Issuu

14-01-2005

09:10

Pagina 1

k ø e r v æ r d i f u l d e i n f o r m a t i o n e r. Bare du har øje for det”. Køer sender hele tiden signaler og informerer således om deres sundhed, velvære, fodring og produktion. Det er en kunst som kvægbruger at opfange signalerne og at bruge dem.

SIGNALER

Praksisguide til korettet management

Ko SIGNALER

”Ethvert øjeblik på dagen giver

SIGNALER

Kvægfagdyrlæge Jan Hulsen skrev Kosignaler på grundlag af sin viden og store erfaring med kvægbrugere og deres køer. Han lavede denne rigt illustrerede bog som den ideelle praksisguide til at lære kvægbrugere bedre at se på køers adfærd, stilling og fysiske egenskaber både som gruppe og enkeltvis. Det er vigtigt, at du som kvægbruger ikke drager for hurtige er det sådan? Hvad betyder det? På denne måde informerer en ko med en trykningsskade på dens skulder om forværket ved foderbordet - og mange stående køer i sengebåse om deres middelmådige komfort. Med denne viden kan du efterfølgende tage målrettede tiltag for at forbedre bedriftsresultaterne. På hvert sted og hvert tidspunkt kan der modtages signaler ... hvis antennen står klar. Med Kosignaler udvikles denne antenne.

Praksisguide til korettet management

konklusioner, og om og om igen stiller dig selv følgende tre spørgsmål: Hvad ser jeg? Hvorfor

Ko co pr py ot rig ec h te t d

Omslag KoSignaler Deens

Praksisguide til korettet management

Jan Hulsen MAISON D'ÉDITION

Kolofon

07-03-2005

12:11

Pagina 2

Forfatter Jan Hulsen, Vetvice Oversættelse fra hollandsk Christien Bas, danace Dansk redaktion Karen Helle Sloth, BoviDoc ApS Jens Ole Christiansen, BoviCon ApS Helle Rasmussen Koordinering: Uli Bartsch, Roodbont

Fotografi Forside: Marcel Bekken Andre billeder: Jan Hulsen, med mindre andet angivet Tegninger Marleen Felius

Annoncesider I bogen er der indsat 12 ekstra sider med firmainformation fra førende leverandører af diverse produkter til kvægbrug i Danmark. Dermed støtter disse firmaer den danske udgivelse af bogen, hvilket vi er dem meget taknemmelige for. Vi hæfter ikke for noget, der vedrører samhandel med disse firmaer. Med bidrag fra: • Dirk Zaaijer (Future Fertility Systems, Delden) • Joost de Veer (Interact bv) • Otlis Sampimon (Gezondheidsdienst voor Dieren) • Jan Rietjens (PTC+, Horst) • Joep Driessen (Vetvice) • Nico Vreeburg (Vetvice/DC De Overlaet, Oss) • Bertjan Westerlaan (Vetvice/DAC Oosterwolde, Oosterwolde (F)) • Francesca Neijenhuis (Praktijkonderzoek ASG, Lelystad).

co pr py ot rig ec h te t d

*Koesignalen Deens

Layout Erik de Bruin, www.varwigdesign.com

Vi takker: Neil Anderson, Neil Chesterton, Gerrit Hooijer, Paul Hulsen, Aart de Kruif, Dick de Lange, Jos Noordhuizen, Kees Peeters, Thomas Schonewille, Zwier van de Vegte, Bert Veldhuizen, hundredvis af landmænd, mange dyrlæger og kvægrådgivere.

Postboks 4103, 7200 BC Zutphen Telefon: +31 575 545 688 Fax: +31 575 546 990 E-mail: algemeen@roodbont.nl Internet: www.roodbont.nl

Veldweg 10 5684 NS Best Telefon: +31 499 330 620 Fax: +31 499 330 621 E-mail: info@vetvice.nl Internet: www.vetvice.nl Koesignalen® er et registreret varemærke fra vetvice.

Info om foredrag og workshops: www.kosignaler.dk

Forfatteren og forlaget har sammensat indholdet af denne udgivelse med stor omhyggelighed og efter bedste viden. Forfatteren og forlaget hæfter ikke for skader, i hvilken form de må forekomme,

som er følge af handlinger og/eller beslutninger, der er baseret på information fra denne udgivelse.

Intet fra denne udgivelse må mangfoldiggøres og/eller offentliggøres gennem tryk, kopi eller hvilken anden måde, uden skriftlig tilladelse fra

ISBN 90-75280-70-X

forlaget.

