Siumut Kommuninut 2017

KOMMUNALBESTYRELSINUT, NUNAQARFINNI AQUTSISUNUT ILAGIILLU SINNIISAANNUT QINERSINEQ 4. APRIL 2017 - KOMMUNINI TAMANI INERIARTORNEQ - TAMANUT PERIARFISSAT PITSAANERUSUT

VALG TIL KOMUNALBESTYRELSER, BYGDEBESTYRELSER OG MENIGHEDSRÃ…D DEN 4. APRIL 2017 - UDVIKLING I ALLE KOMMUNER - BEDRE MULIGHEDER FOR ALLE

WWW.SIUMUT2017.GL

1

AALLARNIUT Nunatsinni kommunalbestyrelset nunaqarfinnilu aqutsisut eqeersimaartut sulilluartullu inuunitsinni pinngitsoorsinnaanngilagut, taakkua atanerisa ulluinnarni inuunerput oqinnerulersittarpaat ulluinnarni atukkat pitsaanerulersillugit.

Kommuninik iluarsaaqqinneq unittooraluartoq Siumup Naalakkersuisuni siuttunngoqqinnermigut aallarteqqippaa, kommunit periarfissatik naapertorlugit nammineersinnaanerisa nukittorsaqqinnissaat siunertaralugu, tamatuma aamma malitsigisaanik Kommunini innuttaasut oqartussaaqataanerat paasissutissiisarnerlu kommunini qinikkat peqatigalugit Siumup nukittorsaqqinniarpaa.

Kommunini suliassaqarfiit aaqqissuuteqqinnerisa kingunerisaanik Qaasuitsup kommunia 1. Januar 2018 aallarnerfigalugu kommuninut marlunnut avinneqassaaq imaalillugu: Qaasuitsoq avannarlermi kommunalbestyrelse 17-inik ilaasortalik- Qaanaaq, Upernavik, Uummannaq, Ilulissat aammalu Qaasuitsoq kujallermi kommunalbestyrelse 15-inik ilaasortalik - Qeqertarsuaq, Qasigiannguit, Aasiaat, Kangaatsiaq. Qaasuitsup kommuniani maannakkut kommunalbestyrelsemut ilaasortaasut 31. December 2017 tungaanut atuukkallassapput. Maannakkullu qinersinermi ikaarsaariarnermut ataatsimiititalianut qinigaasut 1. Januar 2018 kommunalbestyrelsetut atuutilissallutik.

Kommuninik aaqqissuusseqqinnerup innuttaasunik sullissinermik pitsaanerulersitsinissaa Siumumit siunertaraarput pimoorulugulu anguniassallugu, taamaammat matumani

Kim Kielsen Siumup Siulittaasua

2

kommuninut nunaqarfinnillu aqutsisunut qineqqusaarnermi qulequtaraarput:

�Kommunini tamani ineriartorneq – Tamanut periarfissat pitsaanerusut�

Tamatuma ersersippaa ukiuni tulliuttuni aamma kommunini annertuunik suliassaqartugut. Taamaattumik sapiutinngitsunik piumassuseqarluartunillu nunarput tamakkerlugu sassartitsivugut. Nalunngilara suliat artornarsinnaasaraluartut ataatsimoornikkut naammassisarivut, aamma maanna taamaasiussaagut, suleqatigiinneq tassaasarmat Siumukarfiusoq.

Kommunit patajaatsumik ingerlanneqarnissaat Siumup pingaartilluinnarpaa, taamaattumik aqutsinerup akisussaassuseqarluartumik ingerlanneqarnissaa Siumut sinnerlugu qinigassanngortittut peqataaffigilluinnassagaat qularutigineqassanngilaq.

Neriuutigeqaara Siumut sinnerlugu qinigassanngortitatta nunaqqattaasunit tatigineqarlutik katersuuffigineqarlutillu angusaqarluarnissaat.

FORORD I vores daglige liv kan vi ikke undvære årvågne, aktive kommunalbestyrelser og bygdebestyrelser, som udfører et meningsfyldt og godt arbejde for lokalsamfundene; for det er igennem veludført lokalpolitisk arbejde, at vores daglige liv bliver lettere samtidig med, at vores velfærd forbedres.

Efter Siumut har overtaget roret hos Naalakkersuisoq er Kommunalreformen der ellers var gået på vågeblus, nu gået i fuld gang igen, med det formål, at kommunerne udefra de muligheder de har, skal styrkes i at klare sig selv, samtidig med, at borgerne i kommunerne skal have medindflydelse og god information, hvilket vil kunne styrkes i samarbejde med de kommunalvalgte politikere.

