Helle helle 2009

Helt fantastisk Helle Helle Torsdag den 22. oktober gæstede forfatteren Helle Helle Rosborg til en snak om blandt andet skrivemåde og fortolkning til stor glæde for skolens hf'ere. Hvis man har læst en af Helles tekster, ved man at hendes skrivemåde er helt speciel. Teksterne er tørre, og der formidles ikke mange voldsomme begivenheder direkte. Det er dog lige netop det indirekte, der er interessant, siger Mads Skarregaard fra 2q.

Til arrangementet karakteriserede Helle selv sin skrivemåde som en visuel proces gennem novellen "Globryllup", som klasserne havde læst som optakt: "Globryllup er det, man som forfatter hele tiden går til, når man skriver. Man observerer som metode, man er i verden og bruger løs af det, man ser." Som eksempel fortalte Helle, hvordan hun fik inspiration af at lytte til folks samtaler i toget. "Det gælder om at få tekstens personer til at lyde som når vi taler, nemlig indforstået.

Skrivemåden skal virke sand, ærlig, troværdig. Der er derfor ikke særlig mange beskrivelser af, hvordan der ser ud, eller hvordan folk ser ud. Det vigtige er at skrive, hvad folk gør, og hvad de siger, sådan som man møder folk i virkeligheden. På den måde bliver folk deres handlinger."

Som Mathias Ballegaard i 2q konkluderede efter seancen: når man tolker Helles tekster skal man altså se på, hvad personerne siger og gør og ud fra dét danne sig et billede af, hvordan de har det, og hvad de føler.

Det første Helle tænker på, når hun skal skrive en tekst er stedet. Derefter vælger hun personerne og til sidst den grammatiske tid. "Noget af det der optog mig mest, var da Helle fortalte om dengang hun boede i et gammelt hus med toilet i kælderen, og at hun havde fået et billede af sin mor til sin 21-års fødselsdag. Det var tydeligt, at dette havde inspireret hende i novellen "Fasaner." Noget andet der var meget interessant var, at hun fortalte, at hun aldrig tænkte på hverken tema, budskab eller fortolkning, imens hun skrev. Det var først bagefter, at hun tænkte over dette," fortæller Anne i 2q. Hun er ikke ene om at fremhæve teksternes konkrete betydning som noget udelt positivt. Som

Malte i 2q udtrykker det: "Det var bare så fedt at høre en forfatter, der ikke tænkte på dyb symbolik eller budskab, men derimod havde nogle helt andre grunde til at skrive. Det var fantastisk at høre om, hvorfor hun havde valgt, at hendes novelle "Fasaner" netop skulle være om en fasan: fordi en hjort var for stor, og en agerhøne var brugt før i litteraturen." Samtidig gør hendes skrivemåde, at man hele tiden forventer, at der vil ske noget dramatisk, men det eneste der skete var, at hun fik en fasan, tilføjer Mads Jensen. Vi bliver derfor selv nødt til at fortolke teksterne aktivt. Adspurgt om hvordan hun forholdt sig til fri fortolkning af teksterne svarede Helle, at sprog skal have mange lag, fordi det gode sprog kan tolkes på mange måder. Det var der vist ikke mange hf'ere, der var uenige med hende i.

Efter seancen signerede Helle bøger for eleverne. / 2q & MLJ