Feeding Signals - Danish edition by Roodbont Publishers

Fodersignaler

Fodersignaler giver svar på fire praktiske spørgsmål, som enhver landmand eller medarbejder på enhver malkekvægsejendom stiller sig selv: 1. Hvad skal jeg fodre med og hvor meget? 2. Hvordan kan man bedst sikre, at alle dyr får den rette foderblanding? 3. Hvordan tjekker jeg, at alle dyr æder det, de skal? 4. Hvordan laver jeg justeringer og løser specifikke problemer? Denne bog indeholder en fascinerende vifte af praktiske tips og værdifulde retningslinjer vedrørende essensen af sund og økonomisk fodring. Vidste du, at en ko, der ikke kan æde sammen med gruppen, æder sine måltider hurtigere og overordnet set indtager mindre foder? At en malkeko producerer 200 liter spyt pr. dag og pumper 15000 liter blod gennem yveret? At man på de fleste gårde fortrækker ikke at fodre tidligt om morgenen? Derudover viser Fodersignaler, hvordan du som mælkeproducent kan forbedre din foderstyring, baseret på pålidelige informationer, korte forklaringer og masser af billeder taget på gården.

Jan Hulsen Dries Aerden

Fodersignaler er en del af serien KoSignaler®. Disse bøger præsenterer praktisk viden omkring dyrenes rolle i mælkeproduktion på en tilgængelig måde.

Fodersignaler En praktisk guide til fodring af malkekøer til opnåelse af en god www.roodbont.com

www.vetvice.com

www.cowsignals.com

www.liba.be

sundhed og høj produktion

e od

Sundhed

Plads

God fodring er basis for din gårds succes, ikke kun finansielt, men også i forbindelse med produktion, sundhed og reproduktion. Vidste du, at næsten 50 % af variationen i mælkeproduktion mellem landmænd skyldes foderblandingens sammensætning? Og at de resterende procent skyldes ting som staldindretning, dyrenes sundhed og management af køer og kalve og kvier?

Koens grundlæggende behov kan opsummeres i syv nøgleord, der sammen danner hjørnerne i KoSignal-diamanten. Disse syv grundlæggende behov er foder, vand, lys, luft, hvile, plads og sundhed. Som mælkeproducent skal du altid holde godt øje med disse behov for at sikre en god sundhed og velfærd og en optimal mælkeproduktion. Foderstyring kræver også, at man er særlig opmærksom på hjørnerne i KoSignal-diamanten.

co pr py ot rig ec h te t d

Et gammelt hollandsk ordsprog

KoSignal-diamanten

Lys

Dries Aerden har studeret ved K.H. Kemper University College i den belgiske by Geel. Efter at have opnået international erfaring på et antal gårde i Danmark og i USA blev han ansat i det belgiske konsulentfirma LIBA. Dries har en stor interesse for fodring og den indvirkning, den kan have på gårdens økonomi. LIBA er specialiseret i den finansielle side af malkekvægbruget - virksomhedernes regnskaber og udarbejdelse af forretningsplaner - og i operationelle drift. LIBA tilbyder også en online applikation kaldet ”Cowdashboard™”, hvor mælkeproducenter på en nem måde kan undersøge deres foderbalance. LIBA rådgiver om, hvordan man kan forbedre foderbalancen og den økonomiske ledelse på malkekvægbruget.

Jan Hulsen - Dries Aerden

Jan Hulsen er vokset op på en gård med malkekvæg og grise. Han har studeret veterinærmedicin, men havde også en særlig interesse for kommunikation. Efter at have arbejdet som dyrlæge i tre år, besluttede han at fokusere på vidensdeling og konsulentarbejde og tog derfor en videreuddannelse inden for journalistik, marketing, kommunikation og virksomhedsadministration. Med sit firma Vetvice udviklede Jan konceptet KoSignaler® og skrev den succesrige bogserie KoSignaler®. Vetvice giver foredrag og uddannelsessessioner om alle aspekter inden for KoSignaler i mere end 30 lande. Vetvices speciale er ledelse af malkekvægbrug. Ud over dyrepleje er der også fokus på medarbejdernes velfærd og produktivitet. Vetvice rådgiver og træner kvægfarmere i stalddesign, arbejdsorganisation og håndtering af sygdomme.

