præget af en prægnant og udfordrende, moderne arkitektur. Det er ikke det hele, der er lige charmerende – men forandringen af Rotterdam har en nøje sammenhæng med byens skæbne: Den historiske bykerne og dele af havnen blev ødelagt under det tyske bombardement i maj 1940. Henimod 1.000 mennesker mistede livet og 80.000 blev hjemløse.

Byen har adskillige seværdige kulturinstitutioner. Overfor Boijmans van Beuningen ligger det hollandske arkitekturinstitut. Det har været gennem en større ombygning og –organisering og hedder der-

for nu Het Nieuwe Instituut. Både det og den nærliggende Villa Sonneveld; et funkishus fra 1930erne er et besøg værd.

Alle ligger de i et parklignende område, hvor der er forskellige museer og udstillingsbygninger. Blandt dem Rotterdam Kunsthal, der er tegnet af Rem Koolhaas.

Rotterdam Kunsthal viser blandt andet en udstilling med den afdøde amerikanske maler Keith Haring. Omkring et halvt årtusinde skiller Keith Haring (1958-90) fra den mesterlige malere fra den tidlige renæssance.

Men noget har de nu til fælles. Det er ikke måden at male på, skønt begge parter søgte et effektfuldt maleri. Det er derimod det moralske budskab. Og som de nederlandske mestre mente, at kunst måtte være noget for ikke blot adelen men også for den opsigende borgerklasse, syntes Keith Haring, at kunst skulle være for alle.

Han var inspireret af 1980ernes bykultur som graffiti, breakdance, tegneserier og ønskede at fusionere populærkultur og finkultur til et nyt, dynamisk udtryk, som han gerne ville delagtiggøre. Nok betød mødet og samarbejdet med Andy Warhol meget for ham, men ikke på den kommercielle side.

Keith Haring malede også sine billeder på murene i New Yorks Subway – og han lavede gerne T-shirts med sine tegnenkle billeder.

Som hans forgængere 500 år tidligere havde kritiseret manglen på personlig moral og kirkens og præsternes hykleri, opponerede Haring i sine billeder mod kapitalismen og Ronald Reagans politik i det hele taget.

Keith Haring ville nedruste, mindske sociale forskelle og beskytte miljøet.

1980erne var Keith Harings årti med mere end 100 udstillinger, ivrig deltagelse i den dynamiske kunstscene i New York og anerkendelse i både USA og Europa. Det blev også hans sidste årti. Men inden han døde som 31-årig, benyttede han sin økonomiske formåen og sin berømmelse til at oprette en filantropisk fond og gå ind i kampen mod stigmatisering af HIV-smittede og AIDSramte.

Det er sådan set det stik modsatte af de dødssynder, de gamle nederlandske mestre malede så manende billeder om.

Hvad: Fra Bosch til Bruegel.

Hvor: Boijmans van Beuningen, Rotterdam.

Hvornår: Tirsdage-søndage 11-17. Til 17. januar.

Hvad: Keith Haring.

Hvor: Rotterdam Kunsthal.

Hvornår: Tirsdage-lørdage 10-17, søndage 11-17.

Til 7. februar 2016.