Læs bl.a. om:
Vinsmagning i forsamlingshuset

RUIF
Spejderne sælger juletræer
Side 6
Side 28
Borgerforeningen

Side 3
Kirkebladet
Side 9
Rønbjerg Natur og Udelivs Børnehave og
Vuggestue
Side 5
Hjertestarter ved RønbjergHallens indgang
Venneforeningen
Side 7
Forsamlingshuset
Side 16
Flyndersøkoret
Side 17
De gamle nyheder
Side 8
Redaktion
Zenia Jacobsen, Grethe Jensen (korrekturlæsning), Gitte Strande, Bente Mørk Kristensen og Anita Engberg
Layout/redaktør: Zenia Jacobsen
Tryk: Vibla
Oplag: 450 stk.
Personer, der bor uden for sognet, kan få bladet leveret for 100 kr. om året.
DEADLINES
Deadline for materiale:
1. februar
1. maj
1. august
1. november
Materiale må meget gerne indleveres før. Bladet udkommer ca. den 15. i samme måned som deadline. Medsend meget gerne fotos til indlæggene.
Indlæg modtages helst via e-mail arkiveret i Word-format eller skrevet direkte ind i en e-mail til: ronbjergxpressen@gmail.com eller håndskrevet til Zenia Jacobsen.
Det samme gælder fotos. Send foto og tegninger til din artikel på e-mail: ronbjergxpressen@gmail.com
BEMÆRK:
RønbjergXpressens redaktion anvender tilsendt materiale uden ansvar. Ansvaret for ophavsret ( tilladelser og betaling/ erstatning ) påhviler dem, der indsender materiale.
Redaktionen vælger frit mellem det indsendte stof og vil i alle tilfælde afvise indlæg, der kan tjene til at skade navngivne personers omdømme eller vurderes til at skabe unødig splid i lokalområdet. RønbjergXpressens formål er at tale områdets omdømme op – ikke ned.
Omdeling af RønbjergXpressen RønbjergXpressen udkommer omkring den 15. i månederne februar, maj, august og november. (Kan dog afvige ved særlige situationer)
Det omdeles på skift af byens foreninger fordelt på denne måde:
Februar: borgerforeningen
Maj: menighedsrådet
August: spejderne
November: idrætsforeningen
I Rønbjerg By omdeles bladet af Kent & Betina Mørks børn.
Hjertestarter – hvor finder jeg sådan en?

Hjertestarteren finder du ved Rønbjerg-Hallens indgang.
Ligeledes finder du en hjertestarter hos KM i gl. Rønbjerg, denne kan tilgåes i dagtimerne.
Hvis du får brug for hjertestarteren, er det meget vigtigt, at du bevarer roen og lytter til maskinen, som fortæller dig, hvad du skal gøre, og ligeledes skal man ringe 112. Her får man også vejledning i betjeningen af hjertestarteren, indtil hjælpen kommer frem.
Nyt fra Estvad-Rønbjerg Borgerforening
Af Zenia Jacobsen, formandSankt Hans blev lidt anderledes end normalt
I forbindelse med at vi i Danmark havde en ekstremt tør juni måned, havde brandmyndighederne udstedt et afbrændingsforbud i forbindelse med Sankt Hans. Derfor blev Sankt Hans en smule anderledes end normalt.
Vi droppede det der hører sig til bål og Sankt Hans, og afholdte derfor ”kun” fællesspisning ved hallen. Der var en lille skare der indfandt sig, men vi havde en hyggelig, omend lidt kold aften, hvor vi til sidst måtte rykke ind i kantinen.

Tak til de familier der mødte frem, for at gøre det til en hyggelig aften sammen med bestyrelsen i Borgerforeningen.

Vi håber, at vi næste år kan få lov til at sende heksen, som børnehaven havde lovet at lave til formålet, til Bloksbjerg.
Halbal med Kandis Lørdag 16. marts 2024
Efter vores succes med Kandis i april, har vi i halbal-udvalget valgt at gentage succesen Lørdag 16. marts 2024 i Rønbjerg Hallen - Vi har igen booket Kandis til et brag af en fest!
Så sæt allerede nu kryds i kalenderen, billetsalget starter inden længe. Følg endelig med på facebook, hvor vi sætter link og yderligere information ind, når vi har alt på plads.
Vi håber i vil støtte op endnu engang, så vi kan få endnu et brag af en fest i Rønbjerg Hallen!
Sidst havde vi flere end 400 danseglade mennesker, både unge, gamle og dem midt i mellem, på besøg i Rønbjerg Hallen - det vil vi rigtig gerne overgå denne gang. Så få endelig delt begivenheden med jeres venner og bekendte - få snakket med naboen og tag vennerne med!

Nyt fra Estvad-Rønbjerg Borgerforening - fortsat
Af Zenia Jacobsen, formandKommende aktiviteter i Rønbjerg resten af året: Borgerforeningen deltager også i Raske Dage i uge 44
Vi præsenterer i den kommende folder for Raske Dage, der bliver omdelt senere, aktiviteter for lokalområdets borgere, som vi håber at så mange som muligt vil støtte op omkring.

Julemarked i Rønbjerg hallen
Lørdag 18. november 2023 kl. 10.00-16.00 afholder vi igen julemarked i Rønbjerg hallen. De første tilmeldinger til julemarkedet er allerede tikket ind.
En stand inkl. bord og stol koster igen kun 50 kr. og kan bestilles hos Zenia på 2080 8202.
Caféen sælger som vanligt mad og drikke til fornuftige priser, så tag naboen under armen og kom og se de mange fine juleting du kan købe til gode priser!

