Læs og Hyg - Anbefalinger fra børnebibliotekets læseklub

Page 1

Læs & Hyg

Anbefalinger fra børnebibliotekets læseklub

Læs & Hyg

I foråret 2024 har vi haft glæden af en læseklub for børn mellem 11 og 14 år. Det førte til mange gode snakke om bøger og læsning, og det er der kommet denne liste ud af.

Nogle af bøgerne er anbefalinger fra deltagerne selv, mens andre er nogle af de bøger vi snakkede om.

Rigtig god fornøjelse.

Anne Franks historie

Anbefalet af Scarlett 11 år

“Den er især god hvis man har set filmen ”Where is Anne Frank?” Men også bare super spændende fordi den handler om en pige under 2. verdenskrig.”

Find bogen i Børn tegneserier under blandet

Iltjagt

Af Nicole Boyle Rødtnes

Anbefalet af Vega 10 år

“Den er rigtig spændende, og jeg kan godt lide at der er forskellige fortællere gennem bogen.”

Serie: Iltjagt. -1. del i serie af 3.

Find bogen i Børn spænding under R

Vildheks

Af Lene Kaaberbøl

Anbefalet af Sigrid 10 år

“ Hvis man er glad for spænding, så skal man læse Vildheks, hvor man følger en piges historie.”

Serie: Vildheks. - 1. del i serie af 6.

Find bogen i Ung fantasy under K

Mira Af Sabine Lemire

Tegneserie - graphic novel. Mira bor alene med sin mor, som ind i mellem kan være lidt pinlig. En ny pige begynder i klassen og hun laver en kærlighedsklub, men Mira har aldrig prøvet at være forelsket.

Serie: Mira. - 1. del i serie af 8.

Find bogen i Børn pigeliv under L

De fem på skatteøen

Af Enid Blyton

Krimi. Georg, Dick, Julian, Anne og hunden Tim har ferie.

På den nærliggende Kirrin-ø finder de et skattekort i et skibsvrag. Samtidig opdager børnene, at andre er ude efter skatten.

Serie: De 5. - 1. del af 21.

Find bogen i Børn krimi under B

Den første kat i rummet

åd en pizza

Virkelig sjov tegneserie om katten, som sendes ud i rummet for at redde Månen fra de onde rotter, som spiser af den. For dem, der kan lide humoristiske tegneserier. For læsere fra 8 år

Find bogen i Børn sjove bøger under B

Esters univers: bonusbror og marsvinebøvl

Af Oda Valle

Hvad gør man, når mors kæreste med søn skal flytte ind? Sammen med sin veninde planlægger Ester, hvordan hun kan slippe af med dem igen, men ikke alt går efter planen. Graphic novel til børn fra ca. 10 år

Find bogen i Børn tegneserie under blandet

Pote-klubben - Mindy går

egne veje

Af Michele Assarasakorn

Efter en lidt udfordrende opstart kører Poteklubbens hundeluftning derudaf med stor succes. Men da Mindys mor får en kæreste og en ny pige starter i klassen udfordres venskabet mellem de 3 piger nok engang. Graphic novel for 9-13-årige.

Serie: Poteklubben - 2. del af serie på 2.

Find bogen i Børn pigeliv under A

Det fortryllede slot

Af Rosie Banks

De tre veninder Ella, Sofie og Jasmin finder et magisk skrin. Ved hjælp af skrinet kommer de til “Det Hemmelige Rige”, hvor de bliver venner med feerne.

Serie: Det hemmelige rige.1. del i serie af 14.

Find bogen i Børn lette bøger under B

A.S.P.E. - lav dit eget eventyr - skarpskytten

Af Mette Finderup

Der sker mystiske ting i elverskoven, hvor Pilos læremester, Avanera, kommer fra. Pilo drager med Avanera for at finde ud af, hvad der er galt. Hjælp Pilo igennem historien i denne nye A.S.P.E.-bog, hvor du selv vælger handlingen. Actionfyldt fantasy for 10-13-årige.

Serie: A.S.P.E. Lav dit eget eventyr. - 1. del i serien.

Find bogen i Børn fantasy under F

En tyv i natten

Af Sara Ejersbo

Første bog i en serie om de tre piger fra “Pigeliv” - nu med mysterier! Der er stjålet penge fra den juicebar, hvor Josefines storesøster arbejder. Der er noget mystisk ved det, og de tre veninder sætter sig for at opklare sagen. For alle 10-13-årige, der godt kan lide bøger om venskab og mysterier

Serie: Pigeliv mysterier. - 1. del i serie af 3.

Find bogen i Børn krimi under E

Nordlys - rejsen til Jotundalen

Gennem en portal af nordlys rejser pigen Sonja til en anden verden med trolde, talende dyr og legender om vikinger. Tegneserie for børn i alderen 10-14 år, der kan lide et fortryllende nordisk eventyr.

Serie: Nordlys. - 1. del i serie af 6.

Find bogen i Børn tegneserie under blandet

2024

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.
Læs og Hyg - Anbefalinger fra børnebibliotekets læseklub by ringsted1 - Issuu