I Klimalaboratoriet før VR-oplevelsen i Kiribati

Introduktion til jeres klimavidne i Kiribati

Jeres klimavidne i Kiribati er tidligere præsident Anote Tong. Han viser jer det smukke Kiribati midt i Stillehavet. Havstanden i Stillehavet stiger og stiger. Det er en stor udfordring for beboerne. Både deres huse og kystvejen skal sikres bedre for ikke at blive revet i havet. Da Tong var barn, boede han på en anden ø end i dag, men nu er byen, han boede i, væk, og kun kirken står tilbage. Når det er lavvande, bygger landets indbyggere dæmninger og kystsikring. Alligevel virker det uundgåeligt, at øerne på et tidspunkt vil forsvinde i havet på grund af det stigende havniveau og kysterosion.

Anote Tong var en betydningsfuld præsident for Kiribati. Han talte i FN og gjorde verden opmærksom på, hvor store klimaproblemerne er i Kiribati. Tong er dog i tvivl om, hvorvidt verden er klar til at passe bedre på miljøet, selv om det har betydning for hele jordkloden.

I dag er Tong ikke længere præsident, men han er bedstefar og bekymret for sine børnebørns fremtid. Man siger, at om mindre end 50 år er befolkningen nødt til at flytte fra øerne. Hvis det sker, er det meget vigtigt for Anote Tong, at de kan forlade Kiribati med værdighed og egne ressourcer, så de ikke skal tigge om et sted at bo og mad at spise.

Øvrig baggrundsviden, fakta og nøgletal om Kiribati

FAKTA OM KIRIBATI Verdensdel: Oceanien

Klimazone: Tropisk Klima Areal: 811km2 , fordelt over mere end 3 mio. km2 vandareal Indbyggerantal: 118 414 Bruttonationalprodukt pr. indbygger: 488 US Dollars CO2-udledning per indbygger: 0,56 tons (2014)

Kilder: Geotema, Globalis

Kiribati er et af verdens største lande målt på havareal, men et af det mindste målt på jordareal. Kiribati består af en ø, der ligger op til 80 m over havets overflade, og 32 lave atoller (koraløer). Øriget er derfor meget udsat for havets stigninger. Kiribati har købt et stort areal på Fiji, så de har adgang til afgrøder, og så de 118.000 beboere har et sted at flytte hen, hvis øerne synker i havet. Anote Tong har også som præsident satset meget på at styrke uddannelse af befolkningen, så de kan få arbejde i andre dele af verden.

Kort fra Google maps

I kan fx læse mere her: Globalis: https://www.globalis.dk/Lande/Kiribati Geotema: http://www.geotema.dk/geobooks/verdens-lande – klik på Geobooks – Verdens lande – Oceaniens lande – Kiribati Gyldendal, Den store Danske: http://denstoredanske.dk/Geografi_og_ historie/Oceanien/Stillehavs%C3%B8erne/Kiribati_(Landeartikel) Udenrigsministeriet, baggrundsartikel om Kiribati, 2017: http://www.netpublikationer.dk/um/udvikling_0515/Html/kap07.html DR3 TV-udsendelse »Vi siger farvel til landet der drukner« (Rane Willerslev m.fl.): https://www.dr.dk/tv/se/dr3-siger-farvel/dr3-siger-farvel-2/dr3-siger-farvel-til-landet-der-drukner

Årsager til vandstandsstigninger

1. Lav en fakta-plakat

Når I har indsamlet jeres information, udarbejder I en plakat med jeres oplysninger, så I har dem parat til VR-oplevelsen i Kiribati. Indarbejd også resultaterne af jeres øvrige undersøgelser og forsøg i Klimalaboratoriet på jeres plakat.

Brug og bland billeder, grafer, tekst mv. Jeres plakat skal have relevant viden, være let at overskue og interessant at se på. Gør plads til, at I løbende kan tilføje ny viden og resultaterne af de undersøgelser og forsøg, som I gennemfører undervejs. Lad plakaten blive hængende under hele VR-forløbet. I kan bruge plakaten i jeres afsluttende præsentation.

