Skip to main content

Elevens A-Z 2010

Page 1

ELEVENS A-Z 2010

RISSKOV GYMNASIUM


A

ABSTRACT

Kort referat af studieretningsopgaven (2.g) og studieretningsprojektet (3.g) på engelsk og første introducerende del af samme opgave. Se Skriftlige opgaver.

ADRESSEÆNDRING

Ved flytning skal den nye adresse og det eventuelt nye telefonnummer straks meddeles skriftligt til kontoret.

AFDELINGEN FOR GYMNASIALE UDDANNELSER

er den afdeling af Undervisningsministeriet, som har med de gymnasiale uddannelser at gøre. Det er Afdelingen for gymnasiale uddannelser, der centralt fastsætter fagenes indhold og timetal og giver vejledende regler for undervisningen i hvert enkelt fag. Afdelingen for de gymnasiale uddannelser har også til opgave at føre tilsyn med undervisningen på gymnasierne for at sikre, at bestemmelserne overholdes på alle landets gymnasier, og dermed at sikre, at en studentereksamen med en bestemt kombination af fag har det samme indhold og er lige god over hele landet. Endvidere udtrækker Afdelingen for gymnasiale uddannelser de enkelte elevers eksamensfag. Se Eksamen.

AFLEVERING AF SKRIFTLIGT ARBEJDE

Klassens lærere koordinerer en skriftlig afleveringsplan for klassen for hvert semester. Lærerteamet udleverer kalenderen til klassen ved begyndelsen af hvert semester, således at det skriftlige hjemmearbejde bliver passende jævnt fordelt, og således at eleverne får mulighed for at lave langtidsplanlægning. Se også Skriftlige opgaver.

AKTIVITETSUDVALG

Det er Aktivitetsudvalgets opgave at fremme det sociale liv på skolen gennem et samarbejde mellem lærere og elever. Aktivitetsudvalget træffer afgørelse om aktivitetsdag, fællestimer, studiekredse, fritidsaktiviteter, skolefester mv. Medlemmer af Aktivitetsudvalget er 1 pædagogisk leder, 1 repræsentant fra kontoret, pedellen, 3 elever valgt af Elevrådet, RAPTUS-formanden samt, på lærerside, hovedudvalgsformanden og 2 lærere valgt af Pædagogisk Råd. Aktivitetsudvalget holder møde en gang hver anden uge.

AKVARIET

I underetagen findes et arbejdsrum med computere, der er åbent for elever hver dag fra 7.00 til 17.00. Da lokalet af og til også bruges til undervisning, møder og kurser, kan det være optaget.

ALKOHOL

Jf. skolens studie- og ordensregler er det ikke tilladt at medtage, indtage eller formidle alkohol eller euforiserende stoffer på skolen – ligesom det er forbudt at møde på skolen i påvirket tilstand. Øl og vin er tilladt ved særlige lejligheder efter rektors tilladelse. Det 2


gælder arrangementer som forårets skolefest, RAPTUS-fester, 1.g-festen, studenterfesten samt visse caféer (fredagscafé og musikcafé) og receptioner. Salg af øl, vin og vand til fester o.l. formidles gennem skolens kantine.

ALMEN SPROGFORSTÅELSE (AP)

er et samarbejde mellem dansk, engelsk, andet fremmedsprog og latin i Grundforløbet (se dette). Det forkortes AP. Alle elever kommer til at arbejde med AP. I AP skærpes din sproglige bevidsthed, og du opnår færdigheder i at analysere sprog (ordklasser, bøjningsformer, sætningsanalyse m.m.). Du får også en forståelse af latins rolle for de moderne europæiske sprog. Forløbet afsluttes med en intern skriftlig evaluering af dit udbytte, og der gives en ikke-medtællende karakter, som anføres på eksamensbeviset.

ALMEN STUDIEFORBEREDELSE (AT)

er et samarbejde mellem fag på tværs af gymnasiet. Det forkortes AT. Timetallet til AT er ca. 200 timer svarende til et fag på B-niveau. Du har AT fra 1. til 3.g, og AT afsluttes i 3.g med en obligatorisk mundtlig prøve, der afholdes på baggrund af en synopsis, du har udarbejdet med to fag som udgangspunkt. Vægten for karakteren for prøven i AT er 1½. På RiG arbejder vi efter en 3-årig plan for AT i de forskellige studieretninger. Her vil du møde fagenes indbyrdes sammenhæng og forskelligheder samt deres filosofiske og metodiske side. De enkelte AT-forløb aftales blandt klassens lærere.

ATLETIK-REKORDLISTE

På skolens hjemmeside findes en liste over atletik-rekorder på RiG – med de største af atletikkens discipliner for både damer og herrer. Listen opdateres løbende. Ønsker du at prøve kræfter med en eller flere af rekorderne, så kontakt idrætslærer Ulrik Kristensen.

AUTOMATER

Skolen har 3 automater (1 varmdriksautomat, 1 sodavandsautomat og 1 slikfrugtautomat). De står mellem terrasserne B og C. Hvis automaterne er i uorden, bedes du give besked i kantinen.

AV-MIDLER

Audiovisuelle hjælpemidler er fjernsyn, video-, DVD-, projektorer, kopimaskiner, visualizers o.l. AV-midlerne må kun anvendes af elever efter nærmere aftale med en lærer. Der er projektorer og visualizers i alle undervisningslokaler.

3


B

BASTIONEN

er den lokale betegnelse for pladsen foran skolens hovedindgang.

BEFORDRINGSGODTGØRELSE

Som elev på en ungdomsuddannelse kan du få rabat på den daglige transport til skolen. Hent og udfyld et ansøgningsskema på www.uddannelseskort.dk, hvor du også kan læse mere om reglerne for befordringsgodtgørelse. Husk at søge i god tid. Se på dit trafikselskabs hjemmeside, hvornår du senest skal søge. Se også www.risskov-gym.dk > Elever > SU & transport.

BEKENDTGØRELSEN

Bestemmelser om undervisning og eksamen i det almene gymnasium er fastsat i stxbekendtgørelsen (BEK nr. 692 af 23. juni 2010). På skolens hjemmeside findes under ”Links” et link til stx-bekendtgørelsen.

BIG BANDET

Se Frivillig musik.

BOGDEPOT

Bogdepotet findes i kælderen. Der er åbent for elever i alle pauser. De fleste undervisningsbøger kan du låne på skolen. Du skal skrive navn, klasse og årgang i bøgerne. Du har ansvaret for bøgerne og skal passe godt på dem. Det betyder, at du ikke må skrive i dem, og at de skal bindes ind – gerne i klar plastic. Du har også selv ansvar for, at dine boglån er i overensstemmelse med det, skolen har noteret. Tjek din bogstatus regelmæssigt på skolens hjemmeside > Bogdepot > Elev. Ved bortkomst skal du betale for en ny bog. Prisen for bortkomne bøger er skolens nyanskaffelsespris. Du skal aflevere bøgerne i bogdepotet og sørge for at få en kvittering, som du skal gemme. Hvis du af dine lærere eller fra bogdepotet bliver bedt om at aflevere en bog, skal du gøre det omgående. Du kan ikke låne en ekstra bog i depotet, fordi du har glemt din egen derhjemme. Se også Webboss.

BOGDEPOTBESTYRER

Bogdepotbestyreren har dagligt opsyn med bogdepotet.

BOLDBANE

Elevernes boldbane ved udearealerne må benyttes i frikvarterer og efter undervisningens afslutning om eftermiddagen.

BRANDINSTRUKS

Vagthavende pedel alarmerer brandvæsenet: Ring 1 - 1 - 2. 4


Telefonen er placeret på kontoret/pedellens mobiltelefon. Bevar roen! Vagthavende pedel orienterer det øvrige personale – ved Raptusfester de udpegede lærere, der inden festen har fået instruksen gennemgået og posterne fordelt. Vagthavende pedel ringer med skolens klokke 3 x 5 sekunder med 1 sekunds interval, der gentages efter 5 sekunder. Nødbelysning tænder automatisk. Musik standses, lydmaskiner, røgmaskiner o.l. afbrydes ved kontakten, der findes ved hovedindgangen. Gennem højttaleranlægget beder pedellen gæsterne forlade lokalet ad nærmeste udgang. Flugtvejene: Fra salen: Nødudgang til højre for scenen og de to udgange til Nørregade (grønne gang). Begge døre åbnes helt af vagthavende lærere, der sikrer, at dørene fastholdes åbne. Alle benytter hovedudgangene. Vagthavende sørger for, at begge udgange er fuldt åbne. Fra spiseplads A: De to trappenedgange til Nørregade (grønne gang) benyttes. Fra Nørregade vest for hovedindgangen: hovedindgangens døre (se ovenfor). Fra dansklokalerne bruges vinduerne som flugtvej. Fra Biblioteket: Brug udgang til Algade (den gule gang) og flugtvejen mod øst (den gule udgang). Fra spiseplads C: Trappenedgange til Algade (den gule gang), følg skiltene enten til den vestlige udgang eller via Torvet til hovedindgangen. Fra spiseplads B: Østlige trappenedgang (ved automathallen) til Algade via Torvet til Hovedindgangen Vestlige trappenedgang til Algade til vestlige udgang. Fra lokaler ved Algade: Brug vinduerne eller Algade mod vestlige udgang, følg skiltene. Fra Musik 1: Brug Søndergades (blå gang) østlige udgang. Fra Musik 2 og Historie 2: Brug Søndergades (blå) østlige udgang eller vinduerne. Fra alle andre lokaler i Søndergade: Brug vinduerne eller udgangen mod vest. Fra kælderlokalerne: Brug vinduerne eller kældergangen mod Vest (Akvariet og lokalerne vest for kældertrappen), fra lokaler øst for trappen bruges flugtvejen mod øst (gennem cyklekælderen ud mod parkeringspladsen). Ved Raptusfester er pedellen og de særligt udpegede lærere ansvarlige for, at flugtvejene bliver åbnet og brandslanger bemandet. Brandslukningsmateriel skal kun bruges, hvis det skønnes sikkert og muligt.

