Issuu

C o pr py ot ri ec gh te t d

Goldkomanagement og hĂĽndtering af risikokĂ¸er

Jan Hulsen

C o pr py ot ri ec gh te t d

Goldkomanagement og hĂĽndtering af risikokĂ¸er Jan Hulsen

Indhold

Indledning

Hvad køer med særlige behov har brug for

4. Nykælvere, grupper med særlige behov, pasningsområde

Grupper med særlige behov

Overvågning af nykælvere

Tag problemerne i opløbet

De mest alvorlige tilstande hos nykælvere

Faciliteter

Pasningsplan

Afgoldning

Køer, der ikke længere kan stå op

Afgoldning og sundhed

Procedurer og behandlingsplan

Afgoldning og mastitis

Hvad personer, der passer køer med særlige behov, har brug for

1. Forberedelse, afgoldning og behandling

5. Planlægning og organisering

Forberedelse til at introducere kvier

Dagsplan

Kviers ankomst

Ugeplan

C o pr py ot ri ec gh te t d

Sådan indsættes afgoldningssprøjter

Protokolskrivning

Travle perioder

Standardprocedurer og protokoller

2. Goldperioden

Automatisk separation

Det store billede

Sikkert og effektiv behandling

Ernæring i goldperioden

Regel nr. 1 til effektiv behandling

Fodring og foderoptagelse

Låger og drivning af køer

Opstaldning af goldkøer

Ingen stress

6. Handling og behandling

Opstaldning ved kælvning

Observér og grib ind

Stress-fri drivning af køer

Behandlingsplan

Overvågning og kontrol

Smerte- og infektioner

Indgivelse af en indsprøjtning

Indsprøjtning af veterinærmedicin: procedurer

Hvornår skal der gribes ind

Punkter der skal huskes, når der gives

Kælvningssignaler

Forbedringer hele tiden

Intravenøse indsprøjtninger og infusioner (i blodet)

Kælvningshjælp

Håndtering af køer

Problemer under kælvning

Organisering af anvendelse af behandlingsmetoder 64

Pasning af den nyfødte kalv

Gårdens apotek

Når koen har kælvet

Huldscore

Scorekort vomfylde

Omhyggelig brug af veterinære lægemidler

3. Kælvning

indsprøjtninger

Indeks

Goldperioden

KAPITEL 2

Goldperioden

C o pr py ot ri ec gh te t d

Goldperioden er nøgletidspunktet for en række sundhedsmæssige udfordringer i starten af laktationen, mælkeproduktionen og frugtbarheden. Så du er nødt til at afsætte tid nok i din daglige tidsplan til at fokusere på fodring og pasning af dine goldkøer. Succesfaktorerne er lette at identificere: en afbalanceret, velsmagende foderration til hver ko baseret på gode råvarer, minimalt stressniveau, altid tilgængeligt frisk foder og vand, plads og et godt hvileareal.

At komme til bunds i problemerne

Hvis du har alle de succesfaktorer på plads hver dag, så er succes næsten en selvfølge. Så hvis dine resultater er dårligere end forventet, eller hvis der er problemer, skal du først kontrollere det grundlæggende. Hvis du ikke kan identificere ethvert aspekt af de succesfaktorer, der skal forbedres, så tag et nærmere kig på mulige årsager til de skuffende resultater. Glem ikke at konsultere din fodringsrådgiver og/ eller din dyrlæge og benyt dig af deres ekspertise. Løsningerne vil ofte være meget specifikke for din bedrift på det pågældende tidspunkt.

Bedrift med malkerobot og stress-fri kælvningslinie: goldkøer i baggrunden, derefter kælvningsafsnittet, og nykælvere og svage køer oppe foran, tæt på malkerobotten.

Management-indikatorer og målsætninger

Foretag handling ved: Mælkefeber

Flere end 10 % af nykælvere

Mastitis op til 14 dage

Flere end 10 %

Tilbageholdt efterbyrd

Flere end 5 %

Børbetændelse

Flere end 10 %

Løbedrejning

Flere end 5 %

Klinisk ketose

Flere end 5 %

Subklinisk ketose

Flere end 10 %

Hvidt udflåd fra skamlæberne

Flere end 10 %

En mindre indhegning er en praktisk løsning for at give goldkøer masser af motion og plads, forudsat at den ikke er for våd. Hold øje med mastitis fra omgivende bakterier: Brug eventuelt patteforsegler ved afgoldning.