”Du fodrer med øjnene”

Fodersignaler

Omkring for fatterne

SIGNALER

ile

Kolofon

Fodersignaler

Bøger, digitalt materiale og udgivelser i øvrigt, kontakt

Forfattere Jan Hulsen Dries Aerden Redaktion Ton van Schie Christel Lubbers

Roodbont Publishers B.V. Postbus 4103 7200 BC Zutphen Holland T +31 (0)575 54 56 88 E info@roodbont.com I www.roodbont.com

Oversættelse Rikke Engelbert Dansk redaktion Ida Ringgaard Rikke Engelbrecht

Rådgivning om landbrugsdrift og byggeri, kontakt

Illustrationer Trudy Michels, Studio Michels Herman Roozen Design Varwig Design

Vetvice® Group Moerstraatsebaan 115 4614 PC Bergen op Zoom Holland T +31 (0)165 30 43 05 E info@vetvice.nl I www.vetvice.nl

co pr py ot rig ec h te t d

Fotografer Jan Hulsen (medmindre andet er angivet) Anneke Hallebeek (31) Broer Hulsen 7, 9 (2x), 31 (2x), 50, 78) Bertjan Westerlaan (28)

I samarbejde med Joep Driessen, Dick de Lange, Bert van Niejenhuis, Pieter Paschyn, Nico Vreeburg, Bertjan Westerlaan, Jaap van Zwieten

En særlig tak til Owen Atkinson, Jack Rodenburg, Freek van Essen, Kees Haanstra, Paul Hulsen, René Knook, Roel Koolen, Adri Maas, Aart Malestein, Niek Mangelaars, Ria og Ronald Raats, Kees Simons, Flemming Storbjerg og en lang række kvægavlere, rådgivere, dyrlæger og andre, der arbejder med malkekøer og mælkeproduktion.

Fodersignaler er en del af den succesfulde Kosignaler-serie. Koesignalen® og CowSignals® er registrerede varemærker, der tilhører Vetvice®Group. © Jan Hulsen, 2014 Det er ikke tilladt at kopiere, trykke eller på anden måde reproducere denne bog uden forudgående skriftlig tilladelse fra udgiveren.

Workshops og præsentationer

CowSignals® Training Company Hoekgraaf 17A 6617 AX Bergharen Holland T +31 (0)6 54 26 73 53 E info@cowsignals.com I www.cowsignals.com

LIBA Dorpsstraat 21 3950 Bocholt Belgien T +32 (0)89 46 46 06 F +32 (0)89 46 11 79 E info@liba.be I www.liba.be

Forfatterne og udgiverne af denne bog har gjort deres bedste for at sikre, at denne bog indeholder korrekte og fyldestgørende oplysninger. Forfatterne

og udgiverne påtager sig intet ansvar for nogen form for skader, der skyldes handlinger eller beslutninger, der er truffet på baggrund af oplysningerne i denne bog.

Trykkeriet har forsøgt at finde frem til ejerne af det visuelle materiale i bogen.

I de tilfælde, hvor der mangler kildeoplysninger, kan ejeren kontakte trykkeriet.

ISBN: 978-90-8740-172-6

Vestjysk Landboforening Herningvej 3-5 6950 Ringkøbing Danmark T +45 96801200 E vjl@vjl.dk I www.vjl.dk

Indhold

Introduktion: Adfærdsbehov og fodringsadfærd 4

4. Måling og håndtering via koen

Adfærdsbehov

Identificering og reduktion af sortering Vurdering af individuel foderoptagelse

Vomfylde

Adresser problemerne; lav forbedringer

Hygiejnescore

Malkekoens fodring og fordøjelse

Vommens funktion: blanding og omsætning Omsætning af næringsstoffer

Energi og protein driver foderomsætningen

Foderindtag, mælkeproduktion og vommens pH-værdi 12 Vommens pH-værdi

1: Fodring

Masser af tid til at æde

Gå- og liggekomfort Varmestress Græsning

2: Opbevaring, forberedelse og fodring Optimal fodring

Introduktionskort for gødningssi

Målrettet økonomi: indtægter i forhold til

Mål og analyser – ikke gæt og spekulationer

20 21

Målrettet mælkeproduktion

Målrettet foderomsætningseffektivitet Goldperiode

Vellykket goldperiode og overgang

Optimal græsning

3: Foderberegninger Graden af vomomsætning Fiber

Vurdering af foderanalyser

Uønsket adfærd og fodring Ketose og fedtlever

36 37

Vurdering af grovfoder

Håndtering af foderopgørelser

Foderopgørelse

TMR: Total Mixed Ration (= Fuldfoder)

Foderanalyse: ordliste

PMR: Partiel Mixed Ration (= Grundration)

6: Fodringsrelaterede problemer

Mælkefeber

Ensilering

Brug af foderseparatoren

Målinger = at vide, hvad der virkelig sker Observationer og kalibrering

foderomkostninger

Krybben

5: Måling og styring som leder

Forberedelse, blanding og fodring Blanding af foder i mixervognen

co pr py ot rig ec h te t d

Høj velfærd under fodring

Plads, hvile og ro

Foderfordøjelsesscore

Vandoptagelse

Vurdering af gødning

Skema til vurdering af sigtet gødning

Optimal ædning

Vomfylde og funktioner

70 71

For stor syreproduktion i vommen

Håndtering af BCS

Klovproblemer

Hardwaresygdomme

Venstre- eller højresidig løbedrejning Ernæringsstatus, produktion og frugtbarhed Mineraler: for få eller for mange

75 77

Stikordsregister 79

Fodring

Kapitel 1

Fodring

co pr py ot rig ec h te t d

Køer skal ideelt æde 12 identiske måltider spredt over hele dagen. De skal tygge meget og må ikke sortere i foderet. Jo mere mælk de producerer, jo vigtigere er disse forhold. Hvis køerne skal kunne indtage mange måltider og tygge dem roligt, skal fodringsstederne være let tilgængelige og stressfri. Foderet skal være velsmagende, og når køerne æder ofte (≥ 2x), indtager de aldrig ekstremt store portioner. Nye metoder til udfodring af foder tilskynder altid koen til at æde. For at koen kan æde meget, skal den også drikke meget. Det kan dog være en markant stressfaktor for køerne, hvis der er mange udfodringer, men ikke plads ved foderbordet. Hvis køerne går forgæves til foderbordet uden at kunne æde, belastes de unødigt.

