Page 1

MER’

MONITOR!

APRIL 2017

31

BANDRIVALER

FANDT HINANDEN I FARVEBLIND AF MARTIN W. HANSEN SIDE 13

RUSK FESTIVAL:

DET ER VIGTIGT AT SKILLE SIG UD FRA MÆNGDEN AF MADS TAMBORG HANSEN SIDE 11-12

FÅ STYR PÅ DIN UDGIVELSESSTRATEGI! AF 5 RICCO A. JENSEN SIDE 6-7

UDENLANDSEVENTYR MED ANDRES ERFARINGER I FLIGHTCASEN AF MARTIN W. HANSEN SIDE 14-15

LÆS OGSÅ: BIZZ-CRUNCH: STOR, STØRRE, INDIE ROCK THE REGION: HOLD TUNGEN LIGE I MUNDEN OG SÆT KLARE MÅL

1


MER’ M O iT OR! iTOR!MO MiTOR! MER’ MO MER’ ER’ M O iTO R! 14

MONITO MONITO R! !RO! NITOR! MONITOR! MONITORM

Bandprofilen: FØRSTE BAND PÅ

MER’

maj/juni

MAJ/JU

OKT/NO V2011

M E R’

24

SEP/OKT 2012

FEB/MARTS/APR 2012

2011

NI 201 2

JULI/AUGUST 2013

07

REFS UDVIK HALEN LINGE FESTIV AF MAR TIN W. N ER I FOK ALEN: HANSEN US PÅ , SIDE REFSHA 12-13 DA JE LEØEN AT VÆG FIK NOK AF RE UN AF STE FFEN DERG RASMUS RUND SEN, SID En vok SÅDAN E 4-5 – DEL sende Af Sune AF UN væ LAS kstlagsfe II DGÅR Rasmusse SE DAH n s.6-7 L, SID stival i KISS KISS KIS M E7 AN det L SU syd CIA VOLU FESTIVA vestjys SPE RAMMER + CCES runch: - vise Bizz-C TIV ME ke AL r vejen til succ S FES EN! KE VIRKSO MH BANDS I SMUK R UNDER OVERFLAD TIL VÆ LER MED PL es! ”HVAD NYE ED EN BAG ULME Af SNÆVA ADSAF EN: MIX KSTLAG Af Ricc R ALBER ER DET UNDERGROU ESTIL TEMA: PÅ VEJ MOD SPOT 2011 12-13 TSSON BUMS o Andi(MIMAS SIDE TO N, I MAR e VER ET KA Jens & JENSE ND MUSIC A. N… SOM TIN BUC en DADRO DE s.12-13 CKS) Bliv klar til SPOT med Gunnar Madsen, STUD.MUSICAE SIDE 6-7 AF RICCO K HEE AWARDS Rock Samråd, side 6-8 INGEN NER OG LOC BizzChrunch: GAARD, leder af ROSA-Dansk FIN BIZ AN AL LEJE OG KAN KONSERVATORIEMILJØET TILBYDE MERE END BARE SIDE Et DR TER HER ZCR BANDP DE kig FRA: EÆT 8-10 i KRY STA LKU OE UN KA S DER UNDERVISNINGTA RIGHT TJEKKETH DAGBO S: RKS Af Thom JESPER ASP S.12-14 N?” OG TEORI CH I LANGE BANER? : HEN DONE ProGmu KAFIVÆ ED,asTAKN GLE NS BAK SPE OM ET Emil Søre OCEROS L TIMU MUSIKBRANC s er klar EMM SIDE 8-10 SIK ALS nsen s.ELIG ME LL L OS OH NO ONO & TAMBOURHIN GET RELATIO 8-10 HED & E NIELSEN, EM PÅ JOB + BR SCHOOL ROCKS 2010 JL NOGET-FOR-NO AF KRISTOFFER ROM, NEN AF PETER R BLUESP 2012 TILF FO t BIZZ-CRUNCH: – DYHR DE 9 BUD... I BER UDOT Klub Husfre til musiklive R PO LIN ME MATHIASEN (AVALYN) SIDEÆLDIGHE DAF? JESPE ORA har sat rock på skemaet i folkeskolen, side 10-11 2012 + MøDER VÆRE KKK AF KENNETH MADSEN D ORA 4-5 S. 8-9 d - en scen ROCK KEN: ER UPcOM AF , BIG BUS BLUESPO ! AT NO ISL AN e til undergru ING ScE T – CITY VEJEN IND I MUSIK FIK INESS D BORN GADE, SEKS FORSANGER JEG III CLAS NEN FRYGTENS ANSIGT ndenER ENEN KRUKKET DA DA JEG FIK NOK AF AT VÆRE UNDERGRUND BYER OG EN H , DEL KILLER DEN 26. – HOLM MM MASSE BANDS EN HOLM MAJ S KLUMM CARST GRUND Af Martin Byrialsen, forsanger i Lis Er Stille, side 4-5 AF MOSES AF STEFFEN RASMUSSEN S. 4-5 . 4-5 DERRASM O. LUXHØJ E MMUN ETHELBERG JENSEN AF LENE RNE! USSEN, SIDE , SIDE 7-8 . EN BIZZCHRUNC EMASKINE AF STEFF WEEKEND MED BLÅT BLOD OG SORT METAL BIZZ-CRUNCH R MOD PENG EN SURVIVOR H: BUSINESS, ++ EN AF KENNET ISK OPRØ NCH: PORTRÆT AF Og meget mere...... H MADSEN ALENE... RØV!! BIZZCRU BANDU Kan ikke leveres: Dagens enogtyvende nyhedsopdatering, side 14-15 , SIDE 14-15 RS – NORD DSER ELSER & IKKE G SPARKER BRANDS DEN SMUKK SOUNDSTE HOTELVÆRRISE AND RISE OF VINYL ESTE LIVE SCOACHIN + KILLERS KLUMME M.M. SMADRE THE

MÅNEN!

MONIT OR!

MER’

NOV/DEC 2010

MER’

MER’

MER’

SEP/OkT 2010

MAJ 2010

Show us the MONEY…

LE MEDIER BE

METAL ROYALE FEST 2010

DRE

09

1

1

12 11 1

CAMP OG

1

MEGET MERE.

.

15

VEJE

INTE

SIDE 10-11

SIDE 14-15

13

BAND SÅ IKKE HVORFOR CH: MÅ JEG + BIZZCRUN ...? + MERE MERE, CHEF 1

S 201 5

FRIV TIRS ILLIGE L AVER AF THO DA RBJØR G S TU N N FOR -R A SBE G RG, DIO SIDE 10 N RVIEW IND I AF LEN MUS MED E ETH ANDE IKK ELBERG RS , SID WAHR EN AL E 1415 ÉN AF RIC M A CO A. GT JENSEN TIL MUS , SID BIZZ E4 IKER -C 2015 RUNCH: EN AF KEN NETHI K RN,YSTA MADSE + ME GET SIDE LKU 8 MERE GLE N

MADE IN ESBJERG 08

BRUG DE SOCIA

MART

1

1

SIDE 12-13

AF KENNETH MADSEN

18

1

) + UHØRT FESTIVALE GODSBANEN (BILLEDET + MM. + BLUESPOT INDTOG + ROSKILDE RISING OG LIVE CAMP + ROCK ISLAND 2013

1

N 1

Som musiker, organisation eller forening har du mulighed for at blive en del af Mer’ Monitor! . Skriv til Mer’ Monitor! på mono@mono.dk og fortæl om din idè eller send materiale.

