RFMnyt #3 2014

RFMnyt

35. årgang nr. 3 Vinter 2014

Kampen om FN’s nye udviklingsmål er i fuld gang

Landsbevægelsen Respekt for Menneskeliv

Jérôme Lejeune

Landsbevægelsen Respekt for Menneskeliv (RFM) er en uafhængig dansk græsrods­ bevægelse, som arbejder på grundlag af Lejeune-erklæringen.

det ekstra kromosom (trisomi 21), som forår­ sager mongolisme. Han var dermed den første genetiker, der identificerede en arveligt bestemt sygdom.

Den franske genetiker Jérôme Lejeune (1926– 1994) var en af det 20. århundredes betydeligste biologiske forskere og modtog i 1962 Kennedyprisen. Han var professor i fundamental genetik ved René Descartes Universitetet i Paris og medlem af Det pavelige Videnskabernes Aka­ demi. I slutningen af 1950’erne opdagede han

Lejeune var gennem hele sin karriere en utrættelig og frygtløs fortaler for livets sag.

Som kristen læge og forsker fastholdt han, at ethvert menneskeliv – fra befrugtningsøjeblik­ ket til en naturlig død – har krav på ubetinget respekt og således aldrig må gøres til et middel eller til et forsøgs­objekt.

Lejeune-erklæringen Fra befrugtningsøjeblikket, dvs. det tidligste øjeblik af biologisk eksistens, er barnet et menneske, et selvstændigt individ, genetisk forskelligt fra moderen, som giver det næring og beskyttelse.

Fra befrugtningsøjeblikket og resten af dets liv er det det samme levende menneske, som vokser, udvikler sig, modnes og til slut dør.

Det er i besiddelse af egenskaber, som gør det forskelligt fra alle andre mennesker.

Det er unikt og derfor uerstatteligt.

Det er lægens opgave at tjene livet fra dets begyndelse til dets afslutning.

Den respekt for menneskelivet, som er grundlaget for lægens arbejde, kan således aldrig gøres betinget af patientens alder eller tilstand i øvrigt.

Foreligger der vanskelige omstændigheder i forbindelse med en graviditet, er det lægens pligt at gøre sit yderste for at hjælpe både mor og barn.

Det strider derfor direkte mod en læges opgave at afbryde et svangerskab i den hensigt at ville afhjælpe sociale, økonomiske, psykologiske eller genetiske problemer.

RFM holder liv i debatten Vi forsøger til stadighed at skabe op­ mærksomhed om alle områder, hvor respekten for menneskelivet er helt eller delvist undergravet. Derfor beskæftiger vi os ikke alene med abortproblematikken, men også med emner som aktiv døds­hjælp, repro­ duktionsteknologi, genteknologi og befolk­ningspolitik.

RFM rådgiver

Vi har oprettet en gratis rådgivnings­ tjeneste for gravide.

Er du i tvivl, om du magter at gennem­ føre svangerskabet, eller har du problemer efter en abort – så ring til sekretariatet (5576 7652), hvis du vil have en personlig samtale, eller send os en mail: info@rfm.dk

RFM informerer Foruden dette blad udsender RFM gratis informations- og undervisnings­ materialer, som du kan bestille på sekretariatet.

Nogle af dem kan downloades fra vores hjemmeside www.rfm.dk Vi kommer gerne ud på skoler, i for­ eninger og menigheder med aktuelle debatoplæg og foredrag.

Landsbevægelsen Respekt for Menneskeliv Lundby Hovedgade 104, 4750 Lundby cvr.nr.: 29685487 • tlf.: 5576 7652 • E-mail: info@rfm.dk Ved indbetaling af frivillige bidrag til RFM via netbank: FI-nummer (73) 85891774 – eller: reg. nr. 9037 konto 4576665836 – eller betal online fra hjemmesiden: www.rfm.dk

RFM nyt

35. årgang nr. 3 ISSN 0906-4605 (trykt udgave) ISSN 2246-4034 (net-udgave) Bladet udkommer tre gange årligt og sendes gratis til alle tilslutttede. Årligt mindstebidrag 125 kr.

For familier 175 kr.

Redaktion Torben Riis ansvarshavende Redaktionens adresse: Lundby Hovedgade 104 4750 Lundby tlf 5576 7652 Fax 5576 7135 info@rfm.dk Henvendelser vedrørende medlemsskab, levering af bladet eller adresseændring: Ettie og Morten Jødal Præstemarken 18 Sønderup 9541 Suldrup tlf 9818 3774 morten@joedal.dk eller ettie@joedal.dk Anvendelse af artikler fra bladet er tilladt med kildeangivelse Tryk: CoolGray Husk at alle gaver til RFM ud over årsbidraget er fradragsberettigede.

RFM indberetter gaver til SKAT, hvis du meddeler os dit CPR-nummer.

En ulv i fåreklæder Der er, som det fremgår af artiklerne på de tre næste sider, god grund til i disse tider at holde blikket stift rettet mod forhandlingerne i FN om de nye udviklingsmål, der skal gælde efter 2015.