Små måltider, masser af tygning

En ko skal æde et stort antal måltider jævnt fordelt over hele dagen. På den måde vil alle måltider være små, vommen er altid fuld, og pH-faldet bliver minimeret. Ved gode staldforhold æder malkekvæg 10-14 måltider dagligt. De mest produktive dyr æder 14 gange om dagen. En ko æder optimalt, hvis: • Den har god adgang til velsmagende foder • Den ikke behøver skynde sig • Den kan spise komfortabelt • Den er sund og fri for smerter og stress • Den har regelmæssighed og faste rutiner • Den kan æde på samme tid som de andre køer

Med ørerne bøjet tilbage og en svag bevægelse med hovedet sender den sorte ko et ”truende” signal til den hvide ko. Den hvide ko truer ikke igen og bekræfter dermed den sorte kos dominerende position. Bekræftelse af sociale bånd og dominans er en meget vigtig del af det at æde og drikke.

Æd sammen og lig sammen

En ko, der ikke kan æde på samme tid som resten af gruppen, vil æde hurtigere og ofte mindre. Koen vil også ligge mindre ned, hvilket giver en øget belastning på ben og klove. Så længe der er rigeligt med foder med den rette sammensætning, kan du begrænse konsekvenserne af at have for få foderpladser. Hvis foderet er begrænset eller utilgængeligt, eller hvis køerne æder foderet selektivt, vil de kæmpe om magten i flokken, og de svage eller lavere rangerende dyr vil lide under dette. Dette vil resultere i flere ”problemdyr”, hvilket vil kræve mere arbejde fra dig, øgede omkostninger og en lavere produktion. Dette har størst effekt på goldkøer og mindst på lavt producerende køer.

Dyr, der ikke æder sammen med hovedgruppen, vil æde, når hovedgruppen hviler sig. De vil æde hurtigere, hvilket resulterer i øget vomacidose og dårligere udnyttelse af foderet. De vil ofte æde mindre foder, hvilket kan medføre vægttab og ketose.

Fodersignaler

Optimal ædning

Optagelse af en foderblanding

Hvis køer ikke tildeles TMR (Total-Mixed-Ration), har de en tendens til at æde let fordøjeligt foder først. Dette kan give anledning til et midlertidigt fald i vommens pH-værdi og en hurtigere passage af foderet til tyndtarmen. Efterfølgende måltider bliver sædvanligvis fordøjet langsommere, da de indeholder mindre let tilgængelig energi eller protein, der bruges af vomfloraen. Køernes sortering af foderet kan også skabe splid blandt dyrene, især hvis køerne ikke kan æde på samme tid.

Hyppigere fodring giver mindre ”sortering”

co pr py ot rig ec h te t d

Ved at fodre ofte reducerer man frekvensen af ”fodersortering”. Foderet vil være mere velsmagende, da køerne ikke kontaminerer foderet med spyt, og foderet vil ikke tage varme. Køer kan ikke udvælge store mængder koncentrat at æde, når der ikke er meget foder i truget. Den tid, køer har til rådighed til at æde, har ikke indflydelse på graden af ”sortering”. Dog er det en forudsætning, at TMR’en er friskblandet og ikke blot en udfodring af ”gammelt foder”, der har stået og taget varme i en blandevogn.

Udnyttes koens tørstofoptagelse?

Koen bruger især mulen til at bestemme, om foderet er velsmagende, bl.a. ved at lugte til det.

Billedquiz

Hvad kan du se, og hvad skal du gøre?

Denne ko står for langt fremme med bagbenene. De peger også udad, og det ser ud til, at den prøver at fjerne vægten fra det højre bagben. Dette er ”klovsignaler”, der tyder kraftigt på såleblødninger. De underliggende årsager til dette er vomacidose og et alvorligt vægttab (reduceret kvalitet af kloven) kombineret med ubehagelige båse og lange ståtider pga. mange køer.