NUR 940

12:11

Pagina 3

Indledning

1 Bevidst observering Fra stor til lille Vurdering af kosignaler Observer, og sammenlign Risikogrupper Indikatordyr Risikosteder Risikoøjeblikke Intentionsbevægelser Påfaldende hændelser Koens anatomi Risikomanagement Succesfaktorer

2 På græs

6 8 9 10 12 12 14 15 16 17 18 20 21

Klovscore Særlige klovlidelser Følger af klovlidelser Liggebehov Sengebåse At se og forstå På halm Hygiejnescore

4 Fodring og fordøjelse Vomscore Gødning Gødningsscore A Gødningsscore B Foderforberedelse Foderoptagelse Placering af forværk og foderbord Vand Huldvurdering Huldvurderingsskema Hvad viser huldet? Risikogrupper

40 41 42 43 43 47 48 49 50 52 54 55 56 57 58

Helbred, normalværdier og risici Den ultimative græsser Græsning som naturpleje og ammekøer Køernes sanser Gruppeadfærd At lægge sig og at rejse sig Brunst Opmærksomhed på velvære Klove på græs Bevægelsesscore

3 I kostalden Se med fremmede øjne Forskel mellem dyr Plads og rangorden Risikosteder Lys og klima Spalter og gulve

22 23

24 25 26

5 I malkestalden

28 29

30 31 32

34 35 35 36 37 38 39

At lære at se mere Adfærd ved indgangen Adfærd ved udgangen Ro ved malkning Adfærd under malkning Renlighed og hygiejne Haser Klove Vurdering af mælk Pattesundhed Pattescore Vomudfyldning

59 60 61 62 63 64

66 67 68 68 69 70 71 72 73 74 75 76 77

6 Malkerobotten Succesfaktorer ved robotmalkning Kotrafik Klovsundhed Aktive køer med ædelyst Kend dig selv Sundhed Sygdom og ubehag

78 78 80 80 82 83 84 85

7 Opdræt og goldkøer

Universel eller bedriftsspecifik Vækst og udvikling De første levedage Ændringer Lærevillige køer Pasning af opdræt Goldperioden Omkring kælvning

86 87 88 89 90 91 92 95

Stikordsregister

Indhold

07-03-2005

co pr py ot rig ec h te t d

*Koesignalen Deens

07-03-2005

Pagina 4

Den moderne kvægbruger arbejder hårdt og skal vide meget. For der kommer hele tiden ny viden: om pasning af køer, om kvægmanagement og om opstaldning af køer. Vi ved så meget, at vi ikke kan se skoven for bare træer. Mange mælkeproducenter og deres rådgivere glemmer selve koen på grund af strukturudviklingen, arbejdsbyrden og detailvidenskaben. Og mælkeproduktion handler om køer.

Spørgsmål, som du skal stille dig om og om igen, er: ● ● ●

Hvad ser jeg? Hvorfor er det sådan? Hvad betyder det?

Lær at observere mere Denne praksisguide er udarbejdet til og sammen med mælkeproducenter og dyrlæger for at give dem redskaber til at se og udnytte kosignalerne. Målet er at forebygge sygdomme, forbedre velværet, og at optimere produktionen. ”Hvordan kan jeg se, at der er noget galt med en ko allerede to dage før, den bliver syg?”, spurgte en mælkeproducent mig forleden dag, ”for så kan jeg spare omkostninger til dyrlæge, undgå produktionstab og forbedre koens velvære”. Faktisk fanger dette

co pr py ot rig ec h te t d

Indledning

12:11

Christien Bas, danace

Koen sender hele tiden signaler om sit velvære og sin sundhed. Det gør den gennem sin adfærd, holdning og fysiske egenskaber. Disse signaler kan du bruge til at optimere din bedriftsledelse. Du starter med bevidst at observere, derefter leder du efter mulige årsager, der omsættes til praktiske tiltag.

spørgsmål kernespørgsmålet i ”Kosignaler”. Kunsten er at observere så mange ting som muligt, før der opstår alvorlige problemer, at vurdere risici, før de kræver ofre og at opfange signaler om sygdomme, før sygdommen bryder ud. En anden grund til at observere koens signaler noget mere er faren for bedriftsblindhed. Den ligger lige om hjørnet for os alle sammen. Netop derved opstår der en risiko for, at du ser dig mindre godt omkring. Denne fare kan begrænses ved at indbygge bevidste observationspunkter i dine daglige rutiner, at diskutere kritisk med kolleger og rådgivere og at besøge andre bedrifter. En billedbog Kosignaler er ikke en læsebog. Den