Observer og ager ud fra det normale niveau i besætningen: Forandringer/ændringer kræver behandling.

Goldkomanagement og håndtering af risikokøer

Det store billede

I praksis: Groft sagt er der to systemer til goldperioden: - En 7-8 ugers goldperiode med én gruppe. Goldkøerne får en velafstemt ration, hvor der er balance i energi og protein og rigtig mange fordøjelige cellevægge. Eller: - Køerne afgoldes ´holdvis‘ og går sammen i et hold helt til kælvning – således følges hele gruppen ad hele tiden, og de vil også kælve inden for den samme uge +/-. Dette goldsystem fungerer godt i besætninger >300 køer.

Opgaver vedr. goldkøer:

C o pr py ot ri ec gh te t d

Opgaverne vedr. goldkøer er som følger: Dagligt: - 2 inspektionsrunder: tjek køer, vand, foder og sengebåse - tjek nykælvere i henhold til din bedrifts ugentlige standardprocedure: - afgold, introducér, flyt - huldscore og sundhed

Længde på goldperioden

• 8 uger for hver ko: det er et pålideligt og enkelt system. Længere er meningsløst og kan øge risikoen for, at koen bliver for fed.

• 1. kalvs goldperiode 8 uger, ældre køer kan evt. nøjes med 7 uger: det kræver mere organisering og i én uge giver det mere mælk, færre goldkøer og (afhængigt af gården) færre stofskiftelidelser hos nykælvere. Passer ind i systemer med ét goldkohold. Flere forskellige længder af goldperioder kræver dog nøje styrring, så vurder dette inden det igangsættes.

Behandling og forbedring af management Notér alle tilfælde af sygdom og stil dig selv følgende spørgsmål: er dette et besætningssignal og har jeg brug for at justere eventuelle aspekter af foderet, management eller opstaldning? Ét tilfælde af mælkefeber fortæller dig, at der også er fem køer med subklinisk (dvs. ikke synlig) mælkefeber.

Hvad bemærker du ved denne goldko? Hvad gør du?

Denne goldko løfter sit bagben, formentlig fordi hun har digital dermatitis. Tjek hende i klovbeskæringsboksen og behandl hende. Hvis hun har digital dermatitis eller balleforrådnelse, bør du overveje en behandlingsplan for alle dine goldkøer og udarbejde en ny forebyggelsesplan.

Kapitel 2: Goldperioden

I problematiske situationer skal du diskutere de bedste behandlingsstrategier med din dyrlæge. Han eller hun kan hjælpe dig med at udarbejde en behandlingsplan.

Den bedste måde er at indføre forbedringer og løse problemer i form af et projekt. Sæt et mål, inddrag alle som du har brug for at have om bord, sæt tiden af til det og hold strukturerede møder og diskussioner. Driftslederen er ansvarlig for at opnå resultater, men han eller hun behøver ikke nødvendigvis at lede mødet eller være projektleder. 17

Ernæring i goldperioden

Fodringsmanagement

En velblandet, velsmagende, omfangsrig ration med de rette fodringsmæssige værdier. Og alle goldkøerne kan æde samtidigt. Selv om denne mængde foder er for meget for én dag.

Udgangspunkter for rationer til goldkøer:

C o pr py ot ri ec gh te t d

En goldko skal være i stand til at æde hele dagen lang og ikke indtage mere energi, end hun har brug for. Så fyld hendes ”drøvtyggerfoder” med masser af velsmagende fibre. Få lavet en foderplan af din rådgiver. Giv en velblandet ration med friske, velsmagende råvarer hver dag. Tjek så hvordan rationen bliver ædt og fordøjet ved at overvåge: - ædeadfærd: ivrige efter at æde - vomfylde: gennemsnit på 3,5-4, ingen variation mellem køer - gødning: velformet (normal, ikke for tyk), ingen variation mellem køer Utilstrækkelig foderoptagelse og dermed tab af huld resulterer i stofskiftelidelser omkring kælvning og i starten af laktationen. Gruppen langt fra kælvning er endnu mere modtagelige for dette end dyr tæt på kælvning. De ovennævnte aspekter er ansvarlige for 80 % af fodervirkningerne i goldperioden. De resterende 20 % består af aspekter som kation/anion-balance og ration-additiver, såsom mineraler, gær, aminosyrer og fedtstoffer.