Kapitel 1: Fodring

Hvorvidt en ko æder den maksimale mængde tørstof, som den kan, bestemmes ved følgende: 1. Foderblandingens fordøjelighed Mere let fordøjeligt foder forsvinder hurtigere fra vommen. 2. Foderets volumen Foderblandinger, der er meget våde eller fylder meget, som for eksempel goldkorationen, de lakterende køers ration med mindre end 30 % tørstof eller græs, der er drivvådt, vil alle fylde vommen, før koen har stillet sin sult. 3. Foderets smag Foder, der er meget appetitvækkende, vil ikke få koen til at æde mere, men foder, der ikke smager godt, vil få den til at æde mindre. Ved at supplere med frisk foder kan man lokke koen til at komme og æde. 4. Vomproblemer, sygdom og smerter De volder alle problemer, giver stress, angst og reducerer foderindtaget.

Automatiske systemer til at supplere foderet giver ro og rutine for koen, da der altid er foder i krybben. Men samtidig kan det virke stressende for koen, da automatiske fodersystemer oftere ses i kombination med stærkt reducerede foderbordsarealer.

Vandoptagelse

Rengør drikketruget mindst en gang om ugen. I sommerhalvåret mindst 2 gange og ellers efter behov. Fjern biofilmen (slimlaget) fra alle dele, inklusiv ”flyderen”, med en børste. Snavs og bakterievækst ødelægger vandets smag og kan være en kilde til infektioner.

Indtag af drikkevand i liter pr. dag Ko 635 kg

Goldkøer

Ungko

Mælkeproduktion kg/dag 9 27 36 45 Kropsvægt kg 635 725 Kropsvægt kg 91 181 363 544

co pr py ot rig ec h te t d

Smagen og lugten af vandet har stor indflydelse på, hvor meget vand koen drikker. Køer vil have frisk vand, så hold øje med mineraler og urenheder og sørg for at have en god vandkilde. Køer drikker mellem 6 og 14 gange om dagen. 30-50 % drikkes inden for 1 time efter malkning og resten som regel efter et måltid. De drikker hurtigt: op til 15 liter på 45 sekunder. Køer foretrækker at drikke vand med en temperatur på mellem 17 og 27 °C. De foretrækker også at drikke med andre køer fra et åbent, lavt trug (50 cm). Der skal være mindst 10 cm vandkar pr. ko. Vandtrykket skal sikre, at koen kan drikke 15 liter vand på under 1 minut. Der skal være mindst to drikkesteder pr. gruppe køer plus en ekstra, hvis en af de andre er snavsede eller ude af funktion. Godt placerede vandtrug vil lokke køerne væk fra malkestalden eller malkerobotten efter malkningen, da køerne er tørstige. En ko har behov for 4-5 liter vand pr. kg mælk, den producerer. Foderet indeholder mellem 30 og 60 liter vand, så resten af vandet skal komme fra drikkevandet. Hvis koen ikke drikker nok, vil foderindtaget også falde. Vomacidose vil få koen til at drikke mere for at fortynde indholdet i vommen.

Rumtemperatur < 4 °C 15,5 °C 27 °C 45 83 102 121

55 99 121 143

68 119 146 173

37 39

45 48

61 65

8 14 24 33

9 17 30 41

12 23 40 55

Kilde: D.E. Falk, Univ. of Idaho, 2006

Drik rigeligt med vand

Vandindtag for opstaldede kvæg ved forskellige rumtemperaturer. Sørg for, at udbud og efterspørgsel er afstemt i varme perioder.

En hurtig vanddispenser skal kunne levere 15-20 liter vand pr. minut. Hvis du lader vandtruget flyde over i en spand, skal en 10-liters spand kunne fyldes på 40 sekunder og en 15-liters spand på 60 sekunder.

Billedquiz

Hvad tænker du på først? Nervøse køer med for tomme vomme, men foder nok i fodertruget. Undersøg vandforsyningen med det samme. Har køerne nok vand?

Lavere produktion og et lavere foderindtag uden nogen indlysende grund. Er vandet frisk og velsmagende? Tjek det ved at lugte og smage på det, og send det ind til en laboratorietest.

Fodersignaler

Masser af tid til at æde

Tidsmangel = køer æder hurtigere

Hvor lang tid er dine køer tvunget til at vente? For eksempel vente på adgang til krybben, båsene, opsamlingsplads til malkning, malkerobotten eller vente før og efter malkning? En lakterende ko, der er nægtet fri adgang til foder, vand og et hvilested i mere end 3 timer om dagen, mangler tid. Koen vil så æde hurtigere – tygge mindre – og bruge mindre tid på at socialisere. Prioriteringen for, hvordan koen bruger tiden, er følgende: hvile, æde, drikke og socialisere. At ligge ned har den højeste prioritet og er den aktivitet, koen nødigst vil give afkald på.

Daglig aktivitet for en gennemsnitlig ko Tid 4-6 timer (9-15 måltider) 12-14 timer 2-3 timer 7-10 timer 0,5 timer 2,5-3,5 timer

co pr py ot rig ec h te t d

Aktivitet Æde Ligge ned Social interaktion Tygge drøv Drikke Andet (malkning mm.)

En ko skal ikke vente mere end en time pr. malkning, hvis den bliver malket to gange om dagen, eller ½ time, hvis den malkes tre gange om dagen. Halte og svage køer kommer ind i malkestalden til sidst, så de har mindre tid til at æde og ligge ned.