Det kan endda være at julemanden kigger forbi...
Der er desuden tør-vejrs-garanti i hallen! Vi glæder os til at se jer til en hyggelig dag i Rønbjerg hallen.
Juletræstænding og syng julen ind – familiegudstjeneste i Rønbjerg hallen søndag d. 26. november kl. 16.00.
Vi starter i Rønbjerg hallen kl. 16.00 med familiegudstjeneste, hvorefter vi går i samlet flok med fakler, lanterne eller lign. (medbring gerne selv fakkel, lanterne eller lign., hvis du
har), til torvet i Rønbjerg, hvor vi tænder lys i juletræerne og synger julesange om træerne.
Herefter er Borgerforeningen vært ved glögg, æbleskiver og varm kakao til alle.
Det plejer at være en rigtig hyggelig eftermiddag i Rønbjerg. Så kom og vær med til at skabe den helt rette julestemning.
Julefællesspisning lørdag 2. december 2023 kl. 17.30 i Rønbjerg hallen
Igen i år, har vi valgt at årets julefællesspisning ligger på en lørdag. Vi ved godt, at det er med fare for, at rigtig mange skal til julefrokoster andre steder.
Der vil igen i år, ganske som der plejer, være flæskesteg med kartofler og tilbehør på menuen, og det samme er ris a la manden. Der vil naturligvis igen være underholdning, men af hvilken art, er endnu ikke fastlagt. ligesom prisen for herligheden heller ikke er helt på plads.
Hold derfor øje med facebook og infotavlerne, når vi nærmer os.
I forbindelse med julefællesspisningen, skal vi også have uddelt årets Rønbjerg Prisen - derfor er du velkommen til at indsende dit forslag til, hvem der skal modtage prisen vedlagt en god begrundelse for hvorfor vedkommende skal modtage prisen, til:
zenia_jacobsen@hotmail.com
eller aflevere dit forslag i postkassen på Kisumvej 16, senest 25. november, hvorefter Borgerforeningens bestyrelse træffer en beslutning ud fra de indkomne forslag.
Lager, opbevaring, udlejning af lokaler, lejlighederNyt fra Rønbjerg Natur og Udelivs Børnehave og Vuggestue
Af Betina Mørk Kristiansen, Pædagogisk leder
Sommeren i Rønbjerg Natur og Udelivs Vuggestue og Børnehave har været en del regnfyldt, det har dog ikke stoppet os i at være ude og i at nyde vores skønne legeplads. Der er blevet leget og danset i sommerregnen. Vi har haft en episk vandkamp, hvor børn samt voksne blev våde. Vandpistolerne blev fyldt og der blev kastet med spandevis af vand på boldbanen i sikker afstand fra dem, som ikke havde lyst til at deltage.
Legepladsen er blevet dekoreret med farver rundt omkring og vi har i samarbejde med Nomi4s modtaget en masse nyt/ gammelt legetøj og møbler til brug udenfor. Vi har arbejdet en del med at indrette vores legeplads i legezoner og det vil vi arbejde meget mere med fremover.
Børnene nyder godt af vores dejlige drivhus, hvor vi har agurker, tomater, peberfrugter og endda meloner. Vi har allerede smagt på de lækre saftige agurker og glæder os til at de andre ting er klar til at spise.

Vores marsvin og kaniner har fået skygge ved deres bure, så de ikke får hedeslag de dage, hvor solen skinner og det er meget varmt. Indendørs har vi fået malet indgangspartiet og garderoben grøn og det kribler med myrer, sommerfugle, larver og andre ting på væggene. Vi har trukket naturen indenfor og givet børnene mulighed for at gå på krible krable
jagt selv i de kolde måneder, hvor der ikke er så mange at finde udenfor.
Som nogen ved, har vi Congo snegle i børnehaven – vi har pt én stor og to meget små snegle. De har fået nyt terrarie og børnene har været i gang med at pynte det med perler og været ude og finde grene de kan klatre på. Når alle børn er tilbage fra ferie, skal vi have valgt nogle navne til dem og give dem en farve på skjoldene, så vi kan se forskel på dem. Vi har fulgt med i Tour de France og al den cykling smittede af på os, hvilket fik os til at lave vores eget cykelløb – Tour de Rønbjerg.
Børnene havde mulighed for at tage egne cykler og løbecykler med hjemmefra, hvis de ville. Flisegange på legepladsen blev omdannet til en cykelrute med start og målstreg ved værkstedet, hvor et stort Rønbjerg skilt vejrede i luften.

Alle børnenes navne var skrevet på fliserne rundt på ruten og der var strategisk placerede heppehold. Stemningen var spændt ved den store fællesstart og tempoet var hurtigt sat til et vildt løb rundt om huset.
Den kommende tid vil vi arbejde videre med årets tema, som er Rent liv – i august og september kommer vil at eksperimentere og lege meget mere med vand.

Nyt fra RUIF
Af Marianne Kirk Thomsen, formandBadminton for børn
Vi starter op med badminton igen Mandag den 11. september fra kl. 17.0018.00


Det er vores gode trænerteam Per og Casper der står for træningen igen i denne sæson. Badmintonbørnene bliver trænet i teknik og der bliver også leget på banerne.
For dem der lyst, vil der også være deltagelse til stævne.
Det er for alle niveauer lige fra begynder til øvede, og der er plads til alle interesserede.
Alle er velkommen til en prøve gang.
Leg og bevægelse for børnehavebørn
Husk at vi starter op med børne gymnastik, for alle glade børn i alderen fra 3-6 år.

Træner Carsten, Sveja og Isabella glæder sig til at træne motorikken på alle ivrige gymnastik børn.
Der er musik til træning, og hallen er fyldt med redskaber, der danner en god motorisk udfordrende bane til børnene.
Med 3 trænere er der tid til støtte til hvert enkelt barn i de forskellige øvelser. Vi ses tirsdag den 26. september fra 16.00-16.45.
Mød op og vær med, der er 3 gratis prøve gange...
Børne fodbold
Sommerferien er slut og fodbold starter op igen tirsdag den 15. august kl. 16.00 - 16.45 på stadion.