Se evt. denne fine film, som viser, hvordan det tredimensionelle bæredygtighedsbegreb kan udfoldes i praksis https://www.youtube.com/watch?feature=player_embedded&v=ZSyJ0ARJCCc.

Havets vandstand er aldrig konstant. Månens tiltrækningskraft skaber naturligt tidevand, som får havet til at hæve og sænke sig fra time til time. Blæst og storm skaber især om vinteren større bølger og højere vandstande. Den globale opvarmning på jorden pga. vi menneskers øgede udledning af CO2 og andre drivhusgasser, medfører imidlertid en generel højere vandstand i havene. Det skyldes, at den højere temperatur får gletsjere, iskapper og indlandsisen på bl.a. Grønland og Antarktisk til at smelte. Samtidig forstærkes vandstandsstigningen yderligere af, at vand udvider sig og fylder mere end is, når det opvarmes til over 4 grader Celsius.

Den generelle stigning af vandstanden i havene vil medføre flere og mere omfattende oversvømmelser. For et land som Kiribati kan det medføre, at landet bliver helt oversvømmet.

Se evt. denne korte forklaring på tidevand fra DR: https://www.youtube. com/watch?v=mIcz0glSs44&t=8s.

DRIVHUSGASSER kortbølget stråling

De vigtigste drivhusgasser er kuldioxid (CO2), metan (CH4) og vanddamp (H2O). Drivhusgasserne er vigtige for, at Jorden har en temperatur, så vi kan leve her. Uden den naturlige drivhuseffekt ville jordens gennemsnitstemperatur være 33 grader koldere end i dag. Problemet er, når vi øger udledningen af drivhusgasser, fx CO2 fra biler og CH4 fra produktion af kvæg og grise, medfører det en øget

1. Solen udsender drivhuseffekt.

2. Solens stråler passerer gennem atmosfæren og opvarmer jorden 3. En del af Solens stråler reflekteres fra atmosfæren og jordoverfladen 4. Jorden udsender langbølget stråling

5. En del af denne stråling absorberes af drivhusgasserne og medfører øget opvarmning

Derfor stiger vandstanden:

• Havet stiger, fordi vejret bliver varmere på Jorden på grund af stigende udledning af drivhusgasser, der lægger en dyne rundt om jorden, så varmen ikke kan slippe ud. • Når temperaturen stiger, smelter varmen gradvist iskapperne på Grønland,

Antarktis og bjerggletsjere. • Varmen gør, at havet udvider sig, fordi varmt vand fylder mere end koldt vand.

Kilder: Klimatilpasning Miljø og fødevareministeriet, DMI

I kan her se en kort animationsfilm om drivhuseffekten udgivet af Mark film og Elmuseet: https://youtu.be/mIcz0glSs44 (eller søg på DR tidevand på youtube)

I skal bruge

Sådan gør I

Temperatur i reagensglas/ kolbe med CO2

Temperatur i reagensglas/ kolbe uden CO2

2. Undersøg sammenhængen mellem CO2 og temperaturstigning

• 2 ens reagensglas eller koniske kolber med prop • 2 termometre • 2 elpærer/lamper i samme lysstyrke (ikke sparepære) • Gasflaske med CO2 • Stopur

Placer et termometer i hvert af reagensglassene/de koniske kolber. Fyld CO2 i det ene reagensglas/koniske kolbe, og luk begge glas/kolber tæt med prop. Noter nu starttemperaturen i begge reagensglas/kolber. Tænd lamperne. Lamperne skal være placeret tæt på og i samme afstand. Følg temperaturudvikling i 10 minutter. Noter temperaturen for hvert minut i 10 minutter.

1 min. 2 min. 3 min. 4 min. 5 min. 6 min. 7 min. 8 min. 9 min. 10 min.

3. Forskelle i CO2-udledning

Klimaproblemerne rammer ofte urimeligt. Lande, der bidrager begrænset til den globale opvarmning, kan godt være dem, der bliver ramt hårdest. Et eksempel herpå er Kiribati. I kan sammenligne Kiribatis CO2-udledning per indbygger med udledningen per indbygger i andre lande på https://www.globalis.dk/Statistik/CO2-udslip-per-indb.