BRUGERBETALING

Der er truffet en politisk beslutning om, at elever i gymnasiet skal afholde udgifter på indtil 2.500 kr. til undervisningsmaterialer. I velkomstbrevet til de nye 1.g-elever er beskrevet omfang og niveau af nævnte materialer. F.eks. har skolen besluttet, at alle nye 1.g’ere skal anskaffe sig en bærbar computer/Notebook.

5


C

COMPUTER-ARBEJDSPLADSER

I Akvariet og Terrariet (se disse) er der opstillet computere, der indtil kl. 17.00 er tilgængelige for eleverne. Alle maskiner indeholder de gængse office-programmer samt de undervisningsprogrammer, skolen har. Computerne skal bruges i forbindelse med undervisning, opgaveskrivning, informationssøgning og andet for skolen relevant arbejde. Derfor skal chat og spil vige for undervisningsrelateret arbejde. Det er ikke tilladt at medbringe mad og drikkevarer i lokalerne. Det er endvidere strengt forbudt at ændre i maskinernes opsætning. Eget USB o.l. må kun bruges, efter at man har sikret sig, at materialet er frit for virus.

CYKELPARKERING

Cykler må kun parkeres i de dertil beregnede cykelstativer, dels i kælderen, dels langs nogle af de udvendige mure. Der må ikke parkeres cykler op ad muren på pladsen foran hovedindgangen eller i bedet ved hovedindgangen. Det er ikke tilladt at cykle i kældergangen; cyklerne skal trækkes såvel på vej ind som på vej ud af kælderen.

D

DATAVEJLEDERE

RiG har en datavejleder, Ole Andersen (An), og en it-supporter, John Jakobsen. Ole har ansvar for pædagogiske it-spørgsmål og løser også praktiske tekniske it-problemer. John er teknisk it-supporter. Begge bistår elever med computerproblemer ved skriftlig eksamen. Ole træffes i reglen dagligt på skolen i fransk/spansk-depotet, mens John normalt er på skolen mandag, tirsdag og torsdag. Johns kontor ligger mellem Spansk 2 og Spansk på sproggangen.

DGS

er Danske Gymnasieelevers Sammenslutning. Det er gymnasieelevernes interesseorganisation, som RiG’s Elevråd er medlem af. Elevrådet orienterer 1.g’erne herom i begyndelsen af skoleåret.

6


E

EKSAMEN

For den årgang, der begynder i gymnasiet i august 2010, omfatter en studentereksamen mindst 9 mundtlige og skriftlige prøver, herunder et studieretningsprojekt (se Skriftlige opgaver). For de to øvrige årgange består en stx af mindst 10 mundtlige og skriftlige prøver samt et studieretningsprojekt. For alle tre årgange gælder, at den enkelte elev således ikke kommer til eksamen i alle fag. Hvilke af fagene der udtrækkes, afgør Afdelingen for gymnasiale uddannelser (se denne) i Undervisningsministeriet. I fag, der både kan afsluttes med skriftlig og mundtlig prøve, f.eks. dansk A eller matematik B, skal du dog altid aflægge mindst 1 prøve. Endvidere er den mundtlige prøve i almen studieforberedelse (se denne) obligatorisk. Desuden gælder den regel, at du som gymnasieelev skal aflægge mindst 3 skriftlige og mindst 3 mundtlige eksaminer i løbet af de 3 gymnasieår. Ved afslutningen af 2.g skal der være afholdt mindst 1 officiel skriftlig eller mundtlig prøve. Øvrige eksaminer finder sted i 3.g. På skolens hjemmeside: www.risskov-gym.dk > Undervisning > Skriftlige prøver ligger en vejledning til skriftlig eksamen med en oversigt over, hvilke hjælpemidler du må medbringe, regler for brug af computer m.m.

EKSKURSIONER

Se Studierejser og ekskursioner.

ELEVRÅDET

Elevrådet fungerer som talerør, informationskanal og debatforum for skolens elever. Hver klasse på skolen vælger i starten af året to elever til repræsentantskab i Elevrådet, hvilket betyder, at Elevrådet tæller omtrent 50 aktive medlemmer. Elevrådet er repræsenteret i skolens hovedudvalg – Informations- og kommunikationsudvalget, Aktivitetsudvalget og Skoleudviklingsudvalget – samt i skolebestyrelsen, Pædagogisk Råd og i visse underudvalg. Repræsentanter til disse udvalg samt Elevrådets formandskab vælges på Elevrådets stormøde i januar, hvor alle skolens elever kan stille op. I udvalgene foregår ”fodarbejdet”; men når store sager, der kræver Elevrådets stillingstagen, bliver bragt op, høres Elevrådet altid ved elevrådsmøderne. Disse afholdes cirka én gang om måneden og koordineres af Elevrådets forretningsudvalg, i hvilket formandskabet, blandt andre, sidder. Alle elever har taleret til møderne, mens det kun er elevrådsrepræsentanterne, der har stemmeret. På møderne bliver forespørgsler fra klasserne bragt op, der informeres om arbejdet i de forskellige udvalg, og en masse andet bliver diskuteret. Dette kunne for eksempel være Elevrådets hjemmeside med billeder fra RAPTUS-festerne, problemer med mobning på skolen, elevstrejker eller Elevrådets hyttetur, der bliver afholdt i slutningen af september. Elevrådet er medlem af Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, som er gymnasieelevernes ”fagforening” og fungerer som elevernes talerør over for den siddende regering og andre instanser, der måtte have med den gymnasiale uddannelse at gøre.

7


ELEVTEAM

Alle klasser har et elevteam på 3 elever, som er valgt af klassen. Elevteamet er med til at styrke og udvikle det sociale og faglige miljø i klassen. Typisk kommer klassen med idéer til, hvad der trænger til at blive taget op og evt. ændret. Drejer det sig om overordnede emner, som f.eks. at styrke det sociale miljø eller stille forslag til undervisningsforløb på tværs af fag, kontakter elevteamet typisk lærerteamet for at høre om mulighederne for at komme videre med tingene. Elevrådet tager sammen med Skoleudviklingsudvalget mindst én gang årligt initiativ til at samle elevteamene. Her udveksler elevteamene gode idéer til, hvordan det sociale og faglige bliver styrket i klasserne, og hvordan man som elev kan være med til at gøre en forskel i klassen og på skolen.

ERHVERVSORIENTERING Se Studievejledning.

ESAA

er en forkortelse af Elite Sports Akademi Aarhus. RiG har indgået en aftale med ESAA om at tilbyde talentfulde, unge sportsfolk en stx-uddannelse, hvor de får mulighed for at modtage morgentræning to gange om ugen i deres individuelle sportsgrene. Træningen varetages af ESAA i samarbejde med byens elitetrænere i diverse sportsklubber. Tilbuddet gælder elever, som enten er blevet godkendt af Team Danmark, specialforbund eller ESAA-partnerskabet. Se også Talentforum Nord.

EVALUERING

Lærere og elever skal løbende drøfte den daglige undervisning. Evalueringen foregår på faglærerens initiativ og med inddragelse af elevernes ønsker. Også klassens lærerteam kan tage initiativ til en evaluering, som typisk vil tage tværgående emner op. Et væsentligt formål med evalueringen er, at resultatet af denne skal danne grundlag for planlægningen og tilrettelæggelsen af de efterfølgende undervisningsforløb. Endvidere gennemføres hvert år en skoleevaluering af Grundforløbet (se dette) og ved 3.g’s afslutning.

F FC

First Class (i det daglige kaldet FC) er skolens interne konferencesystem. Her kan du finde dels en række fælleskonferencer fra skolens administration, Elevråd, PR og tilhørende udvalg, dels en række hold/klasse-konferencer, hvor kun din klasse og de pågældende faglærere har adgang til at læse og skrive. Desuden har du en mailboks. FC kræver et særligt password, som udleveres ved begyndelsen af skoleåret. Det er muligt at tilgå FC fra enhver browser, men du kan med fordel installere en særlig FCklient på din egen computer, så du også kan bruge det fulde system andre steder end på skolen. Klienten kan frit downloades fra http://fc-web.supportcenter.dk/ Har du en iPhone eller en iPod touch, kan du også installere klienten på den – søg efter ”FirstClass Mobile” i App Store. 8


FERIEPLAN

Se www.risskov-gym.dk under Fakta > Ferieplan.

FESTER

Aktivitetsudvalget har vedtaget nedenstående rammer for fester på skolen. I løbet af skoleåret afholdes følgende fester på skolen: Introfesten Kort efter starten i 1.g (oftest sidste fredag i august) afholdes fest for de nye 1.g-elever og deres lærere sammen med kontakteleverne. Festen arrangeres af Introduktionsudvalget. RAPTUS (Risskov Amtsgymnasiums Progressive Tilbud Udenfor Skoletid) arrangerer cirka 3 fester for alle elever om året. 8 lærere deltager fast ved festerne, ligesom der er professionelle kontrollører, da det er lukkede fester. Ved én fest om året er der også adgang for gæster. MGP Se Frivillig musik. Skolefesten Skolefesten afholdes i marts. Til denne fest danser 3.g’erne les lanciers efter at have spist med forældre og lærere. 1. og 2.g’erne spiser også på skolen og har senere på aftenen adgang til festen. 3.g-festen I forbindelse med offentliggørelsen af eksamen i maj holdes en sidste fest for 3.g’erne og deres lærere. Festen for gamle elever Den første fredag i november afholder RAV (se RAV) fest for lærere og tidligere elever.

