

Noveller
På biblioteket elsker vi at anbefale gode bøger. Vi gør det hver eneste dag og hvis vi selv skal sige det, så er vi faktisk ret gode til det. Vi ved meget om bøger og vi ved meget om hvilke bøger folk læser. For at dele denne viden med dig og alle de andre der interesserer sig for bøger og litteratur, har vi startet en podcast som vi kalder Æseløre. Her kan du lytte til samtaler om litteratur og anbefalinger til bøger du kan finde på biblioteket. Hver episode har sit eget tema. I denne folder kan du finde de 6 bøger vi anbefaler i episoden Noveller, samt 6 bonusbøger.
Du kan læse mere om vores podcast på bagsiden.

Det du har om halsen
Af Chimamanda Ngozi Adichie
12 noveller med psykologiske portrætter af kvinder, der søger at finde deres identitet og ståsted i de forskellige kulturer i Nigeria og USA.
Find bogen i voksen noveller under A
Citronbordet
Af Julian Barnes
Noveller som med mange undertoner af varme og humor fortæller om alderdommens ankomst og de livsløgne en række mennesker har levet på.
Find bogen i voksen noveller under B


Dengang dinosaurerne
var små
Af Kaspar Colling Nielsen
31 korte og fantasifulde fortællinger om hundeavl, menneskelig nedtur, kunstig intelligens, et gammelt containerskib og hvor mange arter af varper, der rent faktisk findes.
Find bogen i voksen noveller under C

Draculas gæst
Antologi af de bedste viktorianske vampyrhistorier med tekster fra 1700-tallet til 1900-tallet.
Find bogen i voksen antologier under D

Efter solen
Af Jonas Eika
Noveller om en række personer, der, vidende eller uvidende, deltager i afviklingen af denne verden og i forberedelsen til den der skal komme.
Find bogen i voksen noveller under E
AndenhåndsvidneAf Jeffrey Eugenides
Mennesker længes, bliver misundelige, begærer andre, lægger planer og ser dem blive væltet over styr som med et fingerknips. I novellerne møder vi mænd og kvinder, unge som ældre, der allesammen lever et liv med længsel.
Find bogen i voksen noveller under E


Øer
Af Rakel Haslund-Gjerrild
Noveller om mennesker formet af livet på øer, mennesker med fødderne på jord omringet af hav.
Find bogen i voksen noveller under H
Fortællinger om natten
Af Peter Høeg
Ni fortællinger, som er fælles om en dato og et motiv: de handler alle om kærligheden og dens betingelser, om natten den 19. marts 1929.
Find bogen i voksen noveller under H


Rigtige guder gider ikke psykologi
Igennem fem fortolkninger af fortællinger fra Bibelen, af fem forskellige danske forfattere, møder vi både Jesus, en yogabold, to vigtige sværd, et moderne Københavnerpar der drømmer om gud, en bøddel og mange andre.
Find bogen i voksen antologier under R

Kort over Canada
Af Dorthe Nors
Dansk novellesamling om menneskelige længsler og afgrunden lige foran vore fødder.
Find bogen i voksen noveller under N

30 af Johns bedste noveller
Af John Nehm
Socialrealistiske noveller om mennesker nær bunden i Danmark, om mennesker nederst i hierarkiet på trøstesløse arbejdspladser, om alkohol og om kriser og sammenbrud.
Find bogen i voksen noveller under N
Skaknovelle
Af Stefan ZweigI Skaknovelle er vi ombord på en stor passagerdamper, hvor der udspiller sig et intenst skakparti mellem verdensmesteren Mirko Czentovic og den ukendte Dr. B.
Find bogen i voksen noveller under Z

PODCAST
En podcast er en lydoptagelse, som du kan lytte til fra din mobiltelefon, tablet eller computer, når du har tid og lyst.
Du kan lytte til vores podcast Æseløre direkte via vores hjemmeside ringstedbib.dk. Det kræver dog at du er online mens du lytter.
Eller du kan lytte via en af de mange podcastapps, fx Apple Podcasts (kun iOS) eller Google Podcasts (både iOS og android).
Når du lytter via en podcastapp, så kan du downloade de episoder af Æseløre, som du gerne vil høre og lytte til dem uden at du behøver at være online. Hvis du lytter via en podcast app, så har du også mulighed for at abonnere på Æseløre. På den måde får du automatisk nye episoder efterhånden som de udkommer.
Æseløre ligger også på www.aeseloere.podbean.com

2022