O

Læs bladet i musik- og øvelokaleforeninger over hele landet. Læs bladet online på mono.dk og ORA.dk

Der er kamp om kronerne i kulturbranchen. Det er på ingen måder et nyt fænomen og det kommer ikke bag på os her på Mer’ Monitor! redaktionen. Vi har dog alligevel måttet sande, at platformen vi står på kan vakle hvert øjeblik det skal være. Det gjorde den kort efter udgivelsen af jubilæumsudgaven i oktober 2016, derfor har du ikke hørt fra os siden. Vi giver dog ikke op, men arbejder intenst på økonomien, så vi kan fortsætte med at sende inspiration, viden og erfaringer ud til landets hårdtarbejdende vækstlagsmusikere.

Det er ikke pengene der driver værket i det musikalske vækstlag. Det kender du nok fra dig selv. Nej sgu, det er kærlighed til musikken, engagement, hjerteblod og drømmen om at nå ud. Der skal dog penge til at realisere et fedt musikprojekt, ikke mindst udgivelser, penge du ofte selv skal finde i bandkassen. Men, hvad siger du til rent faktisk at tjene de penge ind igen? Ret fedt, ik! I denne udgave har vi mødt Jarle Savio fra den norske distributionsplatform Phonofile, hvis fornemmeste opgave det er, at uddanne sine artister til at tjene penge på deres udgivelser. Ifølge Jarle, er der især tre ting du skal have in mente, hvis du skal håbe på at få pengene ind igen: udgiv kun fantastisk musik, planlæg din udgivelse grundigt og gem en solid portion af pengene til markedsføring. Læs artiklen ”Få styr på din udgivelsesstrategi” på side 6-7 og få noget ud 2 af anstrengelserne.

MER’ MONITOR! REDAKTIONEN HAR

RDET

Har du styr på strategien og ikke mindst markedsføringsdelen, så er der faktisk penge at hente i den moderne musikbranche. Glem dog umiddelbart tanken om den store gevinst, men fokusér i stedet på en mange-bække-små økonomi. Hvordan det skal forstås, kan du få et indblik i med artiklen ’Hold tungen lige i munden og sæt klare mål’. Du finder den på side 8-10 Mange-bække-små økonomien hører til i vores digitaliserede verden, en verden som også har forskudt magtbalancen mellem major- og indieselskaberne. Indieselskabernes udvikling har været eksplosiv med de nye muligheder, hvilket betyder at de måske ikke er så indie mere. Hvordan det skal forstås, kan du finde ud af i Bizz-crunch denne gang. Læs klummen ’Stor, større, indie’. Og så skal du møde duoen Farveblind, som er på manges læber i øjeblikket. I foråret overtager doen bl.a. Excite-stafetten fra Shy Shy Shy og får erfaringer med I flightcasen. På bagsiden har vi sagt farvel til Killers, som ikke kunne klemme flere klummer ud af sine hårdtprøvede blødende fingre. Tak til Killers for en ekstraordinær indsats. Vend magasinet og se hvad vi foreløbigt har erstattet Killers med – om ikke andet kan du finde tryghed hos ’Moe, no!’. God læselyst.

Årgang 9, tredie udgave. (31. udgivelse), April 2017

Ansvarshavende redaktør: Ricco Andie Jensen Forside: Rikke Kolding Skribenter: Martin W. Hansen Nick Siriwadh Ricco Andie Jensen Kenneth Madsen Mads Tamborg Hansen Striben: Michael Bechara Eg / oakwork.dk Oplag: 800 Layout/grafisk design: Caroline Abild Jessen

Udgives af:

Musikforeningen MONO, Tomsagervej 25 8230 Åbyhøj Tlf: 86121444 SE: 26125308 Mono@mono.dk I samarbejde med ORA. Bemærk: Alle artikler er udtryk for skribenternes egne holdninger


SEKSTET MOD SOLIST I UNG JAZZ Udskilningsløbet har været i gang de seneste måneder og nu står det fast, at finalen i Ung Jazz 2017 står mellem solisten Claudia Campagnol og sekstetten ALAWARI!. Sangerinden Claudia Campagnol synger og spiller klaver, hun deltager i Ung Jazz som den første solist i konkurrencens 17 år lange historie. Semifinalens jury sagde om Claudia Campagnols optræden: - Kompetent, modent og på et højt teknisk niveau. Gode kompositioner med avanceret harmonik, der frem-

føres overbevisende, både solistisk og som akkompagnement. Modstanderne ALAWARI! bruger intense improvisationer og klanglig minimalisme som modpoler og har en sans for spænding, men samtidig en stærk lydhørhed som binder dem og udvisker grænserne mellem komposition og improvisation. Om bandets optræden i semifinalen sagde juryen: ”Et højt teknisk niveau med afsæt i flotte kompositioner, der blev båret af en stærk rytmegruppe med en fremragende bassist. Kompetente og kreative solistiske indslag, og en gennemført

sceneoptræden.” ALAWARI! består af Frederik Engell (tenorsaxofon), Asger Uttrup Nissen (altsaxofon), Carlo Becker Lauritsen (trompet og flügelhorn), Sune Sunesen (piano), Jonatan Bak (kontrabas) og Simon Forchhammer (trommer). Den 18. udgave af Ung Jazz afgøres den 15. april på Jazzhouse i København, hvor førstepræmien er 10.000 kr. i støtte til et projekt, som koordineres med JazzDanmark. http://www.ungjazz.dk/

NYE NAVNE TIL COUNTDOWN OG RISING Et tysk, et islandsk og fire danske navne er de seneste tilføjelser til Roskilde Festivals Countdown- og Rising-scener, som gennem festivalens første dage præsenterer helt unge og upcoming navne, inden selve festivalpladsen åbner. Fra de hjemlige breddegrader er

Islandske ’Bjarki

’Baest’, ’Dør Nr. 13’, ’Franske Piger’ og ’School of X’ nye på plakaten, mens islandske ’Bjarki’ og tyske ’Mechatok’ gør de danske navne selskab. I samme moment har Roskilde Festival desuden tilføjet blandt andre Father John Misty (US), Sort Sol (DK), Nils Bech (NO) og The Rumour Said Fire (DK) til plakaten, der i sidste ende

vil tælle godt 175 navne. Festivalen løber af stablen fra lørdag den 24. juni til og med lørdag den 1. juli. Roskilde Festival http://www.roskilde-festival.dk

Dør nr. 13

3


BIZZ-CRUNCH: AF KENNETH MADSEN

STOR,

Diskussionen har altid været der. Indie eller Major? Er du hos de store eller hos de mindre, lidt hippere og uafhængige? Indie har altid været der, men har siden nettets udbredelse oplevet enorm vækst. Jovist, der findes stadig en masse indie derude, men den er ved at eksplodere – som et resultat af mange nye platformes tilbliven. Det har i dag gjort de isolerede, små masser, nicher og indiemarkeder til en magtfaktor. Det, der i den gamle verden var snævert, skævt og off, er pludselig blevet det, som mainstreamen lurer tricks af efter. Vi har derfor i årets første Crunch tunet vores tunnelsyn og taget et kig på, hvor lille og nuttet den globale musikbranches indieindustri i virkeligheden er.