Vi har med jævne mellemrum mindet vores læsere om, at der i og omkring FN-systemet foregår et ideologisk slagsmål af kolossale dimensioner. Det former sig i hovedsagen som en strid om ord, nær­ mere bestemt om konkrete formuleringer i konkrete dokumenter – og ganske særligt i de dokumenter, som har en forpligtende karakter for hvert enkelt medlemsland.

Den internationale abortlobby, som gavmildt støttes af de fleste af den vestlige verdens regeringer, råder over milliarder af dollars til at sætte projekter i gang over hele kloden. Den støttes endvidere af FNorganisationer som UNFPA, UNICEF og WHO og af flere humanitære organisationer, f.eks. Amnesty International, som har tilsluttet sig abortlobbyens dagsorden og meldt sig under fanerne i kampen for kvinders ”seksuelle og reproduktive rettigheder”.

Abortlobbyen har således haft held til at infiltrere en række organi­ sationer, der traditionelt har gjort et godt stykke arbejde for at sikre menneskerettigheder i forskellige sammenhænge og – det kan man ikke afvise – i et vist omfang gør det endnu. Blot med den tilføjelse, at ufødte børns menneskerettigheder nu er fjernet fra dagsordenen.

Det kan også udtrykkes på denne måde: Det er lykkedes abortlobby­ en at sikre sig et vist mål af respektabilitet i offentlighedens øjne ved f.eks. gennem partnerskaber med relevante organisationer at hægte sig på en række i sig selv fortrinlige mærke­sager, så som udviklings­ hjælp (fattigdomsbekæmpelse, sundhedsydelser til den 3. verden), kampen for kvinders og børns rettigheder osv. osv. Men tag ikke fejl af det. Der er tale om en ulv i fåreklæder, som kun kender ét middel til at skabe bedre vilkår for de milliarder af mennesker, der på den ene eller den anden måde lever under kummerlige vilkår i verden i dag.

Midlet hedder befolkningskontrol.

Det kan man læse mere om på side 6 og 7 i Steven Moshers artikel, hvor han afdækker den sproglige manipulation, der har til formål at tilsløre, hvad befolkningskontrol reelt går ud på, nemlig at ”overtale” kvinder til abort og sterilisation med løftet om, at de kan få det lige så pragtfuldt og problemløst, som vi har det i den vestlige verden.

Og lader de sig ikke uden videre besnære af udsigten til at over­ tage vores livsstil og samfundsmodel, så har de pengestærke organi­ sationer de nødvendige pressionsmidler til at bringe dem til fornuft.

Torben Riis

RFM

Vigtig meddelelse til alle venner af RFM Foto: Shutterstock

Sagt i al korthed: Vi har fået et problem, som vi ikke umid­ delbart kan løse. SKAT har udsendt en ny bekendtgørelse, hvor kravene til de foreninger, der er godkendt til at modtage fradragsberettigede gaver, er blevet strammet betydeligt.

Hvad er problemet?

Trofaste læsere af RFM nyt vil måske huske, at vi i foråret 2013 udsendte et nødråb med overskriften: Send os en krone! Problemet var dengang, at der ikke var tilstræk­ keligt mange, der havde givet en gave ud over medlems­ kontingentet. Kravet fra SKAT var, at der skulle være mindst 100 – ellers ville vi miste godkendelsen.

Men vi klarede det som bekendt takket være jeres velvilje.

Men denne gang ser det værre ud. Nu gælder det ikke et hvilken som helst beløb. De nye regler siger, at den enkelte gavegiver i løbet af året samlet skal have ydet en gave på mindst 200 kr.

Det var der nogen – og det var ikke SKAT – der var så venlig at gøre os opmærksom på i dette efterår, og da var det for sent at gøre ret meget ved det. Vi skulle nemlig indberette oplysningerne pr. 1. oktober...! Og lige nu har vi kun en håndfuld gavegivere, der opfylder dette krav.

Og endnu et krav, som vi ikke kunne opfylde: at den årlige bruttoindtægt eller formuen skulle overstige 150.000 kr.

Hvad kommer det i første omgang til at betyde for dig?

At du kun i dette år, men ikke fra 2015 vil kunne trække de beløb fra i skat, som du eventuelt vil betænke RFM med ud over kontingentet.

4

Hvad kommer det til at betyde for RFM? På længere sigt desværre temmelig meget. En ting er, at det kan gå ud over vores gaveindtægter – men langt værre er det, at den godkendelse, vi nu mister, er en forud­ sætning for, at vi kan søge tipsmidler. Det vil helt konkret sige, at vi nu mister omkring 55.000 kr i driftstilskud om året.

Det er en lussing, der kan mærkes. Kort fortalt er vi nu i den situation, at vi for at klare vores faste udgifter bliver nødt til at skære helt ind til benet.

Vores største udgiftspost er udsendelsen af dette blad 3 gange om året, som omfatter både trykning og forsendel­ se. Portoudgifterne er som bekendt steget væsentligt i de senere år. Det mærker vi også i det daglige, når vi sender vores gratis materialer ud til skoler og andre interesserede.