Som en klar konsekvens af det kommunale reformarbejde, vil Qaasuitsup Kommunia pr. 1. Januar 2018 opdeles i 2 kommuner: I Qaasuitsoq Avannarleq vil der være 17 kommunalbestyrelsesmedlemmer fra Qaanaaq, Upernavik, Uummannaq, Ilulissat og i Qaasuitsoq Kujalleq vil der være 15 kommunalbestyrelsesmedlemmer fra Qeqertarsuaq, Qasigiannguit, Aasiaat, Kangaatsiaq.

Den nuværende kommunalbestyrelse fra Qaasuitsup Kommunea fortsætter indtil den 31. December 2017. Derfor vil de nye kommunalbestyrelsesmedlemmer, der vælges ved det nuværende kommunalbestyrelsesvalg, vælges ind i et overgangsudvalg og hvorefter de vil blive indsat i de nye kommunalbestyrelser pr. 1. januar 2018.

det er også derfor, at vi til kommunerne og bygdebestyrelserne har valgt følgende valg slogan:

”Udvikling i alle kommuner - Bedre muligheder for alle” Det står herefter klart for enhver, at vi står overfor store kommunale arbejdsopgaver i de kommende år. Det er da også derfor, at vi har stillet viljestærke og modige kandidater op over hele landet. Jeg ved allerede, at vi er vant til at løse opgaver, der indimellem synes store og tunge - ved, at benytte os af vort fællesskab og løfte i flok og det er præcis, det vi har tænkt os at gøre her, solidaritet er og bliver vejen frem for Siumut.

Det er Siumuts erklærede målsætning, at kommunerne skal kunne stå på egne ben; det er også derfor, man kan regne med Siumuts kandidater til dette valg - alle står inde for ansvarlighed i den daglige ledelse af kommunerne og alle går højt op i at klare denne opgave.

Det er mit inderligste håb, at den lokale befolkning vil stå sammen om vore Siumut kandidater og udvise dem tillid således, at de kan opnå de bedst mulige resultater.

Siumuts formål og hensigt med kommunalreformen er, at forbedre borgerservicen hvilket vi arbejder målrettet på og

Kim Kielsen Formand for Siumut

3

KOMMUNINI SIUMUP MAKKU ANGUNIARPAI: Siumut naapertorlugu kommuninik aaqqissuusseqqinnerup ingerlateqqinnera makkunatigut Inuiaqatigiit aaqqissugaanerata allanngortinneqarnerani iluaqutaassaaq: • Inuussutissarsiornikkut ineriartornermut imminut nappassinnaasumut tunngavisseeqataassalluni • Nunarput tamakkerlugu innuttaasut atugarissaarnerulernissaannut aqqutissiuusseqataassalluni • Innuttaasut qanimut oqartussaaqataanerisa sullinneqarnerisalu nukittorsarnissaanut Nunarput inuilu pillugit, pisortat suliffeqarfiini tamani nunaqavissunik sulisoqartarnerup pimoorullugu ingerlanneqarnissaa Siumumiit anguniarparput. Kalaallit Nunatsinni nunaqavissut sulisinnaasut atorneqarnissaat ilungersuutigissavarput, aamma atorfinitsitsisarnerni nunaqavissunik

4

atuinerunissaq suliarissavarput. Kinguaagut isiginnaartuinnartut inisseqqinneqassanngillat – naamerluinnaq! Taakku siunissami namminneq nunartik tamakkiisumik aqussavaat, taamatut aqqutissiuussinissatsinnut ajukkuusaarutissaqanngilagut.

Kommunini tamani qulakkeerneqassaaq nunatsinni najugaqavissunik atorfinitsitsisarnerup siuarsarneqarnissaa, ilinniakkaminnik naammassinnittartut atorfinitsinneqartarnissaat qulakkeerniarlugu. Aammalu atorfinitsitsisarnermut ataatsimiititaliaqartillugu ataatsimiititaliami ilaasortat tamarmik nunatsinni najugaqavissuusarnissaat isumannaarneqartassaaq.

Kommunini tamani illoqarfiit piginnaassusiligaasunik siulersuisoqalernissaat Siumup aqqutissiuunniarpaa, taamaaliornikkut innuttaasunik peqataasitsinerit sullissinerillu pitsaanerulersillugit, qanimut oqartusaaqataaneq isumaqarnerulersillugu.

