Jubilæum & Reform

JUBILÆUM & REFORM -sku

r su s . D el tag 1 eller 3 dage:

26 -> 28. eller 28. oktober 2016.

LÆS OM: Minh Doky, Trier og Faber

arrangerer vores skriftlige disciplin

De tidligere højniveauelever: “Hvad tog vi med os fra musik i gymnasiet?”

Gymnasiereform:

Skruer politikerne op eller ned for musikken?

“

Musik giver universet en sjæl, den giver sindet vinger, fantasien flugt, alvoren charme, og den giver munterhed og liv til alt” PLATON (427 F.KR - 348 F.KR)

Jubilæum & Reform - maj 2016 Et jubilæumsskrift udgivet i anledning af Gymnasieskolernes Musiklærerforenings 75 års jubilæum og forhandlingerne om en reform af gymnasiet i foråret og forsommeren 2016.

Tilrettelæggelse: Bestyrelsen for Gymnasieskolernes Musiklærerforening & Andreas Vappula Nilsson Layout: Andreas Vappula Nilsson

Interviews: Lisbeth Ellebæk Nielsen & Andreas Vappula Nilsson Foto: Søren Schnoor (s. 1), Claus Levinsen (s. 2), Mathilde Schmidt (s. 6) & Andreas Vappula Nilsson (s. 10, 14 og 16 )

Kære musikkolleger Gymnasieskolernes Musiklærerforening inviterer dig hermed med til foreningens 75 års fødselsdag, som vi fejrer fredag den 28.oktober 2016 på Frederiksberg. I dette skrift får du en appetitvækker, der forhåbentlig får dig til at skifte mening, hvis du har valgt at prioritere SRP-opgaver og AT-forløb frem for at mødes med alle dine glade og søde musikkolleger. Vi lover dig en faglig oplevelse, du får glæde af resten af din karriere. En festlig oplevelse du kan leve højt på hele vinteren!

Ud over, at du forhåbentlig bliver inspireret til at tage med til jubilæumskursus og fest, kan du i dette jubilæumsskrift også læse interviews og artikler om, hvorfor musik er et vigtigt fag i

gymnasiet. Gymnasiereformen er over os. Der bliver helt sikkert diskuteret på lærerværelser og gymnasiegange landet over, og vi forsøger at tegne et billede af, hvordan det politiske landskab ser ud for musik her midt i forhandlingerne om gymnasiernes fremtid.

Vi ønsker jer god læselyst og held og lykke med eksamensperioden. Tilbage er der kun at sige, at hvis vi ikke ses den 26.oktober til vores 3-dages Jubilæumskursus, så ses vi forhåbentlig fredag den 28.oktober til 1-dags kurset sammen med Chris Minh Doky, Tobias Trier og Phillip Faber.

Og som minimum til festen om aftenen den 28.oktober.

Søren Hein Christiansen Formand

HVAD VIL REFORMEN MED MUSIK? En status på konsekvenserne for musikfaget i regeringens reformudspil og forhandlingsprocessen - pr. 27. april 2016.

Af Søren Hein Christiansen Forhandlingerne om en ny gymnasiereform kører på sit højeste lige nu. Musikfaget er desværre blevet placeret i en rolle, som har givet Musiklærerforeningen overarbejde. For så vidt har vi været i gang med at forsvare vores fags position det seneste halve år.

Allerede i december forudsagde vi, at det praktisk/ musiske fag på HF kunne være i fare i reformen. Det viste sig at holde stik. Inden udspillet fik vi alene opbakning fra de partier på venstrefløjen, som vi kunne forvente ville hjælpe os. Efter regeringen kom med sit udspil, er musik imidlertid blevet talt så meget op, at de borgerlige partier er begyndt at søge kompromiser, hvor musik indgår, da vi har fået sat lighedstegn mellem dannelse og musik. Yderligere vil forslaget med af fjerne det praktisk/musiske fag få store konsekvenser for musiklivet på de mindre provinsgymnasier, der udbyder HF. Dette har heldigvis skræmt ministeren.