I bestyrelsen har vi nøje overvejet, hvor der kan spares.

Først og fremmest vil det gå ud over vores mulighed for at annoncere og i det hele taget lave udadvendte aktiviteter, som vi f.eks. gjorde i jubilæumsåret 2013. Eventuelt kan vi også blive nødt til kun at udsende bladet 2 gange om året.

Hvad kan du gøre?

Først og fremmest vil vi bede dig overveje at betænke os med en gave i år, hvor den endnu er fradragsberettiget.

På længere sigt er det helt afgørende, at vi får mange flere tilsluttede, der betaler kontingent. Som nævnt får vi nu færre muligheder for at annoncere, så vi har brug for, at vores trofaste støtter gør andre opmærksom på vores eksistens, f.eks. lader julegaven blive et års gaveabonne­ ment til familie eller bekendte. På forhånd tak for ethvert godt initiativ!

FN: Abort-lobbyen arbejder utrætteligt videre på flere fronter Det vigtigste emne på FN’s dagsorden i år er spørgsmålet om, hvordan af­ løseren for den såkaldte Millenniumserklæring skal se ud.

Erklæringen, som blev vedtaget i år 2000, opstillede 8 hovedmålsætnin­ ger, som skal være opfyldt ved ud­ gangen af 2015, og FN-systemet samt diverse interesseorganisationer er allerede ved at kridte banen op til de kommende forhandlinger om, hvilke mål der skal have topprioritet.

FN’s generalforsamling nedsatte tidligere i år en arbejdsgruppe, hvor de fleste lande er repræsenteret.

Arbejdsgruppen har foreløbig fore­ slået 17 såkaldt bæredygtige udvik­ lingsmål, hvor der er gjort forsøg på at skabe ligevægt mellem ønskerne fra henholdsvis rige og fattige lande.

Kort fortalt ønsker de fattige lande, at medlemslandene først og frem­ mest skal forpligte sig til at finansiere konkrete projekter, der kan bedre tilværelsen for deres befolkninger, mens de rige lande er mere opsat på at støtte projekter, der sigter på at fremme vestlige værdier og normer.

Lobbyaktivitet for abort I denne sammenhæng fører diverse abortgrupper en ihærdig kampagne for, at man fortrinsvis skal støtte

projekter til fremme af ”seksuel og re­ produktiv sundhed” og dermed lade størstedelen af midlerne tilfalde de organisationer, der foretager aborter og sterilisationer i den 3. verden.

Disse grupper bombarderer til stadig­ hed FN-systemet for at opnå, at abort bliver defineret som en menneskeret., hvilket unægteligt ville sikre dem en lind strøm af offentlige bevillinger i al fremtid og samtidig lukke munden på abortmodstanderne.

Til beroligelse er der dog p.t. ikke udsigt til, at der vil kunne samles fler­ tal for noget så absurd og selvmod­ sigende i FN’s generalforsamling. Men det hindrer ikke abortlobbyen i som led i den løbende kampagne i medi­ erne f.eks. at omtale fri abort som ”en fundamental ret til at bestemme over egen krop,” hvis man da ikke direkte kalder den en menneskeret eller – mere behændigt – vælger at betegne diverse abortgrupper som menneske­ rettighedsorganisationer.

Nogle er mere lige end andre Forhandlingerne om de nye udviklings­mål vil for alvor gå i gang i begyndelsen af 2015. De skal endeligt vedtages i september måned. Som antydet vil beslutningsprocessen blive mere kompliceret, end mange måske umiddelbart forestiller sig.

FN-bygningen i New York. Foto: Shutterstock

Det skyldes først og fremmest, at de rige lande almindeligvis har størst indflydelse under forhandlinger, hvor det drejer sig om at fordele bevillin­ ger – af den simple grund, at det er dem, der i sidste ende betaler gildet.

80 pct. af FN’s budget betales således af 16 ud af 193 medlemsstater, og de forventer derfor at have størst indfly­ delse på, hvad pengene skal bruges til – herunder også de omkring 130 milliarder dollars, der hvert år bevilges til udviklingsformål.

Hertil kommer, at de rige lande har en forholdsvis større stab af velud­ dannede medarbejdere placeret i hovedkvarteret i New York og derfor generelt er bedre rustet i forhandlin­ ger end de delegerede fra 3. verdens lande.

Med andre ord, det er langt fra nogen selvfølge, at det, der vedtages i FN-systemet, er et udtryk for, hvad et flertal af medlemslandene ønsker, således som det ville være, hvis det kun var de demokratiske spilleregler, der afgjorde resultatet. Sådan er det ikke i virkelighedens verden, hvor indflydelsen følger med pengene.

Læs også Steven Moshers omtale af den seneste FN-rapport om kvinder på de næste sider.

