Begynderlæsning - Bøger til den første læsning

Page 1

Begynderlæsning

Bøger til den første læsning

Begynderlæsning

Her har vi samlet en række gode, spændende og sjove bøger til dig, der lige har lært at læse.

Rigtig god fornøjelse.

Mira elsker fredag

Af Sabine Lemire

Mira elsker fredag og har Naja på besøg til fredagshygge. Miras mor skal købe slik, men kommer hjem med nødder, pinligt, synes Mira. Mira og Naja gør alt for at få fat i noget rigtigt slik, så det alligevel kan blive en god fredag.

Let-tal 15

Find bogen i Børn Den første læsning under L

Superhelten Milo. Den

blå røver

Af Lise Bidstrup

Når Milo klæder sig ud som superhelt, får han superkræfter. Læs med og se, hvilke problemer

Milo kan klare, når han tager sin kappe og maske på. Sjov historie for 6-8-årige.

Find bogen i Børn Den første læsning under let-tal 16

Karl Smart

Af Marie Duedal

Karl skal starte i 3.c efter juleferien og for at lære sine nye klassekammerater at kende, skal han med til skolefesten. Karl er nervøs, også selv om far tager med. Vil han kunne lide sine nye kammerater? For 7-9-årige.

Find bogen i Børn Den første læsning under let-tal 12

Gys i gaden. Vikar eller varulv?

Af Sara Ejersbo

Alf og Leo har fået en ny vikar i skolen. De synes han opfører sig mærkeligt, og de får den ide, at han måske er en farlig varulv. Alf lokker Fie til at hente sin stil hos vikaren. Fie er væk alt for længe, så Alf og Leo bliver nervøse - hvor bliver hun mon af? For 7-9-årige.

Find bogen i Børn Den første læsning under let-tal 16

Lui kan ro en båd

Af Helle Perrier

En fin historie med skønne tegninger til dig, der lige er begyndt at læse. Den handler om Lui, der er ude og ro og kigge på, hvad der gemmer sig i vandet. Turen går godt, lige indtil det siger ”PLASK!”. Begynderlæsning for 5-6-årige.

Find bogen i Børn Den første læsning under let-tal 6

Lui ser en løs ko! Shit!

Af Marie Duedahl

Lui sår planter i sit drivhus, og en dag kommer der en løs ko forbi. Midt imellem planterne ser det ud til, at koen skal til at lægge en stor lort. Åh nej, hvordan mon

Lui får styr på koen? Let læst for 7-8-årige.

Find bogen i Børn Den første læsning under let-tal 10

Sølve er slave

Af Marie Duedahl

Kan man være slave af en mobil? Sølve skal til fest på skolen, og man må ikke have mobiler med.

Hun vil hellere tjekke TikTok, men det går op for Sølve, at den rigtige verden også kan være et spændende sted at opleve. For børn fra 7 år.

Find bogen i Børn Den første læsning under let-tal 12

Besties. Når alt er dumt

Af Line Leonhardt

En god bog om venskaber, der også nogle gange kan være svære. Anna, Jonas og Emily er bedste venner. En dag i skolen rotter Jonas og Emily sig sammen mod Anna. Hun bliver ked af det og får ondt i maven, men heldigvis kan gode venner godt se, når de har gjort noget galt.

Find bogen i Børn Den første læsning under let-tal 13

På Giga - er Beta væk? Af Sanne Haugaard

En bog med flotte illustrationer om Beta og Java, der bor på planeten Giga. De går ud til deres hule for at finde ting og sager. Java vil hjem, da det er ved at blive mørkt, men hvor er Beta blevet af? For 6-7-årige.

Find bogen i Børn Den første læsning under let-tal 10

Kurt er vild med metal

Af Marie Duedahl

Kurt elsker at høre metal-musik. Men måske er Boris’ anlæg større? Begge børn spiller meget høj musik, mens de brøler til musikken. De får resten af byen på nakken, fordi det larmer. Læs med og se, hvad der sker, da politiet kommer forbi Kurt og Boris. Fra 7 år.

Find bogen i Børn Den første læsning under let-tal 10

Ella vil have en kat!

Af Marie Duedahl

Ella elsker katte og ønsker sig en kat. I stedet får hun en papmor, der hedder Katja, og det gør Ella sur. Men måske har de alligevel noget til fælles? For 7-8-årige.

Find bogen i Børn Den første læsning under let-tal 9

Simon og Samira laver lister

Samira er ved at lave en liste med dyr, og Simon driller hende med det. Men så får Simon også lyst til at lave en liste. Til sidst laver de lister sammen. Måske får du også lyst til at prøve når du har læst om Samira og Simon?

Find bogen i Børn Den første læsning under let-tal 14

Birk og mormor

Af Marie Duedahl

Birk besøger mormor på plejehjemmet, og han hygger sig med hende, varm kakao og undulaten Pipi. Men en dag mister Birk sin mormor, og det gør ham trist. Alligevel tager han forbi plejehjemmet, og der møder han én, som får ham til at smile. For 6-8-årige.

Find bogen i Børn Den første læsning under let-tal 11

Nor og Frida. En sej bror

Nor venter på sin mor og Frida. Johan fra 2. klasse kommer forbi og spiller smart og driller. Pludselig kører en bil med høj fart tæt på Johan, og Nor ser, at der er ved at ske en ulykke. For 6-7-årige.

Find bogen i Børn Den første læsning under let-tal 10

Smut, Rut Badut

Af Marie Duedahl

Ingen vil lege med Rut Badut, selvom hun har mange gode ideer, men de andre synes, at hun er for vild. Rut Badut finder på sin egen sjove leg, og de andre børn opdager, hvor god hendes fantasi er. En bog om venskaber og dét at lege. For 7-8-årige.

Find bogen i Børn Den første læsning under let-tal 11

Falken

Af Kamilla Hjordt Juul

En bog fyldt med spænding om drengen Toke og hans ven Saga. Toke kommer ud for en masse spændende ting, da han skal redde en falk fra ulven, og Vilja pludselig råber om hjælp. Fra 7 år.

Falken er 1. del af serien om Toke.

Find bogen i Børn Den første læsning under let-tal 13

Tara og troldmanden

Af Sara Ejersbo

Dette er første del af fantasyserien om Tara. En ond drage hærger landet, hvor Tara bor. Kongen har mere travlt med at gå på jagt end at passe på befolkningen. Troldmanden Azir opdager, at Tara har særlige kræfter og forsøger derfor at finde hende.

Find bogen i Børn Den første læsning under let-tal 15

Jeg hedder ikke Otto

Af Caroline Ørsum

Anna er babysitter for Otto og skal passe ham en aften, fordi hans mor og far skal ud. Opgaven er ikke let, for Otto opfører sig som en møgunge og vil ikke passes af Anna. Han bliver ved med at tale om sin uhyggelige ven, Toto. Gys for de 9-12-årige.

Find bogen i Børn Den første læsning under Ø

Frida på natløb

Af Per Østergaard

Frida er på hyttetur med sin klasse. De bor ude i en skov, og Frida har glædet sig til turen. Om aftenen skal de på natløb. Hun er på hold med Stine, men løbet går ikke helt, som de regner med. For de 6-8-årige.

Find bogen i Børn Den første læsning under Ø

2024

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.