FORSIKRING

Skolen har ingen forsikring for elever. Forældre/elever må selv sørge for forsikringsdækning. Medbragte computere er heller ikke omfattet af skolens forsikring.

FORSØMMELSER

Se Studie- og ordensregler. Fravær fra undervisning Registrering af fravær foregår i Lectio. Fravær føres i starten af timen; på denne måde er fraværsregistreringen hele tiden opdateret. Når elever kommer for sent, føres der 50 % fravær for dem, der kommer inden for de første 45 minutter af timen, og 100 % fravær herefter. Er du kommet for sent til en time, men inden for de første 45 minutter, er det dit ansvar at gøre læreren opmærksom på det ved timens slutning. 9


Skriftligt arbejde Forsømmelighed i forbindelse med skriftligt arbejde kan forekomme enten ved overskridelse af fastsatte tidsfrister eller ved manglende aflevering. Dette fravær registreres også i Lectio. Se Skriftlige opgaver.

FORÆLDREKONSULTATIONER

Der indbydes til konsultation for 1.g-eleverne med forældre i november måned. Konsultationerne foregår i form af samtaler à 10 minutter med hver af de lærere, forældrene ønsker at møde. Forældrene har også mulighed for at komme til at tale med en studievejleder og evt. rektor. Forældrene orienteres i forvejen om, at lærerne under samtalerne kan komme ind på følgende områder: - elevens udbytte af undervisningen - elevens arbejdsindsats og arbejdsmetoder - elevens holdning til skolearbejdet - elevens udvikling, fremskridt/tilbagegang - elevens forhold til kammeraterne og læreren Forældrene kan ved tilmeldingen angive andre emner, som ønskes inddraget i samtalerne.

FORÆLDREMØDER

I september inviteres 1.g-eleverne og deres forældre til en orienteringsaften på skolen. Formålet med dette møde er, at forældrene får lejlighed til at se skolen, stifte bekendtskab med lærerne og med forældrene til andre elever i klassen. Der tales ikke om de enkelte elevers forhold. Se også Forældrekonsultationer.

FORÅRSFESTIVAL

Den årlige Forårsfestival finder som regel sted en aften i april. Her går billedkunst, mediefag og musik sammen om at vise frem af de talenter, der findes i fagenes undervisning. Elever, forældre og alle i skolens lokalområde er velkomne ved denne lejlighed.

FRITAGELSE FOR UNDERVISNING

Elever kan evt. fritages fra at deltage i idrætsundervisningen pga. dårligt helbred, handicap mv. For at fritagelse kan finde sted, skal elevens egen læge udfylde en lægeerklæring.

FRIVILLIG BILLEDKUNST

På RiG har vi oprettet en særlig Kunstliga for alle kunstinteresserede elever. I ligaen arrangeres forskellige aktiviteter uden for skoletiden, hvor du kan se på kunst, høre om kunst og selv lave kunst. Ligaen laver arrangementer på skolen, f.eks. åbent værksted foran salen, eller tager på museum, på byvandring eller ud at se, hvor lokale kunstnere arbejder. Kunstligaens arrangementer er åbne for alle, og du kan selv være med til at foreslå aktiviteter. Kontakt en af billedkunstlærerne, Jørgen Eriksen eller Katrine Busk, og kom på Kunstligaens mailliste.

FRIVILLIG IDRÆT

Skolen tilbyder frivillig idræt, som ledes af skolens idrætslærere. I tilknytning til den frivillige idræt deltager eleverne i gymnasieskolernes landsdækkende turneringer i fodbold, håndbold, basketball og volleyball. 10


FRIVILLIG MUSIK

På RiG er det muligt at dyrke sin musikinteresse på flere måder. Skolen arrangerer kor og big band, og hvert andet år sætter skolen en musical op. RiG’s kor er et tilbud for alle. Der er ingen optagelsesprøve, så hvis man har lyst til at prøve at synge i kor – mød op! Som regel samles koret omkring et projekt, f.eks. fælleskor, musical eller Forårsfestival (se denne). RiG’s Big Band spiller et bredt repertoire af funk, soul og jazz. Der er optagelsesprøve til bandet, som kræver sammenspilserfaring. Der er plads til cirka 16 medlemmer, bestående af 3-4 sangere, udvidet rytmegruppe (g, b, tr, keyb., perc m. dobbeltbesætning) og blæsere ad.lib. Bandet optræder jævnligt ved f.eks. fredagssamlinger, orienteringsmøder, skolefest og musicals. Hvert andet år sættes en musical op på RiG. I november 2009 var det Beatlesmusicalen Across The Universe. Andre musicals på RiG har været The Commitments, We Will Rock You, Cabaret, Grease, Hair, Jesus Christ Superstar, West Side Story og Les Miserables. Der er mulighed for at benytte gymnasiets musiklokaler og sal til bandsammenspil efter skoletid. Elevforeningen M.U.B. organiserer øveplan for elevbands. Det er en forudsætning, at bands består af elever fra gymnasiet. MUB-bands optræder f.eks. ved skolens MGP, Forårsfestival (se denne) og musikcafé. MGP: Afholdes hvert år på RiG. Vinderen herfra går videre til det intergymnasiale MGP med de andre Århus-gymnasier. Musikcafé: Er et forum for bands, der har lyst til at møde et publikum – og omvendt. Der er tradition for at arrangere 1 musikcafé om året i samarbejde med Egå Gymnasium.

FÆLLESTIMER

I løbet af året afholdes et antal fællestimer. Indholdet i fællestimerne kan være af både underholdende, informerende og debatterende art. Det kan f.eks. være teaterforestilling, paneldiskussion i forbindelse med valg, film og foredrag, besøg af kendte kunstnere o.l. Fællestimearrangementer er – medmindre andet annonceres – for alle skolens elever. Beslutninger om fællestimer er knyttet til Aktivitetsudvalget (se dette).

G

GARDEROBE

Hver elev har en nummereret boks i garderoben. Garderobenummeret udleveres af en teamlærer ved skoleårets start, og du beholder så vidt muligt samme garderobenummer i alle tre gymnasieår. Efterlad aldrig penge eller værdigenstande i tøj, garderobebokse eller tasker.

GLEMTE SAGER

Hvis du har mistet en ting på skolen, så henvend dig til en af pedellerne. Glemte sager lægges i glasskabet ved siden af elevatoren i kælderen. Værdigenstande: ure, smykker, regnemaskiner og nøgler, opbevares dog på kontoret. To gange om året bringes glemte sager ned på politiets hittegodskontor, det sker i uge 1 og uge 25. 11


GRUNDFORLØB

Det første halve år af gymnasieuddannelsen betegnes Grundforløbet. Ud over de obligatoriske fag har du almen studieforberedelse, almen sprogforståelse og naturvidenskabeligt grundforløb (se disse), som giver dig en indføring i, hvordan man arbejder i gymnasiet.

H

HJEMMESIDE

Skolens hjemmeside findes på www.risskov-gym.dk, hvor en lang række nyheder, billeder og informationer om skolens liv og dagligdag er lagt ind. Risskov-gym.dk rummer også mange informationer om fag, eksamen, bekendtgørelser, adresser og søgemaskiner.

I

IDRÆTSDAG

En dag i september suspenderes det normale skema, og klasserne mødes på tværs af årgangene til sportslige aktiviteter af enhver art.

INFORMATIONS- og KOMMUNIKATIONSUDVALG (IKU)

Informations- og kommunikationsudvalgets opgave er at arbejde med skolens kommunikationsveje og formidle information, dels internt mellem lærere, elever og ledelse, dels eksternt til forældre, andre skoler og den brede offentlighed. I udvalget fastlægges også en strategi for public relations. Udvalget består af 3 lærere, hvoraf den ene er formand, 3 elever og 1 pædagogisk leder. Der holdes 7-8 møder om året. Udvalget varetager blandt andet følgende arbejdsopgaver: Elevens A-Z, Lærerens A-Z, RiG’s hjemmeside, orienteringsmødet for kommende elever og Årsskriftet.

INTRANET Se FC.

INTRODUKTION FOR 1.G

1.g’erne indleder skoleåret med 3 introduktionsdage, hvor eleverne lærer hinanden at kende og får begyndt på det faglige arbejde. Herefter begynder undervisningen efter skemaet. Ultimo august tager 1.g-klasserne til et naturcenter ved Esby på Helgenæs sammen med 1 teamlærer og 1 idrætslærer, hvor de bl.a. sover i telt, kommer på orienteringsløb og ud at sejle i havkajak m.m. Introduktionsforløbet afsluttes med en stor 1.g-fest, ligeledes i slutningen af august.

12


J

JUNIPROJEKT

Den mundtlige eksamensperiode (se Eksamen) ligger i juni måned. Her lægger skolen tillige en række juniprojekter for 1. og 2.g. Et juniprojekt varer typisk et par dage og er omlagt, projektorienteret undervisning.

K

KANTINEN

Skolens kantine er åben i de 3 frikvarterer. Udbuddet er dagens lune ret, salater, flûtes, grovboller med fyld, toast mv. Der kan desuden købes drikkevarer, slik mv. Hav pengene klar. Det letter ekspeditionen. Kantinen tager ikke dankort.