Langt fra kælvning (hvis 2 hold): 10 MJ/kg tørstof 13-14 % fordøjeligt råprotein Hele goldperioden: 10,5-11 MJ/kg tørstof 14-15 % fordøjeligt råprotein

Hvad fortæller denne gødning dig, og hvad gør du?

Normalt æder kvier 80-85 % af goldkøernes ration.

Det tager køer to til tre uger at tilpasse sig en radikal ændring i rationen. Dette vedrører foderoptagelse (ko) og gæring og fordøjelse (vom + tarme).

Forebyg mælkefeber

Forebyg hypocalcæmi (mælkefeber) omkring kælvning med en afgoldningsration, der indeholder mindre end 1,5 % kalium, nok magnesium og en produktion på omkring 8 kg kolostrum (=råmælk) ved kælvning.

Forrest i billedet kan man se meget tynd gødning, i midten noget der ligner en bunke vanillecreme, og i baggrunden en bunke gødning, der ligner hestepærer. For det første så fortæller det dig, at disse køer tæt ved kælvning ikke alle æder den samme ration. Fodersortering forårsager at flere kæmper om dominans og dermed nedsat foderoptagelse blandt lavere rangerende dyr. For det andet er den tynde gødning for tynd og tykke gødning er for tyk. Tynd gødning kan være forårsaget af vomacidose, og tyk gødning er normalt forbundet med for lavt energiindtag. På denne bedrift kan dette forårsage forskellige problemer hos nykælvede køer. Disse problemer er ikke forårsaget af forkerte rationer, men af fodersortering. Sørg for at alle køerne kan æde på samme tid og vær mere opmærksom på at blande rationen.

For meget kalium er en væsentlig årsag til mælkefeber. Kalium findes hovedsageligt i græs og grønne afgrøder. Så goldkøer har brug for lavt kalium i fiberrigt græs. Dette kræver en målrettet gødskning og skårlægning i en sen vækstfase. Undlad evt. græs i goldko-rationen. Du opnår den rigtige kvalitet og kvantitet af kolostrum med et proteinindhold på 14-15 % i goldko-rationen. Kvier er desuden meget modtagelige for mælkefeber, omend den oftest er subklinisk.

Goldkomanagement og håndtering af risikokøer

Fodring og foderoptagelse

Vand

Fodring Stil efter at tildele nøjagtig samme mængde foder på præcis samme tidspunkt hver dag. Mål mængderne præcist og bland altid foder i lige lang tid og i samme rækkefølge. Lav en fortegnelse over de påfyldte mængder, tiderne og de udfodrede mængder, evaluér disse oplysninger og brug dem. Acceptér ikke nogen variationer. Foderet skal altid være friskt, velsmagende og uden varmedannelse. Tjek at 1 goldko æder 1 goldkoration.

Æder på samme tidspunkt

C o pr py ot ri ec gh te t d

Goldkøer skal altid være i stand til at æde på samme tidspunkt. Den gennemsnitlige mavebredde på goldkøer er 75 til 82 cm. Så det ideelle foderbord bør være 80 cm eller breddere og skal som minimum være 75 cm. Mindre racer har brug for lidt mindre plads (Jersey: 65 cm). I et indelukke med tre rækker sengebåse bag foderbordet, har hver ko ikke en ædeplads, hvis der er lige så mange køer, som der er sengebåse. Ved sengebåse i to rækker er det mere sandsynligt, at hver ko vil have en ædeplads.

Får denne nykælver nok at æde?