07-03-2005

12:11

Pagina 5

Bogens inddeling er meget bevidst ikke efter bedriftsenheder, discipliner eller koens opbygning. Du finder ikke kapitler, der udelukkende handler om ben og klove, opstaldning eller mælkeproduktion. Bogens kapitler tager udgangspunkt i stedet, hvorfra du observerer, og med hvilket formål, du observerer. Ben og klove møder du diverse steder, hver gang fra en ny synsvinkel (nogle gange bogstaveligt): I stalden ser du

Indledning

handler om at observere og efterfølgende at vurdere det observerede. Derfor viser mere end 250 billeder og illustrationer tydeligt, hvad der kan ses på køer. At se eksempler og på fokusbilleder udfordrer dig til at se anderledes også på dine egne køer. Og for eksempel at se netop staldområdet med køernes øjne.

efter benstillingen, på græs har du gode muligheder for at vurdere bevægelser, i malkestalden ser du detaljerne på for- og bagsiden og siderne. Og ved klovbeskæring giver klovens underside information. Med denne opsætning af kosignaler bliver du stimuleret til at ”græsse” flere gange i bogen. Du kan hver gang vælge et nyt emne, evt. med hjælp fra det overskuelige stikordsregister.

co pr py ot rig ec h te t d

*Koesignalen Deens

God læse- og iagttagelseslyst! Jan Hulsen,

forfatter og kvægfagdyrlæge

”At der er noget, du ikke ved, det kan ske.

M e n a t d e r e r n o g e t , d u i k k e s e r, det er dumt.” En landmand.

*Koesignalen Deens

07-03-2005

K A P I T E L

12:11

Pagina 6

co pr py ot rig ec h te t d

Bevidst observering

Det handler om at observere alt, hvad du overhovedet kan observere hos en ko, en kalv, en tyr

eller en gruppe dyr. At kunne modtage koens uafbrudte signaler: Det er udfordringen i korettet management. Informationerne bruger du til at

optimere koens velvære, sundhed og produktion og til at holde den optimal. Og det kan betale sig!

For at kunne forstå, hvorfor en ko opfører sig på en bestemt måde, skal du nogle gange ind under koens hud. Da det ikke kan lade sig gøre i praksis, skal du i stedet forsøge at modtage alle koens signaler. Kosignaler giver bedriftsledelsen vigtige informationer. At observere er noget andet end at se. Du kan godt se på noget uden at se det rigtigt. Observation giver information som direkte kan forbedre bedriftsledelsen.

Tag dig dagligt god tid til at observere dine dyr.

Du kan observere på 2 måder: 1. Målrettet observation Du leder efter noget specifikt. Herved ser du, om alt er, som det skal være, og du kontrollerer de risikobehæftede situationer. 2. Observation uden forbehold Du glemmer alle undskyldninger og bortforklaringer og ser dig om, som om du besøger en ukendt bedrift.

*Koesignalen Deens

07-03-2005

12:11

Pagina 7

Stil følgende spørgsmål ved alt, du ser:

ens egen situation. Du vælger de vigtigste delmål, som du har indflydelse på. Herved kan delmål være forskellige og ændre sig.

Hvad ser jeg? Giv en objektiv beskrivelse.

1. Hvad ser jeg? En kalv sutter hos en anden kalv.

Hvorfor er det sådan? Led efter årsagen.

I overvejelsen ”Er informationen positiv, eller skal der handles?” sammenligner du observationen med en normværdi. Normværdierne i denne bog er signaler fra en tilfreds, sund og produktiv ko, fordi den er målet. I det daglige angives normer i målbare enheder som centimeter (senge) og kilogram (strøelse, grovfoder). Disse normer giver information om metoden og ikke om målet. Ti centimeter blødt strøelse er for eksempel en metode til at sikre en god liggekomfort. Men du kan også nå målet ved at installere en blød madras eller ved at lave en sandseng. Derfor kan disse normer altid diskuteres. Enhver vælger på sin bedrift de målepunkter, som hænger sammen med

2. Hvorfor er det sådan? Kalven har et suttebehov og får det opfyldt. Ofte sutter den hos den samme kalv.

co pr py ot rig ec h te t d

Hvad betyder det? a. Er det et signal fra ét dyr, eller er der noget i vejen med flere dyr (besætningssignal)? b. Er informationen positiv, eller skal der handles?

Bevidst observering

At stille spørgsmål

3. Hvad betyder det? Patterne på den suttede kalv kan få læsioner og bliver herved modtagelige for infektioner og fejlvækst. Bedste løsning: Separer den suttende kalv fra, for den bliver ved med at sutte.