MAJOR INDIES

4

Spoiler: Vi gider ikke snakke om, hvorfor eller hvorfor ikke de såkaldte major labels stinker, eller hvorvidt DIY og indie er verdens frelse eller ej. Og herunder belyser vi, hvorfor det i vid udstrækning er en snak uden mening. Vi konstaterer blot tørt, at for langt

STØRRE

størstedelen af Mer Monitor’s læsere, så ligner DIY den oplagte eller eneste mulighed. Vi tillader os derfor at isolere nogle tal fra en global analyse af tingenes tilstand i netop indie-økonomien. Nuvel, tallene ER fra 2016 og baserer sig bl.a. på 2015 – men analysen er unik og den nyeste af sin art, så here goes: Indie er en mega monster monolit af en økonomi, skulle vi hilse at sige. Hank op i attachemappen og find kuglerammen frem – indie-folket er nemlig på vej i banken.

ET VERDENSOMSPÆNDENDE UAFHÆNGIGT NETVÆRK På så smukt Denglish kan man oversætte navnet på ophavsmændene til rapporten, WINTEL, som har kortlagt den globale indie-musiks økonomi. Organisationen, The Worldwide Independent Network, WIN, har gennemført et studie af indie-økonomien, og der er nogle tal, som nok vil udfordre de flestes antagelse omkring, hvordan den samlede brancheøknomi er stykket sammen dags dato. Og lad os komme til sagen: Det kan godt være, at der er helt kolossalt mange indie-aktører, men til gengæld udgør de 37,5 % i rå globale markedsandele, og bidrog i 2015 til den samlede musikøkonomi med 5,6 milliarder Dollar – baseret på ophavsret alene. Og da vi jo alle ved, at nicherne til enhver tid casher hårdest ind på wholesale af merch osv, osv, som så skal lægges til, så kan vi roligt sige, at det er stort

at være indie.

HULLER I SUPPEN Vi mangler det med småt. Ordet ”småt” er nemlig missing link her – for indie er kun stort, når alt er lagt sammen i hele den vide verden, forstås. Det bruger rapporten bare ikke hulens masse krudt på. Størrelsesforholdet indie og major imellem er ubegribeligt skævt. Og det skal med, at en given andel at de medregnede indie-tal er hevet ud af blodrøde regnskaber og ditto skæbner hos millioner af velmenende, DIY-foretagender, som prøver lykken i den store musikbranche. Og slår sig. Det skal også lige med, at der er enorm forskel på indie-selskabernes markedsandele i de forskellige lande. Findland kan bryste sig af blot 16 %, mens Sydkorea bonner ud på 88 %. Men så heller ikke flere forbehold herfra – du har sikkert nogle selv. Diskutér dem endelig derude – det kan kun gavne!

INDIES HOLDER (STADIG) LIV I DE STORE SELSKABER At indie-labels i forskellig grad altid har anvendt etablerede, globale distributionskanaler og endda musklerne fra de store selskaber er et kendt faktum. Men de seneste års massive forskydninger, opkøb, fusioner, kollaps mv. har kun styrket det bizarre, indbyrdes magtforhold indie- og major-selskaberne i mellem. Indie eksploderer nemlig nu. Og det bety-


der mønt lige ned på bunden hos de store! Cirka 72 % af indie-selskaberne bruger internationale distributører – mens hele 52 % (skriver, tooghalvtreds procent) af alle verdens indies udgiver igennem major-selskaber. Det’ mega indie, ja det er.

INDIE I OVERHALINGSBANEN Men, men, men…. Rapporten siger naturligvis også noget om fremtiden. Og skal man tro på WIN’s direktør, Alison Wenham, så skal major-selskaberne ikke satse hele butikken på at lave forretning på indie-drengene i al evighed. Sidstnævnte har nemlig lagt hårdt fra land ift at skabe en succes i det lange løb. Rapporten er baseret på tal fra rettighedshavere, og det er disse markedsandele, som de store digitale platforme som Apple, Spotify og Google bruger til at forhandle med indie-sektoren ift udbetalinger til rettighedshaverne. Sagt på godt dansk, så har de digitale platforme indlysende nok – hvilket vi mange gange før har påpeget på disse sider – skabt fantastiske muligheder og perspektiver for indie-selskaberne ift at drive uafhængig forretning. I flg. rapporten har indie-selskaberne, i samtlige lande verden over, betragteligt større markedsandele digitalt i forhold til det fysiske salg.

EN BÆREDYGTIG FORRETNING Slutteligt konkluderes det, at de uafhængige selskaber har opbygget et langt mere (økonomisk) bæredygtigt forretningsgrundlag i den digitale æra. Med eksplosionen af masserne i submarkeder og deciderede nicher har de opbygget en kritisk platform for artister, som ikke lige passer ind i mainstream modellen – og på den vis har de opbygget store store publikumsog fanbaser, som går langt videre end bare DIY-platformene. Både lokalt og internationalt. Blev vi så lidt klogere? Vi konstaterer i hvert fald, at hvis der ikke var majors, så var der i mange tilfælde heller ikke indies. Og nu må vi lige se, hvordan vinylen bliver ved med at opføre sig. For selvom, det går fint i dén del af branchen, så er det peanuts i det store billede, som jo peger i én retning: Den digitale strøm, hvor de uafhængige kræfter tilsyneladende har skabt sig en langsigtet hjemmebanefordel - ud fra devicen, mange bække små, vel at mærke.

DE UDVALGTE

KANONER ER FUNDET

1.430 kunstnere havde uploadet 4.127 numre, da KarriereKanonen i slutningen af januar lukkede for tilmeldingen til årets konkurrence.

De 12 udvalgte skal nu forberede sig på en showcase på årets SPOT Festival i Aarhus i begyndelsen af maj, hvor feltet bliver barberet ned til otte.

Nu har juryen lyttet de mange bidrag igennem og fundet de 12 udvalgte, der skal kæmpe om den endelige sejr.

Undervejs bliver deltagerne tilbudt karriererådgivning og coaching, så de kan udvikle sig frem mod SPOT Festival og sidenhen Smukfest i Skanderborg, hvor de tre vindere af årets KariereKanonen udnævnes. Vinderne kan se frem til et skræddersyet karriereudviklingsforløb, deres egen koncert på Smukfest året efter, og når de er klar til det, får de airplay på P3 og P6 BEAT.