I det hele taget er musik blevet et fag, der i debatten om reformen fremstår som garant for almen dannelse, højere gennemførselsprocent, skolekultur, innovation og kreativitet. Det er en ganske fornuftig platform.

Musikfaget har været rigtig godt disponeret i pressen i den seneste tid. Noget er held, og noget har været hårdt benarbejde. Vi hviler på ingen måde i den milde medvind og fortsætter med at publicere og holdningstilkendegive, indtil forliget er på plads. Vandrørene

fortæller, at regeringen lige nu går efter at have landet en aftale i slutningen af maj. Vi kan dog glæde os over, at vi har kunnet samarbejde med de kunstneriske fag, Seminariernes Musiklærerforening og - næsten historisk – GL. Vores fagforening har noget atypisk talt for at bibeholde det obligatoriske praktisk/musiske fag på HF. GL har vurderet, at det havde betydning for den almene dannelse at bibeholde faget. Det kan vi kun glæde os over.

Hvordan kommer man igennem malstrømmen af holdninger og synspunkter til gymnasiereformen med et fag, der som udgangspunkt alene bliver nævnt i appendikset til reformen(!)?. Det gør man med de problemstillinger, som er umiddelbart forståelige for de fleste og ikke alt for tekniske. Musikfagets stærkeste budskab i den sammenhæng er, at det kræver musik B at læse musik som linjefag på lærerseminariet.

Ved at fjerne det praktisk/musiske fag og idræt som obligatoriske fag på HF, betyder det at eleverne må sidefagssupplere et af fagene, hvis de vil læse musik og idræt som linjefag på lærerseminariet. Det strider mod tanken om, at HF skal målrettes professionsbacheloruddannelserne. Den ”strukturelle blindgyde” er ikke ligegyldig, da både idræt og musik er ret store fag i folkeskolen. Der er godt 12.500 musikhold og 18.500 idrætshold i folkeskolen, og fagkombination musik og idræt taler til en speciel type undervisere,

som der er mange af. Selvfølgelig kan en løsning falde ud til idræts fordel, men vi fornemmer, at musik har fået moslet sig indenfor i varmen. Vi håber og tror på, at forligspartierne bliver enige om en løsning, der vil indeholde et obligatorisk C-niveaufag mere, og at dette vil falde ud til musiks fordel. I det hele taget er HF den helt store stridsplads i reformen, da adgangskrav til videregående uddannelser, karakterkrav til optagelse og almen dannelse skiller vandene på Christiansborg. Man skal derfor være mere end en god sandsigerske for at gennemskue, hvordan et HF-forlig kommer til at se ud. Men det seneste bud er, at man deler den 2-årige HF i to. Én for dem, der skal læse på en videregående uddannelse. Og én for dem, der skal tage en professionsbacheloruddannelse. Sker det, vil Musik C nok kun indgå i den sidstnævnte pakke.

En STX-reform virker til gengæld til at gå mere gnidningsfrit igennem. Få har noget imod at indskrænke antallet af studieretninger, og få brokker sig over, at AT bliver afskaffet. Kun grundforløbet lader til at volde besvær. Men det er ikke en politisk kæphest, så her finder man nok en løsning. I Musiklærerforeningen har vi noteret os, at musik er blevet faget på de kunstneriske studieretninger, og kombineret med færre studieretninger, må det alt andet lige betyde, at Musik A vil blive styrket, hvis reformudspillet bliver til noget.

Det ville være glædeligt, hvis musik A igen vandt lidt indpas, da vi faktisk har set et fald på 15 procent i antallet af A-niveauhold på bare 2 år. Musik B får det nok ikke bedre med regeringens udspil, sådan som det står lige nu, men også her har vi kunnet lirke lidt. Det skal nævnes, at et initiativ uden for musiklærerforeningens regi pt. har skaffet 6000 underskrifter på, at man bør redde de kreative fag på B-niveau. Da det kan styrke musikfagets kamp, kan vi kun opfordre jer til at skrive under på: http://goo.gl/flQu4l Til sidst skal det nævnes, at faget ”musik og lydproduktion” bliver permanentgjort på HTX. Det er vi glade for. Musiklærerforeningen har opfordret til, at man tænker videre og indfører noget tilsvarende på HHX.

