Skip to main content

Baldrians Børnefortællinger

Page 1

Baldrians Børnefortællinger

En guide

-til gode oplæsningsbøger for de 3-6 årige


Det er vigtigt at læse op for sine børn, det styrker bl.a. barnets sprog, nysgerrighed og dannelse. Samtidig skaber det nærvær og gode oplevelser barn og voksen i mellem. Der findes en masse gode bøger til børn i alderen 3-6 år, så det er bare om at gå på opdagelse i bøgernes verden og finde jeres helt egne favoritbøger. I denne folder giver vi inspiration til gode oplæsningsbøger for de 3-6 årig. Rigtig god læselyst :) Find Baldrians Børnefortællinger på: YouTube kanalen: ”LiLiLib” (Live Life Library) Hjemmesiden: www.lililib.dk

Illustrationer: Jonas Palner Sonne


Ella og Noa is på en onsdag af Mattias Edvardsson : Ella skal med Noa hjem og lege, men hun ved ikke helt hvordan hun skal opføre sig hjemme hos Noa. Er der mon de samme regler, som hun kender hjemme fra sig selv? Billedbog under E

Lille frø af Jakob Martin Strid: Lille Frø kommer til at bo hos familien Frø. Men han er meget slem. Og til sidst rejser Lille Frø ud i verden, fordi han tror, at ingen kan lide ham! Men mon ikke det ender godt til sidst? Billedbog under S

Axel elsker biler af Hanne Bartholin: Axel er en bilglad lille auto-and. Hans lille andehjerte banker for alt med hjul, og i fantasien kører han væk på et gammelt løbehjul. Han kommer senere ud og køre med elefanten i dens BMW, og eventyret fortsætter med biler på et værksted og med at invitere hele andefamilien ud på køretur. Billedbog under Biler og maskiner


Hygge og højtlæsning : historier for de små: Fem billedbøger om forskellige emner som venskab, lysten til oplevelser, leg med sproget, følelser og angst. Billedbog under H

Lagkageulykken eller Hvordan vi alligevel fik hest af Gertrude Kiel : Karin har tabt bakken med lagkage og saftevand til lillesøsters fødselsdag. Karins stedmor er rasende, men myrerne er glade for festmåltidet. Som tak vil myrekongen opfylde et ønske. Karin ved ikke rigtigt, hvad hun skal ønske sig, men det gør myrekongen! Billedbog under K

Matilde Mus kigger på stjerner af Gilson: Med billedord i teksten får du historien om Matilde Mus, der sammen med sin far kigger på stjerner. Ude om natten med stjernekikkerten oplever de meget andet. Billedbog under G


Tisman af Jaap Robben: Billedbog med rimet tekst. Superhelte har superkræfter, de kan flyve eller andre seje ting. Men Tisman er en lille forsigtig fyr, der kun er god til at tisse. Pludselig er det op til ham og hans hemmelige våben at redde byen. Billebog under R

En prik og en streg : godnateventyr til at tegne på ryggen af Mette Hegnhøj: 15 små, sjove historier, som man læser højt samtidig med, at man tegner historierne på tilhørerens ryg. Historierne handler om en prik og en streg, der laver mange skøre ting sammen. Læs højt under H

Drabelige drager og pirrelige prinsesser : 24 små historier om brændende kærlighed af Henrik Hohle Hansen: Kan man mon gå ud fra at prinsen redder prinsessen fra dragen hver gang? Eller er det prinsessen, der svinger sablen? 24 små rablende eventyr om hvad der kan ske når prinser, prinsesser og drager er hovedpersoner i eventyr. Billedbog Under Riddere og drager


Den utrolige, men sande historie om dinosaurerne af Guido van Genechten: En høne fortæller stolt historien om sine forfædre, dinosaurerne, ud fra nogle fotoalbummer hun har arvet. Hun arvede også et meget stort æg - hvad mon der sker da hun begynder at ruge på det? Billedbog under Dinosaurer

Den lille humle bumle af Britta Sabbag: Den lille humlebi bliver drillet med sine små vinger. Hun spørger mange andre insekter om hvorfor hun er anderledes. De hjælper hende med at forstå, at det kræver mod hvis hun skal flyve. Billedbog under S

Dengang Sallys far var dreng af Thomas Brunstrø: Sallys far fortæller mange historier fra dengang han var dreng. Som at han fik bussemænd og koldt grus til aftensmad. Men er det rigtigt eller løgn? Det vil Sally finde ud af. Billedbog under B


Prutteprinsen af Nina Dulleck: Prinsen vågner på sin fødselsdag og får nogle fine gaver, men det er ikke rigtig hvad han ønskede sig. Han prutter så meget at der samler sig en grøn tåge af pruttedunst i slottet. Pruttetågen stiger til vejrs, hvor den lammer en drage som styrter ned, og alt ender lykkeligt, for en drage var det eneste prinsen virkelig ønskede sig. Billedbog under D

Hikkeprinsessen af Nina Dulleck: Prinsesse Rosa Miniput er lige blevet puttet i sin himmelseng på slottet - men så får hun hikke. Hele hoffet må hjælpe med at få hikken til at gå væk - mon det lykkes? Billedbog under D

Mis med de blå øjne af Egon Mathiesen: Enkel billedbog med kort tekst. Mis er anderledes og accepteres først, da den finder landet med de mange mus. Billedbog under M


Hans og Mathilda af Yokococo: Kattene Mathilda og Hans er som nat og dag. Mathilda er artig, mens Hans laver skarnsstreger. Men en dag går Hans for vidt, og Mathilda afslører hans overraskende identitet. Billedbog under Y

