Program Efterår 2023 - Ringsted Bibliotek

Page 1

PROGRAM

Ringsted Bibliotek
EFTERÅR 2023
10 FOR VOKSNE Byt til nyt 10 Morgensang 10 Bogforum 10 DR Romanklub 10 Dissing og Las: Koncert 12 Ringsted Brætspilsfestival 18 06 FILM & FORFATTERE Film for voksne 06 Kirsten Thorup 08 Tom Buk-Swienty 08 14 FOREDRAG FOR VOKSNE Et godt liv med CP 14 Det er færdselspolitiet 14 Med drone i Colombia 16 Hvad nu hvis... 14 I krig med kameraet 16 20 FOR UNGE OG VOKSNE Girltalk 20 Apps til ordblinde 20 22 FOR MINDRE BØRN Katrine Bille 22 Små synger sammen 22 Åh abe-show 24 3-års fødselsdag 24 Film for de små 26 Førstehjælp til din baby 26 Sjov med yoga 26 Morgensang for de små 26 Emil og træmand nr. 100 28 Nissemor og Kanelia 28 30 FOR STØRRE BØRN Læseklub for børn 30 Lydhulen 30 Readathon 30 Kreauniverset 30 Den vilde skattejagt 32 Halloween 32 Kom tæt på en ugle 32 Julegaveværksted 32 Film for større børn 34

TEMA: FORTÆLLINGER

”Pak ikke børn ind i vat og bomuld. Pak dem ind i stærke fortællinger” sagde Astrid Lindgren, da hun fyldte 90 år.

Fortællinger giver tilværelsen mening De kan være fortryllende og forundrende. De kan underholde, chokere, skabe oprør og sammenhold. De kan være lange eller korte, sørgelige eller glade, tragiske eller komiske. Nogle fortællinger skaber minder og gør indtryk, der varer hele livet. Andre lærer os om store følelser og får os til at reflektere over stort og småt. At fortælle historier er en af vores ældste traditioner, og gennem fortællinger lærer vi fra barnsben verden at kende på godt og ondt.

På biblioteket er hylderne pakket med gode historier, og dette efterår har vi fyldt biblioteket med endnu flere fantastiske fortællinger.

Du kan glæde dig til at høre historiker og forfatter Rasmus Dahlberg fortælle om kontrafaktisk historieskrivning og en fascinerende rejse ind i den alternative historie eller møde færdselsbetjenten Vlado Lentz, der er kendt fra tv-programmet ”Politijagt” til et foredrag om en arbejdsdag, som er mere varieret end de flestes.

Lyt med derhjemme eller vær med som publikum, når forfatterne Kirsten Thorup og Tom Buk-Swienty taler om litteratur i podcasten Æseløre, og hør en rørende personlig fortælling om livet med et fysisk handicap.

Fordyb dig i historier fra fjerne egne, når eventyrer Rasmus Krath viser dronebilleder fra Columbia, og den prisbelønnede krigsfotograf Jan Grarup tager os med bag kameraet i alverdens krigszoner.

Spil med, når vi i september folder spillepladerne ud til vores allerførste brætspilsfestival, vær med til familieyoga eller hør Katrine Bille læse højt af populære børnebøger. Du kan også tage familien med til Åh Abe-show og grine sammen af Emils narrestreger, når Teatret Aspendos fremfører Emil fra Lønneberg.

Vi ses på biblioteket til et lunt og rart efterår.

Anders Clausen, Biblioteks- og Borgerservicechef

HOLY SPIDER

Danmarks Oscar-kandidat i 2023 i kategorien bedste internationale film. Den kvindelige journalist Rahimi rejser til den hellige iranske by Mashhad for at efterforske en seriemorder, som går målrettet efter byens sexarbejdere. Retfærdigheden er dog svær at opnå, da morderen har opbygget heltestatus i store dele af offentligheden.

INGEN KENDER DAGEN

En ægtemand, en læge, en hustru, en skoleelev og en lille datter bliver i løbet af 24 timer konfronteret med en af tilværelsens skæbnesvangre skilleveje. I deres søgen efter kærlighed, identitet og et moralsk ståsted, må de hver især satse det vigtigste, vi har mellem hinanden, tillid. Men tilliden er sårbar, og konsekvenserne bliver fatale, forbudte og pinagtigt morsomme.

HVOR FLODKREBSENE SYNGER

Denne film er baseret på bestsellerromanen af samme navn. Den handler om den forladte pige Kya, som selv har fundet vej til voksenlivet i de farlige marskområder i North Carolina. Rygterne om marskpigen har i flere år hjemsøgt Barkley Cove, og da et dødsfald rammer området, bliver Kya straks udråbt som den hovedmistænkte.

EVERYTHING EVERYWHERE ALL AT ONCE

Evelyn Wang kæmper for at klare alt. Hendes vaskeri er tæt på at gå konkurs, hendes ægteskab halter, forholdet til hendes far hænger i laser, og som om det ikke er nok, så møder hun skatterevisoren fra helvede. Men i andre universer har Evelyn et helt andet liv. Glæd dig til at grine af det hele i dette morsomme sci-fi-actioneventyr.