Årets kanoner er: Moody Sherpa Oktober Kå Pogo Polis Duks Lea Outdoor Fun Ponti Owkey Audio District og Rest In Beats

DR.dk: Årets 12 udvalgte http://www.dr.dk/musik/karrierekanonen/#!/Article/arets-12-udvalgte

Kilde: Winformusic.org. 5


ATLANTER: Kunstner, som bruger Phonofile. Foto Kaja Bruskeland

FÅ STYR PÅ DIN

UDGIVELSESSTRATEGI! Af Ricco A. Jensen

Udgiv kun fantastisk musik og gør det kun efter nøje planlægning! På den måde undgår du og bandet at spilde en masse tid og penge. Sådan lød to klare budskaber fra Jarle Savio fra Phonofile, da Mer’ Monitors udsendte var til stede ved hans præsentation på Promus i Aarhus. Verden er ved at flyde over af dårlig musik, fortalte Jarle Savio, da han besøgte Aarhus tilbage i november 2016. Alle har adgang til at udgive 6

deres musik og alle gør det. Problemet er bare, at det gør det meget svært at finde den fantastiske musik. Og netop det problem deler både publikum og professionelle musiklyttere. Derfor skal du lave fantastisk musik og gøre det let at finde den. Jarle er kommet for at give klar besked. Vi skal gøre os umage når vi skaber musik, når vi producerer, men ikke mindst, når vi markedsfører vores musik. Og sidstnævnte er den del der halter allermest for musikere. - vores branche er rigtig gode til at få lavet en masse musik, men rigtig

dårlige til at fortælle om det. Ingen er så dårlige som os musikere til at markedsføre. Alle andre som har noget at sælge, ved hvor vigtig en del markedsføring er, slår Jarle Savio fast.

ARTISTER SKAL BÅDE RÅDGIVES OG UDDANNES Jarle Savio taler fra sit udgangspunkt som strategisk marketing manager hos Phonofile. Hans opgave er primært at gøre hans klienter bedre til at sælge deres musik. Phonofile er en digital distributionsvirksomhed, som arbejder for pladeselskaber, artister og andre distributø-


rer. Forretningsgrundlaget er, at stille redskaber og viden til rådighed for deres klienter, så de kan tjene penge på deres udgivelser. - Det der adskiller os fra andre distributionsvirksomheder er, at vi har et stort fokus på kundskabsoverføring, at uddanne vores artister i promovering og markedsføring. Udgangspunktet er, at når de tjener penge, så tjener vi penge, forklarer han og fortæller videre, - mange pladeselskaber og artister er en-mands-virksomheder, hvor de selv står for hele processen. Her træder jeg ind som rådgiver, som en man kan diskutere og oveveje sine planer med.

GØR DIG SELV EN TJENESTE: PLANLÆG DIN UDGIVELSE! Når Jarle understreger planlægning og markedsføring i sin præsentation for musikerne, så er det fordi den del ikke er prioriteret – eller ofte endda helt udeladt. Vi har som musikere fokus på at øve, lave ny musik og indspille den, men derfra ved vi stort set ikke hvad vi skal gøre. Det betyder, at ingen kommer til at høre musikken. Derfor er Jarles råd: - Hvis ikke der ligger en plan klar til hvordan pladen eller singlen skal markedsføres, så udsæt udgivelsen. Det gælder ikke mindst hvis du er en ny artist. Ingen venter på udgivelsen, så vent til du er helt klar!, forklarer han og fortsætter, - en udgivelse kræver planlægning. Det kræver en releaseplan, som lægges i så god tid, at alle ideer er skrevet ned. Ideer som kommer under en måned før release og for sent på den. De kan gemmes til næste gang. En releaseplan er altså ikke kun noget store selskaber bruger, understreger han. Som upcoming-artist er den absolut ligeså vigtig og kan måske endda spare dig en masse tid og penge. Det handler bl.a. om at få alle de lavt hængende frugter med i processen, så du ikke går glip af materiale du vil skulle betale dyrt for senere. - Planlægnings skal ske før du går i studiet. F.eks. kan du gå glip af vigtigt PR materiale hvis du glemmer at tage billeder, fortælle historier, lave video etc. fra hele processen.

En releaseplan skal sikre at alt kommer med og at det kommer frem i den rigtige rækkefølge.

INDSPILNINGSBUDGET.. JA, MARKEDSFØRINGSBUDGET? En anden vigtig pointe er, ifølge Jarle, at et udgivelsesprojekt bør have et fyldestgørende budget som styringsredskab. Det gælder ikke mindst dit musikprojekt. Du vil højst sandsynligt gerne sikre dig at pengene slår til og at der kommer nogle penge ind i sidste ende. - Når du planlægger at skulle udgive ny musik, så skal du have to budgetter på plads. Et indspilningsbudget og et markedsføringsbudget. Har du ikke det, risikerer du egentlig bare at du har en dyr hobby, slår Jarle Savio fast i sit oplæg. Ifølge ham, så lyder et retvisende markedsføringsbudget på 20 % af salgsmålet. Sagt på en anden måde, har du et samlet budget på 50.000,kr. så skal der være 10.000,- kr. til markedsføring.

TIMING, NEJ-MENNESKER OG HYGIEJNE God planlægning handler for Jarle og Phonofile om at være i god tid og at have alle de forskellige trin i udgivelsesprocessen på plads. En god releaseplan vil adskille dig fra mængden af amatørbands og give dig en klar fordel. - Pladen skal være færdig to til tre måneder før release, alt efter hvem du udgiver i samarbejde med. Hos Phonofile vil vi bede om udsættelse hvis du kommer 14 dage før, forklarer han. Et andet vigtigt element er, at sikre dig at dit produkt er i orden. Det gælder i alle brancher, så naturligvis også i musikbranchen. Du skal have feedback på musikken, hvilket kræver at du har adgang til andre end dine nærmeste. - Husk at få uvildig feedback på indspilningerne – det er utrolig vigtigt. En artist skal have nej-mennesker omkring sig. Et dårligt produkt skal stoppes tidligt i processen, og du kan ikke spørge familie og venner. Og så skal der renses ud i dine profiler på nettet. Jarle kalder det online hygiejne.

Jarle Savio - Rens ud i alle profiler, web sider, billeder etc. som findes med jer derude. Det skal gøres i god tid inden release, da det tager tid. Er omtalen på Wikipedia opdateret etc. Meningen er, at når musikken kommer ud, så skal det være enkelt at finde info om jer. Budskabet skal være enkelt og forståeligt, forklarer han og fortsætter, - Med gamle beskrivelser, gamle billeder og musik, så forspilder man en god mulighed for at finde sit publikum. Samtidig med udrensningen online, forklarer han, så kræver det også at du tager nogle valg. Hvis ikke du har en masse til at hjælpe dig med din online tilstedeværelse, så vælg hvor du vil være. Det er bedre at være aktiv på få, end passiv og uinteressant på mange medier. - Tænk som en fan. Din vigtigste opgave er, at hjælpe publikum og professionelle musiklyttere med at finde din musik, slutter han. For flere indspark til planlægning, udgivelse, vigtigheden af en verificeret spotify profil og meget mere, så lyt til Jarle Savios oplæg fra Midtnorsk Musikkmesse her: http://ljsp.lwcdn.com/api/video/ embed.jsp?id=9c474b97-5cea-404896ea-1abcae111370&pi=5fc7306f3bbe-4f32-b4bfb213c8ac1941&startTime=510 Find linket i web-udgaven af dette magasin på Mono.dk eller ORA.dk Fortsæt studiet med Jarle Savio og Phonofile her: http://phonofile.com/ tools/before-you-start/

