Nu er jeg kommet for at blive

ikke just gik fredsommeligt til, hvorved båden efterfølgende skulle sendes på retræte i roklubbens værksted.

Sidste dag måtte de mest radikale dispositioner til, for at få bugt med De Fire Muskeldyr. En adfærd sjældent observeret blandt uroerne udfoldede sig, og det bekom således, at to kaproninger mellem en herre toer og Babes’ne i De Fire Muskeldyr fandt sted. De to allierede seniorer, som havde overtaget pladserne fra de uroer, som gårsdagens strabadser havde mørbanket, lod sig let overtale til at medvirke. Naturligvis sejrede kvinderne begge gange, og De Fire Muskeldyr fandt fred og mening i sin funktion igen.

Således var uroernes udenlandske ekspedition fuldført. De næste dage blev fejret med flere af det berlinske gadekøkkens kulinariske vidundere.

Vel uroet!

Johanne RW

Efter forårets afholdte rokurser er vi i år oppe over 40 nye skjoldere her i sæsonen 2022. En af de dejligt mange nye aktive medlemmer hedder Anna Eskelund, som helt uopfordret har sendt en skøn artikel til Nordens ældste roblad! Vi håber ikke at det er sidste gang, vi læser noget fra Anna i Rosport! Her kommer hendes artikel:

Der er mange i Skjold, som har været aktive roere hele livet. Det har jeg ikke, men alligevel har roning været med til at definere vigtige elementer mit voksne liv. Da jeg var nyuddannet arbejdsløs akademiker for mange herrens år siden, begyndte jeg at ro i DSR og gjorde det i nogle år. Her var jeg en dag ude og ro med en mand, der viste sig at søge efter en ny medarbejder, som skulle skrive dokumentation til et it-program, som var under udvikling. Kunne jeg mon det? Det mente jeg nok. Så efter at have været til jobsamtale, fik jeg job i, hvad der dengang hed Damgaard Data og senere blev en virkelig stor spiller på sit felt – it-systemer til økonomistyring i virksomheder. Det var i 1990’erne, verdensøkonomien var i fremgang, og it-branchen voksede og havde virkelig mange penge. Så det blev nogle virkelig sjove år i et ungt, fremadstormende firma, og hvor jeg også traf den mand, jeg stadig er gift med. Så den drejning, mit liv tog den dag i en firer med

Anna Eskelund. Foto: Anna styrmand, omfattede nu både et job og en mand.

Det nye liv med et job i it-branchen, en mand og to bonusbørn tog al min tid, og roningen gled i baggrunden. Og sådan var det indtil for 10 år siden. Nu skulle det være løgn. Nu skulle jeg på vandet igen og havde valgt Skjold, for jeg huskede DSR som en meget ung klub, hvilket var fint, da jeg selv var ung, men nu måtte det godt være en tand roligere. Jeg var til åbent hus, tog svømmeprøven og var millimeter fra at melde mig ind, men så fik jeg en hundehvalp og var statist i en moderne danseforestilling, og pludselig var der igen meget lidt tid og overskud til roning. I mellemtiden er hunden blevet voksen, jeg er ikke længere statist, jeg har et forudsigeligt arbejdsliv, og endelig i foråret fik jeg meldt mig ind og har nu siden april været glad medlem af Skjold, hvor jeg kun har truffet venlige, imødekommende mennesker, der vil det bedste for rosporten og mig. Og det er endnu dejligere at ro, end jeg huskede.

Så hvis du undrer dig over, at jeg som nyt medlem slår ture op på Rokort, så ved du nu hvorfor. Jeg har 10 års manglende roning, jeg skal have indhentet! Og denne gang er jeg kommet for at blive.

Anna Eskelund

Struckmannparken 2022

Efter to års Coronapause blev den traditionsrige og over 100 årige Kristi Himmelfartstur i DFfR regi til Struckmannparken genoptaget.

Vi mødtes ved 9-tiden i Skjold til morgenmad med varme rundstykker og stenalderbrød. Alt var næsten som det plejede - bortset fra at vi måtte undvære Skjolderlaugets “Gammel Dansk”, de er måske stadig “Corona ramte”...

Ved 10-tiden stævnede 3 både mod målet, høj sol og frisk vind, alt var godt. Fremme ved Struckmannparken spiser vi vore medbragte klemmer. Så kom det