5

FN fortsætter sin kampagne for en radikal abortdagsorden FN’s rapport om kvinder vil give kvinder ligestilling og udvikling ved hjælp af sterilisationer, abort og befolkningskontrol Af Steven W. Mosher Den nye FN-rapport om kvinder* er grum læsning, vel at mærke hvis man er i stand til at tyde teksten. Grunden til, at det kan have sine vanskelighe­ der, er, at den er affattet i en slags kodesprog. De ord og udtryk, der bruges, lyder umiddelbart rimelige nok – hvad skulle der f.eks. være i vejen med ”ligestilling mellem køn­ nene”? – men rummer faktisk, i det femspeak,** FN benytter sig af, ret så yderligtgående og undergravende bibetydninger, som går hen over hovedet på de fleste.

Der er en årsag til dette sproglige bedrag. Ret forstået er rapporten, den første af sin slags i fem år, intet * World Survey on the Role of Wo­ men in Development 2014: Gender Equality and Sustainable Develop­ ment. **femspeak er et relativt nyt ord, som er blevet til i analogi med newspeak – i Orwells klassiske fremtidsgyser ”1984” det kunstsprog, som det totalitære styre har konstrueret for at kunne kontrollere befolkningens tankevirksomhed. Forstavelsen femrefererer til ”feminisme”.

6

mindre end en slagplan for et dræ­ bende anslag mod livet og ægteska­ bet. Hvis dens anbefalinger skulle blive vedtaget i fuldt omfang af FN’s medlemsstater og ført ud i livet, ville det betyde et definitivt farvel til familier, som vi kender dem i dag, og overordnet en gennemgribende omstrukturering af samfundet og samfundsøkonomien.

Så hvis disse revolutionære mål­ sætninger blev formuleret i et klart sprog, ville det afføde et ramaskrig i offentligheden og skabe en mod­ reaktion. Derfor camouflerer FN’s bureaukrater deres sande hensigter ved at benytte sig af kodeord, som kun de selv og andre indviede er i stand til at gennemskue.

Lad mig derfor oversætte nogle af rapportens anbefalinger til et enkelt og letforståeligt sprog, så man bedre kan få et indtryk af det skråplan, FN vil føre os ud på: ”Reproduktiv sundhed” = sterilisationskampagner Udtrykket ”reproduktiv sundhed,” som er strøet ud over hele dokumen­ tet, lyder tilforladeligt, men rummer i virkeligheden et dobbelt bedrag, eftersom det hverken har noget at gøre med reproduktion eller sund­ hed. Formålet med ”reproduktiv sundhed” er befolkningskontrol – det, at man begrænser antallet af fødsler ved hjælp af kemiske midler eller ki­

rurgiske indgreb og dermed nulstiller så mange kvinders evne til at repro­ ducere (føde børn) som muligt. F.eks. når rapporten siger: At respektere, beskytte og fremme seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder for alle, især for kvinder og piger, i alle faser af deres liv (s. 113).

Det skal forstås således, at kvinder og piger opfordres til at bruge præven­ tion, lade sig sterilisere og i givet fald abortere deres børn. Grunden til, at denne ”anbefaling” optræder i afsnit­ tet om ”bæredygtig udvikling” er, at den i virkeligheden handler om at begrænse befolkningsvæksten. ”Bæredygtig” = begrænse, indskrænke Hver gang man støder på ordet ”bæ­ redygtig,” f.eks. i udtryk som ”bære­ dygtig udvikling” eller ”bæredygtig befolkning,” drejer det sig i virkelig­ heden om at begrænse, indskrænke.

F.eks. når rapporten siger: At basere bæredygtige befolknings­ politiske tiltag på reproduktive sund­ hedsrettigheder, herunder tilvejebrin­ gelse af seksuelle og reproduktive helbredsydelser af høj kvalitet som et tilbud til alle (s. 114).

Det betyder i realiteten noget i ret­ ning af, ”at kampagner for sterilisation og abort er en nødvendig forudsæt­ ningen for at kunne gennemføre befolkningskontrol.”

Sikker abort = fri abort At tale om ”sikre aborter” lyder mere kvindevenligt end bare at sige ”aborter.” Men inden for FN-systemet bruges det slet og ret om legalisering af fri abort. Så når der står: At basere bæredygtige befolknings­ politiske tiltag på reproduktive sund­ hedsrettigheder, herunder tilvejebrin­ gelse af omfattende undervisning og sikre aborter (s. 114).

”Bæredygtig udvikling” = yderligtgående miljøaktivisme/befolkningskontrol ”Bæredygtig udvikling” er de yder­ ligtgående miljøaktivisters slagord.

De ønsker at begrænse den økonomi­ ske vækst, som de anser for at være skadelig for miljøet, ved at begrænse befolkningstilvæksten og forbruget af ressourcer i fattige lande. Rappor­ ten anbefaler:

... betyder det, ”at befolkningskontrol skal baseres på livslang seksualunder­ visning og legalisering af fri abort i samtlige 9 måneder af graviditeten.”

At beskytte naturområder og forhindre erhvervelse og udnyttelse af naturlige ressourcer fra både private og offentlige interessenter gennem statsligt opsyn og kontrol med andelsselskaber (s. 113).

”Ligestilling” = slut med ægte­ skabet

At fremme overgangen til bæredygtigt, klimavenligt forbrug og produktion og i samme forbindelse sikre ligestillingen mellem kønnene.