7


ROCK THE REGION 2017:

HOLD TUNGEN LIGE I MUNDEN OG SÆT KLARE MÅL Af Ricco A. Jensen Fotograf Marika Hyldmar

For det ambitiøse, men stadig ukendte band, er den moderne musikbranche åbent land. Det kræver dog at du smøger ærmerne op, holder tungen lige i munden og udpeger klare mål. I weekenden d. 4.-5 marts åbnede udviklingsprojektet Rock The region 2017 for en ny omgang karrierepleje for seks udvalgte bands. På dagsordenen var karriereplanlægning i DIYformat. Er musikken god, aftalerne med baglandet på plads og forstår du at kommunikere med dit publikum på de sociale medier, så er der stort set ingen grænser for hvor langt du kan nå. Den digitaliserede verdensorden har demokratiseret produktionsmidlerne, sagt med en let omskrivning af Karl Marx, hvilket betyder, at alle med noget på hjertet kan producere, publicere og kommunikere til et potentielt 8

verdensomspændende publikum. Sådan er det i hvert fald i teorien. Den praktiske virkelighed er som bekendt ofte en anden sag. For med den ny vundne frihed til at udfolde sine drømme ved egen drivkraft, følger en række faldgruber og afveje, der kan tage pusten fra enhver ambitiøs musiker.

ER AFTALERNE PÅ PLADS? Et vigtigt udgangspunkt at holde sig for øje, for ethvert seriøst band, er bandaftalen. Det forklarer Mikael Højris, som er en erfaren herre ud i musikbranchens kringelkroge. Han arbejder til dagligt med at rådgive artister omkring kontrakter og indgåelse af diverse aftaler. Bandaftalen er for ham den første og afgørende aftale, da den skal sikre at alle basale forhold er i orden internt. - Folk i musikbranchen forventer at et band har ”styr på sine ting”. Det er det en bandaftale er med til at sikre. F.eks. kan man ikke indgå pladekontrakt, hvis man ikke ved om man har ret til

at bruge det bandnavn man har valgt. Hvis man har et logo eller et flot bandbillede, så skal man have styr på hvem der ejer retten til logoet eller bandbilledet. Selvom man har betalt for billede eller logo betyder det ikke man ’ejer det’, og hvis bandet pludselig splitter op, hvem ejer så bandnavnet og logoet? Det samme gælder hvis man vil udgive selv … og her er det så også vigtigt at vide hvem i bandet der ejer de indspilninger man vil udgive. Har man ikke ’orden i papirerne’, så får man nemt ’lort’ på fingrene. Ud over at være undervisere på DIY workshoppen, deltager Mikael Højris også som coach for to af de seks bands i Rock The Region-sammenhæng. Her møder han musikerne ansigt til ansigt omkring de udfordringer de står over for. - Jeg har gennem tiden rådgivet mange hundrede bands, på alle niveauer. Fælles for stort set dem alle er, at ambitionerne og drømmene ofte ’står i vejen’ for overblikket og den


– alle med noget på hjertet kan producere, publicere og kommunikere til et potentielt verdensomspændende publikum

sunde fornuft og dømmekraft. Det er der rådgiveren kommer ind i billedet. En der kan se det hele i helikopterperspektiv og som kender til love, regler og sædvane i musikbranchen.

KEND DIN BRANCHE Et andet element hos bandet der bygger karrieren DIY-style, er at kende og forstå den arbejdsplads man har valgt at give sig i kast med, nemlig musikbranchen. I Rock The Region får deltagerne her – ud over Mikael Højris – hjælp fra en anden erfaren herre, nemlig Jesper Bay. - Musikbranchen er jo ikke anderledes end alle mulige andre brancher, når det gælder det rent faglige: Hvis man ikke ved hvem der gør hvad, hvordan lovgivningen er, og hvor indtægtsmulighederne ligger, risikerer man at bruge både sin tid og sine penge forkert. De fleste unge kunstnere, jeg har mødt og arbejdet med, går DIY-vejen af nød, fordi der ikke er nogle af de etablerede spillere på markedet – pladeselskaber, bookingagenter osv. - der umiddelbart er interesseret. Og man kan komme langt i dag på egen hånd. Men de fleste får et chok, når det går op for dem, hvor meget tid, og hvor mange penge, de skal bruge, for at realisere deres projekt – selv med gode venners hjælp. ”Vi laver lige vores EP på vinyl” – bliver

meget hurtigt til et par ugers arbejde og 10-15.000 kr. ud af lommen. Man skal virkelig ville det, og gøre op med sig selv, om man vil ofre tiden, og hellere vil bruge den på vinyl-EP’er end på at skrive tre nye sange. Jesper Bay har en lang karriere bag sig som bl.a. manager og fra lederjobs på pladeselskaber, spillesteder og i pladeselskabernes brancheorganisation IFPI. Han har fulgt branchens ændringer på tætteste hold og har speciel erfaring med DIY de seneste år gennem sit produktionsselskab Body Of Work, som han driver sammen med sangeren, sangskriveren og produceren Asbjørn. Han bekræfter vigtigheden af interne aftaler og arbejdsroller, samt vigtigheden af at forstå de arbejdsopgaver der ligger foran en DIY-artist. - Asbjørn og jeg har arbejdet sammen, siden han var 19. Han er det største danske talent, jeg har mødt, siden jeg arbejdede med Thomas Helmig i 1980’erne og ’90’erne. De er begge en levende illustration af den udvikling branchen er gået igennem: Thomas repræsenterer den oprindelige – yderst succesfulde - branchevirkelighed med pladeselskab og kunstner som en nærmest symbiotisk drivende kraft med hjemmemarkedet som grundlag. Og Asbjørn er eksponent for

den moderne DIY-kultur og mangebække-små-økonomi med fokus på at nå et internationalt publikum. Men grundudfordringen har ikke forandret sig: Hvorfor skal vi som publikum interessere os for ham? Hvis man vil være DIY-kunstner, må man også se sig selv som ’produkt’. Og tænke på, hvorfor publikum skal bruge deres sparsomme tid på en. Sæt mål, læg en plan, og se på, hvad de andre gør. Og lær af de bedste! Selv om du måske ikke kan lide kan lide Taylor Swifts musik, kan du sagtens lære af hendes måde at kommunikere med sine fans på på Instagram!

KLARE MÅL OG GOD PLANLÆGNING Opgaverne er potentielt uendelige og der er stadig kun 24 timer i døgnet. Derfor er det afgørende vigtigt at udstikke klare mål, hvis der fortsat skal være tid til at lave god musik. Men mål kan være mange ting, slår Jesper Bay fast. - Målet for de fleste musikere er at få deres musik ud, og få succes med den. Men dét er et meget abstrakt mål at have. For hvad vil det sige at have succes? For nogen vil 100.000 plays på Spotify være en succes, for andre vil det være en katastrofe. For nogen vil det være en succes at fylde Fatter Eskil – for andre er det fiasko, hvis 9


Du kan opleve Rock The Region og de seks artister på turnéen her:

Drivhuset, Skive d. 27.04.2017 Scene 7, Herning d. 28.04.2017 Det Gule Pakhus, Horsens d. 29.04.2017 Black Box, Holstebro, d. 03.05.2017 Rampelys, Silkeborg, d. 04.05.2017 Remisen, Godsbanen, Aarhus d. 05.05.2017

man ikke kan sælge Parken ud. Det kommer jo helt an på udgangspunktet. Her er den interne enighed igen afgørende. - Det er vigtigt, at alle implicerede er enige om de mål, man opstiller, og om hvornår de skal nås. Målene skal være både specifikke og målbare. Og frem for alt skal de være realistiske. Hvis man ikke laver musik, der passer til P3, skal man ikke regne med at blive ’Ugens Uundgåelige’, for eksempel.