6

MANDAG DEN 4. SEPTEMBER KL. 11 & 13.30

i bibliotekets aktivitetsrum

Tilmelding fra mandag den 21. august kl. 11

Arrangementet er gratis, men tilmelding er nødvendig. Tilmelding på ringstedbib.dk

Filmen varer 113 minutter

MANDAG DEN 2. OKTOBER KL. 11 & 13.30

i bibliotekets aktivitetsrum

Tilmelding fra mandag den 18. september kl. 11

Arrangementet er gratis, men tilmelding er nødvendig. Tilmelding på ringstedbib.dk

Filmen varer 105 minutter

FILM FOR VOKSNE

MANDAG DEN 6. NOVEMBER KL. 11 & 13.30

i bibliotekets aktivitetsrum

Tilmelding fra mandag den 23. oktober kl. 11

Arrangementet er gratis, men tilmelding er nødvendig. Tilmelding på ringstedbib.dk

Filmen varer 125 minutter

MANDAG DEN 4. DECEMBER KL. 11 & 13.30

i bibliotekets aktivitetsrum

Tilmelding fra den 20. november kl. 11

Arrangementet er gratis, men tilmelding er nødvendig. Tilmelding på ringstedbib.dk

Filmen varer 139 minutter

KIRSTEN THORUP

Oplev forfatter Kirsten Thorup i en levende samtale med bibliotekarerne Sanne Christensen og Morten Halskov Jensen.

Samtalen kommer til at handle om Kirsten Thorups

lange forfatterskab, hvor hun har skrevet digte, noveller, romaner, skuespil og dramatik til TV. Hun vil også fortælle om litteratur fra andre hænder, som har gjort indtryk på hende.

Kirsten Thorup skildrer menneskeskæbner og deres forsøg på at finde ud af, hvad tilværelsen og kærligheden går ud på. Især hendes romaner har gjort hende til en af de mest læste forfattere i Danmark gennem flere årtier.

Den seneste udgivelse er romanen ”Indtil vanvid, indtil døden”, der udkom i 2020.

Samtalen med Kirsten Thorup bliver optaget og udgivet som en episode i podcasten Æseløre. Her kan du lytte til samtaler om litteratur og få anbefalinger til bøger, du kan finde på biblioteket. Hver episode varer ca. 45 minutter, og har sit eget tema eller er en samtale med en kendt dansk forfatter.

TOM BUK-SWIENTY

Oplev forfatter Tom Buk-Swienty i en levende samtale med bibliotekarerne Sanne Christensen og Morten Halskov Jensen. Samtalen kommer til at handle om læsning og litteratur med udgangspunkt i Tom Buk-Swientys egne udgivelser og andre bøger, der har gjort indtryk på ham. Tom Buk-Swienty er uddannet historiker, og det bærer hans forfatterskab præg af. Han har skrevet flere historiske bestsellere, deriblandt “Slagtebænk Dybbøl: 18. april 1864”, der dokumentarisk fortæller om den skelsættende krig i 1864 og det historiske slag ved Dybbøl. Bogen modtog en række litterære priser. Han står også bag udgivelserne om Kaptajn Wilhelm Dinesen, Karen Blixens far, og er i dag tilknyttet Weekendavisen som litteraturkritiker. Samtalen med Tom Buk-Swienty bliver optaget og udgivet som en episode i podcasten Æseløre. Her kan du lytte til samtaler om litteratur og få anbefalinger til bøger, du kan finde på biblioteket. Hver episode varer ca. 45 minutter, og har sit eget tema eller er en samtale med en kendt dansk forfatter.

TORSDAG

DEN 23. NOVEMBER

KL. 19-21

i bibliotekets centralrum

Billetpris: 135 kr.

Kult-medlem: 105 kr.

Tilmelding på ringstedbib.dk

8

TORSDAG

DEN 14. SEPTEMBER

KL. 19-21

i bibliotekets centralrum

Billetpris: 135 kr.

Kult-medlem: 105 kr.

Tilmelding på ringstedbib.dk

FORFATTERSAMTALER

MORGENSANG

Traditionen tro er der også til efteråret morgensang på biblioteket. Vi synger som altid salmer, sange og viser fra Højskolesangbogen – alt sammen akkompagneret af Lis Nielsen på klaver. Vi begynder med et par sange udvalgt på forhånd, og derefter er der mulighed for at ønske egne favoritsange. Kom og få en skøn start på dagen med andre morgenfriske sangere.

BYT TIL NYT

Tag legetøj og tøj fra gemmerne med på biblioteket og byt det til ”nye” sager, når biblioteket holder byt-til-nyt-dag sammen med Grønne Nabofælleskaber, Økosamfundet Hallingelille og Ringsted Re-Design. På dagen kan du også få hjælp til at fikse tøj, der er gået i stykker. Vi holder to byt-til-nyt-dage i efteråret, hvor vi sammen har fokus på at genbruge og passe på miljøet.

BOGFORUM

Kom med biblioteksklubben KULT på tur til Bogforum i Bella Center. Her er der rig mulighed for at lytte til interviews med forfattere, besøge forlag, høre skuespillere læse op og ikke mindst nyde dagen sammen med andre, der elsker at læse bøger. Med i billetprisen er der bustransport T/R samt entré. Biblioteket byder på the/kaffe og en croissant på vej til Bogforum.