Stinne er træner og har Mathias, Jakob og Storm som hjælpetræner. Vi øver børnene i teknik sammen med en masse leg med bolde.
Alle er velkommen, så mød op og prøv at være med.
Nyt fra Rønbjerg Venneforening
Af Jens Foged
Siden sidst
Den årlige udflugt gik denne gang til Ulfborg og Bovbjerg. Efter ankomst til VW Retro i Ulfborg, spiste vi vores medbragte smørrebrød i rigtig flotte omgivelser. Derefter var der 1½ times rundvisning i 2 hold, hvor der blev vist og fortalt om den fine samling af VW modeller, retro-campingudstyr og ellers masser af minder fra 1960 – og 70 erne. Hele museet fremstod som fantastisk flot og velholdt og alt havde en god fortælling.
Vi havde bestilt eftermiddagskaffe på Bovbjer Fyr kl 15 og efter en fin modtagelse og mens vi drak kaffe, blev der fortalt om fyrets historie og om et enestående samarbejde af over 100 frivillige, som lavede en masse arrangementer i forbindelse med fyret.
Derefter satte vi næsen hjemefter med en dejlig køretur over Lemvig og Struer og ankom ved 18-tiden til Rønbjerg Forsamlingshus, hvor der var dækket op til aftensmad.
En god afslutning på en fin tur med stor tilslutning og med en god stemning.
NB. Det ligger næsten fast, at næste års udflugt går til Møltrup Optagelseshjem ved Herning og derefter måske til Søby Brunkulslejer.
Efterårsprogram
Onsdag d. 16 august
Kør-selv udflugt til Salling Autogenbrug i Lundbro. Vi kører fra Forsamlingshuset kl. 14.30 (samkørsel). I Lundbro vil vi få en rundvisning og der vil blive lejlighed til at stille spørgsmål.
Det er noget af en flot virksomhed, og der er altså sket en del siden Olsen - bandefilmene og ”Mads Femøre”.
Når vi er færdige i Lundbro kører vi til Jørgen og Dorte´s maskinhus i Gl. Rønbjerg, hvor der er dækket op med kaffe og småkager.
Kl 16.30 er grillen varmet op til pølser.
Pris i alt pr. person 75 kr ( incl. 1 øl/vand)
Tilmelding til Tove senest d. 9. august på tlf. 21907516.
Torsdag d. 14. september
Åle-tur til Feggesund
Vi genoptager traditionen med bustur til Feggesund. Vi mødes ved Forsamlingshuset kl. 16,30. På Feggesund Færgekro bliver der serveret stegte ål ad. libitum samt kaffe og kage.
Samlet pris 300 kr.
Tilmelding til Tove ( tlf 21907516 ) senest 7. september.
Husk at sige til Tove, hvis du hellere vil have wienerschnizel.
Onsdag d. 18. oktober
Stegt flæsk i Forsamlingshuset.

Vi mødes i Forsamlingshuset kl. 18.00 .
Efter at vi har spist, vil Hardy Brunsgård (medlem af lodsejergruppen) fortælle om udviklingen i Naturpark
Flyndersø, og om den nye donation på 4.5 mio kr. til indgangsparti til naturparken. Han vil også komme ind på udviklingen i Estvadgård Enge, som jo kommer til at høre til Naturparken.
Efter kaffen og evt. spørgsmål vil Hardy fortælle lidt om sin tid som dommer og lidt om retssystemet.
Alle er velkomne – også ikke medlemmer. Samlet pris pr. person 125 kr.
Tilmelding til Birgit (tlf. 21624680) senest d. 11. oktober
Husk julefesten onsdag d. 6. december. Der vil komme særskilt indbydelse senere.
De gamle nyheder
Af Klaus PedersenSkive Folkeblad - august 1946

For to år siden begyndte A. C. Klausen, Rønbjerg, der ejer den lille ejendom ved Flyndersøens nordbred, at drive lidt restaurationsvirksomhed. Det gik sådan, at han besluttede at udvide, og nu er opførelsen af en hel pavillon så godt som fuldført, efter en del besvær med at skaffe byggematerialer.
Pavillonen, der har plads til 140 personer, er forsynet med køkken, garderobe og hvad der ellers hører til. Den ligger på en sydvendt skrænt med den smukke udsigt over Flyndersø.
Pavillonen fremtræder nydeligt i grønt og brunt, og Klausen fortæller, under et lille besøg vi gjorde i går, at han serverer en god kop kaffe og altid hjemmebagt brød, men også i begrænset omfang øl og sodavand. Der tages også imod spisende gæster, men dog kun mod bestilling i god tid.
Til foråret kan man leje robåde på stedet og Klausen har en motorbåd, så han kan hente gæster ved Koholm å, ellers kan man cykle eller gå til stedet, der jo kun ligger 10 min. gang fra Rønbjerg.

August 2023
En bunden opgave
Af Anita Engberg, sognepræstDet er sent på dagen. Klummen her skulle for længst have være afleveret, og jeg kæmper - ikke for første og næppe heller for sidste gang - med at finde emnet og tonen, nu hvor der er styr på resten af indholdet af kirkebladet. Efterhånden forstår jeg bedre dem, der syntes, at det var hæsligt, når vi skulle skrive fristil i skolen. Nogle gange er det bare nemmere at få en bunden opgave end at have frit valg på alle hylder. I mit stille sind takker jeg ”opfinderne” af tekstrækkerne i Alterbogen. I det mindste behøver jeg ikke bryde mit hoved med, hvad der skal prædikes over fra søndag til søndag. ”Hvorfor ikke?” spørger du måske. ”Og hvad er det for noget med en Alterbog og tekstrækker?”
Sagen er, at ud over Bibelen og salmebogen er der to andre bøger, der er autoriseret ved kongelig resolution til brug i folkekirkens gudstjenester. Og ikke blot er de autoriserede til brug, det er os også pålagt rent faktisk at benytte dem, os præster og menigheder.
Den ene bog er Ritualbogen. Slår man op i den, får man skridt for skridt at vide, hvordan en søndagsgudstjeneste, dåb, konfirmation, vielse og begravelse skal bygges op. Der er et vist spillerum for lokale tilpasninger, men som udgangspunkt er det den samme, genkendelige form, vi er forpligtet på, og de samme, genkendelige ord, vi skal bruge landet over i fx nadver-, dåbs- og vielsesritualerne.
Og så er der altså Alterbogen med de to tekstrækker og dertilhørende bønner, også kaldet kollekter, hvilket er lidt mærkeligt, for ”kollekten” kan også betegne indsamlingen i kirken, altså når vi samler penge ind til dette eller hint formål. Det, de to ting har til fælles, pengeindsamlingen og bønnen, er ”samlingen”, fællesskabet, det kollektive. Indledningskollekten er menighedens fælles bøn, selv om det er præsten, der lægger stemme til, og den anslår og samler vores opmærksomhed omkring dagens tema. Det er i hvert fald tanken.
Men tilbage til tekstrækkerne. For hvad er så det? Det er den række af tekster, der skal læses og prædikes over i kirkerne på søn- og helligdage året rundt. Det er altså ikke op til mig som præst at vælge fra gang til gang, hvad jeg synes, der skal læses fra Bibelen. Til hver søndag er der på forhånd udvalgt en tekst fra Det Gamle Testamente og en tekst fra et af evangelierne i Det Nye Testamente samt en tekst fra Apostlenes Gerninger eller brevlitteraturen, også i Det Nye Testamente. Jeg må selvfølgelig gerne føje til og i prædikenen henvise til andre bibelsteder end dem, tekstrækkerne angiver,
men jeg må ikke trække noget fra. (Dog følger vi i EstvadRønbjerg sogn en liturgi (ritual for gudstjenesten), hvor der kun er to læsninger. Den ene skal være evangeliet, og så kan præsten selv vælge, hvilken en af de to andre, der skal læses.) Oprindeligt har der kun været én tekstrække, men nu er der to. Den første bruger man i de ulige år; den anden bruger man i de lige år. Sådan mere eller mindre. Advents- og juletiden undtaget, men det er en anden historie, for der hvor jeg egentlig har lyst til at lande dette skriv, er der, hvor det begyndte: i tanken om, at det ofte er så meget nemmere at få en bunden opgave end at have frit valg på alle hylder. Nemmere at træde ind i en kendt ramme end at kaste sig ud i noget nyt.
Og dog vil jeg slutte med opfordringen til, at du, kære læser, inden længe vil tage det på dig som en bunden opgave at kaste - eller forsigtigt vove - dig ud i noget nyt. For fællesskabets skyld og for din egen. Er gudstjenesten ny for dig, så skal du være så hjerteligt velkommen, men min opfordring går i lige så høj grad på at tage del i de kommende Raske Dage, og vel at mærke ikke kun i det regi, du plejer at komme i. S’et i ”Raske” står for sammenhold og samvær. Jeg håber, du vil være med til at give de ord liv ved at møde op i både kendte og ukendte sammenhænge.