HER ER SIUMUTS MÆRKESAGER I KOMMUNERNE: Helt i overensstemmelse med Siumuts målsætninger omkring genopstarten af den kommunale reform, så vil dette få en række mærkbare ændringer som vil:

mere brug af den grønlandske arbejdskraft. Vore efterkommere, skal ikke endnu engang blot hensættes til, at være tavse tilskuere til udviklingen - aldrig i livet!

• gavne den erhvervsmæssige udvikling henimod, at give et solidt fundament til, at kunne stå på egne ben,

Grønlænderne ejer deres egen fremtid og skal selv styre deres eget land fuldt ud, vi skal ikke på nogen måde stå i skyggen af vores egen udvikling og føle os mindreværdige, vi har ingen som helst undskyldning for, at skulle føle os mindreværdige.

• medvirke til og bane vejen for, at alle borgere i alle kommuner oplever en stigende velfærd • styrke lokaldemokratiet således, at borgerne får medbestemmelse og den kommunale service styrkes Det er vort mål i Siumut, at vi til gavn for kommunerne og dets borgere, på samtlige offentligt ejede arbejdspladser, skal have hjemmehørende medarbejdere ansat. Vi vil arbejde hårdt for, at der gøres brug af grønlandsk arbejdskraft; ikke mindst vil vi arbejde for, at man omkring ansættelse, gør

I samtlige kommuner skal der være en garanti for, at ansættelsen af hjemmehørende arbejds-kraft fremmes og udvikles, ikke mindst fordi vi skal kunne garantere vore nyuddannede an-sættelse efter endt uddannelse. Ligeledes er det vigtigt, at sørge for, at der, når der forefindes ansættelsesudvalg - at alle medlemmer af udvalget er hjemmehørende.

I alle kommuners byer skal der etableres bestyrelser, der har fået overdraget bemyndigelse til, at varetage byens interesser, hvorved man vil opnå større borgerinddragelse og lokal medvirken til gavn for en bedre servicestandard, men også så nærdemokratiet giver mere mening.

5

Kommunini politikkikkut Siumup tunngavigisai:

Siumuts grundlæggende kommunalpolitik:

Nunatsinni sumiiffiit tamarmik orniginartuussapput ineriartorneq, nunassinneq aningaasaqarnikkullu ingerlatsineq eqqarsaatigalugit. Illoqarfiit pingaarnersaat, illoqarfiit allat kommunillu tamarmik immikkut ilisarnaateqarput, nukittuffeqarput ineriartornissamullu periarfissaqarlutik.

Alle kommuner bør være gode steder at tage hen og hvor udvikling - det at etablere sig i lokalsamfundet og økonomien i lokalsamfundet, er så godt funderet, at man føler sig godt tilpas. Hovedstaden, andre byer - ja alle vore kommuner, har hver deres eget særpræg, alle steder har hver deres styrke, og alle har mulighed for at kunne udvikle sig.

Nunatsinni sumiluunniit najugaqaraluarutta inuuniarnikkut pitsaasunik atugaqartariaqarpugut.

Kommunini ineriartornerup kingunerisariaqarpaa inuussutissarsiornikkut, sullinneqarnikkut, suliffissaqarnikkut aningaasaqarnikkullu Nunatsinni naligiinnerulernissaq. Kommunit ataasiakkaat illoqarfinni nunaqarfinnilu ullumikkornit naligiinnerusumik inuit atugarisaasigut ineriartortitsisapput.

Kommunini ineriartortitsinissamut suliniutini siunertaavoq kommunit ataasiakkaat aningaasaqarnikkut, inuit atugarisaasigut avatangiisitigullu imminnut napatissinnaalernissaat.

Kommunini ineriartorneq pitsaasoq siuarsartariaqarpoq nukittuffii ineriartorfigisinnaasaallu aallaavigalugit.

Nunat killeqarfii aporfiginagit nunanik allanik kommunit suleqateqartarnerat ikorfartortariaqarparput annertusarlugulu.

6

Uanset hvor i landet vi nu bor, så har vi krav på gode levevilkår.

Udviklingen i kommunerne bør afstedkomme, at der opstår mere lighed i erhvervsmæssig henseende, i den kommunale borgerservice, i arbejdsmarkedet og indenfor økonomien - ja, alle i Vort Land bør opleve mere lighed. De enkelte kommuners byer og bygder bør i forhold til i dag, udvikles hen i retning af større lighed således, at velfærden kan udvikles.