DR ROMANKLUB

Har du lyst til at dele gode læseoplevelser med andre, så vær med i DR Romanklub. For at deltage skal du have tid og lyst til at læse de seks nominerede bøger, deltage i de månedlige møder og engagere dig i debatten til møderne. Biblioteket skaffer bøgerne, og møderne faciliteres af bibliotekar Camilla Bøcher Roesen. Tilmelding på ringstedbib.dk fra den 4/9 kl. 11.

10

MANDAGE KL. 9.30-10.15 11. SEPTEMBER 9. OKTOBER 13. NOVEMBER 11. DECEMBER

Arrangementet er gratis, ingen tilmelding

FOR VOKSNE

LØRDAG DEN 7. OKTOBER KL. 10.30-13.30 & LØRDAG DEN 9. DECEMBER KL. 10.30-13.30

i bibliotekets centralrum

Arrangementet er gratis, ingen tilmelding

LØRDAG DEN 4. NOVEMBER KL. 8.45-16

Billetpris: 200 kr. Tilmelding på ringstedbib.dk senest 30. oktober

Er du ikke medlem af biblioteksklubben, kan du melde dig til gratis, og få rabat på arrangementer.

MANDAGE KL. 19-20.30

TIRSDAGE KL. 15-16.30

DECEMBER 8. JANUAR 5. FEBRUAR 4. MARTS 8. APRIL 6. MAJ
4.
DECEMBER 9. JANUAR 6. FEBRUAR 5. MARTS 9. APRIL 7. MAJ
5.

DISSING & LAS

Rasmus og Jonas Dissing samt Las Nissen tilhører den absolutte top inden for dansksproget rock- og bluesmusik.

De er oplært hos Povl Dissing, og er i dag etableret som en unik enhed, der med præcision og ekstrem samhørighed har fundet deres helt egen lyd og musikalske univers.

I år kan trioen fejre jubilæum. Det er 30 år siden, Povl Dissing tog dem med på deres første sommerturné, som blev startskuddet til et langt samarbejde med masser af musik og koncerter i hele landet, og selv om den ældste Dissing ikke længere er her, lever arven efter den folkekære musiker videre, hver gang Dissing & Las går på scenen.

Som smukke og kærlige undertoner på alle bandets numre, kan man fornemme gruppens læretid hos Povl Dissing. Men med tiden har de tre musikere også selv opbygget et bagkatalog fyldt med nye toner og lunefulde tekster.

De to album ”Lige Præcis” (2008) og ”Balladen med Bartof” (2010) var med til for alvor at slå deres navn fast i den brede offentlighed, og de seneste udgivelser ”Kig Op” (2015), ”Vildt Voksne” (2019) og ”Copenhagen Skyline” (2022) har gang på gang understreget den treenighed og musikalske formåen, de i særklasse besidder.

Dissing-familiens nye generation har da også høstet masser af kritikerros fra danske anmeldere for deres egne udgivelser og for at bringe deres eget unikke udtryk med på scenen.

Denne aften deler bandet ud af en vaskeægte sangskat, når de sammen med publikum på Ringsted Bibliotek fejrer, at de har været ”on the road” i 30 år. Glæd jer til en aften med masser af musik, en helt særlig stemning og et nærvær, der kan mærkes helt ud over scenekanten, når Dissing og Las går på scenen og løfter arven efter Povl Dissing.

1212

TORSDAG

DEN 9. NOVEMBER KL. 20-22

i bibliotekets centralrum

Billetpris: 215 kr.

Kult-medlem: 195 kr.

Tilmelding på ringstedbib.dk

KONCERT

ET (GODT) LIV MED CP

Rasmus Lund-Sørensen er født med cerebral parese og sidder i kørestol. Hele livet er han blevet mødt af fordomme og uvidenhed om livet med et fysisk handicap, men med sin personlige fortælling håber han at komme nogle af dem til livs. Det bliver livsbekræftende, tankevækkende og sjovt, når Rasmus Lund-Sørensen åbner op for sin historie.

DET ER FÆRDSELSPOLITIET

Vlado Lentz, færdselsbetjenten kendt fra Kanal 5, tager jer i dette foredrag med på en rejse af oplevelser fra sin arbejdsdag med de følger bilisternes valg bringer. Vi hører også om hans oplevelser med programmet Politijagt og de rejser, der har været i den forbindelse. Under foredraget er publikum velkomne til at stille spørgsmål.

MED DRONE I COLOMBIA

Eventyrer Rasmus Krath har rejst tre måneder i Colombia med en lille drone og hjembragt film og fotos, der giver et helt nyt perspektiv på det at rejse. Vær med, når han fortæller om Colombias historie - fra den spanske kolonisation op til nyere tid, hvor den berygtede narkobaron Pablo Escobar terroriserede landet i 1980´erne.

HVAD NU HVIS…?

Hvad var der sket, hvis Hitler havde vundet

2. verdenskrig eller hvis JFK ikke var blevet skudt i Dallas? Kom med til en interessant aften med fokus på kontrafaktisk historieskrivning, når historiker og forfatter Rasmus Dahlberg tager jer med på en fascinerende rejse ind i den alternative historie og åbner op for nye indsigter og fortolkninger.

14

TIRSDAG DEN 19. SEPTEMBER KL. 19-20.30

i bibliotekets centralrum

Arrangementet er gratis, men tilmelding er nødvendig. Tilmelding på ringstedbib.dk

TORSDAG DEN 28. SEPTEMBER KL. 19-21

i bibliotekets centralrum

Billetpris: 95 kr.