KARAKTERER

Der gives karakterer 3 gange om året. I november og marts gives der terminskarakterer, og i maj-juni gives der både års- og eksamenskarakterer. Alle karakterer er standpunktskarakterer, dvs. karakterer, der afspejler standpunktet på det givne tidspunkt.

KLASSEBOKSE

Hver klasse har en boks, hvori klassens elever og lærere efter aftale kan anbringe og afhente f.eks. undervisningsmateriale, skriftlige opgaver eller besvarelser. Boksene er placeret på væggen ved trappen ned til kælderen.

KNALLERTPARKERING

Knallerter må kun parkeres i de dertil afmærkede felter på Studiestræde og i den afmærkede gule firkant på bastionen. Der må altså ikke parkeres knallerter i kælderen.

KONTORET

Kontoret er åbent mandag til torsdag fra 8.00 til 15.00 og fredag fra 8.00 til 14.00. Du bør så vidt muligt nøjes med at henvende dig på kontoret i frikvartererne.

KOPIERING

Elever, som ønsker at fotokopiere eget materiale, kan købe et kopikort ved henvendelse på kontoret. Prisen for kortet er for tiden 20 kr. for 40 kopier. Elever har ikke adgang til skolens kopirum.

KOR

Se Frivillig musik.

KUNSTLIGAEN

Se Frivillig billedkunst.

13


KUNSTUDVALGET

Kunstudvalget består af 2 lærere, som sørger for indkøb af kunst til skolen og arrangerer udstillinger af forskellige kunstnere, både professionelle og amatører.

L

LECTIO

På Lectio kan du finde oplysninger om skema, skemaændringer, fravær, karakterer, eksamen, studieplan m.m. Lectio finder du via skolens hjemmeside eller direkte på følgende adresse: http://www.lectio.dk/lectio/246/default.aspx

LEKTIECAFÉ

Lektiecaféen er et tilbud til især 1. og 2.g-elever på RiG; alle elever er selvfølgelig velkomne. Den afholdes på A-terrassen om mandagen fra kl. 13.45. Lærere i naturvidenskabelige fag og sprog står til rådighed som vejledere.

LÆREBØGER

Skolen udlåner de fleste lærebøger til eleverne. De lånte bøger skal forsynes med slidstærkt (og helst gennemsigtigt) omslag og skånes mest muligt. Du må ikke skrive i bøgerne. Der skal skrives navn i navnerubrikken i alle bøgerne. Du er økonomisk ansvarlig for de lånte bøger. Hvis en bog bortkommer eller på anden vis mistes, kan du mod betaling af bogens pris få et nyt eksemplar, hvis bogen kan skaffes. På Bogdepotets hjemmeside kan du se, hvilke bøger du står noteret for. Ved skoleårets slutning får du besked om, hvilke bøger du skal aflevere. Hvis du forlader skolen (f.eks. flytning eller udmeldelse), skal alle bøger afleveres omgående. Liste over udleverede bøger kan ses på Webboss (se dette) eller fås i Bogdepotet. Se også Bogdepot.

LÆRERFORSAMLING

Lærerforsamlingen udgøres af en repræsentant for skolens ledelse, en studievejleder og klassens lærere. På lærerforsamlingsmøderne drøftes undervisningsspørgsmål, elevernes karakterer og standpunkter, og der træffes beslutning om, hvordan man vil rådgive den enkelte elev.

LÆRERKANDIDATER Se Pædagogikumkandidat.

LÆRERTEAM

Alle klasser har et lærerteam på 2 lærere. Lærerteamet er med til at styrke samarbejdet om det sociale og faglige i klassen. For at få undervisningen til at hænge godt sammen på tværs af fag træffer teamet en række aftaler med klassens andre lærere. Det drejer sig om: - samarbejde om undervisningsforløb i fagene - kursus i læse- og studieteknikker - oplæring i arbejdsformer med de forventninger, der f.eks. er til gruppe- og projektarbejde i gymnasiet 14


- udvikling af skriftlig udtryksfærdighed - udvikling af mundtlig fremstilling - koordinering af elevernes skriftlige arbejde - evaluering af det sociale og faglige miljø i klassen - elevdemokrati og elevmedbestemmelse For at understøtte det sidste vælger klasserne et elevteam, som består af 3 elever, der i særlig grad påtager sig at være bindeled mellem klassen og lærergruppen. Se Elevteam.

LÆSEVEJLEDNING

Risskov Gymnasium har en læsevejleder, som kan hjælpe dig med at blive bedre til at læse og skrive. I Grundforløbet deltager du sammen med hele din klasse i skolens læsekursus i dansk samt både samfundsfag og de naturvidenskabelige fag. Hvis du efter kurset oplever, at du fortsat har brug for hjælp, kan du henvende dig til læsevejlederen. Læsevejlederen kan også hjælpe med de skriftlige afleveringer i dansk, engelsk og spansk, i mindre grad tysk og fransk. Hvis du har mistanke om ordblindhed, kan læsevejlederen teste dig og evt. indstille dig til kompenserende hjælp. Jo før denne hjælp starter op, desto bedre for din skolegang. Læsevejlederens kontor er i Studievejledningen.

M

MEDDELELSER

Meddelelser af forskellig art såsom skemaændringer, eksaminer, træningsprøver mv. gives fortrinsvis på Lectio eller på opslagstavler i fællesområdet og på skolens hjemmeside, intranet og infoskærm. I særlige tilfælde, blandt andet i forbindelse med eksamen, gives meddelelser også mundtligt. Det forventes i alle tilfælde, at man som elev selv sørger for at holde sig orienteret. Meddelelser om skemaændringer på Lectio bør du studere hver dag.

MGP

Se Frivillig musik.

MOBILTELEFONER

Mobiltelefoner må ikke benyttes i undervisningstiden. Til eksamen samt trænings- og årsprøver er det forbudt at medbringe mobiltelefoner.

MODULER

Et modul er en lektion på 90 minutter. En normal skoledag består således af 3-4 moduler. Se også Skema.

MUSICAL

Se Frivillig musik.

15


MUSIKCAFÉ

Se Frivillig musik.

MØDEPLIGT

Se Studie- og ordensregler.

N

NATURVIDENSKABELIGT GRUNDFORLØB (NV)

er en introduktion til naturvidenskab og findes i Grundforløbet (se dette). Det forkortes NV. I NV, som alle elever gennemgår, stifter du bekendtskab med grundlæggende træk ved naturvidenskabelig metode, idet du arbejder med emner kendt fra hverdagen. NV afsluttes med en evaluering, og der gives en ikke-medtællende karakter, som anføres på eksamensbeviset.

O

OPERATION DAGSVÆRK

Hvert år giver tusindvis af gymnasie-, hf-, VUC-, hhx- og htx-elever en dags arbejde til gavn for et uddannelsesprojekt i et dårligere stillet land. På OD-dagen ansættes elever i alle mulige og umulige job for en dag. Formålet med OD er dels at sikre unge i et u-land en uddannelse, dels at oplyse danske unge om den historiske, kulturelle, religiøse og aktuelle situation i projektlandet. Der udarbejdes derfor oplysnings- og undervisningsmateriale, som kan inddrages i undervisningen før og efter OD. Valget af det kommende projektland sker på et årligt stormøde, hvor repræsentanter fra alle landets skoler kan deltage.

OPRYDNINGSORDNINGEN

Det forventes, at alle elever hjælper til med at holde orden overalt på skolen. Efter hver time sættes stolene op under eller på bordene i det lokale, man har haft undervisning i. Desuden fjernes alt affald, og lånt materiale sættes på plads. Ud over det findes der en speciel oprydningsordning på skolen: De enkelte klasser har ansvaret for oprydning i hver en uge ad gangen. Fordelingen meddeles ved årets begyndelse og fremgår af Lectio. Umiddelbart efter spisefrikvarteret skal den ansvarlige klasse så hurtigt som muligt gøre følgende: - tømme de små spande på bordene i de store skraldespande - sætte nye affaldsposer i - sætte stolene op under bordene - feje gulvet 16


OPRYKNING

Se Studie- og ordensregler.

OPSLAGSTAVLER

Der er opslagstavler flere steder på skolen. På Torvet hænger en elektronisk infoskærm. Derudover er 3 steder reserveret til bestemte typer opslag, nemlig opslagsvæggen på Torvet og opslagstavlerne ved kantinen og oven for trappen til kælderen. De vigtigste opslagstavler er Torvets infoskærm og de to sektioner nærmest hovedindgangen. Her opslås meddelelser fra kontoret og studievejlederne. Herefter følger en del af opslagsvæggen, der er reserveret til eleverne, først Elevrådets opslag og (nærmest automathallen) alle andre elevers opslag. Opslagstavlerne ved kantinen og ved kældertrappen er forbeholdt opslag fra kantinen og kontoret. På skolens øvrige opslagstavler er der sædvanligvis et virvar af opslag fra folk uden for skolen: diskoteker, politiske partier, folk, der tilbyder privatundervisning, osv.

OPSPARINGSORDNING

I 1.g tilbydes du at spare op til studierejsen, der finder sted i forårssemestret i 2.g. Se Studierejser og ekskursioner.

P

PEDEL

Skolens pedel eller pedelmedhjælpere træffes normalt på skolen i tidsrummet 7.0012.00 og 13.00-15.30. Deres kontor og værksted findes i kælderen.

PROFIL

Risskov Gymnasiums skoleprofil omfatter fire værdier (se Værdier), en mission, vision og profil samt konkrete mål og handleplaner. Profilen beskriver skolen som sciencegymnasium, ligesom skolen har særligt fokus på sprog, samfund og kultur samt idræt. Læs mere på www.risskov-gym.dk > Profil.

