KVALITETSSYSTEM PÅ ROSBORG GYMNASIUM & HF

KVALITETSSYSTEM PÅ ROSBORG GYMNASIUM & HF

BAGGRUND OG FORMÅL Formålet med at have et kvalitetssystem på Rosborg Gymnasium & HF er at styrke læringskulturen og sikre en systematisk, løbende proces med at udvikle de bedst mulige betingelser for at gøre vores elever så dygtige, som de kan blive. Herunder, at vi lever op til nationale mål og bekendtgørelseskrav samt de mål og visioner, som bestyrelsen for Rosborg Gymnasium & HF vedtager.

De nationale mål er: 1. Gymnasieskolerne skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, som de kan 2. En større andel af eleverne skal påbegynde en videregående uddannelse.

3. Trivslen i de gymnasiale uddannelser skal styrkes.

Systemet tager afsæt i eksisterende kvalitetsforståelser og -erfaringer på Rosborg Gymnasium & HF og har fokus på, at kvalitetsarbejdet spiller sammen med andre procedurer på skolen.

Kvalitetssystemet bygger desuden på en præmis om, at dialog og samarbejde på alle niveauer i organisationen er med til at styrke kvaliteten.

Kvalitetssystemet bygger på kvalitetscirklen (se figur 1). På baggrund af Rosborgs vision om ‘at skabe dygtige, engagerede og nysgerrige unge, der lærer og udvikler sig sammen med andre i forpligtende fællesskaber og værdierne engagement, mangfoldighed og fornyelse samt bekendtgørelseskravene opstiller medarbejdere, ledelse og bestyrelse mål for uddannelsen og undervisningen.

Kvalitetscirklen illustrerer det forløb, der sikrer: § § §

at der løbende formuleres målsætninger at aktiviteter gennemføres efter fastsatte planer at indsatser evalueres og at der på den baggrund sker evt. justeringer og ændringer

1

Figur 1: Kvalitetscirklen

DE TRE NIVEAUER I KVALITETSARBEJDET På Rosborg arbejder vi med følgende 3 niveauer for kvalitet: elevniveau, undervisningsniveau og institutionsniveau.

ELEVNIVEAU På elevniveau arbejdes der med den enkelte elevs progression i forhold til de faglige mål med henblik på, at den enkelte udfordres og bliver så dygtig som muligt og samtidig trives. Arbejdet med at opstille mål og evaluere gennemførelsen af disse, foregår hos den enkelte elev i samarbejde med sine faglærere, studievejleder og uddannelsesleder. Der arbejdes med løbende feedback, evalueringssamtaler, standpunktskarakterer og trivselsundersøgelse, hvilket fremgår af evaluerings- og opfølgningsplanen for elevniveauet nedenfor.

I forhold til opfølgning på elevtrivselsundersøgelser (ETU) er proceduren, at klassekoordinatorerne gennemgår resultaterne med deres klasser på et klassemøde. På den baggrund aftaler klassekoordinator og elever evt. særlige indsatsområder, og resten af klasseteamet orienteres herom på et efterfølgende klasseteammøde. Herefter orienteres studievejleder og uddannelsesleder, hvis der er indsatsområder, som kræver samarbejde med dem. Desuden har Rosborgs trivselsmedarbejder fokus på klasser, hvor trivslen er meget under gennemsnittet og tager kontakt til disse klasser for at se, om der skal sættes særlige indsatser i værk. Elevrådet orienteres ligeledes om resultatet af ETU’en og i samarbejde med ledelsen udpeges eventuelle fokusområder, som kræver en særlig indsats.