Kult-medlem: 75 kr.

Tilmelding på ringstedbib.dk

FOREDRAG FOR VOKSNE

TORSDAG DEN 12. OKTOBER KL. 19-21

i bibliotekets centralrum

Billetpris: 75 kr.

Kult-medlem: 55 kr.

Tilmelding på ringstedbib.dk

ONSDAG DEN 25. OKTOBER KL. 19-21

i bibliotekets aktivitetsrum

Billetpris: 125 kr.

Kult-medlem: 95 kr.

Tilmelding på ringstedbib.dk

I KRIG MED KAMERAET

Krigsfotograf Jan Grarup er uddannet fra journalisthøjskolen i Aarhus og har i flere årtier rejst verden rundt mange gange for at dække forskellige krige, konflikter og humanitære katastrofer med sit kamera i hånden.

For Jan Grarup er fotojournalistikken det værktøj, som fungerer bedst og mest effektivt, når de barske historier skal fortælles og formidles.

Nu kommer han forbi Ringsted Bibliotek for at fortælle om en karriere, hvor han hver dag bliver konfronteret med liv og død.

Denne aften får publikum et enestående indblik i hans fotografering og fortælling gennem det spændende og inspirerende foredrag ”Hvor jernkorsene gror”.

I foredraget tager Jan os med helt ind bag facaden. Fra han som ung fotograf dækkede sin første konflikt, over sit misbrug af alkohol og stoffer, diagnosticering med PTSD og livet som eneforælder for tre børn efter ekskonens død, til en verden som prisvindende international krigsfotograf.

Foredraget er en tour de force med dybt personlige historier og private billeder, der aldrig tidligere er blevet vist, fra en af verdens bedste krigsfotografer.

Jan Grarup er blevet hædret med mange prestigefyldte priser og nomineringer, herunder intet mindre end fem gange årets pressefotograf, fem gange årets foto, to nomineringer til W. Eugene Smith Fond for humanistisk fotografering, hele otte World Press Photography Awards, en særlig pris fra Leica Oskar Barnack Award samt mange andre udmærkelser fra Pictures of the Year International og National Press Photographers Association.

1616

TORSDAG DEN 16.

KL. 19-21

FOREDRAG FOR VOKSNE

NOVEMBER

i bibliotekets centralrum

Billetpris: 155 kr.

Kult-medlem: 125 kr.

Tilmelding på ringstedbib.dk

Ringsted Brætspilsfestival

Der er en ny festival i byen, når biblioteket for første gang slår dørene op til Ringsted Brætspilsfestival lørdag den 30. september kl. 10-20.

Programmet byder på alt fra gulvspil som Secret Hitler til forskellige spilstationer med mulighed for at spille blandt andet Ticket to Ride, Pandemic og Partners.

Vi får besøg af spiludviklere, der vil fortælle om deres spil, og du kan besøge vores loppemarked, hvor du kan sælge eller bytte brætspil, du ikke længere bruger og få et nyt med hjem til samlingen.

For voksne brætspilsentusiaster. Hent et program fra uge 35.

1818

Brætspilsfestival

Kan du slet ikke få nok af brætspil?

Kom til brætspilsaften på biblioteket fra kl. 19-21

6. september

1. november

6. december

Ingen tilmelding

Endnu mere spil?

Kom til brætspilslørdag på biblioteket fra kl. 11-14

16. september

21. oktober

18. november

16. december

Ingen tilmelding

Spilkarrusellen

På Spilkarrusellen på YouTube kan du finde små film, der viser dig, hvordan du kommer godt i gang med at spille de mest populære brætspil.

2 3 30. september

GIRLTALK

Organisationen GirlTalk arbejder for at forebygge mistrivsel blandt piger og unge kvinder – og dette efterår får vi besøg af dem til to forskellige foredrag:

For piger:

I GirlTalks ung-til-ung-foredrag taler vi om de udfordringer, der kan følge med et teenage-pigeliv. Henriette Kathrine Bjerregaard, socialrådgiverstuderende fra GirlTalk, fortæller om selvværd, sociale medier og perfekthedskultur med udgangspunkt i sit eget liv. Husk at medbringe din telefon –den skal vi bruge undervejs.

For forældre til teenagepiger: Som forælder er det ikke altid, at man bliver lukket ind i sin datters univers. I dette foredrag vil konsulent i GirlTalk Annette Breinholt give dig et indblik i de unge pigers virkelighed og udfordringer i nutidens komplekse samfund. Efter foredraget vil man som forælder være hjulpet godt på vej og samtidig være blevet klogere på sin teenagedatter – og sig selv.

APPS TIL ORDBLINDE

Der findes mange digitale hjælpemidler, der kan hjælpe unge og voksne, der har problemer med at læse og/eller skrive på grund af ordblindhed eller andre udfordringer.

En app kan for eksempel læse et stykke tekst højt for dig, hvis du tager et billede af dét, du gerne vil høre, mens du også kan lære, hvordan du kan tale til din smartphone og få den til at skrive dét, du siger, i en sms eller mail.

Læsekonsulenter fra Center for Specialundervisning i Slagelse viser dig denne eftermiddag, hvordan de forskellige apps til din smartphone virker og kan være med til at gøre livet lettere for dig, der er ordblind.