Vi er fortrøstningsfulde og glade for alle de mange mennesker, der har været med til at sætte fokus på musikfaget i forbindelse med forhandlingerne.

Desværre er det ikke os, der bestemmer i sidste ende, men vi har kæmpet med de våben, vi har haft til rådighed, og håber mest af alt, at vi har gjort nok til at kunne fastholde det praktisk/musiske fag på HF i en ny gymnasiereform.

Vil du følge udviklingen for musikfaget, så tilmeld dig vores nyhedsbrev via www.gymmus.dk og/eller facebookgruppen “Gymnasieskolernes Musiklærerforening”.

Hvad fik du ud af at have

MUSIK I GYMN Under dette hovedspørgsmål bringer Gymnasieskolernes Musiklærerforening i april og maj 2016 en række fortællinger fra danskere, der har haft musik i gymnasiet.

Det er et spørgsmål, der ikke kræver anden anledning end almindelig nysgerrighed for at blive stillet. Alligevel aktualiserer gymnasiereformen behovet for, at såvel musiklærere som politikere husker at spørge, hvordan eleverne husker tiden med musik i gymnasiet, og hvad de har taget med sig videre i livet.

Her kan du læse uddrag af fire interviews med mennesker, der havde musik på A-niveau i gymnasiet. Flere interviews i fuld længde finder du på www.gymmus.dk.

NASIET?

SKUESPILLER JENS SÆTTER-LASSEN:

“Afhængig af hinanden på et helt andet niveau…” ”Egentlig har jeg altid troet, at jeg skulle være musiker, og jeg har altid spillet rigtig meget musik og været virkelig glad for det. Da der så var mange af mine gode venner, der valgte musik som højniveaufag, gjorde jeg også. På den måde var det både fordi, faget interesserede mig, men ligeså meget på grund af det sociale, at jeg endte med musik i tre år. I det hele taget betød det sociale aspekt rigtig meget for mig i gymnasietiden. Det gør det i øvrigt stadigvæk.” ”Noget af det, jeg i mit liv har haft allermest glæde af at have lært, er, at der er mange forskellige måder at kommunikere på. Musiktimerne var en anden form for socialt samvær, hvor vi lærte at arbejde sammen på en anden måde, end når vi f.eks. hjalp hinanden med naturfagsafleveringer. Man er afhængig af hinanden på et helt andet niveau, når man skal spille sammen, og det er en anden måde at kommunikere på, når man i en lille gruppe skal finde ud af, hvem der skal ha’ lov til at spille på hvad og hvor meget.” ”For mig var det supervigtigt, at jeg havde et fag, jeg glædede mig til. Jeg glædede mig altid til musiktimerne, og jeg elskede, når vi forberedte os til årsprøverne og bare spillede og spillede. Selvom jeg egentlig altid både godt har kunnet li’ at gå i skole og også været rimelig god til det, så syntes jeg godt, at otte timer på skolebænken kunne føles som meget lang tid. Og der var det, i hvert fald for mig, ret afgørende, at jeg også havde noget andet end skolebænken som en del af mit skema.”

Skuespiller.

Musik A-niveau, Ordrup Gymnasium 2002-05.

TEATERDIREKTØR METTE WOLF:

“Vi blev trænet i at være noget for en gruppe” ”I musikundervisningen i gymnasiet blev vi trænet i at være noget for en gruppe. At være et hold, der skaber et kreativt produkt gennem respekt for såvel de fælles regler som det individuelle behov for at improvisere. For mig er det ret unikt. Som direktør er jeg optaget af, hvordan alle kan løfte i samme retning i skabende, kreative processer. Jeg forsøger at skabe grundlag for situationer, hvor alle er involveret og føler sig vigtige for det produkt, der kommer ud. Fra scenetekniker til skuespiller.” ”Det var helt naturligt for mig at vælge musik på højt niveau i gymnasiet. Jeg har altid lavet musik. Klaver, kor og bigband.