Døbte:
Estvad kirke
11. juni 2023
Mateo Johannes Argueta Lajgaard
Kirkenyt fra sognene
Af Anita Engberg, sognepræst Konfirmationer



I år var der flere konfirmander fra Estvad-Rønbjerg sogn, som blev konfirmeret i andre kirker. Er der flere, der ønsker deres billede bragt i Rønbjerg Xpressen, er I stadig velkomne til at sende dem til mig med konfirmandens fulde navn samt tid og sted for konfirmationen.
Har du et barn, der skal konfirmeres i 2024? Se «Godt at vide ...» for information om tidsfrister for navnelister og billeder.
Estvad kirke
25. juni 2023
Asger Svinth Tanderup

Døde, begravede og bisatte:
Rønbjerg kirke
10. maj 2023
Aase Elvira Berthelsen
Rønbjerg kirke
16. maj 2023
Mona Vad Nielsen
Estvad kirke
22. juni 2023
Tove Holmgaard Pedersen
Høstgudstjeneste

Estvad kirke d. 10. september kl. 10.15
Flyndersøkoret medvirker.

I ord og toner og med Flyndersøkorets festlige deltagelse siger vi tak for livet og for Guds gode gaver. I forlængelse af vor tak vil vi også dele ud af det, vi selv har fået. I år samler vi ind til Den Blå Viol i Skive. Medbring derfor gerne kontanter til gudstjenesten. Ethvert bidrag, stort som småt er velkomment. Donationer kan også foretages via MobilePay 44261. På forhånd tak.
Den Blå Viol
Den Blå Viol i Skive er et rusmiddelfrit værested for mennesker med udfordringer, som nuværende og tidligere misbrug, ensomhed, hjemløshed, sårbare eller manglende netværk. Værestedet drives af Blå Kors Danmark med støtte fra Skive Kommune.
Den Blå Viol yder konkret omsorg på et kristent grundlag med henblik på at give frirum, håb, lys og nyt mod til udsatte voksne borgere, der står i risiko for isolation og udstødning.
Skive Kommune giver et årligt driftstilskud til Den Blå Viol - det dækker husleje og lønninger til det nødvendige personale.
Desuden lykkes det af og til at få fonde og puljer til at finansiere forskellige projekter og udviklingsopgaver. Derudover modtager vi donationer fra lokale foreninger, fonde, virksomheder og private.
Disse midler sætter os i stand til at gennemføre aktiviteter, der ellers ikke vil være mulige. Aktiviteterne gør en stor forskel i vores hverdag. Ofte har donationerne lagt grunden til oplevelser, som bliver husket længe efter, eller vi anskaffer os ting, som glæder år efter år.
Alle helgens dag
Søndag d. 5. november kl. 10.15 i Estvad kirke

Alle helgens dag er dagen, hvor vi mindes vore døde, og dette års gudstjeneste markerer også afslutningen på Raske Dage. Vi vil lade tankerne gå til dem, der har været savnet til hverdag og fest, og til dem, der i det hele taget er gået forud for os og har været med til at gøre os til de mennesker, vi er, og Estvad-Rønbjerg til det sted, det er.

I forlængelse af gudstjenesten er der mulighed for at tænde lys for de mennesker, vi mindes, og sætte dem på kirkegården. Efter gudstjenesten i Estvad vil der desuden være mulighed for at fortsætte til kirkegården i Rønbjerg sammen med sognepræst, Anita Engberg, til en kort markering med stilhed og bøn. Også her er der mulighed for at sætte lys på graven for dem, hvis kære hviler her.
Dem, der har mistet en pårørende siden Alle helgen 2022 modtager en særlig invitation, men alle er velkomne.
Menighedsmøde
Søndag d. 24. september kl. 12.00 i Kirkeladen i Estvad
Se ”Orientering fra menighedsrådet” side 18 for yderligere oplysninger.
Onsdagscafé

Børnehaven Kl. 10.30 d. 23. aug, 27. sep, 25. okt og 22. nov
Musik og sang i børnehøjde v/organist, Søren Bech i samarbejde med Rønbjerg Vuggestue og Børnehave. Alle er velkomne til en hyggelig stund.
Prædikenværksted
Torsdage kl. 9-10 i kirkeladen i Estvad
Se aktivitetskalenderen for datoer.
En times struktureret lytning og samtale om tro og liv med udgangspunkt i kirkeårets tekster til fælles inspiration for præst og deltagere. Det kræver ikke nogen særlige forudsætninger at deltage, heller ikke at man er fast kirkegænger. Alle er velkomne til at komme og prøve at være med. Deltag gerne mindst et par gange for at lære formen at kende. Tilmelding er ikke nødvendig, og der er ikke krav om at deltage hver gang. Kontakt gerne sognepræst Anita Engberg for yderligere oplysninger.
Musik og fællessang
Rønbjerg kirke kl. 19.30 d. 26. september og 14. november
”Musik og Fællessang” består af to afdelinger med højskole-fællessang under ledelse af kirkernes organist, Søren Bech. Derimellem er der tid til at hvile sangstemmen, imens Søren underholder med instrumental klavermusik fra en repertoiremæssig bred vifte, med nyt og gammelt, og med inspiration fra både det kirkelige, jazzede, folkemusikalske og populære musiklandskab.