1. Hvad ser jeg? Alle disse drægtige kvier har sår på haserne. 2. Hvorfor er det sådan? Dyrene får sår, når de ligger ned på et hårdt, ru underlag. Problemet øges på grund af for små sengebåse. 3. Hvad betyder det? Dyrene har smerter, når de går, og kan udvikle betændelse. De har ikke lyst til at ligge ned. Løsning: Øg størrelsen af sengebåsene, og sørg for et blødt underlag.

*Koesignalen Deens

07-03-2005

12:11

Pagina 8

co pr py ot rig ec h te t d

Observer fra stor til lille. Vurder først hele flokken, efterfølgende grupper inden for flokken og til sidst de enkelte dyr. Og tilbage igen. Ethvert dyr og enhver gruppe giver deres egen information.

Fra stor til lille Observer fra stor til lille, fra meget til lidt, fra langt væk til tæt på. Ting, du lægger detaljeret mærke til, kan du kun vurdere rigtigt i deres sammenhæng. Derfor skal du også se fra lille til stor. De fleste mennesker vil ofte gå tættere på, når de ser noget interessant, men ofte er det bedre at tage nogle skridt tilbage.

Disse kvier foretrækker den yderste række senge frem for dobbeltrækken i midten. Se kritisk på komforten i sengene og staldens klima.

Observationen starter med det største hold dyr, efterfulgt af mindre grupper i besætningen og slutter med det enkelte dyr. Her observerer du målrettet, med åbent sind, og stiller dig selv spørgsmål, som for eksempel: Er flokken ensartet? Hvis nej, hvor findes forskellen mellem dyrene? Er det farve? Glans? Udvikling? Hygiejne? Huld? Vomudfyldning? Eller noget andet? Hvilke dyr afviger? Tilhører disse en risikogruppe? Hvordan er dyrene fordelt i stalden i forhold til arealet? Foretrækker dyrene nogle bestemte steder i stalden, fordi der for eksempel findes nogle mere komfortable senge eller et bedre klima? Hvor mange køer står i gangene, hvor mange bruger sengebåsene? Hvor mange af køerne ligger ned i sengebåsene? Er det minimum 90 %? Tjeklister er et godt hjælpemiddel til observation.

Vurdering af besætningen Fordeling over arealet Brug af gange og sengebåse Travlhed, trafikpropper, konflikter Ensartethed.

Vurdering af dyret Årvågenhed Pelsens glans og glathed Udvikling Hygiejne Huld Vomudfyldning Hudafskrabninger

Hævelser, smerter Adfærd Holdning og bevægelse Produktion Er der ændret noget? Andre detaljer.

12:11

Pagina 9

Ægte signaler gentager sig Et ægte signal gentager sig. Hvis en ko kun sparker malkemaskinen af én gang, behøver det ikke at betyde noget. Hvis den samme ko gør det hyppigt, kan dyret ikke lide at blive malket. Hvorfor ikke? Hvis flere køer sparker

malkemaskinerne af, kan der være en fælles årsag, f.eks. tomgangsmalkning, for højt vakuum, patteskader eller irritation på grund af bidende fluer. Spørg dig selv: Sker det hyppigere, sker det på andre tider, hos andre køer, på andre bedrifter? Hvorfor gør en ko, som den gør? Der er groft sagt tre grunde til, at en ko gør noget: 1. Adfærden medfører en positiv tilfredsstillelse. Koen har lyst til det.

Bevidst observering

Vurdering af kosignaler Før du kan vurdere koens signaler, skal de sættes i deres rette sammenhæng. Det vil sige, at du skal vurdere sammenhængen mellem omstændighederne, koen selv og kosignalet.

Eksempler: At æde, at ligge ned, at være nysgerrig. 2. Adfærden er en reaktion på en stimulans fra omgivelserne, hvor den forsøger at undvige ubehag. Tænk på situationer, hvor en ko ”dykker væk” for elhegn eller undgår mennesker og dominerende køer. 3. Adfærden grundes i fysisk tvang, gennem sygdom, smerter, hormoner eller f. eks. kælvningsprocessen. Spørgsmålet ”Hvorfor gør en ko, hvad den gør?” medfører værdifulde svar.

Når du mærker risikodyr og dyr, der før har afgivet et signal, er de lettere at genkende under en staldkontrol. Derfor er der nogle kvægbrugere, der giver nykælvere en grime eller et dækken på, eller et mærke med en farvestift eller –spray.