Det var ikke, fordi jeg havde en bestemt plan med det. Jeg skulle ikke være professionel musiker. Jeg var bare optaget af det og husker, at tiden gik sindssygt stærkt dernede i musiklokalet for enden af gymnasiets meget lange gang. Vores boble. Og der opdagede jeg, at musik var andet end at spille.” ”Første gang matematik gav mening for mig, var da jeg havde musik i gymnasiet. Vi skulle lave 4-stemmige korsatser. Det handler om logik og regler. Det var helt vildt flippet, men lige pludselig kunne jeg se mening i at anvende matematikken.” ”Vi ville selvfølgelig helst spille, og vores lærer kæmpede med at give os forståelse for genrer, musikanalyse og musikhistorie. Siden har jeg udvidet musikanalysen med dramaturgisk analyse og forestillingsanalyse, og det har givet mig et sprog til at diskutere og reflektere over kunstneriske produkter. Ellers har vi kun intuitionen at støtte os til.

Dramaturg og direktør for Nørrebro Teater i København.

Musik A-niveau, Haderslev Katedralskole 1988-91.

KULTURCHEF ANE CORTZEN:

“Jeg har fået hele sproget om musik foræret” ”Musik som højniveaufag var lidt mit eget lille oprør, fordi jeg altid havde fået at vide, at jeg ikke ejede en tone i livet og under ingen omstændigheder kunne synge rent. Og så tænkte jeg, nu skal jeg vise dem…. Jeg havde valgt fransk og engelsk, og da jeg jo er datter af to journalister, så havde det været mest naturlige nok været at vælge samfundsfag som det tredje højniveaufag. Men jeg valgte altså musik.” ”Jeg kan især huske mandag morgen på gymnasiet, hvor man bare var en smadret og weekendtræt teenager, der slæbte sig i skole. Der havde vi to timer musik, hvor vores lærer altid startede med at spille klaver for os. Sådan en slags minikoncert. Det var helt fantastisk at starte ugen med at blive fyldt op af musik på den måde. Det gav mig energi, så jeg nærmest svævede ud af musiklokalet. ” ”Jeg er ikke sikker på, at jeg blev mere musikalsk af de tre år, men jeg har fået hele sproget omkring musik foræret med undervisningen. Mit begrebsapparat omkring musikken er blevet større, og jeg tror helt sikkert, at det var virkelig sundt for mig at bruge tid på noget, der talte til nogle andre centre i hjernen, end jeg var vant til. ” ”I dag er jeg mest glad for, at jeg med musikundervisningen fik en helt grundlæggende forståelse for klassisk musik. Jeg lærte at værdsætte den, som man på en måde kun kan, når man forstår noget helt fra bunden.”

Kulturchef hos Kähler, arkitekt og tv-vært.

Musik A-niveau, Ingrid Jespersens Gymnasieskole 1990-93.

LIVE-LYDTEKNIKER FRANK GRØNBÆK:

“Hvis man ikke gjorde sit ´job´ ordentligt, gik det ud over en hel forestilling” “Jeg har brugt mange ting fra min musikundervisning gennem hele livet. Men jeg tror især, at gymnasietiden spiller ind, når det drejer sig om det sociale og psykologiske aspekt af at være en del af miljøet. Man skal være lidt af en menneskekender, og man skal kunne kommunikere på fornuftig vis i selv meget stressede situationer. Jeg tror, jeg lærte det gennem de store musicalproduktioner, hvor flere hundrede elever og lærere skulle samarbejde. Jeg fandt ud af, at hvis man ikke gjorde sit “job” ordentligt, så gik det ud over en hel forestilling. Den fællesskabsånd tror jeg, er meget vigtig, og jeg har selvfølgelig fået den udviklet rigtig meget siden.”

“Jeg lytter analytisk til musik hver eneste dag. Ikke som vi gjorde dengang med former og lignende, men mere som frekvenser, jeg analyserer. Jeg tror, at den måde at lytte til musik på, hvor man dechifrerer tingene til små dele, har haft betydning for, hvordan jeg lytter til musikken i mit daglige arbejde.” ”Helt efter bogen søgte jeg ind på Musikinstituttet i Århus.