Bag dette tilsyneladende harmløse afsnit – hvem kunne være imod ligestilling mellem mand og kvinde?

– skjuler der sig en kulturrevolution.

For den ligestilling, som FN-bureau­ kraterne har i tankerne, ville i givet fald gøre det af med den naturlige komplementaritet mellem kønnene, som binder ægtefællerne sammen.

Læs blot denne sætning: At identificere, begrænse og omfordele ubetalt arbejde mellem kvinde og mand inden for den enkelte hushold­ ning samt mellem husholdningerne og staten ved i større omfang at gøre grundlæggende servicetilbud og infra­ struktur tilgængelig for alle (s. 113).

Det betyder i virkelighedens verden, at de yderligtgående feminister i FNsystemet pålægger velfærdsstaten at bryde ind i gifte borgeres hjem og tvinge ægtefællerne til at udføre præcis den samme mængde husligt arbejde – uden hensyn til, hvad de selv måtte foretrække.

Forestillingen om fuldstændig lighed mellem mand og kvinde fører ligeledes FN-feministerne til at hævde, at eftersom mænd ikke er be­ byrdet med børnefødsler, må kvinder i ligestillingens navn have ret til at få aborter for at udjævne uligheden på dette område.

Disse påbud indebærer, at ressourcer i form af landbrugsjord og mine­ raler, uanset befolkningens behov, skal henligge som naturreservater.

Energiproduktion og konsum skal be­ grænses mest muligt. Og befolknin­ gen – det siger sig selv – vil i mangel af adgang til ressourcer og energi forblive fattig. ”Gender” = ???

De fleste forestiller sig, at det engel­ ske ord ”gender” – som forekommer i rapporten hundredevis af gange – blot er et andet ord for ”sex” (køn).

Det er det ikke. Når de progressive inden for FN-systemet bruger det, har det ikke noget at gøre med den traditionelle skelnen mellem mand og kvinde, ikke med ens anatomi eller kromosomer. Det er udelukkende et spørgsmål om personlige præfe­ rencer. Man kan efter forgodtbefin­ dende vælge at være et hvilken som helst ”gender” og endda ligesom en kamæleon skifte ”gender” fra den ene dag til den anden.

Der findes i øjeblikket 57 gender-ka­ tegorier – blot for det tilfældes skyld,

at nogen skulle mene, at der kun er 6: mand, kvinde + LGBT (eng. Lesbian, Gay, Bisexual og Transgender; da. les­ bisk, bøsse, biseksuel og transperson) Jeg behøver næppe tilføje, at dette gender-begreb er utroligt grænse­ overskridende og undergravende i forhold til forståelsen af ægteskab og familie, ja, af samfundet selv.

Et-barns-politik = tvangsaborter Rapporten, som ustandseligt taler om at beskytte kvinders rettigheder, undser sig på den anden side ikke for at blåstemple Kinas brutale et-barnspolitik. At flere hundrede millioner kvinder – mange under tvang – i løbet af de sidste 34 år har måttet abortere og er blevet steriliseret, nævnes ikke med et ord. I stedet kan man læse denne komplet ufølsomme bemærkning (s. 87): Kinas forfatning pålægger regeringen at støtte familieplanlægning og tilse, at de enkelte par praktiserer den. Et-barnspolitikken, som blev indført i slutningen af 1970’erne, er blevet implementeret via en kombination af økonomiske og sociale belønninger eller sanktioner sideløbende med tilbud om gratis præ­ vention (FN 2002).

Der skulle have stået: Den kinesiske et-parti-stat har tiltaget sig kontrol over samtlige kinesiske kvinders re­ produktion og krænker deres repro­ duktive rettigheder ved at kontrollere barnefødsler i henhold til en statslig plan og ved at tvinge dem til at abor­ tere og lade sig sterilisere, såfremt de undfanger et barn uden statslig tilladelse.

Men det ville kræve, at FN anerkend­ te, at abort er en forbrydelse, og det ville de yderligtgående feminister i FN aldrig gøre.

Oversættelse: Torben Riis Artiklen bringes med tilladelse fra Population Research Institute, http:// pop.org

7

Danmark Det går ned ad bakke Danmark havde i 2013 den laveste fertilitet i 24 år Der fødes til stadighed færre børn i Danmark. I 2008 blev der født 65.038 børn. Herefter ser udviklingen såle­ des ud: 2009: 62.818 2010: 63.4112 2011: 58.998 2012: 57.916 2013: 55.873 Disse tal skal man for at få et mere præcist billede af situationen sam­ menholde med fertilitetskvotienten.

Den viser, hvor mange børn, en kvinde i den frugtbare alder (15-49 år) forventes at få i løbet af sin levetid – forudsat at hun ikke dør, inden hun bliver 50. Med andre ord, fertili­ tetskvotienten tager højde for, hvor mange fertile kvinder der faktisk er på det pågældende tidspunkt.

