Podcast - Romanbiografier og exofiction 2023

Page 1

Romanbiografier og exofiktion

På biblioteket elsker vi at anbefale gode bøger. Vi gør det hver eneste dag og hvis vi selv skal sige det, så er vi faktisk ret gode til det. Vi ved meget om bøger og vi ved meget om hvilke bøger folk læser. For at dele denne viden med dig og alle de andre der interesserer sig for bøger og litteratur, har vi startet en podcast som vi kalder Æseløre. Her kan du lytte til samtaler om litteratur og anbefalinger til bøger du kan finde på biblioteket. Hver episode har sit eget tema. I denne folder kan du finde de 6 bøger vi anbefaler i episoden Romanbiografier og exofiktion, samt 6 bonusbøger.

Du kan læse mere om vores podcast på bagsiden.

Tidens støj

Af Julian Barnes

Roman om den sovjetiske komponist, Dmitrij Sjostakovitj (1906-1975), hvis kunstneriske ideer og kompositioner ikke altid levede op til den officielle partilinje.

Find bogen i voksen romaner under B

Jeg maler mit liv

Af Ester Bock

Biografisk roman om den mexicanske kunstner Frida Kahlo (1907-1954), bl.a. om ægteskabene med den 20 år ældre kunstner Diego Rivera.

Find bogen i voksen romaner under B

Det blå lys

Af Stig Dalager

Biografisk roman om den dobbelte nobelpristager Marie Curie og hendes tid. Da Marie vokser op, er der intet det tyder på, at hun skal blive en af de banebrydende naturvidenskabelige forskere. Vi følger hendes kamp for anerkendelse i et samfund, hvor kvinder mest herskede over hjemmet, og ser de store personlige omkostninger, der er, ved at skabe sig et navn i en mandsdomineret verden.

Find bogen i voksen romaner under D

Hundedage

Af Einar Már Gudmundsson

Fabulerende fortælling om den danske opdagelsesrejsende og sørøver Jørgen Jürgensen (1780-1841), som var konge på Island i hundedagene 1809.

Find bogen i voksen romaner under E

Slugt

Af Christina Englund

Roman om den amerikanske fotograf Francesca Woodman, der voksede op i 1970’erne i New York og som tog sit eget liv som 22årig i 1981.

Find bogen i voksen romaner under E

Halvt i himlen

Af Lone Hørslev

Lone Hørslev fortæller sin oldemors historie i en roman om kvinder, kærlighed og overlevelse i 1920’ernes fattige del af København.

Find bogen i voksen romaner under H

Margrete I

Af Anne Lise Marstrand-Jørgensen

Med overblik og politisk list lykkes det den unge Margrete, datter af Valdemar Atterdag, at blive dronning i hele Norden og en af middelalderens mest magtfulde skikkelser.

Find bogen i voksen romaner under M

Kunst, kamp og kærlighed

Af Birgit Pouplier

Ved at sammenkæde brevvekslinger, skildres det stormfulde og svære ægteskab mellem maleren

Elisabeth Baumann (1816-1881) og den depressive billedhugger

Jens Adolf Jerichau (1816-1883).

Find bogen i voksen romaner under P

Christine

Af Helle Stangerup

Romanbiografi om Christian II’s smukke, begavede datter (15211590), der optræder i danmarkshistorien som Peder Oxes medsammensvorne.

Find bogen i voksen romaner under S

Kvinden der samlede verden

Af Eva Tind

Velskrevet og spændende biografisk roman om videnskabskvinden

Marie Hammer, der levede et usædvanligt og fascinerende kvindeliv som rejsende forsker i fem verdensdele.

Find bogen i voksen romaner under T

Bang

Af Dorrit Willumsen

I 1912 er livet ved at være forbi for Herman Bang, og på sin USA-turne ser han tilbage på et liv fyldt med både sorg, beundring og berømmelse.

Find bogen i voksen romaner under W

Kvinde set fra ryggen

Af Jesper Wung-Sung

Ida Ilsted (1869-1949) fra Stubbekøbing møder i 1890 den store billedkunstner, Vilhelm Hammershøi, som hurtigt frier til hende, hvorefter hun over de næste 25 år lever som kunstnerens hustru, assistent, og ikke mindst: vigtigste motiv.

Find bogen i voksen romaner under W

PODCAST

En podcast er en lydoptagelse, som du kan lytte til fra din mobiltelefon, tablet eller computer, når du har tid og lyst.

Du kan lytte til vores podcast Æseløre direkte via vores hjemmeside ringstedbib.dk. Det kræver dog at du er online mens du lytter.

Eller du kan lytte via en af de mange podcastapps, fx Apple Podcasts (kun iOS) eller Google Podcasts (både iOS og android).

Når du lytter via en podcastapp, så kan du downloade de episoder af Æseløre, som du gerne vil høre og lytte til dem uden at du behøver at være online. Hvis du lytter via en podcast app, så har du også mulighed for at abonnere på Æseløre. På den måde får du automatisk nye episoder efterhånden som de udkommer.

Æseløre ligger også på www.aeseloere.podbean.com

JUNI 2022

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.