Da Carl næsten ikke kunne gå af Ida Jessen og HanneBartholin: Carl bliver så frygteligt træt i benene mens han går tur med far, som kører baby i klapvogn. Gid hele verden kunne se hvor ondt det gør i Carls ben. Måske ville de se det hvis han sad i kørestol? Billedbog under J

Finn Herman af Mats Letén: Den fine dame skal i byen med sin krokodille Finn Herman. I byen lurer mange farer, men damen passer godt på der ikke sker noget med Finn Herman. Men hvad med dem de møder undervejs? Billedbog under L


Mimbo Jimbo af Jakob Martin Strid: Elefanten Mimbo Jimbo bygger en helikopter og inviterer vennen, flodhesten Mumbo Jumbo med på en flyvetur hen over junglen. De møder frække aber, redder en tigerunge og slutter den eventyrlige dag af med kakao og bananer. Billedbog under S

Villads fra Valby er indbrudstyv af Dina Gellert: Villads og naboens pige Frida skal hente ketchup til de 2 familiers grillaften, men Villads får smækket sig ude og bliver nødt til at bryde ind i sit eget hus. Billedbog under G

Vitello får en klam kæreste af Kim Fupz Aakeson: Der flytter nye ind på Vitellos vej, og han håber, de har en dreng. Men de har kun en tøs. Det lykkes pigen at lokke Vitello inden for, og pludselig er de kærester. Billedbog under Å


Lasse-Leif og den virkelig væmmelige makrelmad af Mette Finderup: Lasse-Leif opdager at han ikke mere kan lide makrelmadder i madpakken. Måske skulle han sende et par af madderne ned til de fattige børn i Afrika? Billedbog under F

Tut og støvsugermonsteret af Mette Egelund Olsen: Tut vågner pludselig ved, at hendes hjerte banker højt. En uhyggelig lyd kommer nærmere. Tut bliver bange og undersøger, hvad det kan være. Støvsugermonstret kommer. Billedbog under følelser

Din bedste ven af Mick Inkpen: Den lille hund er uartig og kan godt lide at lave ballade og stikke af. Men når nøden er størst, er det godt at kunne regne med sin bedste ven. Billedbog under Rimede historier


Det er min elg af Oliver Jeffers: Vilfred har en elg ved navn Marcel. Marcel er dygtig til at følge Vilfreds regler, særligt når han selv vil. En dag tror en anden at elgen tilhører hende, og Vilfred bliver bange og løber væk. Heldigvis kommer Marcel. Billedbog under J

De tre Bukke Bruse i Badeland af Bjørn F. Rørvik: De tre Bukke Bruse er på vej til sæteren, men så får de øje på et skilt: Badeland - 200 meter, og beslutter, at de i år hellere vil i badeland end på sæteren. Der er så kedeligt på sæteren, og der er den væmmelige trold under broen. Desværre finder trolden også vej til Badeland. Billedbog under R

De tre røvere af Tomi Ungerer: Tre røvere plyndrer på landevejene. De ved ikke hvad de skal bruge alle tyvekosterne til, indtil de også røver den lille forældreløse pige, Tiffany. Hun ved det. Billedbog under U


Nedsmeltning! af Jill Murphy: Ella skal med mor på indkøb. Det starter meget godt, men så bliver Ella og mor uenige om, hvordan man opfører sig pænt i supermarkedet. Billedbog under M

De 100 mest fantastiske fortidsdyr af Sebastian Klein: 100 store, mærkelige, uddøde og forhistoriske dyr, ordnet efter hvornår de sidst har levet. Om bl.a. kæmpereje, stegosaurus, hornet taskegofer, elfenbensnæbbet spætte og kinesisk floddelfin. Børn Faglitt. grp. 55.5

Heltemod og kragelort af Josefine Ottesen: Hullerikkerne Birk og Ask fra Syvstammetræet har taget lille Ella med op i toppen af træet, hvor hun bliver bortført af en krage, så de må på en farlig rejse for at redde hende. Læs højt under O


Folk og røvere i Kardemommeby af Thorbjørn Egner: Røverne Kasper, Jesper og Jonatan har en løve, som alle folk er bange for. Læs højt under E

Sigurds samlede godnathistorier af Sigurd Barrett: Godnathistorier med Bjørnen Bjørn, Spidsnæserne og De grønne Pilfingre. Tag med på eventyr med alle de kendte figurer. Læs højt under B

Sigurd fortæller Danmarkshistorie af Sigurd Barrett: Tag med gennem 128.00 års vildt underholdende danmarkshistorie fortalt i vanlig fritløbende stil af Sigurd Barrett og rigt illusteret af Jeanette Brandt. Men pas på: der er fare for selv at lære noget, når der læses højt for de mindste. Vi lægger ud i istiden, hvor vi møder neandertalerne, og derfra går det over stok og sten i følgeskab med vikinger, konger, dronninger og mange flere. Læs højt under B


Gode råd til højtlæsning: • Læs i ro. Sluk for tv, og andre skærme, og hyg jer sammen. • Læs tit. Læs bare lidt, men tit. • Læs højt, eller fortæl om billederne. Børn elsker at høre mors og fars stemme. • Læs én gang til. Børn elsker at høre den samme bog flere gange. • Læs overalt: I sengen, bussen, stolen, gulvet, toget, bilen, haven, ved bordet osv.


August 2018


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Baldrians Børnefortællinger by ringsted1 - Issuu