Podcast - Steder i bøger 2023

Page 1

Steder i bøgerne

På biblioteket elsker vi at anbefale gode bøger. Vi gør det hver eneste dag og hvis vi selv skal sige det, så er vi faktisk ret gode til det. Vi ved meget om bøger og vi ved meget om hvilke bøger folk læser. For at dele denne viden med dig og alle de andre der interesserer sig for bøger og litteratur, har vi startet en podcast som vi kalder Æseløre. Her kan du lytte til samtaler om litteratur og anbefalinger til bøger du kan finde på biblioteket. Hver episode har sit eget tema. I denne folder kan du finde de 6 bøger vi anbefaler i episoden Steder i bøgerne, samt 6 bonusbøger.

Du kan læse mere om vores podcast på bagsiden.

Yacoubians hus

Af Alaa Al Aswany

I et stort boligkompleks i Cairo lever en række mennesker fra alle samfundets lag, hvis enkelte historier følges i et epos om kærlighed, magt og afmagt.

Find bogen i voksen skøn under A

De tre tyste – Beskytteren

1. del af serien

Af Synne Kristine Eriksen

I en dyster verden med magiske klokker, skyggefolk, hirdmænd og politiske intriger, flettes drengen Sigurds søgen efter sin lillesøster Svanhild sammen med klokkemageren Myrhats hemmelige rejse.

Find bogen i ung fantasy under under E

Ekstremt højt & utrolig tæt på

Af Jonathan Safran Foer

Oscar mister sin far ved tvillingetårnenes kollaps i New York 11. september 2001. En efterladt nøgle sender ham rundt i byen for at finde låsen, der måske giver mere indsigt i farens liv.

Find bogen i voksen skøn under F

København

Af Katrine Marie Guldager

Noveller, der foregår i og handler om mennesker i København. Om moderne mennesker og om, hvor forskelligt skæbnen behandler os med de valgmuligheder, vi trods alt har.

Find bogen i voksen noveller under G

Døden kommer om eftermiddagen

Af Ernest Hemingway

Klassiker fra 1932 om tyrefægtningens teknik og historie, og anekdoter om berømte tyrefægtere samt leksikonafsnit om tyrefægtningens udtryk.

Find bogen i voksen grp. 79.14 under H

Sekten på Tågeøen

1. del af serien

Af Mariette Lindstein

Et foredrag med den karismatiske Franz Oswald får 22-årige Sofia til at besøge bevægelsen Via Terra i den svenske skærgård. Oswald viser sig at være en vanvittig leder, og Sofia får en snigende fornemmelse af at være blevet draget ind i en sekt.

Find bogen i voksen spænding under L

Dette fremmede i mig

Af Orhan Pamuk

En familiekrønike hvor vi følger gadesælgeren Mevlut Karatas liv og familiens tilværelse i Istanbul og omegn.

Find bogen i voksen skøn under P

London

Af Edward Rutherfurd

Byen Londons saga, beskrevet gennem nogle af dens indbyggere - fra den romerske møntmager Julius, kroejeren Dame

Barnikel, Tower Bridge’s ingeniører, Shakespeareskuespillere på Globe Theatre, og udviklingen i The Docklands i nutiden.

Find bogen i voksen skøn under R

Sandkornsteorien

Af Francois Schuiten

Mystiske sten dukker op ud af det rene ingenting, en mand begynder at svæve og en række andre mystiske ting begynder at ske i den sære by Brüsel.

Find bogen i voksen tegneserie under S

Knivens æg

Af Abraham Verghese

Marion er den førstefødte tvilling af den indiske nonne Sister Mary. Som historiens fortæller beretter han om opvæksten og de dramatiske oplevelser på et hospital i Etiopien sammen med sin tvillingbror, Shiva.

Find bogen i voksen skøn under V

Drengene fra Nickel

Den unge Elwood Curtis havner i 1960’ernes raceopdelte Florida på en opdragelsesanstalt på grund af en bagatel.

De sorte drenge bliver mishandlet på alle tænkelige og utænkelige måder fra morgen til aften, og kan man slippe derfra med livet i behold?

Find bogen i voksen skøn under W

Butcher’s Crossing af John Williams

Fire mænd drager i 1873 til Colorado på den ultimative bisonjagt. Endeløse nedslagtninger har tyndet ud i flokkene, men drømmen om at finde frem til kæmpeflokken lever i bedste velgående og får mændene til at tåle rejsens brutale udfordringer.

Find bogen i voksen skøn under W

PODCAST

En podcast er en lydoptagelse, som du kan lytte til fra din mobiltelefon, tablet eller computer, når du har tid og lyst.

Du kan lytte til vores podcast Æseløre direkte via vores hjemmeside ringstedbib.dk. Det kræver dog at du er online mens du lytter.

Eller du kan lytte via en af de mange podcastapps, fx Apple Podcasts (kun iOS) eller Google Podcasts (både iOS og android).

Når du lytter via en podcastapp, så kan du downloade de episoder af Æseløre, som du gerne vil høre og lytte til dem uden at du behøver at være online. Hvis du lytter via en podcast app, så har du også mulighed for at abonnere på Æseløre. På den måde får du automatisk nye episoder efterhånden som de udkommer.

Æseløre ligger også på www.aeseloere.podbean.com

JULI 2021

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.
Podcast - Steder i bøger 2023 by ringsted1 - Issuu