PÆDAGOGIKUMKANDIDAT

En pædagogikumkandidat har taget kandidateksamen på universitetet, sædvanligvis i to fag. For at arbejde som lærer i gymnasiet skal kandidaten endvidere gennemføre pædagogikum. Denne uddannelse tages det første år, man som ny lærer er fastansat ved et gymnasium. Her underviser kandidaten egne klasser, følger erfarne læreres undervisning, modtager vejledning og går på pædagogiske kurser.

PÆDAGOGISK LEDER

I skolens teamledelse indgår 3 pædagogiske ledere, 1 sekretariatsleder og 1 vicerektor, som også rektors stedfortræder. De varetager den daglige administration og ledelse i samarbejde med rektor.

17


PÆDAGOGISK RÅD (PR)

Pædagogisk Råd består af rektor, den øvrige ledelse og skolens lærere. I daglig tale kaldes det PR. I Pædagogisk Råd behandles en række sager, der har betydning for undervisning og skolens aktiviteter i øvrigt. Nogle af sagerne behandles med henblik på efterfølgende beslutninger i skolens udvalg. Pædagogisk Råd vælger lærernes repræsentanter til skolens tre hovedudvalg: Aktivitetsudvalget, Skoleudviklingsudvalget og Informations- og kommunikationsudvalget. Til hvert af de tre hovedudvalg vælger Pædagogisk Råd en lærer som formand. Desuden vælges lærerrepræsentanter til en række underudvalg, f.eks. Kunstudvalg og Introduktionsudvalg. Formanden for Pædagogisk Råd sidder i Samarbejdsudvalget og stiller op til valg til skolens bestyrelse. Elevrådsrepræsentanter har mulighed for at deltage uden stemmeret ved behandlingen af de fleste sager i Pædagogisk Råd.

R

RAPTUS

Elevforeningen RAPTUS (Risskov Amtsgymnasiums Progressive Tilbud Uden for Skoletid) har til formål at lave arrangementer for skolens elever og lærere uden for skoletid med henblik på at skabe et godt miljø på skolen. I løbet af skoleåret arrangerer foreningen fester.

RAS

er Risskov Amtsgymnasiums Støttefond af 9. november 1982. Fondets formål er at tilvejebringe økonomiske midler, hvoraf renterne er til rådighed til uddeling blandt elever på Risskov Gymnasium. RAS yder økonomisk støtte til ekskursioner, studierejser og andre rejser til elever, der af økonomiske årsager normalt ville være afskåret fra at deltage i disse arrangementer. RAS kan desuden yde støtte til elevaktiviteter og andre foranstaltninger til gavn for eleverne; og i ekstraordinære situationer kan fondet yde kortvarige lån til elever, der har et akut økonomisk behov. Fondet ledes af en bestyrelse på 5 medlemmer: Rektor, formanden for Pædagogisk Råd, aktivitetsudvalgsrepræsentanten fra Elevrådet, 1 elev samt 1 lærer udpeget af Aktivitetsudvalget. Udbetaling af støtte finder sted umiddelbart før rejsens påbegyndelse, hvis elevens skriftlige ansøgning imødekommes. Se Rejsestøtteudvalget.

RAV

er Risskov Amtsgymnasiums Venneforening. Foreningens mål er at skabe tilbagevendende begivenheder på og omkring RiG, hvilket vil være koncentreret om den årlige ”gammel elevfest”. Hvert år den første fredag i november afholdes der gammel elevfest på Risskov Gymnasium. Festen er forbeholdt tidligere elever og lærerne. 18


REJSESTØTTEUDVALGET

Hvis en elev af økonomiske grunde forhindres i at deltage i en rejse, kan eleven ansøge Rejsestøtteudvalget om tilskud. Ansøgningsfristerne annonceres i årets løb. De penge, som Rejsestøtteudvalget råder over, er udbytte af RAS’ investeringer (se RAS). I Rejsestøtteudvalget sidder 1 lærer udpeget af PR og 1 studievejleder.

REKTOR

Rektor er gymnasiets administrative og pædagogiske leder og er som sådan ansvarlig over for de offentlige myndigheder (Undervisningsministeriet). Rektor kan normalt træffes på sit kontor i skoletiden, men bedst efter aftale.

RiG

er den gængse forkortelse for Risskov Gymnasium. Skolen skiftede navn 1. januar 2007 fra Risskov Amtsgymnasium (RA) til Risskov Gymnasium (RiG).

RINGETIDER

Alle timer er moduler på 90 minutter. Der ringes kun i forbindelse med Samling. Mandag-torsdag: Fredag (med Samling): 1. modul 08.00 - 09.30 08.00-09.30 2. modul 10.00 - 11.30 10.00-11.30 3. modul 12.00 - 13.30 12.15-13.45 4. modul 13.45 - 15.15 14.00-15.30 5. modul 15.30 - 17.00

RYGNING

På Risskov Gymnasium er det hverken tilladt at ryge i bygningen eller på området foran hovedindgangen (Bastionen). Derfor er der indrettet rygepladser ved kælderindgangen ud mod Vejlby Centervej og ved indgangen ud for den gule gang ved matematik.

S

SAMARBEJDSUDVALGET (SU)

Samarbejdsudvalget (forkortes SU) ved Risskov Gymnasium fastlægger rammerne for samarbejdet mellem ledelse og medarbejdere på hele arbejdspladsen med henblik på at involvere medarbejderne i arbejdet med skolens strategi og målsætning. I SU drøftes og informeres om skolens forhold og udvikling. Her fastlægges retningslinjer, principper og politikker for arbejds- og personaleforhold, og der diskuteres mål, strategi og resultatkontrakt. SU består af rektor (formand), vicerektor, sekretariatslederen, 2 pædagogiske ledere, den pædagogiske leder, der er formand for Sikkerhedsudvalget, lærernes tillidsrepræsentant, sikkerhedsrepræsentanten, dennes suppleant, PR’s formand, 1 repræsentant for kontorpersonalet, pedellernes tillidsrepræsentant samt rengøringspersonalets tillidsrepræsentant. Medarbejderne vælger næstformanden. Alle medarbejderrepræsentanter i SU er omfattet af gældende regler for beskyttelse af tillidsrepræsentanter. 19


SAMLING

Hver fredag kl. 11.30 samles elever og lærere i salen. Programmet for samlingen kan omfatte meddelelser fra skolens administration, fra lærere og elever, ligesom der ofte vil være underholdende indslag. Samlingen indledes altid med en fællessang. Samlingen bestyres af et udvalg bestående af 2 lærere og 3 elever.

SEKRETARIATSLEDER

I skolens ledelse indgår 1 sekretariatsleder, der sammen med de 3 pædagogiske ledere og vicerektor (se disse) varetager den daglige administration og ledelse i samarbejde med rektor. Til sekretariatslederens ansvarsområder hører blandt andet skolens økonomi, ansættelsesforhold og løn.

SEMESTER

er ½ skoleår. Et skoleår består af 2 semestre: fra aug. til dec. og fra jan. til jun.

SIKKERHEDSARBEJDE

Et godt arbejdsmiljø sikres ved ordentlige – sikre og sunde – arbejdsforhold for skolens personale og undervisningsforhold for elever. Ansvaret for arbejdsmiljøet ligger hos Sikkerhedsudvalget, som består af repræsentanter fra hver personalegruppe: lærere, kontor, rengøring og pedeller/kantine samt ledelsen.

SKEMA

Fra skoleårets begyndelse kan du se dit skema i Lectio. Du skal være opmærksom på, at der vil komme en række ændringer i årets løb. Ændringer i skemaet meddeles også via Lectio.

SKEMAÆNDRINGER

Lærerfravær på grund af sygdom, deltagelse i kursus e.l. medfører som regel, at dagens skema bliver ændret. Disse daglige skemaændringer meddeles via Lectio. Ændringerne kan bestå i, at: - klassen skal have et andet fag eller en anden lærer i det pågældende modul - klassen får udleveret en opgave at arbejde med Hvis det skulle forekomme, at der ikke kan gives en erstatningstime, kan du selv disponere over modulet til f.eks. lektielæsning, opgaveløsning osv. Ved aflysning af 1. modul sender din lærer dig så vidt muligt og så hurtigt som muligt en sms om, at timen er aflyst, evt. med en besked om, hvordan du kan arbejde selv. Der gives ikke lektier for via sms. Generelt er det vigtigt, at du hver dag tjekker dit skema for ændringer.

SKOLEBESTYRELSE

Skolebestyrelsen er RiG’s øverste organ og fastlægger de overordnede linjer, skolen skal handle efter. Bestyrelsen varetager dels skolens interesser over for staten og offentligheden, dels træffer den alle væsentlige strategiske og økonomiske beslutninger. Den består af 1 formand, 2 repræsentanter fra hhv. Region Midtjylland og Århus Kommune, repræsentanter fra erhvervsliv og folkeskole samt 2 medarbejder- og 2 elevrepræsentanter. 20


SKOLEUDVIKLINGSUDVALG (SUU)

Skoleudviklingsudvalget har til opgave at udvikle idéer til udvikling af skolen, evaluere pædagogiske nyskabelser, iværksætte pædagogiske arrangementer, f.eks. med oplægsholdere udefra om nye pædagogiske emner, samarbejde med naboskoler om pædagogiske tiltag mv. Skoleudviklingsudvalget består af 4 elevrepræsentanter, 5 lærere og 1 pædagogisk leder. Udvalget holder cirka 6 eftermiddags- og aftenmøder om året.