SAMMEN OM AT SKABE MERE LARM Med klare mål, solid planlægning og god fordeling af arbejdsrollerne internt i bandet, er fundamentet langt hen ad vejen på plads for at gøre drømmen til virkelighed. Der er dog stadig et par skridt man kan tage, for at øge chancerne. DIY fænomenet har nu et godt stykke over 10 år på bagen og mange har i den periode gjort erfaringen, at arbejdsbyrden trods alt er for stor. Det har fået flere til at foreslå en justering af DIY til DIT: Do It Together.

og del ressourcerne. Det har flere gode eksempler vist nytten af de seneste år, bl.a. det aarhusianske kollektiv HUKAOS eller Thy Music Collective, som begge formår at styrke de enkelte artister gennem en fælles indsats. - Man snakker jo meget om at ’gøre det selv’. Men der er jo noget skørt i, at vi alle sammen prøver at gøre alting selv i stedet for at arbejde sammen om alt det, vi kan arbejde sammen om. Tilbage i 1970’erne gik små uafhængige pladeselskaber i Skandinavien sammen om at lave deres egen distributioner og drev også et vinyl-presseri i Sverige. Det var en anden tid. Men princippet gælder stadig: Man kan spare penge på at samarbejde. Snak med andre, der har gjort det selv og lær af deres fejl og erfaringer. Hvor trykker de deres vinyler? Hvem laver masteren på deres album? Er der nogen der kender en god, billig revisor? Måske kan man deles om en freelance-promoter og få rabat. Osv. Der er ingen grund til at opfinde den dybe tallerken hver gang. De fleste deler gerne ud af deres viden, og mange er interesseret i at samarbejde for selv at spare tid og penge, slutter Jesper Bay.

ROCK THE REGION er et DIT-projekt, som du kan læse mere om på www.mono.dk/projekter/rock-the-region og følge på www.facebook.com/rocktheregion.dk Læs Mikael Højris’ ’Den Nye Musikbranche 2.0’ på: https:// issuu.com/mikaelhojris/docs/ dnm_full_2013_sidste_vers Læs mere om workshops med fokus på viden om musikbranchen på www.promus.dk Ud over Jesper Bay og Mikael Højris, var også Signe Tobiassen (Nelson Can / Like a Can of Beans Records) og Jesper Mardahl (Leder af Promus / Music City Aarhus) en del af teamet omkring workshoppen.

Slå pjalterne sammen med ligesindede 10

facebook.com/rocktheregiodk


Af Mads Tamborg Hansen Foto Samy Khabthani

Af Mads Tamborg Hansen Foto af SamyKhabthani (@samykh)

RUSKFESTIVAL: DET ER VIGTIGT AT SKILLE SIG UD FRA MÆNGDEN Musikforeningen RUSK udvælger hvert år fem bands internt i foreningen, som sendes igennem et skræddersyet talentudviklingsforløb. Formålet er, at give de mere målrettede medlemmer nogle konkrete redskaber til at blive bedre live og til at kunne promovere sig med større succes. For det er ikke nok at være god til at spille og skrive sange. Man skal også kunne skabe synlighed om sig selv og sin musik, samt leverer medrivende koncerter, der når ud over scenekanten. Den 21. oktober indtog Rusk Festival 2016 spilledestedet Beta på Amager, hvor fem upcoming bands (Ponti, Hedron, Gil Tal, Simulator og Loaded To The Gunnels) leverede en musikalsk fest og understregede, at kvaliteten, engagementet og energien i vækstlaget er til at få både øje og øre på. Musikken spændte fra tungt drevet metal til post-punk og glad up tempo indierock. For den røde tråd i festivalen er ikke genre defineret. Kriterierne for at blive udvalgt er derimod: Ambition,

ihærdighed og villighed til at modtage kritik. Bag scenen udfolder der sig nemlig hvert år et nøje tilrettelagt uddannelsesforløb i månederne op til festivalen.

HJÆLP TIL AT SKILLE SIG UD FRA MÆNGDEN RUSK er på ingen måde unik hvad angår talentudvikling. Flere upcoming festivaler og spillesteder er begyndt at tænke feedback på sceneoptræden ind i arrangementer henvendt til vækstlagsbands - hvilket er en positiv udvikling. Der hvor RUSK adskiller sig er, at foreningen har et stort fokus på coaching i PR, brug af sociale medier og overordnet råd til, hvordan man navigerer i branchen og former sin egen karriere med større succes. Det sker ud fra en kongstanke om, at musikere mere end nogensinde før har brug for konkrete færdigheder for at opnå synlighed og skabe større gennemslagskraft.

Siden 2013 har presse agenturerne Swann Pro Motion og Stone Solid Press derfor været fast del af festivalen og afholder workshops i PR og brug af sociale medier. RUSK sikrer dermed, at alle bands får en fælles grundviden om, hvordan man for eksempel bruger Facebook optimalt til at skabe synlighed om sig selv, hinanden og festivalen. Samtidig er der et socialt element, da det er her alle optrædende mødes og lærer hinanden at kende. Efter den første workshop får hvert band mulighed for individuel sparring til at få udarbejdet eget pressemateriale og få afklaret nogle af de udfordringer som de står over for. Erfaringen er, at det output musikerne får ud af sparringen i høj grad afhænger af, hvor de er i deres udvikling og hvor meget de selv byder ind med under forløbet. Sideløbende har Swann Pro Motion og Stone Solid Press også ansvar for selve festivalens PR, så der også kommer omtale i medierne, som bands og 11


RUSK kan dele på de sociale medier.

INDTAG SCENEN Performance coach Kristian Koch er også blevet en fast del af festivalen; men modsat tidligere år hvor bands fik feedback på den optræden, som de leverede på festivalen, så valgte man i år at afholde en workshop i sceneoptræden tre uger før festival start. Her spillede to bands en kort koncert for de andre og blev derefter evalueret. Kristian Koch kom med kritik og ros, der både var specifik på det enkelte band og samtidig indeholdt betragtninger om sceneoptræden og opbygning af sætliste som var relevant for alle. Scenen for workshoppen og for festivalen var den samme. Dermed kunne alle fem bands blive afklaret om, hvordan de ville stå på scenen og med en afsluttende opfordring fra Kristian Koch om, at lave samme opstilling i øvelokalet og så filme sig selv, blev alle sendt hjem med masser af in put og tre uger til at indøve det hele. Workshoppen blev samtidig brugt til at producere en færdig grundlyd på de to bands, således at det kun var tre som skulle møde ind til lydprøve på selve festival dagen. Det betød, at da RUSKfestival 2016 endelig foldede sig ud, var det med korte skift imellem hvert band, uden at det gik på kompromis med lyden på scenen eller i salen. 12

EN FÆRDIG PAKKE

BAGOM RUSK

Den sidste faglige hjælp er fotografen Samy Khabthani, som hvert år hyres ind til at skyde billeder af de optrædende, således at alle får professionelle fotos til deres fremadrettede promovering.