De udviklingsinitiativer der tages i kommunerne har til formål, at de enkelte kommuners økonomi, befolkningens velfærd og de ydre rammer som sådan, skal udbygges til selvbårenhed. En god og sund udviklingsmodel i kommunerne bør udvikles ud fra de styrker og muligheder, der er til stede.

Uden at tage for meget hensyn til landegrænser i det hele taget, så bør det kommunale samar-bejde med kommuner i andre lande kunne udbygges og vi bør bakke op herom og medvirke til at øge dette samarbejde.

Kommunini inuussutissarsiornikkut ineriartortitsineq:

Siumup kommunini inuussutissarsiornikkut ineriartortsitsinissaani tunngaviuvoq kommunini isumalluutinik uumassusilinnik uumaatsunillu atorluaallaqqinnerulernissarput kiisalu inuit isumalluutaasut atorluarnerusinnaalerlugit.

Kommunini tamani inuussutissarsiuteqarnerup suliffeqarnerullu pisariaqartinneqartunut naleqqussarlugit ineriartortittuarnissaat pisariaqarluinnarpoq; Taamaattumik Siumup suliffissanik nutaanik pilersitsisarneq siuarsarniarlugu suliffissanik nutaanik pilersitsiniartunut siunnersuisartoqarneq aaqqissuuteqqillugu kommunini tamani pilerseqqinniarpaa, aammalu suliffeqarfiit nutaat pisortanit sullinneqartarnerat pitsanngorsarniarlugu, kiisalu sulisussanik pikkorissaasarnerit pisariaqartinneqavissunut naleqqussarniarlugit.

Kommunini ineriartorneq suliffissaqarnerlu siuarsarumallugit Siumup pilerserusuppai “ineriartortitsinermut ingerlatseqatigiiffiit” kommunini aningaasalersuisinnaasut. Ineriartortitsinermut ingerlatseqatigiiffiit aningaasalersorneqassapput Namminersorlutik Oqartussanit, Kommuninit namminersortunillu ataatsimoorullugu. Taamaammat Siumup sulissutigissavaa Kommunit inuussutissarsiornikkut ineriartortitseqataanissamut periarfissaasa pitsanngorsar-nissaat.

Kommunini inuussutissarsiornikkut aaqqissugaanerit nukittoqqutillu pisariaqartippaattaaq kommunini ineriartornermut tunngavissat eqaannerusut pilersinnissaat. Taamaattumik kommuunit nukittoqqutai immikkullu piginnaasai nalunaarsorneqassapput. Tamatumunnga tunngatillugu kommunini inuutissarsiornerup ineriartornissaanut pitsaasumut aporfiusut akornutaasullu qulaajarneqartassapput.

Den erhvervsmæssige udvikling i kommunerne:

Grundlaget for den erhvervsmæssige udvikling i kommunerne baserer sig dels på de levende ressourcer, samt de ikke-levende ressourcer, som vi bør udnytte på bedst mulig og bæredygtig vis, samtidig med, at vi må huske at den vigtigste ressource overhovedet er; mennesket, hvis evner og styrke vi må begynde at benytte os mere af.

I samtlige kommuner er det særdeles vigtigt, at man tilpasser den erhvervsmæssige og arbejdsmarkedsmæssige udvikling til de behov, der nu engang er til stede; derfor mener Siumut, at det er vigtigt, at man med henblik på, at få skabt nye arbejdspladser, genindfører og videreudvikler iværksætterkonsulentordningen i alle kommuner, endvidere, at sørge for, at forbedre den offentlige service af nye virksomheder og endelig, at få tilpasset kurser for kommende medarbejdere til de reelle behov, der forefindes i lokalsamfundene.

Siumut ønsker at etablere “Erhvervsudviklingsselskaber” der skal sætte skub i kommunernes udvikling og arbejdsmarked og som skal yde den nødvendige økonomiske støtte fra kommunen. Erhvervsudviklingsselskaberne skal drives økonomisk af Selvstyret, Kommunerne og de pri-vate i fællesskab. På denne baggrund vil Siumut arbejde for, at kommunernes muligheder for at deltage i udviklingen af erhvervslivet forbedres.

Organiseringen af det erhvervsmæssige område kræver, at man for at udnytte de styrker, der allerede findes og faktisk er bedre end i dag, så kræver det smidighed og fleksibilitet.

Derfor skal kommunernes styrker og svagheder og deres særlige evner nøje beskrives. I denne forbindelse skal man også for at højne kommunernes fremtidige erhvervsmæssige udvikling i en positiv retning få undersøgt hvilke barrierer, der begrænser en sund og god udvikling.