”Hungertrekanten” (vomfylde) er sunket helt i, og du kan se en ”advarselstrekant”. Dette fortæller dig, at denne ko næppe har ædt noget i løbet af de sidste 4 til 12 timer. Du kan også se, at mavelinjen løber opad og at vommen ikke buler ud forneden på maven. Dette skyldes at vommen og tarmene indeholder meget lidt foder. Dette fortæller dig, at denne ko ikke har ædt nok i mindst en uge.

Kapitel 2: Goldperioden

Ti procent af dine goldkøer bør kunne drikke samtidigt, og en goldko skal være i stand til at drikke 10 liter vand på et minut.

Huldscoring

Tjek huldscore på goldkøerne en gang om ugen. - Huld uændret: OK. - Huld er steget: rationen er for energirig eller koen sorterer og æder den energirige del af rationen. - Huld er faldet: koen kan ikke æde nok, fordi hun ikke kan komme til foderet, andre køer æder den energirige del af rationen, eller koen har brug for mere foder, fordi hun bærer tvillinger eller har været drægtig i længere tid, end registreringerne viser.

Opstaldning af goldkøer

Opstaldningskrav til goldkøer

C o pr py ot ri ec gh te t d

Grundlæggende afviger kravene til opstaldning af goldkøer ikke meget fra dem til lakterende køer. Men goldkoen har brug for mere plads til at ligge ned i på grund af større kropsvolumen. Derfor er det endnu vigtigere at sikre, at alle køerne kan æde på samme tid. For at sikre fred og adgang til foderet har dyrene brug for masser af plads til at være i stand til at undgå hinanden. Der foregår altid en masse sociale forstyrrelser, fordi sammensætningen af gruppen skifter ugentligt og fordi en goldko altid er sulten i større eller mindre grad. For at undgå skift i gruppen bygges flere stalde med plads til ”holddrift”/ugehold af goldkøer – primært i besætninger >300 køer. Hvis det er muligt, så sørg for en ordning med vinterbelysning: lange nætter og korte dage. Efter kælvning vil koen få fornemmelsen af en forlængelse af dagen, hvilket stimulerer appetit og vitalitet.

Dybstrøelsesafsnit, hygiejne og strøelse

Et halmafsnit bliver vådt af gødning og urin, og bliver trådt ned af køerne, der går og står i den. Sørg for rent, hårdt gulv ved foderbordet. Det er her, dyrene står og går mest og kommer af med halvdelen af deres gødning og urin. Andre faktorer, der forårsager våde gulve, er fluer og stress. Begge faktorer får køerne til at stå, gå og stampe mere. Jorden tørrer med ventilation, især når luftfugtigheden er lav. Hold væggene åbne og installér ventilatorer. Et vådt halmafsnit er næsten umuligt at få tørt. Spredning af masser af savsmuld eller snittet halm kan hjælpe. Hold dig på forkant med våde halmafsnit ved at tilføje strøelse i god tid. Udgangspunkt for et fælles halmafsnit: 10 m2 halmafsnit pr. ko eller mere (uden adgangsveje) og 1 kg halm/m2/dag.

For vådt

Et strøet afsnit er tørt nok, hvis køerne ikke bliver beskidte. Se på deres klove, haser, yvere og flanker. Beskidte køer betyder mere stress og en højere risiko for mastitis. Klove, der forbliver våde i lang tid, bliver bløde. De slides hurtigere og er ikke i stand til at bære så meget vægt.

Sengebåse

En goldko uden yver kan stadig stå op i en sengebås, hvis gulvet giver tilstrækkeligt fodfæste og sengebåsen er rummelig nok. Udgangspunktet for en DH-ko: længde sengebås 3,25 m, bredde 1,35 m (midt til midt), brystplanke 1,9 m fra bagkanten, nakkebom 1,25 m over jorden: justérbar. Rens sengebåse 2x dagligt.

Når koen begynder at sætte yver, bliver det mere og mere vanskeligt for hende at ligge ned og stå op. Hun vil blive stående i lang tid i en sengebås, så hendes klove vil bære en masse vægt, eller hun bliver liggende alt for meget og æder for lidt.