De højst producerende køer ligger gennemsnitligt ned i 14 timer pr. dag. Deres totale tidsforbrug på at æde er ikke anderledes end for en middelproducerende ko, men de æder hurtigere.

Billedquiz

Hvornår er krybben tom?

En ko strækker sig, så langt den kan, for at æde, mens de fem andre køer står ved foderbordet uden at vise interesse for foderet. De ser ikke ud til at kunne lide smagen af foderet i krybben. Krybben er ikke tom, men køerne er ikke ivrige efter at æde af den. Mængden af foder, der er tilbage i krybben på det tidspunkt, du fodrer igen, afhænger især af, hvor ”appetitlig” foderblandingen er. Hvis foderet er velsmagende, er krybben ”tom”, hvis der er mindre end 3-5 % rester. ½ kg restfoder pr. ko pr. dag er acceptabelt.

Kapitel 1: Fodring

Når køerne er bundet ved foderbordet efter malkningen, vil køerne æde i mellem 30 og 45 minutter. Herefter er det irriterende for køerne at være fastbundet. Så hvis der skal ordnes noget med køerne, f.eks. tjekkes, om køerne er i brunst, eller insemineres, så skal det gøres så hurtigt som muligt. Efter 45 minutter er pattekanalen lukket.

Hvis køer skal æde alt op i krybben, og der er mangel på foder (direkte sult), vil det øge aggressiviteten blandt køerne. Dog er en god sund appetit et sundhedstegn. Almindeligt sultne køer er sunde køer.

Høj velfærd under fodring

Det ”imødekommende” foderbord

Et foderbord sikrer, at koen ikke står eller lægger sig i foderet. Det skal ikke være til besvær for koen, da den så vil æde mindre. En nakkebom med en lav væg er den bedste løsning: den generer ikke koen og larmer heller ikke. Ulemper: Det kan være svært at positionere nakkebommen, så den ikke støder koens manke, og koen kan nogle gange slippe ud. Et fanggitter har den værdifulde egenskab, at det også kan fastholde køerne. Køerne skubber mindre til hinanden, når de er fikseret i et fanggitter sammenlignet med et foderbord med en nakkebom. Ulemper: risiko for fejl i designer og dimensioneringen. Køer med horn kan æde sikkert ved en nakkebom eller et foderbord, der er åbent i toppen. Ved andre typer foderborde kan de nemt slå eller brække deres horn. 0,25 m

co pr py ot rig ec h te t d

0,25 m (justerbar)

Forskere har ikke fundet nogen forskel i foderoptagelsen mellem køer fikseret i fanggitter eller vednakkebom. Hvis køerne ikke er vant til et fanggitter, kan det tage et par uger, før de vænner sig til det. Derfor skal man gøre unge dyr fortrolige med et fanggitter, hvis de skal bruge sådan et, efter kælvning.

Nakkebom (justerbar)

(Selvlukkende) fanggitter

1,25 m (0,85 x mankehøjde)

1,55 m (> højde på bagdelen af den største ko)

Opretstående 8 mm diameter (indbygget i muren)

0,5 m

Mur (toppen af kanten er afrundet, skal være så smal som muligt)

0,5 m

Epoxyfoderbord

0,05 – 0,1 m

Normale dimensioner på et selvlukkende fanggitter og nakkebom for udvoksede køer (mankehøjde 1,47 m). Bredde af ædeplads: 70 cm for lakterende køer, ≥ 80 cm for goldkøer. Se også side 30.

Billedquiz

Hvad kan du se, og hvad skal du gøre?

Der er en trykning på koens skulder, som er kommet, fordi koen har været presset op mod et hårdt objekt. Det sker næsten altid ved et foderbord. Det kan også ske, hvis koen sorterer foderet efter appetitlige bidder, som eksempelvis kartofler eller roer.

Dette fanggitter giver koen mærker to steder (pile). De skrå rør gør det vanskeligt for koen at få hovedet ud, så derfor æder den mindre. Sørg for, at foderbordet passer i størrelse til dyret.

Krybben er tom. For at kunne æde skal koen strække sig og presse sig op mod foderbordet. Køer, der har en kort nakke, kan ende med at indtage for lidt foder. Der skal fodres oftere eller skubbes foder ind.

Strækning af nakken fortæller dig, at koen leder efter mere lækkert foder, som ligger længere væk. Hvis koen ikke æder eller kun æder lidt, kan det tyde på, at foderet ikke er velsmagende. Hvis køerne begynder at rode rundt i foderet, tyder det på sortering.

Fodersignaler

Høj velfærd under fodring

Signaler ved et ukomfortabelt foderbord

Trykmærker som på denne nakke skyldes, at koen presser sig mod foderbordet med en hård kropsdel. Nakkebommen på dette fanggitter er alt for lavt. Normen er 5 cm over mankehøjden på den største ko.

co pr py ot rig ec h te t d

Her er bunden af krybben på samme niveau som gulvet. Væggen er tyk og foderbordet vertikalt. Dette betyder, at koen kan have svært ved at nå foderet.

