1.g-opgaven i dansk og/eller historie 1.g-opgaven i dansk og/eller historie er den første af de store skriftlige opgaver i gymnasiet. Den skrives i et af fagene dansk eller historie eller begge fag. Opgaven bedømmes med en karakter, som indgår i fastlæggelsen af den afsluttende standpunktskarakter (årskarakter) i faget/fagene. Der er tale om en individuel opgave. Skolen har afsat 20 timer elevtid til udarbejdelse af opgaven.
Opgavens formål Formålet med 1.g-opgaven er todelt: 1. At styrke de faglige mål: Du arbejder med et centralt fagligt emne, hvor du inddrager faglig teori og metode. 2. At træne udarbejdelsen af større skriftlige opgaver: Du skriver en større opgave, hvor der lægges vægt på, hvordan du indholdsmæssigt og sprogligt har fremstillet et sagsforhold, og hvordan du har struktureret opgaven.
Valg af fag 1.g-opgaven kan skrives i dansk eller historie eller begge fag. Du vælger selv det/de fag, du ønsker at skrive opgave i. Valget skal træffes senest 4 uger før afleveringstidspunktet (se tidsplanen). Du skal meddele din dansk- eller historielærer, hvilke(t) fag du har valgt. Lærerne registrerer elevernes valg på udleverede lister, og kopi afleveres til Flemming Steen Jensen.
Valg af område Efter valg af fag skal du sammen med din lærer eller dine lærere beslutte dig for et område for opgaven. Området skal have tilknytning til undervisningen i faget/fagene, men samtidig skal det være afgrænset på en sådan måde, at væsentlige dele af besvarelsen ligger uden for gennemgået stof. Du må ikke kunne genanvende tidligere opgavebesvarelser. I forhold til dansk betyder dette fx, at tekster fra forfatterskaber, der tidligere har været inddraget i skriftlige opgaver, normalt ikke kan behandles i din 1.g-opgave. Flere elever kan vælge samme område, men skal i vejledningsforløbet have formuleret forskellige problemformuleringer.
Problemformulering I fællesskab med læreren/lærerne udarbejder du en problemformulering. Denne skal være godkendt af læreren/lærerne ca. 2 uger inden afleveringstidspunktet (se tidsplanen). Problemformuleringen skal lægge op til et bredt udsnit af taksonomiske niveauer, herunder et analytisk, et fortolkningsmæssigt og et perspektiverende niveau. Det kan være en god læreproces for dig som elev at udarbejde udkast til problemformulering. Med udkastet som udgangspunkt drøfter du sammen med læreren/lærerne den endelige problemformulering.
1