Her tog jeg alle de teoretiske og praktiske fag. Jeg fandt ud af, at gymnasielærer blev det nok ikke til, da jeg simpelthen er for praktisk anlagt. Jeg havde stiftet bekendskab med lydteknik via lydstudiet på Musikinstituttet og havde lyst til at prøve noget nyt. Efter 6 år på uni (og stadig ingen bachelor!) startede jeg på lydteknikerlinjen på konservatoriet i København. Det blev starten på min nuværende karriere, hvor jeg som live-lydtekniker turnerer rundt i hele verden for tiden.”

Live-lydtekniker for Lukas Graham.

Musik A-niveau, Horsens Statsskole 1989-1992.

10 begrundelser fra forskningen for at skrue op for musikken i gymnasiet Af Lisbeth Ellebæk Nielsen og Andreas Vappula Nilsson

Døde dogmer. Det kalder man de værdier i livet, som vi intuitivt ved er afgørende vigtige men ikke lige kan finde de slagkraftige argumenter for. Som musiklærer er man ikke i tvivl om, at musik er afgørende vigtigt.

Det ved man bare, og man kan mærke det. Men hvorfor er det nu lige sådan det er? Vi har samlet 10 bud fra forskningen, der kan hjælpe musikundervisningen med at undgå at lide skæbnen som dødt dogme.

1

Musik er eufori Musik udløser det euforiserende stof dopamin i hjernen, der vækker følelsen af nydelse hos os. Musik finder på den måde vej ind i hjernens belønningscenter.

Belønningscenterets funktion er at give os en følelse af velvære og nydelse, hver gang vi gør noget, der er godt for vores overlevelse.

Peter Vuust, hjerneforsker

2

Musik er nøglen til kommunikation Stemmens tonefald kommunikerer mere information end de ord, vi siger, fordi den indeholder de elementer, der giver os mulighed for at kommunikere i tonehøjde, dybde, tempo, rytme og klang.

Kjeld Fredens, hjerneforsker

3

Musik forbedrer hukommelsen Forskning viser, at et aktivt musikalsk liv i en tidlig alder kan forbedre børns indlæringsformåen, da musikken stimulerer hjernen under hjernens udviklingsfase.

Terkel Klingberg, hukommelsesforsker

4

Musik er et urinstinkt Det forekommer sandsynligt, at menneskets stamfædre –eller mødre, eller begge køn, før evnen til at udtrykke gensidig kærlighed i et artikuleret sprog, formåede at henrykke hinanden med musikalske toner og rytmer.

Charles Darwin, geolog

5

Musik er virkningsfuld kommunikation Vi bliver bombarderet med musik nærmest alle steder hvor vi færdes i dag, og derfor er det at kunne analysere og afkode musik afgørende for menneskets evne til at forstå den verden vi lever i.

Peter Vuust, hjerneforsker

6

Musik forbedrer præstationen Musik kan fungere som en slags sund doping ved at få en idrætsudøvers opmærksomhed til at flytte sig og

overdøve oplevelsen af træthed og udmattelse. Samtidig er musik og rytmik med til at støtte motorikken og fysiske færdigheder.

Costas Karageorghis, idrætspsykolog

7

Musik påvirker vores hormonsystem Det ufrivillige nervesystem, der styrer åndedræt og hjertefrekvens, reagerer når vi lytter til musik. Samtidig påvirker musikken kroppens hormonregulering ved stresstilstande og har effekt på immunsystemet.

Hertil kommer at musik dæmper angst og forbedrer søvnkvaliteten. Effekterne er beskrevet både hos vågne og bedøvede patienter.

Lars Heslet, Overlæge, professor dr.med

8

Det musikalske udtryk kom før sproget Vi kender ingen menneskelig kultur, uden at der har været musik. I hele den her udvikling har vi haft en tendens til at glemme vores rødder. Der er det, musikken kan medvirke til at fastholde og minde os om.

