Leder ......................................................................................... s

LEDER

Som vi sidder her og færdiggør årets anden udgave af Forstyrrelsen, må vi indse, at sommeren går på hæld. Sommeren og sommerferien har mange gange for mig været ensbetydende med muligheden for at dykke ned i læsning af mindre faglig karakter. Jeg kan godt lide at læse, og jeg må sige, at jeg ofte bliver inspireret af andres måder at skrive på. Hvad enten det gælder fagligt eller skønlitterært læsestof. I mit eget arbejde tænker jeg mange gange på, om ikke man kunne lære at skrive mere kreativt - også inden for rammerne af den forsknings- og udviklingsbaserede formidling.

Denne sommer har ikke budt på så meget tid til læsning som ellers. Dog har jeg kastet mig over en bog, som min opmærksomhed blev ledt hen imod under en konference lige inden sommeren. Bogen placerer sig et sted på grænsen mellem det, jeg vil betegne som faglitteratur og skønlitteratur, og er i en dokumentarisk genre. Det er en type af tekst, som ofte tiltaler mig. Bogen hedder “The lives they left behind. Suitcases from a state hospital attic” og er meget kort fortalt bygget op omkring indholdet af 10 kufferter, der (sammen med mange, mange andre kufferter) var efterladt på loftet af et lukket statshospital; Willard Psychiatric Hospital i staten New York. Jeg har endnu ikke læst bogen til ende, men er blevet helt grebet af den måde, som forfatterne fortæller de 10 menneskers historier på, baseret på indholdet af deres efterladte kufferter. Bogen er samtidig en fortælling og et vidnesbyrd om, hvordan den tids statshospitaler blev hjem for mennesker, som af den ene eller anden grund endte der, fordi de ikke kunne klare sig ude i samfundet. For nogen betød det, at opholdet på Willard varede i over 50 år. Et helt liv levet i den beskyttede verden inden for hospitalets mure.

Vi kender også denne type hospitaler fra vores egen behandlingskontekst. Men de er fortid, og det eneste, vi har tilbage, er typisk de bygninger, der rummede den tids totalinstitutioner. Det, der fanger mig ved den type af tekst, er den måde, hvorpå forfatterne formår at formidle historierne om menneskerne. Det er på mange måder langt fra den skrivetradition, som man arbejder sig ind i, som formidler af forsknings- eller udviklingsprojekter. Men jeg er optaget af, hvordan denne slags tekst kan inspirere den akademiske skrivning og måske bibringe den mere kreativitet og spræl. Hvis du sidder inde med gode ideer og inspiration til min interesse, så hører jeg gerne fra dig. I mellemtiden vil vi her fra redaktionen sige velkommen, kære læser, til en ny udgave af Forstyrrelsen. På grund af nogle ændringer i vores redaktionelle proces, er denne udgivelse også årets sidste. Vi håber på jeres forståelse og tilgivelse, når vi til gengæld er tidligt på banen i 2023 og forventer at kunne udgive første nummer i løbet af februar.

I denne udgave af Forstyrrelsen har vi nyt om næste års Landskonference, som har fokus på Dataeksplosion i en evidensbaseret verden. Reserver allerede nu d. 14. og 15. marts 2023, så du kan komme med til Kolding. Se mere information inde i bladet og læs Annesofies beskrivelse af temaet i Nyt fra Bestyrelsen.

I denne udgave af Forstyrrelsen kan du desuden læse fire artikler, der bringer os vidt omkring. I den første beskriver forfatterne, hvordan familier kan blive ramt, når et barn bliver diagnosticeret med diabetes. Forfatterne beskriver, hvordan det kan opleves som et vendepunkt i livet for børn og familier. Det kan medføre en følelsesmæssig sårbarhed og et behov for at udvikle handleevne til at håndtere hverdagslivet med sygdommen. Den anden artikel omhandler medicinrelaterede problemer i sektorovergange hos patienter med sektorovergang fra hospital til rehabiliteringscenter i kommunen. Projektet afdækker ved brug af en audittilgang lægemiddelrelaterede problemer, dispenseringsfejl, manglende recepter, antal kontakter, som dette afledte og den tid, som blev brugt på at løse problemstillingerne. Den tredje artikel beskriver et kvalitativt studie af patienters oplevelser af hemithyreoidektomi som dagkirurgisk patientforløb. Projektet afdækker temaerne: Tidsaspekter, relationelle betydningsfaktorer, forståelse og operationsrelaterede udfordringer. Forfatterne beskriver, at studiet giver indsigt i, hvordan patienter, på trods af oplevelse af mangler og vanskeligheder, angiver tilfredshed med forløbet. Den fjerde og sidste artikel omhandler begrebet inddragelse i en psykiatrisk kontekst. Den afdækker, hvad inddragelse betyder, hvilke udfordringer inddragelse kan medføre, og hvordan man kan fremme inddragelse i en klinisk praksis.

I denne udgave af Forstyrrelsen har vi desværre ikke haft plads til Stafetten og de vanlige boganmeldelser. Men begge dele vender stærkt tilbage i næste udgivelse.

Rigtig god fornøjelse med årets anden udgave af Forstyrrelsen.