Workshoppen åbner kl. 15.30, og du kommer bare forbi. Der findes apps til både iPhone og Android, men husk din telefon, så vi sammen kan downloade de forskellige apps, og du kan lære, hvordan de skal bruges.

20

TIRSDAG DEN 3. OKTOBER KL.19-20.15 for piger 12-24 år

ONSDAG DEN 4. OKTOBER KL. 19-20.15 for forældre til teenagepiger

i bibliotekets centralrum

Arrangementet er gratis, men tilmelding er nødvendig. Tilmelding på ringstedbib.dk

FOR UNGE OG VOKSNE

TORSDAG DEN 5. OKTOBER KL. 15.30-17

i bibliotekets centralrum

Arrangementet er gratis, ingen tilmelding.

KATRINE BILLE LÆSER HØJT

Vi skyder vores årlige Læs højt-uge i gang med højtlæsning for hele familien.

Katrine Bille, der er kendt fra Ramasjang, kommer forbi til en dejlig formiddag med gode historier for både børn og voksne.

Katrine er en fantastisk højtlæser, som virkelig formår at tryllebinde både små og store, når hun lever sig ind i historierne og fortæller dem med entusiasme og et glimt i øjet.

Denne dag læser Katrine uddrag fra sine egne favoritbørnebøger. Vi skal blandt andet høre fortællinger fra ”Jorden rundt med Katrine”, ”Finn Herman” og ”Dengang Otto oversvømmede verden”.

Der er mulighed for at få taget et billede med Katrine Bille, ligesom hun gerne skriver autografer – og du kan også købe hendes bog. Det bliver sjovt og hyggeligt, når vi læser højt med Katrine Bille.

SMÅ SYNGER SAMMEN

Sang og musik kan få alle børn til at hoppe og danse af glæde. Derfor inviterer biblioteket traditionen tro til fællessang for de mindste børn i alderen 0-6 år. Kom og vær med til en festlig og musikalsk formiddag med udendørs fællessang på plænen ved biblioteket. Det er Line Ekman fra Ringsted Musik- og Kulturskole, der spiller på keyboard og byder op til sang og dans for børnene.

Fællessangsarrangementet foregår i det fri, og derfor skal du huske at medbringe et tæppe eller lignende, som du kan sidde på. Hvis det på dagen viser sig, at vejret ikke er med os, flytter vi arrangementet og går ind i børnebiblioteket.

På biblioteket kan du hente sanghæfter med de sange, vi skal synge sammen, så alle har mulighed for at øve sig på sangene, inden vi mødes til fællessang.

Sanghæftet ligger klar til afhentning på biblioteket fra fredag den 25. august.

TORSDAG

DEN 14. SEPTEMBER

KL. 9.30-10.15

på plænen foran biblioteket

Arrangementet er gratis, men tilmelding er nødvendig.

Tilmelding på ringstedbib.dk

22

LØRDAG DEN 2. SEPTEMBER KL. 9.30-10.30

i bibliotekets centralrum for børn fra 3-6 år og deres voksne

Arrangementet er gratis, men tilmelding er nødvendig. Tilmelding på ringstedbib.dk

FOR DE MINDSTE

Foto: Ard Jongsma

ÅH ABE-SHOW

”Der var engang en abe, den bo’de i en skov, og den ku’ svinge sig fra gren til gren og ta’ bananer såd’n når den – bum –rendte rundt og laved’ sjov. Åh abe, åh abe, gid jeg var li’som dig. Snoabe, snoabe, du har altid lov til leg”

Børn elsker alle de populære sange fra Åh Abe, og når Mek Pek går på scenen i biblioteket sammen med Onkel Tot og Hr. Berg bliver sangene fyret af med højt humør.

Mek Pek er utrolig charmerende og kommer helt ud over scenekanten. Han synger, spiller gulvbas & trompet og sørger for, at stemningen er helt i top fra start til slut.

Glæd jer til et musikalsk og humoristisk show, som er bygget op over sangene fra Åh Abe-pladerne og Mek Peks egne cd’er. Der er grinegaranti for både de små og deres forældre.

3-ÅRS FØDSELSDAG

Børnebiblioteket inviterer til stor fødselsdagsfejring med masser af fest, sjov og musik for børn, som fylder 3 år i 2023.

Vi pynter op med rød løber, flag og farverige balloner, og der er boller og juice til de små fødselarer og kaffe til de ledsagende forældre.

På dagen kan I også opleve en musikalsk historie om dukkerne Beat & Brøl i Cirkusland. I kan blandt andet glæde jer til at møde søløven Sally, der drømmer om at være cirkusprinsesse. Og hvis vi er heldige, møder vi også nogle farlige monstre eller måske en dinosaurflok. Alle dyr får en sang med på vejen, og alle børn er med til at optræde, danse, brøle, hoppe og synge.

Til sidst får alle fødselarer en boggave fra biblioteket.

24 24

LØRDAG

DEN 23. SEPTEMBER

KL. 10-10.45

i bibliotekets centralrum

for børn fra 3 år og deres voksne

Billetpris:

Børn: 55 kr.

Voksen: 75 kr.

Kult-medlem: 55 kr.