Frede V. Nielsen, musikforsker og dr. pæd.

9

Vi lytter hele tiden Høresansen er den eneste sans der ikke er bedøvet, når et menneske sover, og selv under dyb bedøvelse registrerer øret lyd.

Lars Heslet, Overlæge, professor dr.med

10

Musik er en anden form for rationalitet Musik kan nå derind og derned, hvor andet har en tendens til at stoppe. Musik handler ikke om noget konkret; den handler om sig selv, sådan at man går ind i det der fordybelsesrum, uden at man behøver hægte ord eller forståelse på.

Frede V. Nielsen, musikforsker og dr. pæd.

Tag med på

JUBILÆUMSKURSUS Gymnasieskolernes Musiklærerforening fylder 75 år i efteråret 2016.

Derfor inviteres alle musiklærere i gymnasieskolen til jubilæumskursus med fagets skriftlige disciplin som omdrejningspunkt.

Mål med kurset:

første del skal overholde vores regler for et 12-talsarrangement. Satserne fremføres til koncerten. De tre arrangører deltager desuden i et dialogmøde om vores skriftlige disciplin.

Indhold i kurset:

Kursussted & overnatning

Kurset fokuserer på at forene musikfagets udøvende kunstneriske discipliner med de skriftlige og teoretiske discipliner.

Du arbejder efter eget valg med pop-rock-, jazz- eller vokalarrangement. Deltager du alle tre dage, vil du komme til at udarbejde et “12-tals-arrangement”, der indstuderes og fremføres til jubilæumskoncerten fredag eftermiddag. Der vil blive arbejdet med vurdering af arrangementer og fremstillet nodemateriale og lydoptagelser af satserne.

Fredag kommer Chris Minh Doky, Tobias Trier og Phillip Faber på kurset og indstuderer egne arrangementer. Disse arrangementer har det benspænd, at

Kurset finder sted på Frederiksberg Gymnasium, Falkoner Plads 2, 2000 Frederiksberg med mulighed for overnatning på Radisson Hotel, Falkoner Allé 9, 2000 Frederiksberg,

Kursusledere

Thomas Nilsson - tore@post9.tele.dk Søren Christiansen - sc@frederiksberggymnasium.dk

Tilmelding

www.gymmus.dk/jubilaeumskursus - senest 5. juni.

SÅDAN KAN DU DELTAGE: 3-DAGES KURSUS: 26.-28. OKTOBER:

1-DAGS KURSUS: 28. OKTOBER:

Kursus + fest + enkeltværelse

6900,-

Kursus + fest + enkeltværelse

1900,-

Kursus + fest + dobbeltværelse

5400,-

Kursus + fest

800,-

Kursus + fest

3600,-

Kursus

500,-

Fest

500,-

ONSDAG

TORSDAG

FREDAG

8.00

Morgenmad (for overnattende)

Morgenmad (for overnattende)

9.00

Arrangement / Indstudering / Indspilning 1

Chris Minh Doky: indstudering af kor og orkestersats

10.00 Tobias Trier: Indstudering af kor og orkestersats

11.00 12.00

Frokost

Frokost

Frokost

13.00

Arrangement / Indstudering / Indspilning

Arrangement / Indstudering / Indspilning 2

Phillip Faber: Indstudering af kor og orkestersats

14.00 15.00

Pause

Dialog med Minh Doky, Trier og Faber om vores skriftlige disciplin.

Pause

Generalprøve 16.00

Arrangement / Indstudering / Indspilning

Generalforsamling Koncert

17.00 18.00

Middag

Middag

Intro til rejsekursus: Andalusien i 2017 (Flamenco)

Arrangement / Indstudering / Indspilning 3

JubilĂŚumsfestmiddag, multisammenspil og fest

19.00 20.00

21.00

Intro til musikprogram.: Muse-score 2.0, Primus, Reaper, Garageband mv.

PROGRAM: 1-DAGS-KURSUS PROGRAM: 3-DAGS-KURSUS

HVORDAN VIL DE FØLGE REGLERNE? undg å at

Kan man score 12, selvom man ikke går i gymnasiet?