Goldkomanagement og håndtering af risikokøer

Ingen stress

Stress-fri

Hvis det er muligt, flyttes køerne som en gruppe og ikke individuelt. Driv dem til den anden gruppe stille og roligt og uden stress.

C o pr py ot ri ec gh te t d

Stress er en fællesbetegnelse for ophidselse og frustration. Det resulterer i lavere foderoptagelse, aggressiv adfærd og nedsat modstandskraft. Stress udvikles i tider med forandring, hvis tingene omkring koen irriterer hende, eller hvis hun ønsker at gøre noget, hun ikke kan gøre. Forebyg eller minimér stress og giv dyret tid og plads til at tilpasse sig: - flyt ikke et enkelt dyr, flyt i grupper eller flyt til en tilstødende gruppe; - køer, der er fortrolige med staldafsnittet, foder og personer, er mere rolige; - alle arbejder roligt og korrekt; - alle dyr har brug for foder, vand, lys, luft, hvile, plads og sundhed. Det tager en ko 1 til 3 uger at vænne sig til en ny situation.

Kvier er mere sårbare

Kvieadfærd er helt forskellig fra de ældre køer. Først og fremmest æder de langsommere og optager mindre mundfulde, så de har brug for mere tid til at æde. Og deres drøvtygningstid er kortere. Som resultat heraf er de lavere i hierarkiet og bliver let jaget væk fra foderbordet, sengebåse og vand. De undgår sengebåse, som tidligere er blevet anvendt af en dominerende ko.

Varmestress

En stresset ko eller kvie vil være for bange til at ligge ned, så hun vil være tilbøjelig til at overbelaste sine klove. Dyret vil også æde mindre og hurtigere, hvilket gør hende mere sårbar over for vomacidose. Overbelastning grundet manglende liggetid er en væsentlig årsag til såleblødninger. Mangel på energi og vomacidose kan også spille ind.

Varmestress forårsager nedsat foderoptagelse hos goldkøer. Hurtig vejrtrækning og en tom vom gør dem mere modtagelige for vomacidose. Forebyg varmestress med ventilation, god isolering og skygge, ventilatorer, ubegrænset drikkevand fra kar, aftenfodring og en justeret ration. Efter den varme periode er koen stadig i risiko for vomacidose i en uges tid. Fortsæt med at give hende den justerede ration i løbet af denne tid. Ved meget høj luftfugtighed kan varmestress starte ved 18 °C og ved lav luftfugtighed ved 25 °C.

Kapitel 2: Goldperioden

I Danmark ses ikke kraftfoderautomater til goldkøer – heller ikke i AMS-besætninger, men det ses ofte i udlandet.

Opstaldning ved kælvning

Kælvningsafsnittet Hvis en goldko har fri adgang til friskt foder og vand hele tiden, uden stress og uden mælkefeber, vil hendes foderoptagelse knapt falde i dagene før kælvning. Hun vil kun stoppe med at æde, når hun kælver.

Efter hver kælvning kan vælges én af 2 rengøringsprincipper: Mug ud, rengør og desinficér boksarealet efter hver enkelt kælvning. Det resulterer i en høj hygiejne-standard, men det kræver en masse arbejde, disciplin og planlægning. Det er et sårbart system: Pludselig kælver en ko i gruppen, eller kælvningsboksen er ikke rengjort.

Sørg for at dit system er indrettet, så du let selv kan flytte en ko ind og ud af kælvningsafsnittet alene. Og staldafsnittet skal naturligvis være stort nok til at koen kan kælve der: mindst 3,7 x 3,7 m eller 3 x 4,3 m. Du har brug for mere plads, hvis du skal bistå kælvningen. Så brug et større staldafsnit eller benyt en låge.

C o pr py ot ri ec gh te t d

Mug ud regelmæssigt og tilføj et friskt lag halm til hver ko. Dette kan fungere godt i praksis. Bedrifter, der ønsker at arbejde så rent som muligt, kan tilføje mere strøelse, når kalven er født.

Dette halmafsnit er vådt og beskidt. Hvad betyder det?