SKRIFTLIGE OPGAVER

I en række fag stilles skriftlige opgaver. De uger, du skal aflevere skriftlige opgaver i, koordineres og fastlægges af klassens lærere for hvert semester. Hver elev får i begyndelsen af semestret af lærerteamet udleveret en plan med alle afleveringsuger. Mellem faglærer og elever aftales på denne baggrund en afleveringsdato. Såfremt du som elev ikke afleverer denne dato og ikke forinden har truffet en individuel aftale med din lærer, betragtes opgaven ikke som rettidigt afleveret. Ved sygefravær på afleveringsdagen skal du aflevere hurtigst muligt derefter og senest i den følgende time. Ud over fagenes skriftlige opgaver stilles i 2. semester (1.g) en opgave i dansk eller historie eller begge fag. I 4. semester (2.g) skal du skrive en opgave inden for 2-3 studieretningsfag. Såvel ”dansk/historieopgaven” som ”studieretningsopgaven” (SRO) skrives over 2 undervisningsfrie skoledage. Endelig skal du i 5. semester (3.g) udarbejde et studieretningsprojekt (SRP). Dette skrives inden for et område og en faglig problemstilling, således at et af de studieretningsfag, du har på A-niveau, samt et fag på mindst B-niveau indgår i besvarelsen af projektet. Udarbejdelsen af studieretningsprojektet skal ske i løbet af 2 uger (i alt 10 skoledage). Du modtager vejledning i forberedelses- og skriveperioden. Skolens lærere kan ved elektronisk afleverede opgaver benytte it-systemet Urkund for at modvirke plagiering og øge din selvstændige læring. Urkund scanner din opgave og sammenligner den med tekster på internettet, publicerede bøger og tidligere afleverede elevopgaver. Derefter modtager læreren en rapport om, hvorvidt din opgave er original eller afskrift.

S.O.S. BØRNEBYER

Hjælpeudvalget S.O.S. børnebyer ledes af 2 elever, der organiserer indsamlingen af penge til forskellige SOS-børnebyer over hele verden. Forældreløse børn og unge får i børnebyen en ny familie, eller i hvert fald en ny mor og nogle søskende. Pengene, som hjælpeudvalget samler ind, går til de 4 børn og unge, som elever og lærere på RiG har adopteret.

STATENS UDDANNELSESSTØTTE

Statens Uddannelsesstøtte er den hjælp, den danske stat giver personer over 18 år, der tager en uddannelse. Hent alle oplysninger på: www.su.dk

STUDIEKORT

Du får ved skoleårets begyndelse udstedt et studiekort, der kan bruges som bevis for, at du går på skolen. Studiekortet skal blandt andet forevises ved indgangen, når du deltager i fester på skolen, og du kan desuden i visse tilfælde opnå rabatter (i butikker, 21


teatre o.l.) ved forevisning af studiekortet. Hvis du mister studiekortet og ønsker et nyt, skal du melde dette til kontoret, som da, mod betaling, bestiller et nyt studiekort. Kortet koster 60 kr.

STUDIE- OG ORDENSREGLER

Skolens studie- og ordensregler er fastlagt på grundlag af Bekendtgørelse om studieog ordensregler i de gymnasiale uddannelser (BEK nr. 1222 af 04/12/2006). Der linkes hertil på www.risskov-gym.dk > Links under ”Officielt”. Studie- og ordensreglerne er fastsat efter behandling i skolens bestyrelse, PR, ER og MED-udvalget (nu Samarbejdsudvalget). De kan læses på www.risskov-gym.dk > Fakta > Studie- & ordensregler. Regler for samvær på skolen Studie- og ordensreglerne ved Risskov Gymnasium har som formål at støtte en positiv og studiefremmende aktivitet på skolen – samt bidrage til et godt undervisnings- og læringsmiljø for eleverne. For elevernes vedkommende sikres dette ved: - At tage ansvar for sin egen adfærd og tage hensyn til sine medmennesker i undervisnings- såvel som sociale sammenhænge. - At vise ansvarlighed over for skolens inventar og behandle dette samt de udleverede undervisningsmidler ordentligt. Dette gælder også skolens tekniske udstyr. - At følge skolens rygepolitik, dvs. at rygning kun er tilladt i de to rygeområder i skolens haveanlæg. - At der under ingen omstændigheder må medtages, indtages eller formidles alkohol eller euforiserende stoffer på skolen – ligesom det er forbudt at møde på skolen i påvirket tilstand. Øl og vin er tilladt ved særlige lejligheder efter rektors tilladelse. - At eleverne sørger for, at klasselokalerne er ryddelige, og at stolene bliver opsat efter hvert undervisningsmodul. - At undlade enhver brug af mobiltelefon i undervisnings- og eksamenstiden. - At fællesarealerne ikke udsættes for uhensigtsmæssig adfærd, blandt andet kasten med vand til gene for rengøringen og de andre elever. Reglerne omfatter ikke enhver tænkelig situation. På Risskov Gymnasium gælder de almindelige regler for samvær og ordentlig optræden. Derfor er det en selvfølge, at man respekterer og tager hensyn til hinanden og anvender en sober kommunikationsform. Ved tilsidesættelse af de ovennævnte regler vil rektor gøre brug af følgende sanktioner alt efter forseelsens art: - Mundtlig påtale. - Skriftlig advarsel. - Udelukkelse fra konkrete arrangementer eller aktiviteter. - Bortvisning i en kortere eller længere periode i indtil 10 dage på et skoleår. - I særligt graverende tilfælde kan overtrædelse af Studie- og ordensreglerne medføre bortvisning fra skolen og/eller politianmeldelse. Det gælder især ved brug af euforiserende stoffer. 22


Ovennævnte sanktioner følger i øvrigt samme procedure, som fraværsreglerne administreres efter. Mødepligt Eleverne skal deltage aktivt i undervisningen. • Det indebærer forberedelse, tilstedeværelse og deltagelse i lektionerne, deltagelse i prøver og andre planlagte undervisnings- og skoleaktiviteter på og uden for skolen samt rettidig aflevering af opgavebesvarelser, der kvalitativt og kvantitativt følger de krav, der er fastsat. • I forbindelse med selvstændigt arbejde og virtuel undervisning, som ikke er skemalagt, angiver faglæreren, hvilke betingelser (f.eks. i form af tilbagemeldinger og opgavebesvarelse) der gælder for opfyldelsen af mødepligten. • Skolen kan med dags varsel placere undervisningstid i tidsrummet 8.00-15.15. • Alle forsømmelser registreres uanset årsag. Fravær kan løbende følges på Lectio. • Fravær skal meldes til skolen i Lectio med angivelse af årsag. Ved længerevarende sygdom kræves lægeerklæring. • I en række fag stilles skriftlige opgaver. De uger, der skal afleveres skriftlige opgaver i, koordineres og fastlægges for hvert semester. Hver elev får i begyndelsen af semestret udleveret en plan med alle afleveringsuger. Mellem faglærer og elever aftales på denne baggrund en afleveringsdato. Såfremt en elev ikke afleverer denne dato og ikke forinden har truffet en individuel aftale med sin lærer, betragtes opgaven ikke som rettidigt afleveret. Ved sygefravær på afleveringsdagen afleverer eleven hurtigst muligt derefter og senest i den følgende time. • Lovligt fravær er alene en aktivitet, som er planlagt af en faglærer eller en studievejleder, eller som er aftalt med skolen. • Deltagelse i træningsprøver, årsprøver o.l. er obligatorisk. Elever, der udebliver fra en prøve, kan ikke rykkes op i næste klasse og kan ikke aflægge afsluttende prøver. • Rektor kan efter skriftlig anmodning i særlige tilfælde dispensere fra skolens fraværsregler. Skolens studievejledere følger de enkelte elevers fravær nøje, og den enkelte studievejleder vil tale med og rådgive elever, der forsømmer meget, så årsagerne til fraværet bliver synliggjort, og der kan sættes ind mod fraværet på et tidligt tidspunkt i forhold til skolens sanktionspolitik. Hvis skolens ledelse skønner, at deltagelsen ikke er tilstrækkelig, eller at eleven mangler at aflevere skriftlige opgaver, modtager eleven et varselsbrev om, at ledelsen overvejer at give en skriftlig advarsel. Eleven har så 7 dage til skriftligt at udtale sig, hvorefter ledelsen træffer den endelige afgørelse. Gives en skriftlig advarsel, orienteres også forældrene for de elever, som er under 18 år. Fortsætter fraværet/udebliver skriftlige afleveringer herefter, kan mulige konsekvenser blive: • Indstilling til prøve i alle fag ved skoleårets slutning og ingen årskarakterer. • Mistet ret til at gå til eksamen i et eller flere fag på det givne klassetrin. Det betyder enten, at man ikke rykkes op i næste klasse, eller at man går til eksamen i pågældende fag et år senere. • Bortvisning fra uddannelsen. 23


