
1 minute read
Nyt fra bestyrelsen
from Rosport 2021_02
Formand John Skovgaard Foto: Lilan Nedergaard
Så er vinteren så småt over os og roningen er sat på pause for de fleste. Dog er der en gruppe på omkring 20 roere og kajakker som har deltaget i vinterfrigivelsen. Vi håber der bliver nogle flotte vinterdage med roligt vand, hvor vinterretten kan nydes.
Advertisement
Ellers står den nu på de indendørs vintertræning, som vi håber ikke bliver alt for berørt af restriktioner. Men skulle vi blive ramt af restriktioner må vi se hvilke tiltag vi kan komme op med, så mest muligt kan lade sig gøre under trygge forhold. Og vi skal jo have i baghovedet at restriktionerne ikke er til for at genere os.
En vinteridræt som alle bør tænke ind er svømningen og svømmeprøven. Svømmeprøverne har været sat på standby siden corona ramte i foråret 2020, så stort set alles svømmeprøver er udløbne. Kom forbi svømmehallen en tirsdag og få den sag klaret – og gerne inden en eventuel udvidelse af restriktionerne kommer på tværs. Så – et tidligt julebad. For roere er det 300 meter, kajakker 800 meter – og for roere der har, eller ønsker vintertilladelse hedder det 600 meter.
Rosæsonen 2021 var kilometermæssigt præget af både corona, og et koldt forår hvor kajakkerne først kom i gang omkring maj, så det blev ”kun” til 30.872 km, men udløste dog alligevel ved standerstrygningen 6 sølvårer/ pagajer og 3 guldårer/pagajer. I 2020 blev det kun til 3 sølv og 1 guld.
Til næste rosæson har klubben 2 færre både. Thor og Senior er blevet solgt. Det var både der næsten ikke blev brugt, hvorfor det tidligere var blevet besluttet at sælge dem. Og det er så lykkedes nu. Sif, der er en båd mangen til Thor, ligger ved hytten i Nivå og vil også forsøgt at blive solgt. Kaproerne fra Bagsværd har også peget på at klubben har både liggende der, som ikke bliver brugt – så det vil der også blive kigget på i den nærmeste tid.
Når dette indlæg læses nærmer årsskiftet sig og i den forbindelse er der en bøn fra DFfR. At der gøres en indsats for at holde liv i foreningens gavegiro. Det er gennem den muligt at give en større eller mindre gave til ens roklub, som oven i købet er fradragsberettiget, men