Her presser koen sine skuldre mod fanggitterets lodrette stolpe. Der var flere køer med skrammer på venstre skulder i denne besætning. Der skal være mindst 32,5 cm plads mellem midten af hovedåbningen og den lodrette stolpe.

Blankslidt inventar indikerer, at koen ofte presser sig op mod rørene, og at pladsen i fodringshegnet er for trang. Trykmærket på skulderen er et tegn på ubehag. Dette forværk er for lille.

Åbningen i dette fanggitter er for smal. Nogle af køerne har skaldede pletter og fortykket hud på nakken. Standarddimensionerne for voksne DH-køer er 22 cm.

Køer skal æde med hovederne bøjet nedad, ligesom når de græsser. Hvis de æder fra en højt placeret krybbe, tygger de ikke så meget på foderet og producerer derved mindre spyt.

Kapitel 1: Fodring

Plads, hvile og ro

Dominans og plads

Kampe om dominans resulterer i, at de lavere rangerende dyr æder mindre, hurtigere og færre gange om dagen. Alle grupper af køer har en hakkeorden, som bestemmer, hvor og hvornår de æder, drikker og ligger ned. Lavere rangerende dyr må indpasse sig efter denne orden. Højere rangerende dyr kræver, at dyr længere nede i hierarkiet viser respekt ved at flytte sig eller vente på deres tur. Hvis der er for lidt foder, for få liggepladser eller for få ædepladser, vil de højere rangerende køer gøre eftertrykkeligt krav på deres retsmæssige position i gruppen. De vil være mere aggressive og jage andre køer væk. At blokere drikkesteder er også et symbol på dominans.

Ændringer i gruppen

Billedquiz

Fordele ved at have førstekalvskøer separat sammenlignet med blandede grupper

co pr py ot rig ec h te t d

Når en ko skifter gruppe, medfører det oftest et fald i mælkeproduktionen – jo højere ydelse, jo større ydelsesfald ved gruppeskift. Dette afhænger af ændringer i foderet, ændringer i daglige rutiner og opstaldningen og sociale konflikter i den nye gruppe. Kvier og unge førstekalvskøer er som regel langt nede i hierarkiet og må udholde mest. Prøv at introducere nye dyr i nye grupper gruppevist i stedet for enkeltvist. Det nye hierarki fastlægges efter ca. to dage for dyr med social erfaring og efter ca. fire dage for dyr uden social erfaring. Så hvis du introducerer nye dyr en gang om ugen, vil der være spænding i gruppen i de næste 2-4 dage. Hvis du introducerer nye dyr to gange om ugen, vil der være konstant social uro. En gang hver 14. dag vil give mellem 10 og 12 dages ro.

Efter to til tre uger er alle køerne vant til nye situationer i stalden og nye rutiner. Vomfloraen skal også vænne sig til nye forhold, hvis foderet og mængderne er anderledes i tilvænningsperioden. Dette kan tage op til tre uger.

Måltider Foderindtag Ædetid Liggetid Antal liggeperioder Mælkeudbytte

+ 9 % + 12 % + 11 % + 9 % + 19 % + 9 %

Disse tal er gennemsnitsværdier, der stammer fra forskning i fordelene ved at lave separate grupper med førstekalvskøer. Båsene og foderbordet kan være en smule mindre i denne gruppe, der jo består af de mindste køer.

Hvad kan du se? Hvorfor er dette sket, og hvad betyder det?

Den afstand, hvor køerene bakker væk fra dig, viser, hvor bange dyrene er for menneskelig kontakt. Denne førstekalvsko ser ikke bange ud. Dyr, der holder afstand og er nervøse, ved tilstedeværelsen af mennesker, rammes oftere af stress, og følgerne deraf er bl.a.: nervøse reaktioner, de gemmer sig, de ligger mindre ned og æder mindre. Rolige køer er nemmere at håndtere og arbejde med, og de producerer også mere mælk. Træn dig selv og dine medarbejdere i at arbejde roligt og forudsigeligt. Få dine dyr til at vænne sig til mennesker ved at gå iblandt dem hver dag. Start med de yngste kalve.

Fodersignaler

Gå- og liggekomfort

Gå problemfrit

Hvis koens ben ikke er raske, kan køerne have problemer med at komme ofte nok til foderet. For at sikre en god heling behøver let halte køer et komfortabelt sted at ligge: båse med dybstrøelse, sand eller halm. Halte køer skal opstaldes på dybstrøelse eller på et græsareal tæt på vand og foder. Køer med lette klovproblemer æder færre, men større måltider. De æder derfor hurtigere og tygger mindre. Køer med alvorlige klovproblemer æder færre kg tørstof pr. dag og er derfor mere udsatte for vægttab og ketose og har en lavere drægtighedsprocent.