På grafikken foroven kan man se, hvordan det er gået med fertiliteten fra 1973 til i dag. Det seneste drastiske fald ser i tørre tal således ud: 2010: 1,87 2011: 1,75 2012: 1,73 2013: 1,67 Som det ses, sker det største fald i fer­ tiliteten fra 2010 til 2011, men også fra 2012 til 2013 er der et mærkbart fald.

Hvis denne tendens holder sig i de kommende år, nærmer vi os det gen­ nemsnitlige europæiske niveau på ca.

1,58 (tallet er fra 2012) – altså et pænt stykke fra de 2,1 barn pr. kvinde, der skal til for at bevare et stabilt befolk­ ningstal.

8

Kilde: Danmarks statistik

Nye toner fra Sex & Samfund Det er en på mange måder bekym­ rende situation – og minsandten om det ikke også er gået op for ”Sex & Samfund”, som ellers i årtier har set det som sin vigtigste opgave at lære ungdommen, hvordan man undgår at blive gravid.

Men nu har piben fået en anden lyd: ”Vi er nødt til at tage danskernes faldende fertilitet alvorligt,” siger foreningens generalsekretær Bjarne B. Christensen, ”og at tale det at få børn og at kunne få de børn, som man gerne vil have, frem i seksual­ undervisningen.” Han henviser i den forbindelse til, at 10 pct. af alle danske kvinder aldrig får børn elle­r færre børn, end de ønsker sig. ”Derfor,” hedder det på foreningens hjemme­side, ”vil Sex & Samfund i sine seksual­undervisningsmaterialer og info-ark til lærere og elever fremover også fokusere på, hvordan man kan få de børn, som man ønsker, frem for som hidtil kun at fokusere på, hvor­ dan man undgår at blive gravid.”

Fremtidens udfordringer Vi ønsker naturligvis foreningen held og lykke med det nye initiativ, men

tilføjer – uden at ville optræde i rollen som lyseslukkere – at det bliver en vanskelig opgave at knække kurven og bibringe nutidens skoleungdom et andet og mere positivt syn på det at stifte familie og sætte børn i verden. Den sag er ikke nem at markedsføre i et samfund, som indtil nu har fortalt dem, at deres liv er deres projekt, og at opfyldelsen af deres personlige ambitioner derfor bør komme før alle andre hensyn.

Når erfaringerne andre steder i verden heller ikke giver anledning til overdreven optimisme, hænger det sammen med, at det er et særdeles langsigtet projekt. Man vender ikke skuden fra den ene dag til den anden af den simple grund, at faldende fertilitet udløser en slags omvendt sneboldseffekt.

Når der fødes for få børn i en ge­ neration til at erstatte forældrene, er den nye generation nødt til at få flere børn for at kompensere for fortidens undladelsessynder. Så er de klassiske 2,1 barn pr. familie ikke nok – og jo længere tid der går, inden fertilitets­ kvotienten begynder at stige, jo sværere bliver det.

Udland 40 dage for Livet

hvor 297 grupper i 11 lande har bedt foran abortklinikker og talt med aborttruede kvinder, resulterede i, at mindst 409 ufødte børns liv blev sparet og adskillige abort­ klinikker lukket.

Flere og flere børn overlever efter en fødsel i 23. uge

I Holland bliver flere og flere ombragt ved aktiv dødshjælp For femte år i træk er antallet af dødsfald forårsaget af aktiv dødshjælp eller assisteret selv­ mord steget drastisk. I 2013 blev der således indberettet i alt 4.829 tilfælde mod 2.636 i 2009.

Lucas vejede 520 gram, da han blev født kun 23 uger gammel på Coventry University Hospital i England. Han har netop fejret sin 1 års fødselsdag. Og han er langt fra noget særtilfælde.

Flere og flere for tidligt fødte børn overle­ ver i dag på engelske hospitaler helt ned til 22. uge. Hvert år fødes der i Storbritannien 560 børn i 23. uge, og det har fået debatten til at blusse op igen om 24-ugers grænsen for sene aborter.

En læge, som arbejder på Royal Victoria Infirmary i Newcastle har således oplyst, at man på hans afdeling har fået 60 pct. af bør­ nene, der fødes i 23.uge, til at overleve.

En del af forklaringen på denne udvikling skal søges i det forhold, at kriterierne for, hvornår en læge fuldt lovligt kan aflive en patient, efterhånden bliver tolket mere og mere liberalt.

Den hollandske læge Gerbert van Loenen, som har forsket i fænomenet i en årrække, bekræf­ tede for nylig på et internationalt symposium i Canada, at græn­ serne til stadighed har flyttet sig, således at man nu har bevæget sig langt bort fra det oprindelige udgangspunkt, at det kun skulle være døende patienter med

uudholdelige lidelser, der kunne komme i betragtning. Nu accep­ terer man også psykologiske begrundelser som depressioner, frygt for at komme til at lide m.m.

Gerbert van Loenen er ikke selv modstander af aktiv dødshjælp og understregede i sit indlæg på symposiet, at hans anliggende kun var at lægge kendsgernin­ gerne frem og overlade det til tilhørerne selv at tage moralsk stilling til spørgsmålet.