7

Kommune Kujallermi Siumup nuannaarutigalugu malugini-

arpaa suliffissanik sanaartugassanillu sinerissamut siammarterinerunissaq maanna katersuuffigineqarluni sulissutigineqalermat, tamatumani minnerunngitsumik neriulluarfigaavut kujataani arlariinnik mittarfiliornissanik Inatsisartut Naalakkersuisullu aalajangernikuunerat. Tamanna siunissamut neriulluarnermik pilersitsimmat, suliniutit taakku Siumumiit tamakkiisumik ilungersoqataaffigissavagut.

Kommune Kujallermi Siumup siunertarilluinnarpaa Nunatta

imminut inuussutissatigut pilersornerunissaanut nikittorsaaqataassalluni, tamatumani nunalerinermi, savaateqarnermi, nersutaateqarnermi uumasuuteqarnermilu nunap immikkoortuani nukittuffigut atorluarlugit. Nunattami namminiilivinnissaa pingaartikkaanni, taava Nunatsinni nammineerluta neqissaqarnikkut naatitallu naatissinnaasagut aallaavigalugit immitsinnut pilersornerunissarput angusariaqarmat.

8

Kommune Kujallermi ilinniartoqarfittut inissisimanitta ine-

risartuarneqarnissaa anguniarparput, tamatumani nunanik allanik niueqateqarnermut, nalittorsaanerunissamut tunngasut, allamiullu oqaasiinik pikkoriffeqarnerluta ilinniarfitsigut ingerlatsinissarput Siumup ilungersuutigissavaa.

Taamatuttaaq kujataata imartaani pisuussutitta tulaanneqarnermikkut Kommune Kujallermi naleqarnerulersitsinermik kinguneqartumik suliarineqartarnissaat, suliffissanillu amerlaneru-sunik pilersitsinernik kinguneqartinneqartarnissaat suleqatigiinnikkut qulakkeerneqarnissaat anguniassavarput, ilumoorsinnaanngilarmi pisuussutit taakku ilarpassui avaqqutiinnarluta iluaqutigineqarnerat, maani nunap immikkoortuani peqataatinneqarata.

Kiisalu, siunissami aamma maani Kommune Kujallermi naatsorsuutigilluinnarparput aatsitassarsiorneq, minnerunngitsumik pinngoqqaatsit qaqutigoortut aallaavigalugit piiaanissamik pilersaarutit piviusunngornissaannut, taamalu suliffippassuarnik nutaanik pilersitsinissamut suleqataalluassalluta.

I Kommune Kujalleq glæder Siumut sig over, at decentralise-

I Kommune Kujalleq er vi centrum for en række uddannelser

I Kommune Kujalleq er det Siumuts ufravigelige målsæt-

Endvidere kan man med de ressourcer, der landes fra vore levende ressourcer i de Sydgrønlandske farvande, foretage forbedringer i forædlingsprocesser i fiskeproduktionen i kommune Kujalleq, hvilket kan afstedkomme etablering af flere jobs; som er vores klare mål og som skal ske i et samarbejde, idet det ikke kan være rigtigt, at en pæn del af disse ressourcer udnyttes hen over hovedet på os og uden, at vi inddrages i landets Sydregion.

ringen af arbejdspladser og anlægsopgaver fra hovedstaden og ud på kysten er noget man nu kan samles om, og man begynder at arbejde henimod, hvilket vi i denne forbindelse har stor lid til, ikke mindst fordi Inatsisartut og Naalakkersuisut har besluttet, at der skal anlægges flere landingsbaner i Sydgrønland. Det giver gode forhåbninger til fremtiden og vi vil fra Siumut helhjertet arbejde for, at disse tiltag bliver realiseret.

ning, at medvirke til, at styrke selvforsyningen med fødevarer, hvilket sker ved, at udnytte regionens stærke sider så optimalt som muligt, i Sydgrønland sker dette inden for landbruget, fåreholdererhvervet, kvægavl og husdyrhold.

Når man således sætter en kommende selvstændighed i højsædet, kommer man ikke udenom, at vi skal blive mere selvforsynende inden for fødevarer som kød, kartofler og grøntsager.

og huser derfor mange uddannelsessøgende, hvorfor det er naturligt for os, at sætte en fortsat udvikling af dette som et vigtigt mål, og samtidig er det i denne forbindelse vigtigt for os, at have samhandel med andre lande, at forøge vores samlede forædlingsgrundlag, ligesom Siumut vil arbejde hårdt for en stadig forbedring af vore evner til, at kunne mestre fremmedsprog, som kan højnes via vore uddannelsesinstitutioner.

