Ridderen i den Hvide Motorbåd

En af sidste sæsons lidt sjovere historier - især bagefter - var den her, som vi har fået Birte Mynborg til at skrive.

Den handler om “Pinseturen til Taarbæk”, som ikke gik helt efter planen, og om “Bar Røv i Regntøj” og den ædle “Ridder i den Hvide Motorbåd” ... - det er ganske vist… Læs Birtes gode beretning her:

Det var sidste dag i pinsen, dejligt solskinsvejr, juni måned, sæsonen var allerede godt i gang og forventningerne høje. Nu skulle det være. Nordpå med badetøj og madpakker i Tony Max gerne til Strandmøllen, men i hvert fald til Taarbæk.

Det gik så fint. Men det blæste fra øst og vinden tog til. Efter frokost i Taarbæk kom der skum på bølgerne. Vi blev lidt betænkelige. Ku´ vi mon få båden ud af jollehavnen? Men det gik. Med hjælp fra et par havkajakker, der selv var lidt betænkelige ved situationen, kom vi igen på vandet og stævnede sydpå. Det gik egentlig ganske godt..Bortset fra et par megabølger, som skyllede ind over rælingen og gav os den dukkert, vi aldrig tog os tid til i Taarbæk. Kysten passerede langsomt forbi - vi kom faktisk fremad.

Men ud for Skovshoved - lidt før selve indsejlingen - gik det ikke længere. Båden rykkede sig ikke ud af stedet og Inge styrmand dirigerede os tilbage nordpå - ind til Bellevue, hvor Toni Max kom op på stranden. Nu var vi gennemblødte, men ellers var alt egentlig godt.

Her kunne vi se frem til at sidde resten af denne dejlige, blæsende sommerdag og vente på at vinden skulle løje af. - forventeligt 5 til 6 timer. Jeg skiftede til regntøj, alt andet var sjaskvådt. Men det var slet ikke værst at drikke cappucino iført bar røv og regntøj. Ude på vandet var de to havkajakker nu på vej sydpå. Var det her lidt pinligt?

Når man ændrer sejlplan, skal man jo meddele sig til Skjold. Så Inge ringede til formanden (dengang Erik Sandager red.), og han ville sgu hente os! Altså i motorbåden! Efter endnu en stund satte vi båden i vandet og mødte vores redningsmand, som tog os på slæb ind til Skovshoved, hvor Toni kom i hus.

Iført tøj fra glemmekassen blev vi selv reddet hjem til Skjold, mens Toni Max måtte vente et par dage på bedre vejr - især mindre vind. Det kom på tale at de unge skulle hente båden, men sådan blev det heldigvis ikke: Vi hentede den selv!

”Vel roet”

Inge, Bente og Birte

Øverst: Man bliver godt forfrossen mens man venter på Ridderen i den Hvide Motorbåd. Foto: Inge Seit

Nederst: Apropos forfrossen...et stemningbillede fra årets vinterroning, hvor man kan se fodsporene i rimen på pontonnen. Foto: Inge Seit