Hvad der derimod er hævet over enhver tvivl, sagde han, er, at den ene begrundelse for at bevilge aktiv dødshjælp i praksis har ført den anden med sig. På den måde, konkluderede han, satte legaliseringen af aktiv døds­hjælp en udvikling i gang, som vi ikke havde forudset.

9

Kunstig befrugtning

En biolog krydser sit spor...

Den franske biolog Jacques Testart tager i sin seneste bog klart afstand fra den moderne reproduktionsteknologi, som han selv var med til at udvikle. »Jeg håber på en verden, hvor kunstig befrugtning er blevet en overflødig luksus, hvor en ny generations læger om de reproduktionsteknologiske finurligheder uden beklagelse kan sige: Vi ved, hvordan man udfører dem, men vi har ikke brug for dem.« Med disse ord afslutter den franske biolog Jacques Testart sin bog om frem­tidens børnefødsler ”Faire des en­ fants demain,” som udkom i marts i år.

Jacques Testart er overbevist ateist og politisk set på venstrefløjen. Derfor er han holdningsmæssigt lidt af en mønsterbryder, når det drejer sig om kunstig befrugtning, som han helst så, vi kunne være helt foruden – jfr. det indledende citat .

Det rene blikkenslagerarbejde Hans holdning bliver ikke mindre interessant af, at han er den ene af det team på tre forskere, som i februar 1982 gjorde det muligt at bringe Amandine, Frankrigs første reagens­ glasbarn, til verden – fire år efter at den engelske fysiolog Robert Edwards havde stået fadder til verdens før­ ste reagensglasbarn. Edwards holdt imidlertid sine kort så tæt til kroppen, at franskmændene var nødt til selv at udvikle teknikken – et projekt, som Testart i et interview med dagbladet Information 17. oktober – betegner

10

som ”det rene blikkenslagerarbejde.”

Derfor er Testart også uforstående over for, at Edwards så sent som i 2010 modtog Nobelprisen i medicin for sin ”bedrift”.

Men når Testarts holdning til kunstig befrugtning ikke bunder i religiøse skrupler, hvad er det da, der får ham til at ønske, at teknikken aldrig var blevet udviklet?

Kort fortalt det forhold, at han efterfølgende har indset, at kunstig befrugtning ikke blot drejer sig om at hjælpe barnløse par med at sætte børn i verden, men i virkeligheden er led i et langt større projekt, der går ud på at sortere mennesker.

Testart forudser i bogen, at udvik­ lingen vil forme sig som en gradvis, nærmest uundgåelig udvidelse af det, man allerede gør i dag, således at tilbuddet om kunstig befrugtning også overalt vil komme til at omfatte de par, der ikke påviseligt har brug for det, samt enlige og par af samme køn. Sideløbende hermed forestiller han sig, at man vil udvide tilbuddet om fos­terdiagnostik til at omfatte alle, således at man inden fødslen kan fra­ sortere de individer, der i samfundets og eksperternes øjne er ”problemati­ ske”. Det sidste er i parentes bemær­ ket allerede sket i Danmark

På den måde, siger Testart, bliver teknikken et almægtigt redskab til at opfylde samfundsmæssige ”behov” så som at modvirke aldringsprocessen, hjælpe personer af samme køn til at få børn og ikke mindst ”skræddersy” barnets arvelige egenskaber ved ind­ greb foretaget på grundlag af foster­ diagnostiske undersøgelser allerede i de tidligste livsstadier.

Fra retten til et barn til retten til et passende barn Når først samfundets servicemaskineri er sat i gang, fortsætter Testart, vil det samme lighedsargument, som vil blive brugt til at hævde alles ”ret” til et barn (og dermed også som begrun­ delse for at legalisere rugemødre eller fri adgang til kunstig insemination) efterfølgende kunne retfærdiggøre alles ret til et ”passende” barn.

En ny menneskehed produceret og testet i laboratoriet Det sidste stadium i denne udvikling, forudser Testard, vil man formentlig nå inden udgangen af dette århund­ rede. På det tidspunkt kan vi glemme alt om prævention, fordi alle vil kunne lade sig sterilisere og helt overlade børneproduktionen til laboratori­ erne, som enten vil kunne producere ubegrænsede mængder af kønsceller og embryoner eller trække på eksiste­ rende ressourcer i ”banken”.

Uanset hvad teknologien vil sætte os i stand til at gøre, er Testarts pointe her, at der bliver tale om en helt ny kunstigt frembragt og nøje kvalitets­ testet menneskehed. Det vil få helt uoverskuelige konsekvenser blandt andet for den biologiske diversitet, men også grundlæggende ændre vores opfattelse af kønsidentiteten, således som vi allerede ser en klar tendens til det i samfundet i dag, hvor forskellen mellem kønnene i stigende grad udviskes.

Og alt dette og mere til, som Testart detaljeret redegør for i bogen, er fra starten muliggjort af en teknik, der tillader befrugtningen at ske uden for livmoderen og dermed åbner døren på vid gab for alle tænkelige mani­ pulationer med det menneskelige genom. Her er den sproglig kliché: ”kun fantasien sætter grænser” for en gangs skyld velanbragt.