Hvilke årsager kan der være til forskellen på landenes udledning af CO2?

Husk at dokumentere jeres undersøgelsesresultater i Klimalaboratoriet, evt. på jeres plakat.

I skal bruge

Sådan gør I

Starttemperatur

Hvad der sker, når land oversvømmes af havvand

4. Undersøg, hvordan albedoeffekt påvirker vandstandsstigning

De stigende temperaturer betyder, at områder, der dækkes med sne og is, bliver mindre. Samtidigt vil der være flere »mørke« overflader, som landjord og hav. De lyse isdækkede overflader reflekterer flere af solens stråler, mens mørkere overflader reflekterer mindre og herved holde mere på varmen. Dette kaldes albedo-effekten. En helt hvid overflade har en albedo på 100 og en helt sort har en albedo på 0. Albedo-effekten gør, at den globale opvarmning forstærkes, og mere is og sne smelter, og havene stiger.

I skal nu med et lille forsøg afprøve albedoeffekten:

• 1 sort overflade eller en sodavandsdåse, I har malet sort • 1 hvid overflade eller en sodavandsdåse, I har malet hvid • 1 arbejdslampe (som sol) • 2 termometre

Mål starttemperaturen og noter den i skemaet. Tænd lampen og sæt den i samme afstand (fx 30 cm) fra de to overflader eller sodavandsdåser, så den lyser lige meget på begge.

Sluttemperatur (efter 10 min.) Hvid overflade eller dåse

C

C Sort overflade eller dåse

C

C

Mål sluttemperaturen efter 10 min. og noter i skemaet:

Hvad viser jeres undersøgelse? Forklar med jeres egne ord, hvordan albedoeffekten påvirker vandstigning i havene. I kan evt. indføje resultaterne på jeres plakat.

Find evt. yderligere baggrundsviden om albedoeffekten her: DMI Albedoeffekten https://www.dmi.dk/laer-om/temaer/klima/klimaord/albedo/

Kiribati ligger midt ude i Stillehavet, spredt over enorme afstande og tæt ved ækvator. Det lave ørige har store udfordringer med vandstandsstigningen og bliver måske den første nation i verden, som bukker under pga. klimaforandringer. Derimod har Kiribati ikke lige så store udfordringer med tropiske orkaner, selv om øriget ligger i troperne.

TROPISKE ORKANER VED ÆKVATOR

Tropiske orkaner kræver et varmt hav, omkring 26 - 27 °C varmt, for at sættes i gang. Hovedenergikilden til tropiske orkaner stammer fra fordampning fra havoverfladen. Energien tilføres orkanen ved frigørelse af varme i forbindelse med skydannelse. Derudover kræves der en afbøjende kraft, som sætter rotationen i gang. Corioliskraften er navnet på den afbøjende kraft på jordkloden, der påvirker alle ting, der bevæger sig på den roterende jord. Det er corioliskraften, der gør, at vindene roterer med og mod uret på hver sin halvkugle.

På selve ækvator er corioliskraften 0, og derfor opstår de tropiske orkaner kun mellem de subtropiske højtryk og ca. 5° fra Ækvator, da havet her er tilstrækkeligt varmt og afbøjningskraften er tilstede.

Kilde: DMI, »Tropiske orkaner lever af havet«

I kan læse om vandstandsstigninger, og hvordan nogle af Salomonøerne er opslugt af Stillehavet her: https://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/forste-videnskabelige-evidens-havstigning-har-slugt-fem-stillehavs-oer Læs evt. mere om situationen i Kiribati her (begge artikler er på engelsk): https://www.hrw.org/news/2018/06/15/interview-climate-change-and-disappearing-islands-kiribati https://www.theguardian.com/world/2018/oct/20/not-happy-australiamust-act-on-climate-says-former-kiribati-leader

5. Hvor meget skal vandet stige, før Kiribati er oversvømmet?

Ved at bruge simuleringsværktøjet http://flood.firetree.net/partner.php kan I zoome ind på Kiribati og se, hvor lidt der skal til, før øriget er helt oversvømmet.