Koen skal ligge nok ned

Alle køer skal ligge ned i mindst 12 timer om dagen. Derfor skal de have en komfortabel sengebås/liggeplads, der er let at komme til. Ukomfortable sengebåse kan give stress og problemer med benene. Hvis der er færre sengebåse, end der er køer (= overbelægning), vil der være flere kampe om dominans og de lavest rangerende køer vil ligge ned i kortere tid. Køerne vil stå i kø længere tid for at ligge ned, og så har de kortere tid til at æde. Køer, der ikke har nok tid til at ligge, vil ofte skynde sig at æde. Pr. 1. juli 2014 skal der være en sengebås pr. ko.

Sikkerhed og adgangsveje

co pr py ot rig ec h te t d

Hvorvidt en ko går til foderbord, vandtrug eller hvileareal så ofte som den vil, afhænger af adgangsvejens beskaffenhed og pladsforhold. Ved smalle adgangsveje kan lavere rangerende køer ikke give plads til de dominerende køer, og de må derfor vente, til passagen er fri. Hvis underlaget ikke giver et ordentligt fodfæste, skal koen træde forsigtigt, og det forhindrer koen i at gå så meget rundt, som den gerne vil.

Skadede haser, en masse køer, der står i båsene, og tydelige blokeringer i båsene er signaler på utilstrækkelig liggetid.

Succesfaktorer for at gå sikkert omkring Et godt greb

Hav altid en nødudgang

Køer er meget bange for glatte overflader, da de nemt kan glide.

Lavt rangerende dyr har ingen mulighed for at undslippe i en passage, der ender blindt. Dette vil stresse dyrene.

Ingen forhindringer

Sunde lemmer og klove

Forhindringer og glatte overflader kan gøre det svært for koen at gå rundt, og den kan slå sine ben. Dette er særlig problematisk, når der opstår kampe om dominans, da køer jager hinanden rundt.

Problemer med benlemmer/klove kan forårsage, at køerne indtager mindre foder. Dette ses særligt tydeligt hos køer, der har meget smertefulde såleknusninger. Alle tilfælde, hvor koen har smerter, vil reducere koens appetit og koste ekstra energi.

Kapitel 1: Fodring

Varmestress

At tackle varmestress: 21 °C-handlingsplanen Varmestress kan få køer til at æde mindre og stå op i længere tid. Vommen har ikke samme bufferkapacitet, da der er en mindre produktion af spyt, og der tabes bikarbonat gennem udåndingsluften (gispen). Risikoen for vomacidose, ketose og såleblødninger stiger mellem 1. maj og 1. september. Risikogrupperne er goldkøer og nykælvere. Det vigtigste risikosted er venteområdet i forbindelse med malkningen.

Kosignaler for varmestress

De æder mindre

Søger kolde områder

Drikker mere

Står mere op

Søger efter skygge

Kølige steder og kølingskapacitet • Isoler staldens tag • Installer, reguler og rengør ventilatorerne regelmæssigt • Sørg for rigeligt med skyggefulde steder på græsningsarealerne

Sommerfoderets opbygning • Flere let fordøjelige fibre • Mindre protein pr. kg tørstof (større andele af protein, der ikke fordøjes i vommen) • En højere procentdel fedt (maks. 6 %) pr. kg tørstof Højere energikoncentration

Kosttilskud til sommerfoderet • Natriumbikarbonat (100-200 g/ko/dag) eller 100 g fodersalt, afhængig af rationens øvrige sammensætning • Mere kalium og natrium (henholdsvis 1,5 % og 0,55 % af foderets tørstofindhold) • Flere antioxidanter (A-vit., E-vit., selen, kobber og zink) • Gærceller • Kation-anion-balance: +250 mEq/kg tørstof (113 mEq/lb)

Tilgængelighed af drikkevand • Fortrinsvis store, åbne drikkekar • Rent, indbydende og let tilgængeligt vand: • I stalden skal der være: en hurtig vandkop (> 20 l/min.) for hver 15 køer eller et trug af reservoirtypen (> 50 l og 30 l/min.) for hver 20 køer • På græsarealet: 10 % af køerne skal kunne drikke på samme tid; den totale vandkapacitet skal være ≥ 15 l/ko/time

Handlingsplan ved en udendørstemperatur på 21 ˚C

Hold stalden kølig og ultra-ren • Bloker vinduer og ovenlysvinduer • Optimer den naturlige og den mekaniske ventilation, rengør ventilatorerne • Fjern objekter i og omkring stalden, der kan blokere ventilationen (læhegn) • Optimer hygiejnen i stalden • Sørg for god fluekontrol • Afkøl taget med vand Tilpas håndteringen af køerne • Driv ikke køerne tæt sammen • Lad køerne græsse om aftenen • Planlæg ikke aktiviteter på de varmeste tidspunkter af dagen • Undgå overbelægning 22