• Rektor kan beslutte, at Statens Uddannelsesstøtte bortfalder, hvis en elev ikke er studieaktiv efter at være blevet indstillet til prøve i alle fag. • En elev med et standpunkt på mindre end 2 i gennemsnit kan af rektor nægtes oprykning til næste klasse. De to sanktioner, ”mistet ret til at gå til eksamen” og ”bortvisning fra uddannelsen”, kan også komme på tale, hvis adfærden i undervisningssammenhæng ikke er acceptabel. Når skolens ledelse konkret vurderer, hvorvidt der skal gribes ind, spiller årsagen til fraværet en rolle. Dermed kan der tages hensyn til omfattende sygdom eller andet handicap. Der kan her eventuelt aftales kompenserende undervisning. Sygdom kan dog være af et sådant omfang, at der ikke kan gives årskarakterer, og dermed indstilles til prøve i alle fag. I ledelsens vurdering indgår også en bedømmelse af, om eleven har indhentet det forsømte. For elever under Team Danmark-ordningen gælder særlige regler. Forsømmelserne opgøres for hvert skoleår og overføres ikke til det følgende år. Elever, der har fået en skriftlig advarsel, kan det følgende år få en advarsel uden forudgående samtale. I specielle tilfælde kan en elev fritages, f.eks. i idræt. Det kan betyde, at der ikke kan gives årskarakter i faget. Fritages eleven for idræt gennem hele gymnasieperioden, skal eleven i stedet for have et ekstra valgfag. Der kan som dokumentation for sygdom, skade eller handicap kræves udtalelse fra læge/hospital eller en lægeerklæring. Eventuelle udgifter hertil afholdes af eleven. Påklædning I skoletiden skal man være hensigtsmæssigt påklædt, både på skolens område og ved deltagelse af ekskursioner, studierejser o.l. Dette indebærer blandt andet, at man skal være omklædt til idrætstøj i idrætstimerne og bære kitler efter lærerens anvisning i kemi og biologi. Det er ikke tilladt at gå med tildækket ansigt i skoletiden. Snyd Det betragtes som snyd, hvis man kopierer en skriftlig opgave eller dele af en skriftlig opgave fra nettet og afleverer opgaven som ens eget produkt. Det betragtes som snyd, hvis man afskriver / låner en anden skriftlig opgave og afleverer den som ens eget produkt. Det betragtes som snyd, hvis man afskriver afsnit eller sætninger uden citationstegn og uden kildeangivelse. Det betragtes som snyd, hvis man får en anden til at skrive sin opgave eller dele heraf. Afleveringer, der vurderes som snyd, vil tælle som ikke-afleverede og vil derfor indgå i vurderingen af elevens studieaktivitet. I gentagelsestilfælde og efter advarsel kan snyd medføre - mistet ret til at gå til eksamen i et fag - bortvisning fra uddannelsen Regler for brug af computere Som bruger har man følgende forpligtigelser: • Man skal altid bruge sit eget personlige brugernavn og adgangskode, når man 24


• •

• • •

kobler sig på skolens netværk. Brugernavn og adgangskode må ikke gives eller udlånes til andre. Man skal altid logge af netværket, når man forlader maskinen. Man må ikke foretage ulovlige handlinger ved brug af skolens computere og nettet – f.eks. er download af musikfiler, video og andet beskyttet materiale forbudt. Ligesom piratkopiering og distribution af piratkopier via skolens computere, brændere, e-mailsystem og internet ikke må finde sted. Man må ikke foretage handlinger ved brug af skolens computere og nettet, der efter skolens vurdering er til skade for skolens omdømme. Man må ikke ændre computerens opsætning og/eller installere programmer på computeren, medmindre det sker som led i undervisningen eller efter aftale med den dataansvarlige. Man må ikke anvende skolens computere i kommercielt øjemed.

Ved overtrædelse udsætter man sig for følgende: • Man kan få sin ret til at anvende skolens computere inddraget. • Man kan i særlig grove tilfælde blive bortvist fra skolen og/eller politianmeldt. • Man risikerer at få bøde eller i særlig grove tilfælde fængselsstraf som følge af ulovlige handlinger foretaget ved brug af skolens computere. Erstatningsansvaret påhviler alene den enkelte bruger, der har foretaget den ulovlige handling. Skolen er ikke ansvarlig for elevernes handlinger. Generelt: • Ved driftsmæssige forstyrrelser og ved begrundet mistanke om alvorligt misbrug af skolens computere kan den systemansvarlige efter forudgående godkendelse hos skolens leder foretage en gennemgang af brugeres data, herunder deres elektroniske post, og iværksætte undersøgelser. Inden en sådan gennemgang iværksættes, skal den enkelte bruger orienteres. Klage Der kan indgives skriftlig klage over rektors afgørelse med hensyn til en sanktion i forbindelse med ordensregler eller oprykning. Fristen for at klage er 2 uger. Der klages til Undervisningsministeriet via rektor, som vedlægger en udtalelse. Denne udtalelse kan klageren kommentere inden for 1 uge.

STUDIEPLAN

Studieplanen omfatter de enkelte fag og de tværgående forløb og udgør dermed den overordnede plan for undervisningen. Ud fra få hovedoverskrifter skal studieplanen ved et skoleårs begyndelse rumme en oversigt over kommende større undervisningsforløb, deres rækkefølge, varighed og væsentligste fokuspunkter i en kort, præcis form og uden unødige detaljer. Studieplanen skal således sikre sammenhæng og kontinuitet i din uddannelse og give skolen, lærerne og dig det fornødne overblik og dermed være en ”køreplan” for, hvad der på et helt overordnet plan i det lange perspektiv forventes at foregå.

25


Efter Grundforløbet og mindst en gang årligt ved skoleårets afslutning opdaterer den enkelte lærer sin del af studieplanen med det indhold, der faktisk blev gennemgået. RiG anvender studieplansmodulet i Lectio, hvorved studieplanen løbende er tilgængelig via skolens hjemmeside. Studieplanen genereres på Lectio ved beskrivelsen af de enkelte undervisningsforløb i en klasses fag. Man kan se den ved at klikke på Klasse > Studieplan (foroven). Se også Undervisningsbeskrivelse.

STUDIERAPPORT

Du skal gennem hele det 3-årige forløb udarbejde en studierapport over dit arbejde i almen studieforberedelse (se dette). Studierapporten har et omfang på 1-3 sider og skal indeholde en oversigt over de emner, du har arbejdet med, samt de fag og faglige hovedområder, der er indgået i hvert enkelt forløb. RiG anvender studierapportmodulet i Lectio. Det betyder, at din studierapport genereres af undervisningsbeskrivelserne i de enkelte AT-forløb (se Undervisningsbeskrivelse). Du finder din studierapport i Lectio ved at klikke på Elev (find dit navn) > Studierapport (foroven).

STUDIEREJSER OG EKSKURSIONER

I løbet af din gymnasietid får du mulighed for at deltage i endags- og/eller flerdagesekskursioner. Til ekskursioner ydes der et vist økonomisk tilskud fra skolen. I 2.g er der mulighed for, at din studieretningsklasse kan komme på en studierejse til udlandet af op til 5 skoledages varighed. Der kan være tale om en rejse til videnscentre (universiteter, skoler osv.) eller til erhvervsvirksomheder, eller studierejsen kan handle om sproglig udveksling eller være en kulturrejse til en storby. 2.g-studierejserne finder sted i forårssemestret. I 3.g afholdes en ekskursion med et tværfagligt sigte à 2 skoledages varighed. 3.g-ekskursionerne finder sted de samme dage i efterårssemestret. Såvel endags- som flerdagesekskursioner og studierejser indgår i opfyldelsen af de faglige mål i samme omfang som den undervisning, de træder i stedet for. Der stilles derfor faglige krav til indholdet. Du skal regne med, at deltagelse i ekskursioner og studierejse i de 3 gymnasieår kan beløbe sig til ca. 5.000 kr. I klasser med særlige ordninger kan der dog være tale om et større beløb. Det er muligt for værdigt trængende elever at søge Rejsestøtteudvalget (se dette) om tilskud til finansiering af studierejsen.

STUDIERETNINGSFORLØB

En studieretning er en klasse, hvor eleverne ud over de obligatoriske fag har nogle fag, som karakteriserer den studieretning, de har valgt. Studieretningsforløbet begynder efter Grundforløbet (se dette) og varer 2½ år. Eleverne følger deres klasse i studieretningsfagene og næsten alle obligatoriske fag. Undtaget herfra er de kunstneriske fag, sprogfagene (fransk, spansk, tysk) og valgfag, hvor skolen sammensætter holdene af elever fra forskellige klasser for at kunne tilbyde flere valgmuligheder.

STUDIERETNINGSOPGAVE (SRO) Se Skriftlige opgaver. 26


STUDIERETNINGSPROJEKT (SRP) Se Skriftlige opgaver.

STUDIEVALG ØSTJYLLAND

Studievalg Østjylland er et vejledningscenter, der ligger inde i Vestergade i Århus. Her kan du få vejledning om alle landets videregående uddannelser. Du kan få idéer til at vælge uddannelse og skaffe dig overblik over dine muligheder for uddannelse og erhverv. Bestilling af tid for vejledning er ikke nødvendig. Se åbningstider mv. på www. studievalg.dk > Studievalg Østjylland.

STUDIEVEJLEDNING

Studievejlederne på RiG har – gennem forskellige aktiviteter – til opgave at hjælpe eleverne med at planlægge og gennemføre gymnasieforløbet på den bedst mulige måde, ligesom studievejlederne bistår Studievalg Østjylland med at rådgive om valg af erhvervs- eller uddannelsesforløb. Hver klasse får tilknyttet en bestemt studievejleder, og denne vil i begyndelsen af skoleåret tage kontakt til klassen. Det betragtes som noget helt naturligt, at du henvender dig til studievejlederen med problemer af uddannelsesmæssig, økonomisk, social eller personlig karakter. Studievejledernes træffetid fremgår af de skemaer, der hænger uden for studievejlederkontorerne, og af skolens hjemmeside. Se www.risskov-gym.dk > Studievejledning for en oversigt over studievejledningens årsplan. Bemærk i øvrigt, at der i forgangen til studievejlederkontorerne findes en del materialer, som du kan studere eller eventuelt få udleveret.

