
1 minute read
Nyt fra materielforvalteren
from Rosport 2020-2
Arne Lund, Materielforvalter Foto: Lilan Nedergaard
Vores materiel-forvalter Arne har sendt os lidt nyt og gode råd fra hans afdeling.
Advertisement
For det første kommer her retningslinjerne for når vi skifter i bådene på vandet:
Skift i træbåd
Jeg er bekendt med, at når der skiftes i bådene, foregår det i flere tilfælde ikke korrekt, der bliver trådt ved siden af bundbrædderne direkte på bordene så der er risiko for at træde igennem bunden. Der opstår utæthed med reparation af båden til følge. Det er kun bundbrædder og tværtofter med trædeplader, som må betrædes i træbådene.
Skift i glasfiberbåde
I denne bådtype kan der trædes ved siden af bundbrædderne men lad være med at sætte fødderne ned i mellem tværtofterne, da I kan risikere at sidde fast og derved miste balancen.
Nyt om redningsveste
I fortsættelse af tidligere udsendte mail med forbud mod at bruge de gule redningsveste, har DFfR sikkerhedsudvalget udsendt ny instruks, vedrørende ”Ophævelse af anbefaling mod at bruge Tryg-Fondens Gule redningsvest type ”Baltic Compact” 100 N med manuel udløser UML Prosensor Mk 2”. Det kan nu oplyses, at man skal sikre sig, at udløsermekanismen er forsynet med intakt Co2 patron. Dette ses ved at se i inspektionsvinduet og sikre sig, at indikator på udløsermeka-nismen er grøn. Den klare anbefaling fra DFfR er, at i forbindelse med daglig brug af vesten er det ikke nødvendigt at åbne vesten op for kontrol. Derimod skal det være standard rutine, at det er den enkelte roers ansvar at kontrollere at indikatoren er grøn, før vesten bruges. For at sikre brugerne, har den nødvendige viden om redningsudstyr, og korrekte brug af vest, opfordrer DFfR Sikkerhedsudvalget til, at klubben demonstrerer og prøver veste under realistiske forhold for brugerne. Dette vil ske til maj næste år.
Som vanligt vil redningsvestene blive sikkerhedstjekket af klubbens sikkerhedsudvalg i løbet af vinteren, så de er klar til sæson 2021
Store Bådvaskedag
Grundet de nye retningslinjer fra regeringen omkring Covid-19, måtte vi