Vi har inviteret Tobias Trier, Chris Minh Doky og Phillip Faber til at give hver deres bud på en 12-tals opgave i Musik A. Samtidig har vi givet dem lov til at bryde reglerne og gøre præcis, som de vil. Glæd jer til at indstudere og diskutere deres arrangementer med dem til jubilæumskurset.

FILM: Se de fulde interviews med Doky, Faber og Trier ved at scanne QR-koderne eller gå ind på www.youtube.com/gymmus

CHRIS MINH DOKY:

I har den faglige ballast til at give slip på strukturerne ”Jeg glæder mig til at møde jer og arbejde med jer, fordi jeg ved, at I har styr på hele musikkens kompleksitet og alle strukturerne. Netop det giver os muligheden for at løsrive os fra det strukturelle.

Jeg skelner mellem de lineære strukturer i musik og de vertikale strukturer. Det lineære er tidsperspektivet - hvordan et nummer kommer fra A til B. Det vertikale er alt det, der sker mellem de musikalske lag. I har den faglige ballast til, at vi kan give slip på det, så vi kan koncentrere os mere om det vertikale i de musikalske lag end tidsperspektivet fra A til B.” ”Dette forhold mellem form og indhold husker jeg fra min egen gymnasietid. Specielt i musik fik jeg øjnene op for, hvor sindssygt mange systemer, der var at lære.

Det værdsatte jeg dengang – og det værdsætter jeg i dag. Skelettet skal være i orden. Men i den indlæringsfase gik det også op for mig, at der var så meget, man skulle lære, at formen nærmest overtog det hele fra indholdet.”

PHILLIP FABER:

Spændingsfeltet mellem håndværk og kreativitet “Er man et matematisk menneske, er det dejligt med sådan et kosmos som den skriftlige disciplin i musik, hvor der er et rigtigt og et forkert. Det er også vældig praktisk, så man kan rette opgaven og give en karakter.

Det har bare ikke noget med virkeligheden at gøre.

Det ved alle - også de dygtige mennesker, der laver disse discipliner.”

“Det interessante er spændingsfeltet mellem teori og praksis. Du har håndværket i de teoretiske regler.

Overbygningen på disiciplinen bliver derfor at lægge en masse kreativitet oven på håndværket. At gøre stilen næsten fri. Men vil du lave en kvintparrallel eller et svært spring i koret, så skal du have en virkelig god grund til det, og du skal kende den regel, du forbryder dig imod.”

TOBIAS TRIER:

Det bliver ingen digital lagkageproduktion ”Jeg vil gerne fremhæve de muligheder, der er ved at fremføre et nummer live med levende musikere, som er opmærksomme på hinanden her og nu. At gå op og ned i tempo. At indbygge pauser, som holdes, indtil der bliver givet tegn til, at man går videre. Frem for en digital lagkage-produktion, hvor tingene typisk forløber i samme tempo hele tiden og er blevet indspillet på forskellige tidspunkter, som ikke nødvendigvis har nogen påvirkning på hinanden.”

“Den skriftlige disciplin i gymnasiet er ikke nødvendigvis relevant for at skabe musik, når man kommer ud af gymnasiet. Men den er meget nyttig at studere, ligesom koralharmonisering har været det tidligere.

Det er en meget vigtig disciplin at interessere sig for, hvis man vil dybt ind i stemmeføring og og harmonik og flerstemmighed.“ “Meget musik i dag bliver til ved hjælp af elementer, som måske klæder hinanden lydligt – men som ikke nødvendigvis klæder hinanden tonalt i klassisk forstand. Meget musik i dag bliver sammensat af forskelligartede elementer, hvor kvaliteten er, at man ligesom kan mærke, at de ikke fra start hører sammen men opnår en eller anden tilfældig, kaotisk disharmonisk kvalitet.”

Note

to se

lf

Husk ...

JUBIL tilmeld i sene ÆUMSKU ng til s RSUS t www .gym 5. juni p mus. å d k