Tilmelding på ringstedbib.dk

FOR BØRNEFAMILIER

LØRDAG

DEN 4. NOVEMBER

KL. 9.30-11

i bibliotekets centralrum

for børn på 3 år, deres søskende og forældre

Sidste tilmelding den 31/10

Arrangementet er gratis, men tilmelding er nødvendig.

Tilmelding på ringstedbib.dk

FILM FOR DE SMÅ

Biblioteket viser film for de mindste i alderen 0-6 år i bibliotekets aktivitetsrum. Her er intet fast program, men hver gang viser vi tre til fire små film velegnede til aldersgruppen. Forestillingerne er for børn i alderen 0-6 år i institution, dagpleje eller hjemmepasning. Tilmelding 14 dage før hver filmforevisning.

FØRSTEHJÆLP TIL DIN BABY

Det er vigtigt, at du kan yde den rette førstehjælp til din baby, hvis uheldet skulle være ude. På disse førstehjælpskurser kan du lære, hvordan du yder førstehjælp til din baby på 0-1 år. Det er personale fra Midt- og Sydsjællands Brand & Redning, der underviser jer, og du er velkommen til at tage din baby med.

OBS: Vi afholder to ens førstehjælpskurser.

SJOV MED YOGA

Vær med til en rar formiddag med fokus på rolige bevægelser og tid til nærvær, når vi får besøg af Eva Gibson, der er pædagog og børneyogalærer. Eva vil lære jer teknikker, der kan være med til at berolige og balancere børnenes nervesystem. Vi afholder to arrangementer med yoga til børn i forskellige aldre Familieyoga er for børn fra 4-6 år og en voksen. Yoga for børn er fra 7-9 år.

MORGENSANG FOR DE SMÅ

Børn elsker sang og musik - og det er en vigtig del af det lille barns sprogudvikling. Vær med, når vi synger dagen godt i gang sammen med bibliotekets egen Lille T. Vi synger klassiske børnesange, så alle kan være med til morgensang.

26

ONSDAG DEN 6. SEPTEMBER

ONSDAG DEN 1. NOVEMBER

BEGGE DAGE KL. 9.30-10

i bibliotekets aktivitetsrum

Arrangementet er gratis, men tilmelding er nødvendig. Tilmelding på ringstedbib.dk

ONSDAG DEN 27. SEPTEMBER ELLER

ONSDAG DEN 15. NOVEMBER KL. 9.30-11.30

i bibliotekets aktivitetsrum

Billetpris: 75 kr.

Kult-medlem: 65 kr.

Tilmelding på ringstedbib.dk

FOR BØRNEFAMILIER

LØRDAG DEN 18. NOVEMBER

i bibliotekets aktivitetsrum

Familieyoga 4-6 år kl. 9.30-10.30

(én billet gælder for 1 barn + 1 voksen)

Billetpris: 75 kr.

Kult-medlem 65 kr.

Yoga for børn 7-9 år kl. 11-12

Billetpris: 25 kr

Tilmelding på ringstedbib.dk

MANDAG DEN 2. OKTOBER KL. 9.30-10

MANDAG DEN 27. NOVEMBER KL. 9.30-10

i børnebiblioteket

for børn fra 0-6 år og deres voksne

Arrangementet er gratis, ingen tilmelding

EMIL OG TRÆMAND NR. 100

Emil fra Lønneberg er en evig klassiker og denne dag spiller Teatret Aspendos forestillingen om den frække lyshårede dreng og hans træmand nr. 100 på biblioteket.

Det er dén, hvor Emils far får storetåen i musefælden og hovedet smurt ind i både palt- og pandekagedej. Det er historien om den dag, Emil slet ikke får tid til at komme i tøjet for den evige renden til værkstedet. Og det er faktisk ikke helt retfærdigt, for som Emil selv siger: ”Jeg kan da ikke gøre for, at far er i vejen over alt.” Det er også den dag, Emil snitter sin træmand nummer 100, men det jubilæum bliver ikke helt, som han havde håbet.

Med stor respekt for Astrid Lindgrens tekst har Teatret Aspendos skabt en intim og nærværende fortælleforestilling om Emil og livet på Katholt i Lønneberg i gamle dage. Forestillingen har fået en varm modtagelse i fyldte teatersale. Børn og voksne i alle aldre fryder sig over denne veloplagte nyfortolkning af den kendte børnebogsklassiker.

NISSEMOR OG KANELIA

Vær med til en hyggelig formiddag fuld af julestemning, når der er teater for børn og voksne på Musik- og Kulturskolen.

Nissemor og Kanelia er igen i år kommet på besøg for at sige glædelig jul og synge julesange, da Julemanden pludselig ringer til Nissemor. Han fortæller, at alle nisserne på legetøjsværkstedet er gået i stå som ved et trylleslag. Det er den drilagtige julenødsfortryllelse, der har forhekset alle nisserne. Julen må aflyses, og der bliver ingen julegaver i år, fortæller Julemanden, og låser sig inde i knirkerummet, fordi han er så umådeligt ked af det. Men så træder Nissemor og Kanelia i aktion. Nissemor ved, at der findes en kur mod julenøden, men hun kan ikke rigtig huske den, så der er brug for hjælp. Glæd jer til en sjov og eventyrlig juleforestilling fyldt med skøre påfund, iørefaldende sange og julehygge, når Louise Schouw Teater lægger vejen forbi Ringsted.

