

På biblioteket elsker vi at anbefale gode bøger. Vi gør det hver eneste dag og hvis vi selv skal sige det, så er vi faktisk ret gode til det. Vi ved meget om bøger og vi ved meget om hvilke bøger folk læser. For at dele denne viden med dig og alle de andre der interesserer sig for bøger og litteratur, har vi startet en podcast som vi kalder Æseløre. Her kan du lytte til samtaler om litteratur og anbefalinger til bøger du kan finde på biblioteket. Hver episode har sit eget tema. I denne folder kan du finde de 6 bøger vi anbefaler i episoden Post moderne bøger samt 6 bonusbøger.
Du kan læse mere om vores podcast på bagsiden.
Orakelnat Af Paul Auster
Efter et langt sygdomsforløb lider forfatteren Sidney Orr af skriveblokering. En ny notesbog sætter ham i gang med en historie, der tilsyneladende får skæbnesvanger indflydelse på Orrs liv.
Find bogen i voksen romaner under A
Hr. PalomarAf Italo Calvino
En samling korte tekster, som beskriver den filosofiske hr. Palomars lidenskabelige men forgæves forsøg på at forstå og fastholde virkeligheden.
Find bogen i voksen romaner under C
Af Jennifer Egan
Bennie Salazar er en aldrende tidligere punkrocker, der har et pladeselskab. Sascha er en plaget og bekymret ung kvinde, der er ansat i hans firma. Vi følger deres og andres liv og færden gennem fem årtier.
Find bogen i voksen romaner under E
Et hjertegribende værk af overvældende genialitet
Af Dave Eggers
Som 22-årig står forfatteren med ansvaret for sin 8-årige lillebror. Med baggrund i 1980’ernes San Francisco får han skabt et kreativt, næsten trygt miljø for dem begge.
Find bogen i voksen romaner under E
Af Bret Easton Ellis
Hovedpersonen, Patrick Bateman, er en ung finansmand i New York, og romanen registrerer minutiøst hans overfladiske yuppietilværelse og hans natlige eskapader af pervers sex, vold og mord.
Find bogen i voksen romaner under E
I nutidens Amerika udspiller der sig en kamp mellem de gamle og nye guder. Ind i denne konflikt kastes ex-fangen Shadow, der hurtigt bliver selveste Odins assistent. Tag med på en fantastisk rejse igennem et fysisk og mytisk landskab, der tegner billedet af Amerika og hvor vi møder guder og myter fra hele verden.
Find bogen i voksen fantasy under G
Vera Winkelvir
Af Kirsten Hammann
I dagbogsform fortæller en kvinde fragmentariske stumper af sit liv. Hun færdes i en moderne, skinnende overfladeverden, fremmedgjort, udsigtsløs og henvist til at udfylde de roller, som forbrugersamfundet fastholder hende i.
Find bogen på eReolen
Før faldet
Af Noah Hawley
Et fly med overklassepassage-
rer og den fattige kunstmaler
Scott Burroughs styrter i havet.
Kun han og en fire år gammel dreng overlever styrtet. Var det et uheld eller var det sabotage, og ønskede nogen at slå passagererne ihjel?
Find bogen i voksen spænding under H
Forestilling om det tyvende århundrede
Af Peter Høeg
I et net, knyttet af skæbnetråde fra sin slægts brogede og mangfoldige, tragikomiske, groteske historie, prøver fortælleren at indfange de danske drømme og se, hvad de førte til.
Find bogen i voksen romaner under H
De udødelige er her Goethe og Hemingway, men også bogens fiktive personer higer efter udødelighed - eller i det mindste indsigt i livets, kunstens og kærlighedens vilkår.
Find bogen i Magasin
Af Svend Åge Madsen
En række fortællinger snor sig mellem hinanden, tvistes og drejes, så det, der det ene øjeblik virker dagligdags og letgenkendeligt, i næste nu transformeres til noget absurd og kaotisk. Dobbeltgængere, astrofysikere og gammeldags politiopdagere blandes sammen til en humoristisk og raffineret blanding af gedigen fortælleglæde.
Find bogen i voksen romaner under M
Kampklubben er den dæmoniske Tyler Durdens svar på vores ulidelige, forbrugsfixerede verden. Kampsport og systematisk vold er løsningen, men den omfattende plan i Tylers vanvittige hoved leder lige ind i katastrofen.
Bestil bogen via bibliotek.dk
En podcast er en lydoptagelse, som du kan lytte til fra din mobiltelefon, tablet eller computer, når du har tid og lyst.
Du kan lytte til vores podcast Æseløre direkte via vores hjemmeside ringstedbib.dk. Det kræver dog at du er online mens du lytter. Eller du kan lytte via en af de mange podcastapps, fx Apple Podcasts (kun iOS) eller Google Podcasts (både iOS og android).
Når du lytter via en podcastapp, så kan du downloade de episoder af Æseløre, som du gerne vil høre og lytte til dem uden at du behøver at være online. Hvis du lytter via en podcast app, så har du også mulighed for at abonnere på Æseløre. På den måde får du automatisk nye episoder efterhånden som de udkommer.
Æseløre ligger også på www.aeseloere.podbean.com