Optimer håndteringen af foder og vand • Rengør fodertruget dagligt • Accepter flere rester • Udfodring skal ske på de kølige tidspunkter af dagen (tidlig morgen og om aftenen) for at undgå, at foderet tager varme • Tjek renheden og gennemstrømningen af vand to gange dagligt Nedkøl køerne • Blæs koldt luft over køerne: På opsamlingspladsen, på goldkøerne og på de lakterende køer i båse og ved foderbordet • Hold ventilatorerne kørende, indtil temperaturen når op på 19 °C • Når temperaturen er over 26 °C, og hvis temperaturen ikke falder til under 20 °C om natten, overbrus da køerne med vand i 1 minut, og nedkøl ved hjælp af ventilatorerne i 5 minutter (hold yveret tørt)

Fodersignaler

co pr py ot rig ec h te t d

Handlingsplan for sommerperioden

Græsning

Græsning: Daglig drift

Græssets vækst og koens indtag af græs varierer fra dag til dag, og derfor kræver græssende køer et ekstra godt opsyn. For at maksimere koens indtag skal græsset være indbydende. Vurder selv græssets beskaffenhed og hold øje med, hvor fyldt koens vom er. Vurder koens græsningsadfærd, bl.a. hvor ofte og længe koen græsser, og hold øje med mælkeproduktionen. Lav justeringer i driften, baseret på hvor meget du regner med, at køerne vil æde, og hvor meget græs de allerede har ædt.

Sundhed

Græsning er sundt for koen. For det første får de lov til at gå på et godt underlag, hvor de nemt kan lægge sig ned og rejse sig op. For det andet får køerne godt med motion, frisk luft, god plads og solskin. For det tredje er der altid foder til rådighed og alle køerne kan æde på samme tid. Køer, der får lov til at græsse, lever generelt længere end køer, der ikke gør. At køerne får lov til at græsse, er ikke en undskyldning for at benytte en dårlig og ukomfortabel stald i vinterperioden.

Daglige kontrolpunkter: Græsningsadfærd, fylde af vommen og mælkeproduktion

Græsning i indhegningen/ rotationsgræsning Låst belægning

Vær opmærksom på Lavt rangerende eller svage køer kan blive skubbet til side. Variationer i foderindtag: friske græsgange vs. næsten bare græsgange.

co pr py ot rig ec h te t d

Græsningsmetode Stribegræsning

Giv mere eller mindre tilskudsfoder; overvåg mængden af indtaget foder, og tjek græslængden.

Jo mere græs køerne skal æde, jo vigtigere er det at kontrollere deres huld. Højtproducerende køer vil ofte optage utilstrækkelig energi fra græsset og tabe sig, hvis de ikke gives ekstra foder. For at få succes med fuld græsning kombineret med sæsonmæssig kælvning (sæsonmæssig græsning) behøver man den rigtige korace, eksempelvis jersey.

Billedquiz

Når køerne græsser, vil de altid være udsat for infektioner med lunge- og indvoldsorm samt lever- og vomikter. Risikoen for infektioner er større, hvis køerne altid græsser. Bliv enig med din dyrlæge om en plan for overvågning af infektioner hos alle dyr, inklusive malkekøerne. Hold også øje med bidende insekter.

Det er næsten malketid, og køerne venter ved strømhegnet ved indgangen til græsmarken. Hvad fortæller dette? Græsset på græsmarken er mindre velsmagende end foderet i stalden, eller også er der ikke nok græs på marken. Hvis køerne begynder at drikke store mængder vand i stalden, er der ikke nok tilgængeligt vand ud på græsmarken. Hvis vejret er vådt eller varmt, så skal køerne kunne søge ly i stalden. Dette vil som regel betyde, at køerne skal fodres mere i stalden. Hent køerne på et fast tidspunkt hver dag.

Kapitel 1: Fodring

Fodersignaler

co pr py ot rig ec h te t d

Denne bog indeholder en fascinerende vifte af praktiske tips og værdifulde retningslinjer vedrørende essensen af sund og økonomisk fodring. Vidste du, at en ko, der ikke kan æde sammen med gruppen, æder sine måltider hurtigere og overordnet set indtager mindre foder? At en malkeko producerer 200 liter spyt pr. dag og pumper 15000 liter blod gennem yveret? At man på de fleste gårde fortrækker ikke at fodre tidligt om morgenen? Derudover viser Fodersignaler, hvordan du som mælkeproducent kan forbedre din foderstyring, baseret på pålidelige informationer, korte forklaringer og masser af billeder taget på gården.

Jan Hulsen Dries Aerden

Fodersignaler er en del af serien KoSignaler®. Disse bøger præsenterer praktisk viden omkring dyrenes rolle i mælkeproduktion på en tilgængelig måde.

Fodersignaler En praktisk guide til fodring af malkekøer til opnåelse af en god www.roodbont.com

www.vetvice.com

www.cowsignals.com

www.liba.be

e od

sundhed og høj produktion

Sundhed

Plads

Et gammelt hollandsk ordsprog

Lys

KoSignal-diamanten

Jan Hulsen - Dries Aerden

”Du fodrer med øjnene”

Fodersignaler

Omkring for fatterne

SIGNALER

ile