FREDAG DEN 6. OKTOBER

KL. 16-16.45

Ringsted Musik- & Kulturskole, Springbrættet for børn fra 5 år

Billetpris:

Voksen: 65 kr.

Børn: 35 kr.

Kult-medlem: 55 kr.

Tilmelding på ringstedbib.dk

28

LØRDAG

DEN 2. DECEMBER

KL. 11-11.45

Ringsted Musik- & Kulturskole, Springbrættet

for børn fra 3-7 år

Billetpris:

Voksen: 65 kr.

Børn: 35 kr.

Kult-medlem: 55 kr.

Tilmelding på ringstedbib.dk

BØR BØRNETEATER

LYDHULEN

Lydhulen er en workshop til børn, som elsker musik, lyde og historier. Vi bygger en hemmelig hule i børnebiblioteket, og fylder den med fortællinger og musik, som børnene selv finder på og optager. Workshoppen afholdes af musiklærer Sara Mouritzen fra Ringsted Musik & Kulturskole og journalist Robin Crisp, der har lavet børnefjernsyn for Ramasjang. Husk madpakke og drikkedunk.

READATHON

Det er sjovt at læse og endnu sjovere at læse sammen med andre. Readathon er en hyggelig læseaften for alle børn fra 11 år, hvor du kan sætte dig godt til rette i en blød sækkestol med din yndlingsbog i ørerne eller i hænderne - eller få hjælp af bibliotekarerne til at finde en god bog. Vi sørger for pizza, sodavand og fredagsslik.

LÆSEKLUB FOR BØRN

Elsker du at læse eller høre lydbøger, og savner du nogen at dele dine læseoplevelser med? Så er børnebibliotekets nye læseklub måske noget for dig. Vi mødes én torsdag eftermiddag om måneden kl. 16-17.30 og snakker om bøger. Vi kickstarter vores læseklub med en læsemaraton 6. oktober kl. 16-20 og slutter med en tur til København den 11. april.

KREAUNIVERSET

Kreauniverset er dette års kunstprojekt med fokus på FN’s verdensmål ”Livet på land – under jorden”. Børnene skaber deres egne kunstværker af genbrugsmaterialer. Alle værker bliver en del af en stor udstilling, der kan opleves i børnebiblioteket. Den åbnes fredag den 20. oktober kl. 10 af borgmester Henrik Hvidesten og kan opleves frem til den 2. november.

30

LØRDAG DEN 16. SEPTEMBER KL. 9-14

i børnebiblioteket for børn fra 6-12 år

Billetpris: 25 kr. Tilmelding på ringstedbib.dk

FOR BØRN

FREDAG 22. SEPTEMBER KL. 16-21

i bibliotekets aktivitetsrum for børn fra 11 år

Billetpris: 25 kr. Tilmelding på ringstedbib.dk senest den 20. september

6. OKTOBER

2. NOVEMBER

14. DECEMBER

11. JANUAR

8. FEBRUAR

7. MARTS

11. APRIL for børn fra 4.-6. klasse

Pris for alle gange: 150 kr. Læs mere og tilmeld dig på ringstedbib.dk

MANDAG TIL TORSDAG I UGE 42

ALLE DAGE KL. 9.30 - 14.30

i bibliotekets aktivitetsrum

Værkstedet er åbent for børn og unge

i alle aldre

Arrangementet er gratis, ingen tilmelding

DEN VILDE SKATTEJAGT

Vær med, når kulturinstitutionerne i Ringsted afholder skattejagt for børn. Dagen begynder kl. 9 i Ringsted Sportscenter. Herefter går jagten på skattejagtordet ind, og I skal besøge Ringsted Musik- og Kulturskole, Ringsted Museum og Ringsted Bibliotek. Dagen slutter med koncert på Musikskolen.

HALLOWEEN

Lav flotte halloweenperleplader, og skab dit eget halloweenunivers med flagermus, edderkopper og spøgelser. Vi har skabeloner og perler og serverer (u)hyggelige pandekager til alle. Deltag også i vores halloweenkonkurrence, hvor du kan vinde en pose fuld af skræmmende godter. Arrangementet er for børn, men voksne er også velkomne.

KOM TÆT PÅ EN UGLE

Bøgernes verden er fuld af kloge ugler, men hvordan er ugler i virkeligheden? Ugleriget kommer på besøg og med sig har de den lille, fine pygmæugle My på kun 56 gram, den lidt større ugle Hans, som er en værre kælepotte, og uglen Ullu med de smukke, orange øjne. De fortæller om uglernes helt specielle superkræfter, og hvis du har lyst, kan du prøve at holde en ugle.

JULEGAVEVÆRKSTED

Julen nærmer sig, og julegaverne skal forberedes. I børnebibliotekets julegaveværksted kan du lave dine helt egne julegaver til mor, far, søskende eller bedsteforældre. Vi har idéerne og materialerne, og vi skal nok hjælpe dig godt i gang. Værkstedet er kun for børn fra 7 år og op, så gaverne kan være en overraskelse for modtagerne juleaften.

32

TIRSDAG DEN 17. OKTOBER KL. 9-13.15

i Ringsted Sportscenter for børnefamilier

Billetpris:

Børn: 25 kroner

Voksen: Gratis

Tilmelding på ringstedbib.dk

FOR BØRN

MANDAG DEN 23. OKTOBER KL. 15.30-17.30

i børnebiblioteket for børn fra 7 år

Arrangementet er gratis, men tilmelding er nødvendig. Tilmelding på ringstedbib.dk

LØRDAG DEN 28. OKTOBER KL. 9.30-11.30

i bibliotekets centralrum for børn fra 5-12 år og deres voksne

Billetpris:

Børn: 25 kr.