Musik- og øvelokaleforeningen RUSK driver 17 øvelokaler på Øresundsvej 6 i København og har siden slut halvfemserne arbejdet for at styrke det musikalske vækstlag. Foreningen stod blandt andet bag etableringen af de første offentligt financierede øvelokaler i København og spillede en central rolle i etableringen af Organisationen af Rytmiske Amatørmusikere (ORA).

For det er den fremtidige promovering, som er kernen i uddannelsesforløbet. At gøre bands bevidste om alle de aspekter, man som musiker skal have for øje. RUSK har ingen ambition om, at de enkelte bands går ud og får en pladekontrakt på baggrund af deres optræden. Det handler istedet om, at tage udgangspunkt i hvert bands individuelle drive og give dem en række kvalificerede input, som de så kan bruge til at nå næste niveau – og videre frem. Det er derfor vigtigt for RUSK, at de fagfolk som hyres ind er engageret og kan tilpasse sig de en-kelte bands behov og niveau. Således at når de sidste toner for festivalen er klinget af, er det ikke kun en god koncertoplevelse musikerne har med hjem. Med i bagagen er der også professionelle bandbilleder, skræddersyet pressemateriale og en viden, som gør dem i stand til at skille sig bedre ud fra mængden og levere en endnu mere intens og gribende koncert, når de fremover går på scenen.

I dag arrangerer RUSK workshops og foredrag i samarbejde med andre foreninger, yder økono-misk støtte og udlåner baggear gratis til frivilligdrevet live arrangementer. Foreningen er desuden engageret i en række koncerter og festivaler herunder UHØRT, Kulturhavn, Festival of Endless Gratitude og Gutter Island Garage Rock Festival. Rusk Festival er den eneste af RUSKs aktiviteter, hvor scenen udelukkende overlades til forenin-gens egne bands.

LINKS rusk-kbh.dk instagram.com/samykh kristiankoch.dk stonesolidpress.dk swannpromotion.com


BANDRIVALER FANDT HINANDEN I FARVEBLIND

Af Martin W. Hansen Foto Rikke Kolding

De seneste to år har duoen Farveblind taget turen fra den musikalske undergrund i Aalborg til København, hvor Jens Asger Lykkeboe Mouritzen og Magnus Pilgaard Grønnebæk nu bor. - Det blev mere og mere intenst, da Farveblind blev et seriøst projekt og vores bookingselskab, pladeselskab osv. lå herovre. Så nu bor vi begge to i København, fortæller Jens L. Mouritzen. Det lå dog ikke i kortene fra start, at makkerparret skulle lave musik sammen. - Vi mødte faktisk hinanden på gymnasiet i Aalborg, hvor vi var rivaler i hver vores band, inden vi fandt ud af, at vi skulle spille sammen, griner han og fortsætter: - Vi er egentlig en effekt af et musikkollektiv i Aalborg, som hedder Lydtæt. Her gik det op for os, at vi skulle spille musik sammen.

FRA ROCK TIL ELEKTRONISK Både Jens L. Mouritzen og Magnus P. Grønnebæk har begge rødder i den mere rockede genre, men i Farveblind er det den elektroniske musik, der er udgangspunktet. - Jeg startede med at spille musik med ’Rage Against The Machine’ som inspiration, hvor Magnus måske er lidt mere blød i det med inspiration fra ’Kashmir’, forklarer Jens L. Mouritzen. Rockmusikken ligger stadig dybt i duoen og kommer specielt til udtryk, når bandet spiller live. - Vi er kendt som et vildt liveband, hvis ikke jeg spillede trommer, ville jeg sikkert stagedive, griner Jens L. Mouritzen og uddyber: -Rent musikalsk så handler filosofien bag Farveblind meget om fusion af genrer. Det falder super naturligt for os, fordi vi gerne vil have en fod i det ukendte og en fod i det sikre. - Det fede ved at spille i Farveblind er,

at publikum får så meget forskelligt ud af det. Folk kommer op til mig og siger, at det er tæt på Led Zeppelin, mens andre får minder om de gamle tyske raves. Jens L. Mouritzen nævner desuden selv Moderat og Chemical Brothers som nogen af bandets inspirationskilder.

MELLEM ØVER OG INDSPILNING Farveblind vandt Smukfests Livecamp i 2016, som efterfølgende gav bandet åbningskoncerten på Smukfest samme år. Derudover har bandet spillet på blandt andet UHØRT, Understrøm, Trailerpark Festival og UHØRT Præsenterer. I øjeblikket er bandets tid nogenlunde

ligeligt fordelt mellem øvelokalet og studiet. - Vi er i gang med at lave singler, så publikum har noget at lytte på. Vi vil hellere lade hver sang være sin egen, så vi arbejder med singler i stedet for en ep, forklarer Jens L. Mouritzen og fortsætter: - Sommeren byder på mange festivaljobs, hvor SPOT Festival er tæt på, så vi kredser lige i øjeblikket meget om produktionsøver og indspilning, slutter han. Farveblind er årets danske EXCITEband. Duoen skal i den forbindelse spille på MS Dockville i Hamborg og Sørveiv i Kristiansand.

13


UDENLANDSEVENTYR MED ANDRES ERFARINGER I FLIGHTCASEN Tekst og foto af Martin W. Hansen

14

Der er stor forskel på at spille på de hjemlige spillesteder og festivaler og så tage til udlandet for at prøve lykken. Ikke desto mindre har initiativet EXCITE siden 2009 sendt bands på udveksling i en stribe europæiske lande. Siden 2011 har ORA været dansk partner i projektet, som hvert år fordeler 11 bands på 10 festivaler fordelt på ni lande.

EXCITE-erfaringer til Farveblind.

nemlig noget dyrere, afslører Astrid Cordes.

- Det er en super fed festival. Den skal I glæde jer til, lyder det Astrid Cordes fra Shy shy shy, da hun får at vide, at Farveblind også skal spille på MS Dockville, og fortsætter:

BLOG-KONTAKTER OG BRANCHEFOLK

Sidste år var det bandet ’Shy shy shy’, der var en tur på festivalerne MS Dockville i Hamborg og XpoNorth i Skotland. I år er det danske valg faldet på duoen ’Farveblind’, der i august skal spille på tyske MS Dockville og i november går turen til Sørveiv i Norge. Forleden havde ORA sat de to bands i stævne, så Shy shy shy kunne videregive sine

Snakken mellem Astrid Cordes og Simon Kjeldgaard fra Shy shy shy samt Jens Lykkeboe Mouritzen og Magnus Pilgaard Grønnebæk fra Farveblind gik lystigt på den københavnske cafe, hvor emnerne stak i mange forskellige retninger. Spørgsmålene gik på alt fra, hvilket hashtag EXCITE bruger over koncertlængde og scenestørrelse til billeje.