Samfundspolitiske konsekvenser I slutningen af bogen kommer Testart ind på de samfundspolitiske aspekter af den teknologiske udvikling og på­ peger i den forbindelse, at en strategi, der omfatter sortering af mennesker – uanset at den måtte være vedtaget på demokratisk vis – meget hurtigt vil kunne føre kontrol- og tvangsforan­ staltninger med sig, i det omfang man finder dem nødvendige for at nå de ønskede mål – således som det f.eks. er skildret i Aldous Huxleys klassiske fremtidsroman ”Fagre nye Verden” fra 1931, hvor selve grund­laget for den nye harmoniske samfundsorden er en kunstig produktion af individer programmeret til at udføre bestemte funktioner. Med andre ord, her er det bioteknologien, der styrer udviklin­ gen og gradvis indskrænker individets frihed og hermed også sætter bor­ gernes demokratiske rettigheder ud af kraft.

Ganske vist, siger Testart, behøver det ikke nødvendigvis gå så galt.

Men, tilføjer man, den sikreste måde at undgå det på, er ved hele tiden at holde sig for øje, at det kan være der, vi er på vej hen.

Den etiske glidebane Det synspunkt underbygger han yder­ ligere ved at henvise til det skred, der er sket i den etiske tænkning, hvor det i vore dage populært sagt er hensig­ ten, der helliger midlet eller, om man vil, hensigtsmæssigheden, som har det sidste ord i vurderingen af, hvad der skal være tilladeligt.

Erfaringen viser, siger Testart, at udviklingen altid går i retning af en højere grad af accept, aldrig i retning af en stramning af reglerne. Som eksempel nævner han den bølge af forargelse, der rejste sig over hele verden, da fåret Dolly kom til verden ved hjælp af kloningsteknikken, ved tanken om, at den også ville kunne anvendes på mennesker. Frankrigs præsident Jacques Chirac ringede til USA’s præsident George Bush for at få hans støtte til straks at få vedtaget et internationalt forbud. Alligevel oplevede man nogle år senere, at en genetiker, som var medlem af UNESCO’s internationale etik-komité, foreslog, at man som led i medicinsk behandling skulle have lov til at bruge materiale fremstillet ved reproduktiv kloning – uden at det fremkaldte en eneste reaktion.

En tilsvarende udvikling dokumen­ terer Testart for Frankrigs vedkom­ mende, når det drejer sig om lægers adgang til at bruge menneskeligt ”materiale” fra ufødte børn i forsk­ ningsøjemed. Her gælder det også, at man i årenes løb har lempet lovgiv­ ningen (ligesom i Danmark, kan vi tilføje) for at imødekomme lægernes ønsker om at udvikle nye behand­ lingsmetoder, men hvor prisen vel at mærke har været en gradvis afskaf­ felse af den beskyttelse af det ufødte

liv, som tidligere var begrundelsen for at indføre et forbud.

Således, konkluderer Testart, bevæ­ ger vi os fra indrømmelse til indrøm­ melse til et brud på de regler, som man havde forsikret os var urørlige, og videre mod en accept af det, som vores nabolande eller samarbejds­ partnere allerede gør. På den måde bliver det, som anses for acceptabelt i det ene demokratiske land, før eller siden accepteret af alle de andre.

Citater Testart indleder hvert kapitel med et citat, fortrinsvis af forskere, der har bi­ draget til udviklingen af de moderne reproduktionsteknikker.

Her er et udvalg af dem: Efter udryddelsen af de lavere­stående racer vil det næste skridt på selektionens vej være udryddelsen af de unormale.

Charles Richet Nobelprisen i medicin 1913

Inden længe vil det blive betragtet som en synd fra forældrenes side at sætte et barn i verden, som må bære den tunge byrde af en genetisk defekt.

Robert Edwards, pioner i udviklingen af IVF-metoden, Nobelprisen i medicin 2010

Intet nyfødt barn burde anerkendes som et menneske uden først at have fået undersøgt sin arvemasse (...) Falder undersøgelserne ikke tilfredsstillende ud, mister barnet retten til livet.

Francis Crick Nobelprisen i medicin 1962

Når teknikken trænger sig ind på alle områder og på mennesket selv, som derved bliver et objekt for teknikken, ophører teknikken med at være et objekt for mennesket. Så trænger teknikken ind i mennesket og opsluger det lidt efter lidt.

Jacques Ellul, fransk filosof og samfundskritiker

11

B

Afsender RFM, Præstemarken 18, Sønderup, 9541 Suldrup

PP Danmark

Om det ufødte barns status Professor Jérôme Lejeune (1926-1994)

Det ufødte barn bliver i vore dage behandlet ligesom slaven blev det før kristendommen. Man kunne sælge ham, man kunne slå ham ihjel.

Det lille menneske, som bærer alt livets håb i sig, har fået den samme status som antikkens slave.

Net-udgave ISSN 2246-4034

Trykt udgave ISSN 0906-4605