Kirkenyt fra sognene
Minikonfirmander
Børnene i 3. klasse på Ådalskolen kan blive minikonfirmander. Som minikonfirmand lærer man om kirke og kristendom gennem oplevelser, samvær og samtale. Undervisningen ligger tirsdag eftermiddag og begynder d. 26. september. Der bliver udleveret invitation med flere oplysninger i klasserne i begyndelsen af september.

Gæsteprædikant
Hvad ville du sige, hvis det var dig, der skulle prædike i kirken på søndag? Det spørgsmål er det ofte kun præsten, der forholder sig til inden gudstjenesten søndag formiddag, men det betyder jo ikke, at andre ikke har noget væsentligt at sige om sagen. En af vore visioner i Estvad-Rønbjerg sogn er at inspirere mennesker til at sætte ord på det, de tror på, og derfor vil vi igen i år invitere en anden end præsten til at indtage prædikestolen til en af efterårets gudstjenester. Prædikant, dato og sted er endnu ikke fastlagt, så hold øje med dagspressen, hjemmesiden og Facebook for yderligere oplysninger.
Raske Dage
Gik du glip af arrangementet i Rønbjerg kirke i juni måned, hvor der bl.a. blev vist billeder fra fornyelsen og fortalt om den nye udsmykning? Så glæd dig til lørdag d. 4. november, hvor vi arbejder på et nyt arrangement i kirken. Der bliver også arbejdet på en koncert i stuen i præstegården d. 31. oktober, og en anderledes aften-/natkirke for både børn og voksne. Alt sammen en del af kirkens bidrag til Raske Dage 2023. Se mere, når programmet udkommer.
I forbindelse med arrangement ”Gammelt og nyt for øjet og øret” i juni måned fortalte billedkunstner, Simon Aaen, om udsmykning og farvesætning i den fornyede Rønbjerg kirke.

Sæt også kryds i kalenderen til …
• Syng julen ind – familiegudstjeneste i Rønbjerg hallen d. 26. november kl. 16.00.
• Adventsretræte i Rønbjerg kirke søndag d. 3. december kl. 12.00-18.00.
Beboerne i Estvad-Rønbjerg er meget velkomne til at deltage i de aktiviteter, der foregår i Egeris kirke og sognehus. Følg med i dagspressen og på egeriskirke.dk for de nyeste oplysninger. Kirkebladet for Egeris kan hentes i kirkerne og kirkeladen, eller kontakt sognepræst Anita Engberg.
Det sker i Egeris:
Bøn og Meditation: Kl. 17-18 d. 7. september, 5. oktober og 8. november
Natkirke:
Fredage kl. 19.00-22.00 d. 22. september og 24. november
Mændenes Mødested:
Tirsdage kl. 9.30 – 11.30: D. 15. august, 29. august (NB! Kl. 9 Udflugt med tilmelding), 12. september, 26. september, 10. oktober, 24. oktober, 7. november, 21. november
Sang og seniorliv:
Tirsdage kl. 14.30: D. 12. september, 10. oktober, 14. november
Højskoleformiddage:
Fredage kl. 10.00: D. 1. september, 6. oktober (NB! Kl. 9 Udflugt med tilmelding), 3. november
International fællesspisning:
Torsdage kl. 17.30: D. 31. august, 21. september, 12. oktober
Der blevet gået radikalt til værks, da Rønbjerg kirke blev fornyet i 2019-20.
Syng sammen aften:
Onsdage kl. 19.30: D. 23. august, 13. september, 11. oktober, 8. november
Sæt også kryds i kalenderen til Søndag d. 3. september kl. 12.00 Fordybelsesvandring
Torsdag d. 21. september kl. 19.30 Trio-gudstjeneste
Onsdag d. 4. oktober kl. 19.30 Koncert med Janne Mark
Tirsdag d. 24. oktober kl. 17.00 Fyraftensmusik v. Jens Bøgestrand
Onsdag d. 25. oktober kl. 19.30 Sogneaften med Helle Skaarup
Torsdag d. 16. november kl. 19.30 Sogneaften med Merete Stubkjær Christensen
I Egeris kirke er der også: Babysalmesang: Tilmelding til Kirke- og kulturmedarbejder Heidi R. Rasmussen.

Kirkekor: for børn fra 4. klasse og opefter. Øver onsdage kl. 15.15-16.30. Kontakt organist Jens Bøgestrand.


Kirkenyt fra sognene
Godt at vide...
Samtale med præsten
Ønsker du at tale med præsten, er du altid velkommen til at henvende dig. Præsten har tavshedspligt.
Fødselsanmeldelse
Fødselsanmeldelsen sendes direkte fra jordemoderen. Hvis forældrene ikke er gift, skal de selv udfylde og indsende en omsorgs- og ansvarserklæring inden 14 dage efter fødslen. Dette gøres via www.borger.dk.
Dåb, navngivning og navneændring
Kontakt præsten for aftale om tid og sted for dåb. Anmeldelse af navngivning uden dåb og ansøgning om navneændring foretages via www.borger.dk. Navngivning er gratis og skal foretages senest 6 måneder efter barnets fødsel. Navneændring er gratis i forbindelse med vielse. I andre tilfælde skal der betales et gebyr på 518,- kr. (2023).
Konfirmation
Konfirmation i Estvad finder sted 3. søndag efter påske. Der bringes en navneliste i Rønbjerg Xpressen i februar og billede af konfirmanderne i først mulige udgave efter konfirmationen.
Hvis dit barn skal konfirmeres et andet sted end i Estvad kirke og af en anden præst end Anita Engberg, og du ønsker konfirmationen offentliggjort på lige fod med de øvrige konfirmander, skal du selv kontakte Anita Engberg med følgende oplysninger:
- Konfirmandens fulde navn samt tid og sted for konfirmationen (sendes senest d. 25. januar i konfirmationsåret)
- Billede af konfirmanden (snarest muligt efter konfirmationen)
Alle informationer sendes på mail til sognepræst Anita Engberg ael@km.dk
Vielse eller velsignelse i kirken
Kontakt præsten for aftale om tid og sted for vielse eller velsignelse i kirken. I forbindelse med vielse skal parret desuden henvende sig til vielseskontoret på rådhuset i den kommune, hvor de bor, og få lavet en prøvelsesattest. Evt. navneændring foretages i det sogn, hvor parret bor.
Ved dødsfald
Kontakt præsten for aftale om begravelse/bisættelse, eller hvis du har brug for en samtale
Bortkomne attester
Kopi af personattester, fødsels- og dåbsattester samt vielsesattester kan rekvireres via www.borger.dk / familie og børn / navne- og navneændring / attester
Gravsteder - priser og vedtægter
Se www.estvad-rønbjerg-sogn.dk
Følg menighedsrådets arbejde
Referater fra menighedsrådsmøderne kan ses på sognets hjemmeside. Budgetter og regnskaber kan ses på www.sogn.dk/estvad/oekonomi
Kirken digitalt

www.estvad-rønbjerg-sogn.dk: Kalender, kontaktoplysninger mm. : (fælles hjemmeside med Egeris sogn)
Facebook ”Vores kirke i Estvad og Rønbjerg”: Løbende opslag om kommende arrangementer. Annoncering af evt. ændringer og tilføjelser til kirkebladet.
Gudstjenester og aktiviteter i Estvad-Rønbjerg
August - November 2023
Estvad Rønbjerg Præst: Hvad er det for en dag?
*se yderligere omtale i bladet
Natkirke er …
Åbent hus i kirken med dæmpet lys, stille musik og uden en fast dagsorden. Kom og gå, som du vil i åbningstiden. Ca. kl. 21.15 er der nadverandagt for dem, der har lyst til at deltage. Der er natkirke på skift i Rønbjerg og Egeris kirke ca. 8 gange om året. Bemærk ny åbningstid i Rønbjerg kirke: kl. 20.00-22.00.
Hjælp til transport til og fra kirke:
Kontakt Egon Espersen, tlf. 51517848, hvis du har brug for kørelejlighed for at komme til gudstjeneste og hjem igen. Kirken betaler. Kørslen varetages af et ”kørelaug” af lokale folk (eller taxa, hvis det ikke er muligt at skaffe privat kørelejlighed). Privat kørsel er dækket under bilens/førerens forsikring.
Nyt fra Estvad-Rønbjerg Forsamlingshus
Af Anne Mette FrandsenSiden sidst:

Selvom der ikke har været arrangementer i Forsamlingshuset siden seneste nummer af Xpressen, er der alligevel sket en masse i huset siden sidst:
Gulvet i den store sal er blevet slebet og fremstår nu igen skinnende blankt og klar til dans og festlige sammenkomster. Der kom store sæbebobler ud ad vinduer og døre, da gulvtæpperne i lille sal og gang blev renset og imprægneret. Johanne har med sæbe og knofedt skurret og skrubbet og gjort huset hovedrent fra kælder til kvist. Poul Erik har kreeret en dørstopper, så hoveddøren ikke blæser op når glade gæster holder åbent hus i forsamlingshuset. Helle og Allan har sørget for finish med fejelister i den store sal. Else har rekvireret en ny vandvarmer og afværget en lokal forhøjet vandstand.

Med andre ord, mange bidrag til at Forsamlingshuset fortsat er i forrygende form og helt klar til at være ramme om din næste fest eller selskabelige sammenkomst. – Og heldigvis har der været mange udlejninger af forsamlingshuset i forår/sommer.
Kommende arrangementer:
Raske Dage

Sommeren og ferien går så småt på hæld – men fortvivl ikke: du kan sagtens nå en rask tur rundt i det meste af verden med masser af oplevelser, forkælelse med lokale smags- og sanseindtryk – næsten som at være der selv!
Forsamlingshusets indlæg til ”Raske Dage” byder på en helt oplagt mulighed for en rask tur hele verden rundt. Vores rejseleder/guide er den lokale connaisseur Palle Strande, Vestvin.dk. Vores lokale købmand med passion for vin. Palle tager os med til de frodige vinmarker i Europa, sydpå helt til Sydafrika og Australien, vestenover til Chile og slutter vores rundrejse i Californien. Ret til mindre ændringer i rejseplanen forbeholdes. Undervejs smager vi på egnenes mest udsøgte druer/vine.
Menu: Tapas – lækker forkælelse fra Adelgades Slagter
Pris: kr. 300,- incl. udsøgt vinmenu, afstemt til menuen og lokalkendt dansktalende guide – og selvfølgelig særdeles godt selskab på rejsen
Book turen allerede nu – og senest d. 27/10 hos rejsearrangør Else Pedersen, 23448725
Palle behøver vist ingen længere præsentation. Efter en årrække som uddeler i spidsen for SuperBrugsen i Vinderup har han sammen med Sonny Hornstrup startet VestVin, der tidligere på året slog dørene op i de tidligere banko-lokaler i City Vest i Skive. ”Vi har nøje udvalgt de bedste vine fra hele verden, så du kan få en
unik og autentisk smagsoplevelse.” ”Vi ser frem til at byde dig velkommen til VestVin og dele vores passion for vine med dig.” Palle har lovet at finde de bedste lækkerier og vi glæder os til en inspirerende og super-hyggelig aften. Vi ses, skål.


Nyt fra Flyndersøkoret
Af Birthe Wernberg-Møller, FlyndersøkoretSå er vores forårssæson afsluttet den 25. maj, med vores traditionsrige forårskoncert i Rønbjerg forsamlingshus, og hvor der som altid var et stort kaffe- og kagebord.


Aftenen blev en stor succes med rigtig mange gæster og en rigtig festlig aften med besøg af Hobro Bykor, med deres livlige engelske dirigent John Pilkington, der lagde op til mange latteranfald i salen, og som havde en række både ny og gamle sange og i forskellige stilarter på programmet.
Vores dirigent Kirsten og hendes kusine Esther, der synger i Hobro Bykor, fortalte om Rønbjerg forsamlingshus og om de fine gamle malerier fra Rønbjerg, der smykker væggene i forsamlingshuset. Spændende også at få noget om husets historie.
At synge i kor giver livsglæde og ikke mindst når vi som her i forårssæsonen har arbejdet med alle Annette Prehn og Kristians Bisgaards spændende usungne sange, der blev beskrevet i sidste nummer af Rønbjerg Xpressen. Ifølge flere af gæsterne har arbejdet med disse sange givet Flyndersøkoret en helt ny energi.
Men programmet, som vi har arbejdet med her i foråret, indeholder andet - vi har bla. arbejdet med den gamle folkevise fra Fanø ”Jeg lukte op min kiste”, med en meget finurlig pointe. Den vakte jubel til forårskoncerten.
Koret starter igen hos Inger i Sahl, torsdag den 10. august, og nye medlemmer er altid velkomne.
Der er Høstgudstjeneste i Estvad Kirke, søndag den 10. september, og Anlægskoncert i Skive, søndag den 17. september. Så der en nok at gå i gang med, når vi starter i koret igen efter sommerferien.
Vi vil også genoptage et par mere specielle Jeppe Aakjær tekster, som stammer fra Aakjærkoncerten i Skive i 2013 i efterårssæsonen.
Der kommer også et arrangement for koret med Ole Jørgensen. Og så kommer der sikkert et par koncerter i kirker eller på plejehjem i løbet af efteråret.
Julekoncert i Ejsing Kirke er torsdag den 7. december - så der er mange opgaver at gå i gang med for koret.

Flyndersøkoret er så heldige at have Kirsten som en meget dygtig korleder og en bestyrelse, der er god til at få koret og alle aftalerne til at fungere, men også en flok sangere der altid er klar til at hjælpe med ved korets arrangementer og tak for det.
Så husk altid: Flyndersøkoret er ikke noget du ”går til” - koret er DIG!
Så kom og vær med.
Hobro Bykor og Flyndersøkoret på scenen
...og så tid til fællessang
Hobro BykorOrientering fra menighedsrådet
Af Egon Espersen, formand for Estvad-Rønbjerg Menighedsråd
Efter gudstjenesten i Estvad Kirke søndag den 24. september inviterer menighedsrådet til det årlige menighedsmøde. Udover det er obligatorisk, at vi skal afholde et menighedsmøde, synes vi, at det er en god anledning for menighedsrådet til at være i dialog med hele menigheden.
Menighedsmødet starter efter en let frokost i Kirkeladen klokken cirka 12.00 med følgende dagsorden.
1. Godkendelse af dagsorden.
2. Valg af dirigent.
3. Siden sidst i kirke og menighedsråd. v/formand Egon Espersen
4. Orientering om regnskab 2022 og budget 2024.
v/kasserer Werner Jørgensen
5. Menighedsrådets arbejde fremover. v/formand Egon Espersen
Fornyelse af Rønbjerg Kirkegård. Hvad gør vi med de gamle gravsten?
6. Eventuelt
Vi vil gerne fortælle om det arbejde, der for øjeblikket foregår, samt orientere om regnskab og budget, og om de planer, der er for det kommende år. Husk derfor at sætte et kryds i kalenderen den 24. september.
RIDSER OG SKRAMMER, vi har farven, der rammer
• Autoopretning
• Forsikringsskader

Filmaften
I efteråret har vi den første filmaften onsdag den 28. september klokken 19.00. I anledning af de ”Rask Dage” bliver den anden ”filmaften” denne gang til en filmeftermiddag. Filmen bliver vist lørdag den 4. november klokken 14.30. Filmene bliver vist i Kirkeladen, Flyndersøvej 17A.
Den 28. september skal vi se Bille August`s filmmatisering af Victor Hugos udødelige roman ”Les Miserables”, som fortæller om social uretfærdighed for 200 år siden. Den 4. november skal vi se filmen ”Sangklubben”, som er baseret på en sand historie. Filmen foregår på en militærbase i England, hvor kvinderne er restløse, når mændene er udstationeret. Kvinderne bliver enige om at starte en sangklub, men hvad skal de egentlig synge og hvem er egentlig korlederen?
Hvis nogen skulle komme til at knibe en tåre under filmen, vil der ligge lommeletter på bordet.
Menighedsråder serverer kaffe/te samt et stykke brød. Hvis I har lyst, kan I betale 20,00 kroner for kaffen. Pengene går ubeskåret til Folkekirkens Nødhjælp.
Under kaffen er der mulighed for at diskutere filmen og de temaer, der har været på spil, eller blot få en hyggesnak med de øvrige deltagere.
Vi glæder os til at få nogle hyggelige timer i Kirkeladen, hvor alle er velkomne.
Efter sommerpausen starter vi igen op med Cafe, som efter opfordringer igen bliver til TORSDAGs cafe.

Første gang den 7. september 2023 kl 14.30 og derefter den første torsdag i måneden
Så har vi planlagt en fællesspisning den 5. oktober 2023 og noget Jule Tamtam den 7. december 2023.
Men dette hører I nærmere om på INFO skiltet, men sæt X i kalenderen nu.
Vigtige kontakter i området
Borgerforeningen
Formand: Zenia Jacobsen, Kisumvej 16, Rønbjerg zenia_jacobsen@hotmail.com
Tlf.: 20 80 82 02
Kasserer: Gitte Strande
Kisumvej 35, Kisum.
Tlf.: 97 52 10 12 / 21 47 10 12 gittestrande@gmail.com
Rønbjerg Hallen
c/o Estvad-Rønbjerg Borgerforening
Kisumvej 28C, Rønbjerg roenbjerghallen@gmail.com
Tlf.: 20 80 82 02
Revisor: Erhvervspartner Fjordland
Rønbjerg Ungdoms- & Idrætsforening
www.ruif-roenbjerg.dk
Formand: Marianne Kirk Thomsen
Vejlgaardvej 11, Rønbjerg.
Tlf.: 22 81 71 71, mariannekirkt@gmail.com
Kasserer: Lars Knudsen
Mobil: 20 66 12 54 Lars-knudsen@hotmail.com
KFUM-spejderne
www.flyndersoe.gruppesite.dk
Flyndersøkoret
Formand: Åse Krag, Skrænten 15, Sevel. Tlf.: 41 34 07 07 aasekrag@gmail.com
Korleder: Kirsten Bjørnholt Hulgaard, Djeldvej 6, Sevel, Vinderup.
Tlf.: 61 54 34 25 kbhulgaard@gmail.com
Ådalskolen
Dalgas Allé 22, Skive www.aadalskolen-skive.skoleintra.dk
Skoleleder: Lene Bruun
Telefon: 99 15 34 00
Skolebestyrelsen (Lokalt valgte)
Zenia Jacobsen, næstformand, tlf.: 20 80 82 02
Trine Vad Holm
tlf.: 41 29 49 90
Rønbjerg natur- og udelivsvuggestue og børnehave
Kisumvej 28 B, Rønbjerg
Betina Mørk Kristiansen, Tlf.: 61 10 30 70
Estvad-Rønbjerg Forsamlingshus
www.ronbjergforsamlingshus.dk
Formand og udlejning: Else Pedersen Mælkevejen 6, Rønbjerg.
Tlf.: 23 44 87 25 else-langballe@live.dk
Kasserer: Lisa Henriksen
Tlf.: 29 67 38 58 lhen3004@gmail.com
Estvad-Rønbjerg Menighedsråd www.estvad-rønbjerg-sogn.dk
Formand: Egon Espersen, Lundhedevej 22.
Tlf.: 51 51 78 48 9199@sogn.dk
Kasserer: Werner Jørgensen Truebjergvej 6, Rønbjerg mail: 9199@sogn.dk, tlf.: 20 31 58 57
Præsten Anita Engberg Flyndersøvej 17A, Estvad . Tlf.: 97 53 40 06 / 40 37 34 28 ael@km.dk
Skive Kirkekontor, Reberbanen 19, 7800 Skive. Tlf.: 97 52 01 46 skive.sogn@km.dk
Graver, Estvad og Rønbjerg
Anni Berthelsen, Lundhedevej 18, Kisumkær. Tlf.: 97 53 41 14 / 24 47 71 41 annimdb@hotmail.com
Rønbjerg Venneforening
Formand:
Jørgen Johannesen Hvidemosevej 2, Gl. Rønbjerg Tlf. 20 23 62 46 mosegaarden7800@gmail.com
Kasserer: Jens Foged, Præstevejen 65, Rønbjerg Tlf. 30 33 97 31 jens.foged@mail.tele.dk
Jagtforeningen
www.estvad-ronbjerg-jagtforening.dk Jan Bjerregaard Rasmussen, Blichersvej 2D, Skive.
Tlf.: 97 52 67 46 / 40 19 62 46 jbr@fibermail.dk
Kontaktrådet
Formand: Ingvar Juhl Pedersen
Mælkevejen 18, Rønbjerg, Tlf.: 29 90 82 59 hijp18@hotmail.com
Lokalhistorisk Forening for Estvad-Rønbjerg sogn
Formand: Kristian Jensen
Præstevejen 26, Rønbjerg
Tlf.97 53 42 78.
Kasserer:
Jens Foged
Præstevejen 65, Rønbjerg
Tlf. 30 33 97 31 jens.foged@mail.tele.dk
RønbjergXpressen redaktion v/ Zenia Jacobsen
Kisumvej 16 , Rønbjerg. ronbjergxpressen@gmail.com
Tlf.: 20 80 82 02
www.estvad-ronbjerg.dk opdateres pt. ikke.
Aktivitetskalenderen 2023
August
15. Opstart børnefodbold på stadion kl 16.0016.45
16. Kør-selv-tur med venneforeningen til Salling Autognbrug kl. 14.30
16. Menighedsrådsmøde i kirkeladen kl. 16.00
23. Onsdagscafé i Børnehaven kl. 10.30
24. Prædikenværksted i kirkeladen kl. 9.00
31. Prædikenværksted i kirkeladen kl. 9.00
September
7. Prædikenværksted i kirkeladen kl. 9.00
11. Sæsonstart Børnebadminton i hallen kl. 17.00-18.00
14. Åletur til Feggesund med Venneforeningen kl. 16.30
20. Menighedsrådsmøde i kirkeladen kl. 16.00
21. Prædikenværksted i kirkeladen kl. 9.00
26. Opstart Leg og bevægelse for børnehavebørn i Rønbjerg hallen kl. 16.0016.45
26. Musik og fællessang i Rønbjerg kirke kl. 19.30
27. Onsdagscafé i Børnehaven kl. 10.30
28. Prædikenværksted i kirkeladen kl. 9.00
28. Filmaften i kirkeladen kl. 19.00
Oktober
5. Prædikenværksted i kirkeladen kl. 9.00
5. Fællesspisning med kontaktrådet
11. Menighedsrådsmøde i kirkeladen kl. 16.00
18. Stegt flæsk i forsamlingshuset med venneforeningen kl. 18.00
19. Prædikenværksted i kirkeladen kl. 9.00
25. Onsdagscafé i Børnehaven kl. 10.30
26. Prædikenværksted i kirkeladen kl. 9.00
November
2. Prædikenværksted i kirkeladen kl. 9.00
2. Syng dansk aften med Flyndersøkoret i Rønbjerg Forsamlingshus kl. 19.00
3. Filmeftermiddag i kirkeladen kl. 14.30
3. Vinsmagning i forsamlingshuset kl. 19.00
14. Musik og Fællessang i Rønbjerg kirke kl. 19.30
15. Menighedsrådsmøde i kirkeladen kl. 16.00
16. Prædikenværksted i kirkeladen kl. 9.00
18. Julemarked i Rønbjerg hallen kl. 10.00-16.00
22. Onsdagscafé i Børnehaven kl. 10.30
23. Prædikenværksted i kirkeladen kl. 9.00
26. Juletræstænding og syng julen indfamiliegudstjeneste i Rønbjerg hallen kl. 16.00
30. Prædikenværksted i kirkeladen kl. 10.0013.00
Ugekalenderen
Mandag:
17-18 Børnebadminton fra 6 år (sæsonstart 11. september)
19-21 Motionsbadminton i hallen
13.30-16.30 Whist i Lokalcentret
Tirsdag:
16.00-16.45 Børnefodbold 3-6 år på Stadion (sæsonstart 15. august)
16.00-16.45 Leg og bevægelse for børnehavebørn i hallen (sæsonstart 26. september)
Onsdag:
10.30-11.30 En onsdag i hver måned: Onsdagscafé i Børnehaven. Datoer fremgår af aktivitetskalenderen
Bæver- og ulvemøder er et månedsmøde. Læs mere på flyndersoe.gruppesite.dk
Lokalhistorisk Forening for Estvad-Rønbjerg sogn mødes 2. og 4. onsdag i mdr. kl. 13.30. (ikke maj-august samt december)
19.00-21.00 Motionsbadminton i Hallen
19.00-21.00 Kreaklub, i Rønbjerg-Hallens kantine
December
2. Julefællesspisning i Rønbjerg hallen kl. 17.30
3. Adventsretræte i Rønbjerg kirke kl. 12-18
6. Julefest i venneforeningen
7. Jule Tam Tam med kontaktrådet
Torsdag:
14.30 Første torsdag i hver måned: Torsdagscafé, Rønbjerg lokalcenter (ikke i juni-august)
19.30-21.30 Flyndersøkoret øver i Forsamlingshuset
Fredag:
15.10-15.40 Bogbussen ved torvet i Rønbjerg
19.00-21.00 Motionsbadminton i Hallen
Lørdag:
8.00-9.00 Fodbold i Hallen, oldboys