- Dockville er en meget tysk festival, hvor man får et link med en formular til alt muligt information, man skal udfylde. Det er supertjekket, og der er styr på alting.

FRA HASHTAG TIL BILLEJE

- Man skal huske at sige, at man skal til udlandet, når man lejer bil. Det er

Rigtigt meget snak gik på, hvordan Farveblind kunne skabe opmærksomhed omkring deres besøg i Tyskland og Norge. - Vi lagde ret meget arbejde i at skrive rundt til alle mulige, men det er svært, når man ikke ved, hvem man skal kontakte. Jo mere man kan blive taget i hånden og hjulpet jo bedre, fastslår Shy shy shys Simon Kjeldgaard. - Det ville være sygt lækkert for os, hvis I kunne fortælle, hvilke blogs I tog fat i, så kunne vi prøve at mappe dem, konstaterer Jens L. Mouritzen fra Farveblind. - Vi har nogen få følgere i Hamborg. Ville det give mening at få dem til at sætte plakater eller lignende op på festivalen, spørger Magnus P. Grønnebæk. - Jeg tror ikke, I skal gøre det på fes-


FARVEBLIND

er fra Aalborg og består af Jens Asger Lykkeboe Mouritzen og Magnus Pilgaard Grønnebæk. Duoen spiller elektronisk musik i genrerne techno, house og pop. Farveblind vandt Smukfests Live Camp i 2016 – præmien var blandt andet åbningskoncerten på Smukfest samme år. Bandet har tidligere spillet på blandt andet UHØRT 2016, Understrøm 2016, Trailerpark Festival 2016, UHØRT Præsenterer 2017 og senere i år skal duoen spille på SPOT Festival.

tivalen. Få jeres fans til at dele flyers ud eller sætte plakater op før. Tyskerne tjekker programmet ud på forhånd, og så går de til det, som siger dem noget. - Så det handler om at promovere sig på forhånd og få sat nogen aftaler op, lyder der fra Jens L. Mouritzen. - Ja, for Dockville er ikke en branchefestival, det er en fan-festival, nikker Astrid Cordes bekræftende.

FIND ANDRE SPILLEJOBS Farveblind har tidligere spillet i Hamborg og har ligeledes gode kontakter i byen. Dem blev de opfordret til at bruge af Shy shy shy. - Det var nok noget af det, vi savnede. I Hamborg kunne vi sagtens have spillet et job inde i byen, fordi festivalen ligger lidt for sig selv, fortæller Astrid Cordes. - Måske kan vi lave en aftale med festivalen om at spille et dj-set eller noget i den stil om aftenen, hvis vi for eksempel spiller om dagen, foreslår Magnus P. Grønnebæk, mens han kigger på sin musikalske makker, og fortsætter: - Når vi ved det allerede nu, kan vi lige så godt begynde at researche på mulighederne. - Jeg synes klart, at man kan spørge festivalerne om muligheder for andre jobs, fastslår Simon Kjeldgaard.

af EXCITE og dermed spillet i udlandet, så er duoen meget realistiske omkring outputtet af deltagelsen.

Farveblind er årets danske EXCITE-band. Duoen skal i den forbindelse spille på MS Dockville i Hamborg og Sørveiv i Kristiansand.

- Det har været en god oplevelse og sjovt, og det gav et indblik i, hvordan det er at komme ud som ukendt artist, men det har ikke været vores karrieremæssige gennembrud, forklarer Astrid Cordes og uddyber: - Vi lavede en række interviews og hang ud med nogen bloggere, som vi kan bygge videre på. Vi er ikke udkommet med noget nyt siden, så det har ikke været aktuelt at tage fat i vores nye kontakter endnu, men vi har skabt relationer, når vi kommer tilbage til Tyskland eller Skotland. Hun får opbakning af Simon Kjeldgaard: - Det er helt klart en værdifuld oplevelse. Det er noget andet at komme til en festival, som man ikke kender og er helt anderledes. - Og så er det godt til CV’et, når vi en dag skal spille på større festivaler, smiler de. Jens L. Mouritzen og Magnus P. Grønnebæk satte dog pris på snakken og muligheden for at ”stå på skuldrene” af Shy shy shy. - Det er virkelig fedt med de der groundrules, så vi har noget på plads og noget at arbejde videre med, slutter Jens L. Mouritzen.

GOD OPLEVELSE – GODT PÅ CV’ET Selv om Shy shy shy har været en del 15


4

HURTIGE TIPS TIL BEDRE GUITARLYD

Af Nick Siriwadh

INTONATION Det er vigtigt, at din guitar er intoneret korrekt, så den stemmer så godt som muligt over hele gribebrættet. På en elguitar gør man det ved, at justere strengeslæden i broen, indtil den enkelte streng både stemmer perfekt som åben streng og, når man trykker den ned i 12.bånd. Det er relativt nemt at gøre, selv om det godt kan drille lidt første gang, man prøver det.

HØJERE ACTION Hvis du spiller med en for lav action(strengehøjde), kan det resultere i en lidt død lyd med mindre sustain. Så prøv at justere strengene lidt op, hvis du normalt har en meget lav action. Du kan med fordel benytte søgerblade, når du skal finde den ideelle høje. Disse kan købes for cirka 60kr hos Thansen. dk og lignende. På guitarproducentens hjemmeside kan du ofte finde mål på

16

den anbefalede strengehøjde til netop din model. Det kan være et fint udgangspunkt, at starte med disse mål.

DÆMP UØNSKEDE VIBRATIONER Hvis du spiller metal- og rockmusik, så kan du med fordel sørge for at dæmpe den del af strengene, der så at sige ikke er på den aktive del af guitaren. Det vil sige bag ved sadlen samt bag ved broen på Gibsonstyle-broer og lignende. Dette gøres ved at montere en lille strimmel skum under strengene. Hvis du har fjedre bag i guitaren, så kan du også dæmpe disse med samme metode. Det kan virkeligt rydde op i ens lyd, og tager kun et par minutter at montere. GruvGear har også lavet en Fretwrap til lignende formål, som flittigt benyttes af både guitarister og bassister. Denne skal dog benyttes på den aktive del af strengen, hvis man gerne vil undgå at uønskede strenge

ringer med under solospil og lignende. Den er særdeles effektiv. Førhen brugte man sit frottéhårbånd hertil, og det gamle trik virker stadig, hvis man gerne vil spare en skilling.

PICKUPHØJDE En nem måde at finjustere din elbas og elguitars respons på er ved at justere højden på dine pickupper. Det er lidt en smagssag, så prøv dig frem. Generelt kan man sige, at der kommer mere hul igennem, jo højere pickupperne er justeret. Til gengæld kan responsen opleves som mere luftig og dynamisk, når man justerer dem længere væk fra strengene. Når du justerer pickuphøjde, så husk at teste pickupperne op mod hinanden, så du får den ønskede balance, når du skifter fra den ene til den anden.

Mer' Monitor! 31  

Mød Farveblind, som sidste år vandt Live Camp på Smukfest og siden har haft tryk på alle kedler. Nu overtager de Excite-stafetten og drager...

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you