2

Evalueringstype

Tidspunkt

Metode

Præsentation

Opfølgning/

Ansvarlig

Elevevalueringer

Ved karaktergivning, afleveringer, samtaler, klasseteammøder, karaktermøder

Karaktergivning, samtaler og formativ evaluering

For den enkelte elev ved samtaler og karakterer

Den enkelte lærer Klasseteams, studievejleder

Lærer, klasseteam og studievejleder

ETU og UMV

ETU: novemberdecember

Eksterne spørgeskemaer som formidles via KK'ere

På hjemmeside, ledelsesmøder, bestyrelse, prmøde og via elevråd

Klasseteams, studievejledere, trivselsmedarbejder og ledelsen

Uddannelsesleder

justering

UMV: hvert tredje år

UNDERVISNINGSNIVEAU På undervisningsniveau arbejdes der med kvalitetsmål og opfølgning med henblik på at skabe det bedst mulige grundlag for faglig udvikling og trivsel hos eleverne. Arbejdet med at opstille kvalitetsmål og evaluere foregår hos den enkelte lærer, men fokuspunkter drøftes til MUS, i klasseteams og i faggrupperne.

Evaluerings-

Tidspunkt

Metode

Præsentation

type Undervisningsevaluering

AP, NV og faglige aktiviteter, der ikke følger et semester: fx brobygning og intro

Opfølgning/

Ansvarlig

justering Minimum én mundtlig og en skriftlig årligt ud fra skolens plan

Lærerens egne evalueringer suppleret med enkelte standardspørgsmål

Læreren taler med holdet

Ved afslutning af AP/NV og aktiviteterne

Ansvarlige for AP/NV og aktiviteterne afgør metoden

Internt for dem, der har afholdt forløbene og evt. for ledelsen

Den enkelte lærer Til MUS og til faggruppemøde medbringes fokuspunkter Ved evalueringsmøder når AP/NV og de faglige aktiviteter afsluttes laves evt. justeringer

Den enkelte lærer, faggruppekoordi nator og nærmeste leder (fokuspunkter)

Lærere eller uddannelseslede r med ansvar AP/NV og de enkelte faglige aktiviteter

3

Der laves to årlige evalueringer, hvoraf mindst en er skriftlig og anonym. Den skriftlige evaluering tager udgangspunkt i et mindre antal standardspørgsmål, og derudover kan den enkelte underviser eller faggruppen tilføje egne spørgsmål. Der er udarbejdet en skabelon med standardspørgsmålene, som kan findes på Lectio. Tidsplanen for de skriftlige evalueringer ser ud som følger: § § § §

1. g februar/marts 2. g oktober/november 3. g oktober/november 1. og 2. HF november/december

Til faggruppemøder medbringer den enkelte lærer fokuspunkter fra de evalueringer, som læreren har lavet siden sidste faggruppemøde, og behandling af disse er et dagsordenspunkt på mødet.

INSTITUTIONSNIVEAU På dette niveau præsenteres bestyrelsen for arbejdet med strategiens punkter. Bestyrelsen kan på den baggrund komme med forslag til konkrete mål for det kommende skoleår.

Evalueringstype

Tidspunkt

Metode

Præsentation

Opfølgning/

Ansvarlig

justering

Faggruppeindsatser

Faggruppemøder

Afhængig af indsatsens type

På faggruppemøde for faggruppens ledelseskontakt

Faggruppekoordinator

Faggruppekoordinator

Medarbejdertrivselsundersøgelse og arbejdspladsvurdering

MTU (årligt majjuni)

Eksternt spørgeskema

På møder i arbejdsmiljøorganisationen

Arbejdsmiljørepræsentanter og ledelse

Arbejdsmiljøorganisationen og ledelsen

Indsatsområder fra Rosborgs strategi

Inden relevant bestyrelsesmøde

Evalueres med udgangspunkt i de strategiske mål

Resultater offentliggøres for relevante interessenter og bestyrelsen

Rektor, ledelse og bestyrelse

Rektor, ledelse og bestyrelse

APV (hvert 3. år, maj)

4

ROSBORG GYMNASIUM OG HF’S SELVEVALUERING

Rosborg Gymnasium & HF udarbejder en årlig selvevaluering i forhold til elevtrivsel, undervisningsevaluering, eksamensresultater, overgangsfrekvens og medarbejdertrivsel samt af skolens indsatsområder. I forlængelse af denne opstilles en samlet opfølgningsplan for de indsatser og eventuelle ændringsbehov, som sættes i værk inden for de forskellige områder. I opfølgningsplanen angives mål, som alle skal stræbe mod en positiv udvikling eller fastholdelse af et allerede højt niveau.