SU

er en forkortelse for Samarbejdsudvalget (se dette). SU er også en typisk forkortelse for Statens Uddannelsesstøtte (se denne).

SYGEEKSAMEN

Skriftlig sygeeksamen afholdes i august. Mundtlig sygeeksamen forsøges afholdt en anden dag i eksamensperioden. Hvis dette ikke er muligt, afholdes sygeeksamen i august eller begyndelsen af september.

SYGEMELDING

Hvis du bliver syg, skal du anføre årsag til fravær i Lectio. Ved længerevarende sygdom kræves lægeerklæring. Se også Sygeundervisning. I slutningen af skoleåret vil du blive orienteret om de særlige regler, der gælder ved sygdom i forbindelse med eksamen.

SYGETRANSPORT

Er du på grund af sygdom ude af stand til at bruge offentligt eller eget transportmiddel til og fra skole, kan der bevilges sygetransport, såfremt den læge, der behandler dig, finder en sygetransport nødvendig. Lægen skal skriftligt meddele skolen transportens varighed.

27


SYGEUNDERVISNING

Er du fraværende på grund af sygdom, som forventes at vare mere end 3 uger, har du ret til sygeundervisning. Denne sygeundervisning, der naturligvis må afpasses efter din helbredstilstand, kan ikke overstige 5 ugentlige timer, og den kan ikke strække sig over mere end 8 uger. Hvis du skulle komme i en situation, hvor sygeundervisning må påtænkes, skal de nærmere omstændigheder for afholdelsen af timerne aftales med rektor og din studievejleder.

T

TALENTFORUM NORD

er en særlig ordning for de elever, der kombinerer en gymnasial uddannelse med sportsudøvelse på højt plan. 2 gange ugentlig kan Talentforum Nordelever om morgenen deltage i styrke- og grundtræning, som er relateret til deres idrætsgren. Se også ESAA.

TAP

er forkortelsen for det teknisk-administrative personale, dvs. sekretærerne, pedellerne samt rengørings- og kantinepersonalet.

TEAM DANMARK

Skolen tilbyder undervisning efter en særlig Team Danmark-ordning. Elever, som er godkendt til ordningen af Team Danmark, kan forlænge deres gymnasietid med 1 år. Ved den 4-årige ordning mindskes den daglige arbejdsbyrde, og endvidere indebærer den evt. mulighed for Team Danmark-støttet ekstraundervisning. Til ordningen har skolen knyttet en særlig Team Danmark-vejleder.

TEAMLÆRER Se Lærerteam.

TELEFONKÆDE

Det kan undertiden være praktisk, at alle eleverne i en klasse kan få en meddelelse uden for skoletiden, f.eks. i en weekend. Det anbefales derfor, at hver klasse (og hvert hold) etablerer en telefonkæde. Som regel er det en af klassens lærere, der får brug for at aktivere kæden. Hvis en klasse vælger at etablere en telefonkæde, er klassens teamlærere behjælpelige med at give alle klassens lærere en kopi af telefonkæden.

TERRARIET

I underetagen findes et arbejdsrum med computere og elevarbejdspladser, der er åbent for elever hver dag fra 7.00 til 17.00. Da lokalet af og til også bruges til undervisning, møder og kurser, kan det være optaget.

TERRASSERNE

Der er tre terrasser på skolen: A-, B- og C-terrassen.

28


TORVET

er den firkantede plads inden for hovedindgangen, mellem garderoben og A-terrassen.

TRÆNINGSPRØVER

I fag med skriftlig prøve afholdes der træningsprøve i det skoleår, prøven afholdes. Træningsprøverne ligger i forårssemestret. Prøverne begynder altid kl. 9.00. Elever i 1.g skal ikke til træningsprøve.

TRÅDLØST NETVÆRK

Risskov Gymnasium har installeret trådløst netværk for bærbare computere. Netværket dækker overalt på skolen.

U

UDMELDELSE

Udmeldelse skal ske skriftligt. Er eleven under 18 år, skal forældre eller værge underskrive udmeldelsen. Ved udmeldelsen skal alle de bøger, der er lånt på skolen, straks afleveres. Liste over udleverede bøger kan ses på Webboss (se dette) eller fås på Bogdepotet.

UNDERVISNINGSBESKRIVELSE

Hver lærer skal ved afslutningen af Grundforløbet og et skoleår udarbejde en undervisningsbeskrivelse i Lectio. Undervisningsbeskrivelsens hovedformål er at sikre, at en censor kan forberede sig til at varetage sit hverv, og at eleverne har den nødvendige information vedr. eksamen. For hvert større undervisningsforløb skal følgende beskrives: • Indhold • Omfang • Særlige fokuspunkter • Væsentligste arbejdsformer Ovenstående gælder dog ikke AT-forløb. Her anføres 3-4 linjers beskrivelse til brug for elevens studierapport (se denne). Se også Studieplan.

URKUND

Se Skriftlige opgaver.

29


V

VICEREKTOR

er rektors stedfortræder og dermed en del af skolens ledelse. I samarbejde med rektor, de 3 pædagogiske ledere og sekretariatslederen (se disse) varetager vicerektor den daglige administration og ledelse.

VÆRDIER

Risskov Gymnasiums værdier er viden, identitet, fællesskab og kreativitet. For flere informationer se www.risskov-gym.dk > Profil. Se også Profil.

VÆRDIGENSTANDE

Skolen har ingen forsikring til dækning af stjålne eller bortkomne værdigenstande, f.eks. penge og smykker. Derfor opfordres du til at undgå at medbringe værdigenstande på skolen. Hvis du finder bortkomne værdigenstande, skal du indlevere dem til kontoret.

W

WEBBOSS

er skolens bogsystem på internettet. Tjek din bogbestand ved at gå ind på skolens hjemmeside > Bogdepot > Elev. Her kan du søge på dit navn og se, hvilke bøger du står noteret for, samt hvilke du skal aflevere.

Å

ÅRSKARAKTERER

I bekendtgørelsen for gymnasiet bestemmes det, at du som elev i gymnasiet som led i den faglige evaluering skal have årskarakterer i fagene i alle tre gymnasieår. Årskarakteren er udtryk for dit standpunkt i faget ved årets slutning og kan derfor godt være anderledes end de standpunktskarakterer, du har fået i december og marts. Årskarakterer overføres ikke som eksamenskarakterer.

ÅRSPRØVER

I henhold til stx-bekendtgørelsen (§ 139) skal der afholdes mindst 5 prøver i løbet af perioden fra begyndelsen af 1.g til undervisningens ophør i slutningen af 3.g. Prøverne er enten skriftlige eller mundtlige prøver til eksamen, eller de er interne skriftlige eller mundtlige prøver (”årsprøver”) med henblik på, at eleverne får træning i forskellige prøveformer, der indgår i stx-uddannelsen. På RiG afholdes i 1.g skriftlig årsprøve i matematik eller engelsk. Mindst 1 officiel prøve skal være afholdt ved udgangen af 2.g. Desuden afholdes der i 2.g skriftlig årsprøve 30


i dansk og i engelsk A, matematik A eller samfundsfag A. Se også Eksamen og Træningsprøver.

ÅRSSKRIFT

Ved skoleårets afslutning udgives et årsskrift, der i artikler og billeder fortæller om nogle af årets begivenheder. Desuden rummer årsskriftet også en oversigt over lærerne samt de afgående 3.g-elever.

Redaktion afsluttet juli 2010 Informations- og kommunikationsudvalget Allan Friis Clausen (ansv.) Fotos forside: Per Max Askløf, Thomas Bjerg, Katrine Busk, Allan Friis Clausen, Jørgen Nielsen, Gorm Olesen og Per Spang Sørensen. 31


DANSK 3

DANSK 2

DANSK 1

GÅRDHAVE

BIBLIOTEKET

HI. M

GÅRDHAVE

HIST. 1

MUSIK 1

MU M

MUSIK 2

HIST. 2

GE. M HIST. 3

CYKELPARKERING

SAL

ATERRASSEN

CTERRASSEN

GEOGRAFI 1

HOVEDINDGANG

NØRREGADE

ALGADE

BIOLOGI SAMLING

TOILET M.

FYSIK LAB.

TOILET D.

KANTINE

GÅRDHAVE

BIOLOGI 2

SAMF. 2

FYSIK 3

W C

BOGDEPOT

KEMI LAB.

REKTOR KONTOR VICEREKTOR

CENTRALGARDEROBEN

BTERRASSEN

BIOLOGI 1

SØNDERGADE

ELEVRÅD

GÅRDHAVE

SAMF. 1

MØDERUM

FRANSK

MAT. 1

EN M

TYSK 2

ENG. 2

TY M

KEMI SAMLING

GÅRDHAVE

FYSIK 2

LOKALEOVERSIGT UNDERETAGE

KEMI

AKVARIET

LOKALEOVERSIGT OVERETAGE

LÆRER- FR. ARB. M

LÆRERVÆRELSET

MAT. 2

FYSIK 1

KOPIRUM

RISSKOV GYMNASIUM

PÆD.- STUDIELEDERE VEJL.

SA. M

FYSIK SAMLING

DEPOT

ENG. 1

TYSK 1

LA M

SPANSK 2

LATIN

PE- GruppeDEL rum

TERRARIET

MAT. 3

SPANSK

OLD& REL.

PAVILLONEN BILLEDKUNST


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Elevens A-Z 2010 by Risskov Gymnasium - Issuu