1 minute read

Nye beboere i Rønbjerg

Af Pia Carstensen, frivillig kontaktperson

I maj måned begyndte de første ukrainske flygtninge at flytte ind på det gamle plejecenter i Rønbjerg og nu i skrivende stund er der fyldt op i næsten alle boligerne. Nogle er taget hjem igen, fordi de kom fra et rimeligt roligt sted i Ukraine, og andre er kommet til undervejs, men vi byder jer alle Velkomne her i byen.

Advertisement

Sommerskole Ukrainsk aften Den 8. oktober havde vi indbudt byens beboere til ukrainsk aften, hvor man bl.a. kunne smage ukrainsk mad og få svar på spørgsmål om Ukraine.

Vi var næsten 100 mennesker til dette arrangement, hvor vi sad danskere og ukrainere mellem hinanden og nød den gode mad og fik snakket med nye mennesker. Tak til de fremmødte for interessen

I skolernes sommerferie holdt vi sommersprogskole, fordi Sprogskolen i Skive havde ferie, og de var trætte af, at de ikke kunne lære mere dansk imens.

Det blev til mange sjove og lærerige stunder. Læringen gik bestemt begge veje, for vi lærte mange ting om hinanden, men vi havde bl.a. syltedag, lavede håndarbejde, var ved stranden og var på fisketur til HP fiskesø. Vi fik mange gode grin og god læring af de mange aktiviteter.

Byfest Årets byfest i Rønbjerg blev også besøgt af en håndfuld af de nye beboere, og vi have en dejlig aften til fællesspisningen.

Høstfest I september holdt vi høstfest for alle ukrainerne og alle de frivillige, der er omkring ukrainerne. Dagen begyndte i hallen med fælles kaffebord, og derefter var der fri leg i hallen sammen med nogle børn og voksne, som var inviteret fra børnehave og vuggestue i byen.

Mens nogle legede i hallen, gik andre tilbage til plejecentret og lavede dansk og ukrainsk mad sammen. Der blev blandt andet lavet ukrainsk bortsh og dansk flæskesteg med det hele. Til dessert var der flotte ukrainske kager. Da maden var færdig, nød vi den og hinandens selskab ved det smukt pyntede bord.

This article is from: