Købmand i Rønbjerg?

Af Michael Fly Poulsen

Da det i 2016 var slut med købmand i Rønbjerg og bestyrelsen bag købmandsgården, mig selv inklusiv, vurderede at den rette løsning var at afhænde bygningerne, opgav de fleste nok drømmen om igen at kunne foretage sine dagligdags indkøb helt så lokalt, som mange af os satte så stor pris på.

Tiden var nok løbet fra handlen i de små lokalsamfund var konklusionen. Siden dengang har vi været igennem Corona, energikrise, mere fokus på grøn omstilling og bæredygtighed, samt en masse teknologisk udvikling. Folk har fået en bedre forståelse for det at handle lokalt og blevet mere bevidst om ikke at starte bilen unødigt og køre til Skive. Samtidig er folk også blevet mere prisbevidste og teknologien har hjulpet os til at jagte tilbud og ”ja-tak-værsgo-spot-pris-skriv-dig-op-herog-like”-tilbud. Men teknologien har også ført andet banebrydende nyt med sig. I midten af december åbnede Malene, købmanden i Haderup, en satellit-butik i Hagebro, hvor man selv lukker sig ind, ordner sine indkøb og lukker sig ud igen. Da jeg fik en snak med Malene, var hun meget begejstret for konceptet og overrasket over, hvor mange kunder der også forespurgte dagligvarer i butikken, selv om den egentligt var tænkt som kiosk for forbipasserende.

Et besøg i Hagebro og snakken med Malene har vækket en stor tro på at små samfund som vores igen kan få et sted at handle rigtig lokalt. Malene meldte dog straks ud, at hun ikke havde interesse i at kaste flere bolde i luften lige nu, selvom hun bestemt var optimist omkring projektet i vores lille samfund. Men dialogen med grossister, købmænd og andre interessenter er fortsat i gang og meget positiv.

En af de vigtige interessenter er Per Laursen, som overtog bygningen da købmandsforeningen kastede håndklædet i ringen. Han har taget sig godt af bygningen og holdt den ved lige, så man næsten ville kunne starte op igen efter en tur med mobbe og spand. Og vigtigst af alt har der været en meget god og konstruktiv dialog. I skrivende stund er der truffet mundtlig aftale, som jo (på disse egne) er mindst lige så bindende, som advokat skrivelser og tinglysninger.

Der er også en meget positiv dialog med specielt én købmand, som der arbejdes sammen med for at afklare alt det tekniske bag et sådan set-up. Dialogen er fortsat så tidlig, så vi ikke ønsker at sætte navn på. Vi skal forholde os til meget allerede, så dagspressen og hvad der til følger forsøger, holder vi hen til vi har noget konkret at fortælle. Det kan dog siges, at de planer der foreligger lige nu, er en dagligvarebutik med konkurrencedygtige priser med lange åbningstider, dog kun bemandet i nogle timer om eftermiddagen. I timerne, hvor butikken står ubemandet vil man kunne lukke sig ind med MitID via telefonen eller muligvis ved hjælp af en personlig brik, hvis MitID virker lidt for uoverskueligt.

I skrivende stund er der stadig meget der mangler afklaring, men jeg føler mig ret sikker på at vi snart kan slå dørene op igen, til en mulighed som de fleste nok havde opgivet. Jeg håber så mange som muligt vil gribe denne mulighed, både ved at bidrage med handel, men også være behjælpelig, når der bliver bedt om frivillig arbejdskraft. For det vil også blive en vigtig del af fremtiden for en butik som denne. En af nøgleordene er jo at holde lønomkostningerne nede. Personligt tror jeg på konceptet omkring de frivilliges forsamling kan skabe noget af det vi har savnet, siden vi måtte tage afsked med vores købmand, selv om der ikke vil være det samme smil bag disken, hver gang vi dukker op deromme.

Jeg håber inderligt på en stor opbakning fra lokale og opland, så vi igen kan gå forrest i forhold til de små samfunds handelsmuligheder.

For nu består den lokale arbejdsgruppe af Michael Fly Poulsen og Per Lajgaard. Om vi får brug for flere og hvad det evt. kan gå ud på ved vi ikke noget om, andet end at når butikken slår dørene op, så vil succesen være meget afhængig af en frivillig indsats. Så en eller flere koordinatorer for denne indsats vil nok være noget af det første vi kommer til at efterlyse.