

![]()


Er du vild med magi, overtro og heksekunst?
Vi har her samlet en liste med bøger, hvor du kan læse om forskellige magiske væsner og verdner.
Der er bøger for dig der vil dykke ned i den virkelige historie om hekse, men også bøger til dig, der gerne vil læse om magiske verdner. Rigtig god fornøjelse.

Hekseri: den store bog om magi
Af Maria Østerby Elleby
Tror du på magi? Bogen åbner en fascinerende verden af magi, tro og ritualer igennem tiderne. Om fx hekse, trolddom, spådomme, krystaller, magiske væsner og forskellige former for magi. Med forslag til magiske aktiviteter.
Find bogen i Børn fag under 14.1
Af Inez Gavilanes
Vejledninger i magiske formularer, ritualer og opskrifter. Bl.a. om kærlighedsmagi, hvordan man spår i teblade, læser i kort, lærer numerologi, astrologi og håndlæsning.
Find bogen i Børn fag under 14.1


Faktabog for børn, der gerne vil vide mere om heksekunstens historie.
Find bogen i Børn fag under 39.3

Hekse
Af Tommy Heisz
Hekse findes ikke i virkeligheden. Men der findes mange historier om hekse. Hekse kan være både gode og onde. I denne bog kan du læse om hekse.
Find bogen i Lette fagbøger under Blandet

Overnaturlige væsener
Af Per Østergaard
Så længe mennesket har eksisteret, har vi fortalt historier om overnaturlige væsener. Denne bog fortæller om nogle af disse væsener. Lige fra hekse, engle og spøgelser til mere ukendte væsener som Pan og Åmanden.
Find bogen i Lette fagbøger under Blandet
Heksen i tårnet
Af Júlia Sardà
Carmelas storesøster har fundet nye venner, så Carmela føler sig udenfor og ensom og drager ud på en lang gåtur. På turen møder hun en heks, og noget meget kraftfuldt trækker i hende.
Find bogen i Læshøjt under Sardà


Doktor Drageurt - Klinik for magiske væsner
Af Annette Herzog
Bogen handler om doktor Drageurt der hjælper diverse feer, hekse, flyveøgler, drager, enhjørninger, ånder og trolde på klinikken for magiske væsner.
Find bogen i Læshøjt under Herzog
vogter
Af Kristian Flodgaard Bach
En aften Adalina er babysitter, tager hendes liv en uventet drejning. Der er mystiske lyde fra børneværelset, og en fremmed dreng braser ind i lejligheden. Det er Sep, en heksemester, der har brug for Adalinas hjælp mod en truende ondskab.
Find bogen i Børn Fantasy under Bach


Af Knister
En sød og flot illustreret historie om pigen Lilly, der får en magisk bog, som kan gøre hende til en ægte heks. Men der er også andre, der gerne vil have fingre i bogen.
Find bogen i Lette bøger Magisk

Heksetræets forbandelse
Af Kristoffer Jacob Andersen
Sjov og spændende bog om Mads som sammen med et par af sine klassekammerater bliver forhekset til forskellige dyr, og må finde ud af hvad der skal til for at de kan blive mennesker igen.
Find bogen i Sjove bøger under Andersen

Af Dorte Roholte
Emmy er flyttet til en ny by. Igen. Hendes far er soldat, så de flytter tit. Hun føler sig ensom. Emmy er glad for rollespil. Under spillet får hun øje på en mystisk hytte og en heks. Meget mystisk. For der er slet ikke hekse med i spillet.
Find bogen i Lette bøger Magisk
Heksefeber
Af Leif Esper Andersen
Fortælling fra 1600-tallet om en dreng, hvis mor bliver brændt som heks, og som derefter drives på flugt.
Find bogen i Historiske under Andersen

Af Roald D ahl
Herligt illustreret tegneserieudgave af Roald Dahls dystermuntre klassiker “Heksene”.
Find bogen i Børn tegneserier under Blandet


Sølv og stål - helvedes porte
Af Johanna Strömqvist
Er du vild med hekse, dæmoner og klamme væsener med tentakler? Så tag med Lilly og Vincent på jagt efter deres forsvundne mødre.
Find bogen i Fantasy under Strömqvist