Skolens bestyrelse drøfter evalueringen og ledelsens forslag til opfølgningsplan. Evalueringen og opfølgningsplanen gøres tilgængelige på skolens hjemmeside.

KLASSETEAMS OG FAGGRUPPER SAMT KOLLEGIAL SUPERVISION Samarbejdet og dialogen mellem lærerne i klasseteams og faggrupper og ved kollegial supervision spiller sammen med dialog med ledelsen en vigtig rolle i at fastholde og udvikle kvaliteten på Rosborg Gymnasium og HF. KLASSETEAMS Skolens klasseteams spiller en vigtig rolle i forhold til trivslen, og er et da det er et samarbejde blandt en gruppe af de enkelte klassers lærere med klasserumskultur, trivsel og læring som omdrejningspunkt.

Med udgangspunkt i blandt andet elevernes årlige trivselsmålinger drøfter klasseteamet, om der er behov for indsatser i forhold til klassen og elevernes. Desuden arbejdes der løbende med de enkelte elevers trivsel på klasseteammøderne. I klasseteams arbejdes også med koordinering af tværfaglige samarbejde, koordinering af skriftlige opgaver og planlægning af studieture. Der udarbejdes for hvert skoleår et overblik over møder i de enkelte klasseteams og inputs til dagsordenen, som klassekoordinatorerne får tilsendt.

FAGGRUPPER og PLF’er Faggrupperne er et centralt forum for samarbejde, kvalitet og den pædagogiske udvikling på Rosborg. Der arbejdes med en vis grad af strukturering af faggruppesamarbejdet men samtidig en høj grad af frihed for faggrupperne. Det er lagt ud til faggrupperne at arbejde med: hvad er kvalitet i faget, hvordan kvalitet fastholdes og udvikles samt hvad der er gode indikatorer for kvalitet.

Enhver lærer udvikler sin faglige og pædagogiske praksis sammen med sine fagkolleger. Derfor arbejdes i faggrupperne med professionelle læringsfællesskaber (PLF’er) for at styrke de faglige

5

fællesskaber. Hver underviser er med i en plf i hvert af sine fag (dog højest to), og arbejdet i plf’erne foregår løbende.

Hver faggrupper har en faggruppekoordinator, for hvilken der er udarbejdet en funktionsbeskrivelse. Faggruppekoordinatorerne får hvert år tilsendt en oversigt over, hvornår faggruppemøderne skal finde sted og input til dagsordenspunkter på de enkelte møder.

Faggrupperne arbejder blandt andet med undervisningsevalueringer og med data (bl.a. fra Uddannelsesstatistik). Fagkoordinatorerne udvælger relevante data om faget, som drøftes med faggruppen på et faggruppemøde. Hvis data giver anledning til fund, som kan danne grundlag for en fælles indsats i faget, laves en plan for indsatsområdet, og der nedsættes en plf til at arbejde med området. Fagkoordinatoren orienterer herefter fagets uddannelsesleder om indsatsområdet og planen.

For at sætte fokus på det vigtige pædagogiske udviklingsarbejde i faggrupperne, sker der forskellige former for opfølgning. Dels deltager ledelseskontakten til faggruppen på et møde om året, og dels har ledelsen fokus på det pædagogiske udviklingsarbejde i faggrupperne og deres ‘fund’ samt fokusområder, som løbende tages op på ledelsesmøder, så gode ideer og fund kan videndeles eller tages hånd om på institutionsniveau.

KOLLEGIAL SUPERVISION Rosborg Gymnasium & HF har indført kollegial supervision som et led i arbejdet med kvalitetssikring og styrkelse af læringskulturen og samarbejdet. Metoden er baseret på et forpligtende samarbejde mellem lærere, der inddeles i grupper af tre personer, som skiftes til at være fokusperson, supervisor og mediator. Grupperne kan sammensættes inden for en faggruppe eller på tværs af faggrupper. Fokuspersonens undervisning observeres af de to andre i gruppen med fokus på et tema i relation til undervisningen, som fokuspersonen på forhånd har defineret.

Kollegial supervision bliver dermed en systematisk kompetenceudviklingsmetode til refleksion og dialog om undervisningen.

6