Voksen: Gratis

Tilmelding på ringstedbib.dk

TORSDAG DEN 30. NOVEMBER KL. 15.30-17.30

i bibliotekets aktivitetsrum for børn fra 7 år

Billetpris: 25 kr.

Tilmelding på ringstedbib.dk

MUMIER PÅ UDEBANE

Gennem en række uheldige begivenheder ender tre mumier: en tidligere racerstjerne, hans yngre lillebror og en prinsesse, samt krokodillekæledyret Croc, i det nuværende London i denne animerede familiefilm. Sammen begiver de sig ud på et skørt og hæsblæsende eventyr for at finde Mumiernes skat, som en arkæolog har stjålet fra dem. Filmen varer 88 minutter.

DEN BESTØVLEDE KAT

I familiefilmen ”Den bestøvlede kat og ønskestjernen” møder I den elskelige og dristige kat, der finder ud af, at hans passion for farer og eventyr har taget overhånd. Han har mistet otte af sine ni katteliv og må begive sig ud på et episk eventyr for at finde den mystiske ønskestjerne, der kan genoprette hans ni liv.

Filmen varer 102 minutter.

ASTERIX & OBELIX

I den sjove familiefilm ”Asterix og Obelix - I dragens rige” rejser de to gallere til Kina. De skal hjælpe den kinesiske prinsesse Fu Yi med at bekæmpe en forræderisk prins, der har taget hendes mor, kejserinden, til fange. Dog er deres evige fjende, den romerske kejser Cæsar, også på vej til dragens rige for at overtage landet med sin hær.

Filmen varer 112 minutter.

EN FORUNDERLIG VERDEN

I dette originale og actionfyldte eventyr møder du en legendarisk familie fuld af opdagelsesrejsende. Familien Clade forsøger at navigere igennem et ukendt, lumsk land sammen med en broget flok, der inkluderer en drilsk klump, en trebenet hund og en bunke glubske skabninger. Filmen varer 98 minutter.

34

MANDAG DEN 25. SEPTEMBER KL. 16

i bibliotekets aktivitetsrum

Tilmelding fra den 11. september fra 7 år

Arrangementet er gratis, men tilmelding er nødvendig. Tilmelding på ringstedbib.dk

MANDAG DEN 30. OKTOBER KL. 16

i bibliotekets aktivitetsrum

Tilmelding fra den 16. oktober fra 7 år

Arrangementet er gratis, men tilmelding er nødvendig. Tilmelding på ringstedbib.dk

FILM FOR STØRRE BØRN

MANDAG DEN 27. NOVEMBER KL. 16

i bibliotekets aktivitetsrum

Tilmelding fra den 13. november fra 7 år

Arrangementet er gratis, men tilmelding er nødvendig. Tilmelding på ringstedbib.dk

MANDAG DEN 18. DECEMBER KL. 16

i bibliotekets aktivitetsrum

Tilmelding fra den 4. december fra 7 år

Arrangementet er gratis, men tilmelding er nødvendig. Tilmelding på ringstedbib.dk

SEPTEMBER

OKTOBER

NOVEMBER

DECEMBER

36
01. Film for de små s. 26 04. 3-års fødselsdag s. 24 04. Bogforum s. 10 06. Film for voksne s. 06 09. Dissing og Las s. 12 13. Morgensang s. 10 15. Førstehjælp til din baby s. 26 16. I krig med kameraet s. 16 18. Sjov med yoga s. 26 23. Tom Buk-Swienty s. 08 27. Morgensang for de små s. 26 27. Film for større børn s. 34 30. Julegaveværksted s. 32
02. Nissemor og Kanelia s. 28 04. Film for voksne s. 06 04. DR Romanklub, mandag s. 10 05. DR Romanklub, tirsdag s. 10 07. 09. Byt til nyt s. 10 11. Morgensang s. 10 18. Film for større børn s. 34
02. Katrine Bille s. 22 04. Film for voksne s. 06 06. Film for de små s. 26 11. Morgensang s. 10 14. Små synger sammen s. 22 14. Kirsten Thorup s. 08 16. Lydhulen s. 30 19. Et godt liv med CP s. 14 22. Readathon s. 30 23. Åh abe-show s. 24 25. Film for større børn s. 34 27. Førstehjælp til din baby s. 26 28. Det er færdselspolitiet s. 14 30. Ringsted Brætspilsfestival s. 18
02. Morgensang for de små s. 26 02. Film for voksne s. 06 03. Girltalk for piger s. 20 04. Girltalk for forældre s. 20 05. Apps til ordblinde s. 20 06. Emil og træmand nr. 100 s. 28 06. Læseklub for børn s. 30 07. Byt til nyt s. 10 09. Morgensang s. 10 12. Med drone i Colombia s. 14 16. Kreauniverset s. 30 17. Den vilde skattejagt s. 32 23. Halloween s. 32 25. Hvad nu hvis...? s. 14 28. Kom tæt på en ugle s. 32 30. Film for større børn s. 34
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.