
1 minute read
Nyt fra børnehaven

Af Betina Mørk Kristiansen, Rønbjerg natur og udelivs vuggestue og børnehave
Advertisement
Tilbage til hverdagen.
Pludselig kan vi for alvor se lyset for enden af tunnelen. Efter knap 2 år med masser af restriktioner og deraf nødvendiggjort omstillingsparathed hos både børn, forældre og personale, så glæder vi os rigtig meget til at få en normal hverdag igen. Fra 1. februar må vi jo alt igen, og det er næsten ikke til at beslutte sig for, hvor vi skal starte, men noget, som både børn og personale glæder sig til, er at fejre fødselsdage, lige præcis som børnene gerne vil. Lige før vi lukkede ned for 2 år siden, var vi så heldige, at to skønne damer fra byen kom og bagte fastelavnsboller med vores børn. Det var noget, der passede børnene. Disse damer kommer igen og hygger og bager med børnene. ”Onsdagscafé” er nyt tiltag, som vi skal deltage i. Den 4. onsdag i måneden åbnes hallens kantine om formiddagen. Her mødes byens beboere samt børn fra vuggestuen og børnehaven til hygge, musik og sang. Det glæder vi os til, og forhåbentlig kommer der mange.


Katkjærvej 26 · 7800 Skive · Tlf. 20 97 89 60 · info@lsautoteknik.dk