Mange kvægbrugere hader gødning i sengebåse. Alligevel må der ligge gødning i ti procent af sengebåsene. For selv hvis (små) 1. kalvskøer ikke gøder i sengebåsene, ligger de større køer for meget med bagparten ude på gangen.

At binde en ko er en måde at lære den at ligge i sengebåsen. Men hvorfor lægger den sig ikke? Har det at gøre med ukendtskab til sengebåsen? Eller med sengebåsekomfort? Staldklima? Sengebåseklima? Rangordenskonflikter?

Christien Bas, danace

07-03-2005

co pr py ot rig ec h te t d

*Koesignalen Deens

07-03-2005

12:11

Pagina 10

Observer, og sammenlign Hvis du er i tvivl om noget er normalt eller ej, så sammenlign dyret med en anden ko eller en anden kalv. Sammenlign først på din egen bedrift, derefter hos andre og sammen med andre. En sammenligning med helt andre situationer kan også give nyttig information.

co pr py ot rig ec h te t d

Står køer ofte med forbenene højere oppe end bagbenene? Det er der nogen, der påstår. På en bakke ser du sjældent denne adfærd. Du kan både se køer, der græsser opad og nedad. De ligger ligeud eller lidt højere med forparten.

Tilstrækkeligt lys og overblik i stalden er nødvendigt for at kunne observere alle køer ordentligt. Her forhindrer det centrale byggeri overblikket.

Vær forberedt I stalden iagttager du med øjne, næse og hænder. Informationer på papir virker underbyggende, som f.eks. styringslister, oplysninger om mælkeydelse, reproduktion og sygdom. Notater fra tidligere kontroller, lister med opmærksomhedspunkter og opmærksomhedsdyr hjælper en ved observation. Observation starter på kontoret.

Arbejd struktureret Korettet management står og falder med, om der er regelmæssighed og struktur i observationerne. Gå derfor en fast kontrolrunde med kontrollister. Arbejd med et dagskema og et ugeskema for at udnytte tiden så effektivt og rationelt som muligt. Disse iagttagelser kombineres med andre kontaktøjeblikke, som f.eks. ved malkning og fodring. Sørg for, at alle dyr får opmærksomhed: ● Observer tre gange dagligt goldkøer, højdrægtige kvier og malkekøer. ● Observer to gange dagligt alt opdræt på stald (inklusiv løbekvier med henblik på brunst og inseminering). Investér i vaner Vaner og små fif spiller en vigtig rolle i kvaliteten af de daglige kontroller. Gå altid langs opdrættet og goldkøerne. Og gå gerne på gangene og ikke kun på foderbordet. Mandehuller i forværk hjælper med at komme nemt frem til dyrene. En praktisk placering af en klovbeskærerboks medfører, at du nemt kan kontrollere en klov efter behov. Alt sammen eksempler på små tiltag, der kan lette driften.

Tilstrækkeligt lys betyder, at du overalt i stalden uden besvær kan læse avisen.

*Koesignalen Deens

07-03-2005

12:11

Pagina 11

co pr py ot rig ec h te t d

Bevidst observering

Det er vigtigt at kunne fastlægge forholdet mellem årsag og følgesymptomer. Vi kan se følgesymptomet (bulen) og leder efter årsagen (sengebøjlen). Koen på billedet til venstre har i øvrigt ædt for lidt og ser ud til at aflaste sit venstre bagben.

Værdifulde huskeregler Ingen kan huske alt helt præcist. Skriv derfor tingene ned. Brug en lille bog, en tavle eller en pc. Med oplysningerne fra tidligere observationer ved hånden sættes de nye observationer i perspektiv. På steder, hvor der arbejder flere end én person, er rapportering en god måde at udveksle information på. At skrive det op tvinger dig til at formulere det, du ser klart og tydeligt. Og det bidrager til endnu mere observation.

Omslag KoSignaler Deens

14-01-2005

09:10

Pagina 1

k ø e r v æ r d i f u l d e i n f o r m a t i o n e r. Bare du har øje for det”. Køer sender hele tiden signaler og informerer således om deres sundhed, velvære, fodring og

co pr py ot rig ec h te t d

produktion. Det er en kunst som kvægbruger at opfange signalerne og at bruge dem.

SIGNALER

Praksisguide til korettet management

Ko SIGNALER

”Ethvert øjeblik på dagen giver

Ko SIGNALER

Praksisguide til korettet management

konklusioner, og om og om igen stiller dig selv følgende tre spørgsmål: Hvad ser jeg? Hvorfor

Praksisguide til korettet management

Jan Hulsen MAISON D'ÉDITION