

Bøger til sommerferien
Sommer, sol og gode bøger. Whats not to like! Her har vi fundet 20 gode bøger som du kan kaste dig over, mens du nyder sommeren, uanset om det er i Danmark eller under sydens sol.
God fornøjelse.

Uovervindelig sommer
Af Alice Adams
Fire venners rejse mod voksentilværelsen, mens venskaberne knirker og en spirende kærlighed opstår.
Find bogen i Voksen romaner under A
Ingen udvej
Af Taylor Adams
Darby Thorne strander i en snestorm på en rasteplads i Rocky Mountains. Da hun opdager en lille pige låst inde i en varevogn står hun over for en ukendt kidnapper blandt sine medrejsende.
Find bogen i Voksen spænding under A


Jeg vil savne dig i morgen
Af Heine T. Bakkeid
Den tidligere politimand Thorkild Aske er netop blevet løsladt efter at have afsonet tre år for manddrab. Plaget af skyld og kronisk smerte overtales Thorkild til at rejse til en lille ø i Nordnorge for at finde en ung mand der er forsvundet.
Find bogen i Voksen krimi under B

Det forsvundne bibliotek
Af A.M. Dean
Emily Wess er historieprofessor. Da Arno Holmstad skydes og efterlader en hemmelig, farlig og jordomspændende opgave til hende, må hun brug al sin snilde og handlekraft på både at bekæmpe “Rådet” og finde ud af sandheden om, hvad der virkeligt skete med det historiske bibliotek i Alexandria.
Find bogen i Voksen spænding under D

Paladsets hemmeligheder
Af Rebecca Dean
Da amerikanske Delia bliver gift med den adelige Ivor Conisborough begynder et helt nyt liv for hende. Et liv med fest og ufattelig rigdom, men også et liv med svigt, hemmeligheder og utroskab.
Find bogen i Voksen romaner under D
Codex
Af Tom EgelandI en sarkofag finder man både Jesu tornekrone og en 2000 år gammel tekstsamling, der kan være med til at ændre menneskehedens opfattelse af kristendommen.
Med i udgravningen er den norske superarkæolog Bjørn Beltø, og han må træde i karakter, da de spektakulære fund forsvinder og mennesker begynder at dø.
Find bogen i Voksen spænding under E


Zarinaens datter
Af Carolly EricksonSom datter af den russiske zar Nikolaj 2. lever Tatjana et beskyttet liv ved hoffet i Sankt Petersborg, men folkets oprør ulmer, og med 1. verdenskrigs udbrud forandres hendes liv dramatisk.
Find bogen i Voksen romaner under E
Øjet der ser
Af Giorgio Falett
Krimi fra New York hvor en seriemorder arrangerer sine ofre som figurer fra tegneserien Radiserne, og hvor den blinde kriminalkommissær Martini opdager en sjette sans, der kan bringe hende på sporet af morderen.
Find bogen i Voksen krimi under F


Østen for solen
Af Julia Gregson
3 unge engelske kvinder tager i 1928 med skib til Indien. Man følger her deres meget forskellige skæbner og deres problemer med kærligheden, med økonomien og med den selvstændighed, de trods alle stive normer kæmper for hver på deres måde.
Find bogen i Voksen romaner under G

Hemmeligheden
Af Emilia Hansen
Lulu er bogholder og en dag finder hun et glemt stykke papir i printeren. Lulu beslutter at undersøge papiret nærmere. Det bliver begyndelsen på et mareridt for Lulu, for pludselig findes kollegaen Mille myrdet, og snart jages Lulu af morderen.
Find bogen i Voksen krimi under H

Forlad os vor skyld
Af John Hart
Da kriminalassistent Elizabeth Black redder en ung pige fra fangenskab, dræbes der to mænd. Elizabeth anklages for drabene. Tidligere kriminalassistent Adrian Wall løslades efter 13 års fangenskab. Sammen hives de to tidligere kolleger nu ind i en nervepirrende historie om synd og tilgivelse.
Find bogen i Voksen krimi under H
Snebarnet
Af Eowyn Ivey
Det midaldrende par, Mabel og Jack, har i skuffelse over livet slået sig ned som nybyggere i Alaska omkring 1920. Alaskas natur, venskabet med en nabofamilie og en lille mystisk piges opdukken bliver et vendepunkt i deres liv.
Find bogen i Voksen romaner under I


Skæbnegudinden fra Salon d’Amour
Af Anna Jansson
Angelika ejer “Salon d’Amour”, hvor hun foruden at klippe landsbybeboernes hår, forsøger at bringe folk sammen. Men finder hun nogensinde selv kærligheden?
Find bogen i Voksen romaner under J
Damernes detektivbureau nr. 1
Af Alexander McCall Smith
Precious Ramotswe ejer et detektivbureau i Gaborone i Botswana, og med hjælp fra beundreren Mr. Matekoni og sekretæren Mma. Makutsi opklarer hun sagerne med praktisk livsklogskab og håndfast menneskekærlighed.
Find bogen i Voksen krimi under M


Blod på sneen
Af Jo Nesbø
Hvordan klarer man sig som lejemorder, når man i virkeligheden er blød som smør og alt for let bliver forelsket i de piger man møder? Det må lejemorderen Olav hellere få styr på, for der er et job, der venter.
Find bogen i Voksen spænding under N
Kate og Rosemary
Af Libby PageDa den stille, unge journalist Kate skal skrive en artikel om et friluftsbad i London, møder hun den 86-årige Rosemary. De to kvinder knytter venskab og forenes i kampen om friluftsbadets bevaring.
Find bogen i Voksen romaner under P


En perfekt datter
Af Amanda Prowse
Jackies liv blev ikke som forventet, og imellem huslige gøremål og pasningen af sin demente mor, drømmer Jackie om det liv der kunne have været, og det liv hun ønsker for sin datter.
Find bogen i Voksen romaner under P
Shadow army
Af Thomas Ratsack
Jægersoldaten Michael Plessner leder en gruppe, der skal fange en al-Qaeda leder, der står bag et terrorangreb på den danske ambassade i Islamabad, da gruppen falder i baghold i det sydlige Afghanistan.
Find bogen i Voksen spænding under R


Mayaforbandelsen
Af Dustin Thomason
En pandemi forårsaget af hidtil ukendte aggressive prioner udbryder i Los Angeles samtidig med fundet af det hidtil ældste mayakodeks. Findes sammenhængen, kan der måske også findes en modgift mod den katastrofe, fanatikere mener hænger sammen med udløbet af mayafolkets kalender.
Find bogen i Voksen spænding under T

Et år med underfulde møder
Af Sarah Winman
Året er 1947. Den 89-årige kvinde, Marvellous Ways, bor ved flodbredden i Cornwall, hvor hun sidder og venter på sit sidste eventyr. Den hårdt plagede og medtagne soldat, Francis Drake, dukker op i Cornwall, da han skal aflevere et brev fra en død soldat. Måske kan gamle Marvellous og unge Francis bruge hinanden til noget?
Find bogen i Voksen romaner under W