Hvor meget skal vandet stige for, at Kiribati er helt oversvømmet?

I kan zoome ind på Danmark og jeres egen by for at sammenligne.

Hvor meget skal vandet stige, før jeres by er oversvømmet?

Før hele Danmark er oversvømmet?

Højvandet på Kiribati bliver hvert år højere

I skal bruge

Sådan gør I

Bakke 1 Vandes ikke

Bakke 2 2 cl vand

Bakke 3 1 dl vand

Bakke 4 2 cl saltvand

6. Hvordan påvirkes afgrøderne af oversvømmelse?

Jeres klimavidne i Kiribati fortæller, at Kiribati ofte oversvømmes, dels pga. vandstandsstigningerne, dels pga. den megen nedbør, som falder. På Kiribati er den gennemsnitlige årsnedbør på over 2000 mm, mens årsnedbøren i Danmark i 2017, som var det 10. vådeste år registreret, »kun« var på ca. 850 mm. For at forstå, hvilke konsekvenser det kan have for planter og afgrøder, kan I lave dette forsøg:

• 4 ens bakker med karse • 1 målebæger til at vande • Saltvandsblanding på ca. 3,5 procent svarerende til havet omkring Kiribati (35 gram salt per liter) • Vand fra vandhanen eller opsamlet regnvand • Mærkater til at nummerere karsebakkerne 1 til 4

I skal nu udsætte karsebakkerne for klimaforandringer. Bakke 1: vandes ikke. Bakke 2: vandes med 2 cl vand hver dag. Bakke 3: overvandes med 1 dl vand hver dag. Bakke 4: vandes 2 cl af saltvandet hver dag. Sæt karsen i vinduet eller et andet sted med lys. Registrer karsens højde hver dag i 5 dage. Noter i skemaet herunder.

Hvad tror I, der vil være sket om 5 dage? Dag 1 højde i cm Dag 2 højde i cm Dag 3 højde i cm Dag 4 højde i cm Dag 5 højde i cm

Indtegn karsens vækst i de fire bakker i et koordinatsystem. Hvad skete der med karsen i de fire bakker? Prøv at forklar hvorfor? Undersøg, hvordan »osmose« kan forklare, hvad der skete med karsen, som blev vandet med salt.

PreCOP på Fiji inden COP23 i Bonn i 2017

7. Hvordan kan planter modvirke oversvømmelse?

Nogle planter er tilpasset livet i saltholdige omgivelser. Kender I nogle planter i Danmark, som vokser ved havet?

Når I besøger Kiribati, vil I se, at der vokser Mangrovetræer – og faktisk planter lokalbefolkningen Mangrovetræer for at mindske oversvømmelsen. Prøv at undersøge, hvordan Mangrovetræer er tilpasset livet i vand, og hvorfor de kan bidrage til at mindske oversvømmelsen på Kiribati?

I kan finde hjælp her: Hvorfor er Mangroven vigtig?: https://www.youtube.com/watch?v=KhLlqdPB_Rs (kort amerikansk animationsfilm) http://denstoredanske.dk/Natur_og_milj%C3%B8/Plante-_og_dyregeografi/ Plantegeografi/mangrove (leksikonartikel) Danske strandengsplanters tilpasning til at leve i saltvand: http://denstoredanske.dk/Naturen_i_Danmark/Det_%C3%A5bne_land/Naturtyperne_i_ det_%C3%A5bne_land/Strandengskysterne/Strandengsplanternes_tilpasninger/Tilpasninger_til_h%C3%B8j_saltholdighed I TV-programmet »DR3 Siger Farvel – til landet der drukner«, https://www. dr.dk/tv/se/dr3-siger-farvel/dr3-siger-farvel-2/dr3-siger-farvel-til-landet-derdrukner, kan I bl.a. se, hvordan og hvorfor befolkningen på Kiribati planter mangrove (Varighed: 29 min, se afsnittet om mangrove fra 16.00 min - 19.15 min.).