Kan du binde en ko, der kælver, i et hjørne af kælvningsafsnittet, så hun kan ligge komfortabelt i den korrekte position til kælvning og i tilfælde af assisteret kælvning?

Køer foretrækker at ligge på et tørt leje. Så et vådt halmafsnit gør dem stressede, sænker deres modstandskraft, hvilket reducerer deres foderoptagelse og vanskeliggør den efterfølgende kælvning. Overbelægning og fluer øger stressniveauet. Våde halmafsnit er en kilde til mastitisbakterierne E. coli og Strep. uberis. Stress gør koen mere modtagelig for disse. Kalven er på dette tidspunkt i risiko for at optage et højt antal bakterier, primært via navle og næse/mund, såsom E. coli, salmonella, rotavirus, coronavirus og cryptosporidier. Men også Para-TB, neospora og coccidiose kan være en udfordring.

Ved at bruge masser af strøelse kan du normalt holde dine kælvningsafsnit tørre og rene nok til at undgå infektioner. Du skal være endnu mere hygiejnisk i tilfælde, hvor f.eks. Salmonella eller ParaTB er en udfordring.

Goldkomanagement og håndtering af risikokøer

Opstaldning ved kælvning

Muligheder Der er grundlæggende tre muligheder for kælvende køer. I hver af disse situationer kræves det, at faciliteterne til at fange koen, hygiejnen under assisteret kælvning og plejen af den nyfødte kalv alle slår til.

Kælvning i gruppen + +

minimal stress plads og komfort for gruppen tæt ved kælvning behov for meget lidt opsyn og bistand ved kælvning er den kælvende ko i et rent miljø?

+ + + + -

C o pr py ot ri ec gh te t d

Kælvningen er lige op over/i gang Du skal flytte koen til kælvningsafsnittet, når du ser en fosterhinde med vand eller ben dukke frem. Så kælvende køer skal overvåges mindst hver anden time. Dette gælder kun for meget store gårde med døgnovervågning. begrænset stress koen kan kælve i et rent miljø begrænset plads i staldafsnittet intensivt opsyn begrænset plads og komfort for gruppen tæt ved kælvning meget arbejds- og tidskrævende

Enkeltkælvningsboks + + + +/-

Kan dette forbedres?

begrænset stress begrænset tilsyn nødvendigt koen er inden for synsvidde rimeligt arbejdsintensivt: tilsyn, flytning af koen begrænset plads og komfort for gruppen tæt ved kælvning ingen buffer i spidsbelastningsperioder

Fanggitter i kælvningsafsnittene er ikke placeret på foderbordet, så det er svært at fodre den kælvende ko og hun skal fodres separat. Placér et fanggitter ved foderbordet.

Kapitel 2: Goldperioden

“En syg ko kræver lige så meget tid og ressourcer som 40 sunde køer...” Goldkomanagement og håndtering af risikokøer samler alle de praktiske oplysninger om den vigtigste periode i koens laktationscyklus, den mest opmærksomhedskrævende gruppe køer, og arbejdsopgaverne, der har størst betydning for både ko og landmand, hvad angår sundhed, velfærd, produktion og arbejdsglæde. 80 % af landmandens tid bruges på 20 % af køerne;

C o pr py ot ri ec gh te t d

nemlig gruppen af køer med særlige behov. Målretning af dette arbejde sparer en masse tid og gør landmandens arbejde meget mere tilfredsstillende.

Goldkomanagement og håndtering af risikokøer

diskuterer, hvordan man kommer omkring alle disse aspekter i praksis.

Skrevet på en praktisk måde forklarer

Goldkomanagement og håndtering af risikokøer,

hvordan man sikrer køerne igennem en sund og problemfri goldperiode,

kælvning og den efterfølgende laktation. Resultatet: mere mælk og langt

færre problemer, fordi 75 % af sygdomsproblemerne sker i den første måned efter kælvning.

Goldkomanagement og håndtering af risikokøer forklarer også, hvordan man planlægger og udfører arbejdet og behandlingerne. Så dine køer og

kvier forbliver sunde eller kommer sig hurtigt. Dette er fundamentet for en sund besætning med bedst mulig sikring for fremtiden.