Endelig så regner vi her i Kommune Kujalleq stærkt med råstofudvinding og minedrift, ikke mindst, at man som udgangspunkt må sikre, at udvindingen af de sjældne jordarter bliver realiseret, hvorved vi vil kunne medvirke til, at skabe en masse nye arbejdspladser.

9

Kommuneqarfik Sermersuumi inuussutissarsiutitigut

nukittuffiit ilagilluinnarpaat ukioq kaajallallugu piniagassarpassuaqarnera, inuussutissalerinikkut tamatigoortumik ineriartortinneqaruni nunatsinni neqissaqarniarnermut annertoorujussuarmik iluaqutaalersinnaasunik. Kiisalu siunissami ilisarnaataalersussat ilagaat rubiinisiorneq allanillu aatsitassarsiorneq, tamakku iluatsittumik piviusunngornissaat Siumup suleqataaffigissavai. Nunatta kangiani Tasiilami Ittoqqortoormiunilu inuussutissarsiornikkut ineriartortitsinissamut suliniutit sakkortusineqassapput, aammalu takornariaqarnerup ineriartortinnissaanut immikkut suliniutinik ingerlatsisoqassalluni.

Kommuneqarfik Sermersuumi tamakkerlugu innuttaasunik sullissineq pitsanngorsarneqassaaq, aammalu sulisussanik atorfinitsitsisarnermi Nunatsinni najugaqavissunik atorfinitsitsisarneq salliutinneqassalluni.

Nuummi talittarfissuup inuussutissarsiornikkut, niuernikkut allatigullu atorluarneqarnissaa sulissutigissavarput aamma imarsiornermi avatangiisinut (maritim miljø) tunngassutillit susassaqartut peqatigalugit inerisassavagut.

Tasiilami Ittoqqortoormiunilu mittarfittaarnissamut atatillugu takornariaqarnermut, inuussutissarsiuteqarnermilu suliffissat amerlanerusut pilersinneqarnissaannut suliniuteqassaagut.

Nogle af de erhvervsmæssige pejlemærker for fremtiden er rubin udvinding og andre råstofprojekter og Siumut vil medvirke i et samarbejde om, at få disse ting op at stå. I Tasiilaq og Ittoqqortoormiut skal den erhvervsmæssige udviklingsindsats intensiveres, samtidig skal der iværksættes særlige turismeudviklingsmæssige tiltag.

Borgerservicen i hele Kommuneqarfik Sermersooq skal forbedres, samtidig skal man ved ansættelse prioritere hjemmehørende.

Den nye havn i Nuuk skal erhvervsmæssigt, handelsmæssigt og på andre måder benyttes optimalt, hvilket vi vil arbejde for, samtidig med, at vi sammen med alle interessenter vil udvikle det maritime miljø.

I forbindelse med anlæggelse af lufthavnsanlæg i Tasiilaq og Ittoqqortoormiut, vil vi arbejde på, at skabe flere arbejdspladser indenfor erhvervslivet.

Siumut vil arbejde på, at opstarte maritime og landbaserede erhvervsmæssige tiltag, som er nyskabende.

Paamiuni imarsiornikkut nunamilu inuussutissarsiuteqarnikkut periarfissat pioreersut nutaaliornerlu inerisarlugit suliniuteqarnerit Siumup aallartissavai.

I bygderne skal vi sammen med indbyggerne opstarte og udnytte de erhvervsmæssige muligheder.

Nunaqarfinni innuttaasut peqatigalugit inuussutissarsiornikkut periarfissat atorluarneqarnis-saannut suliniutit aallartinneqassapput.

Forholdende for erhvevervsfiskere og fangere i Kommuneqarfik Sermersooq skal forbedres; kort sagt skal Kommuneqarfik Sermersooq have en klar politik for fiskeri og fangst.

Kommuneqarfik Sermersuumi aalisarnermik piniarnermillu

Der skal opstartes planlægning af bystrategier for Tasiilaq, Paamiut og Ittoqqortoormiut.

inuussutissarsiuteqartunut atugassarititaasut pitsanngorsarneqassapput, tassa KS aalisarnermut piniarnermullu politikkeqassaaq.

Tasiilap, Paamiut, Ittoqqortoormiut ineriartornissaat pillugu nutaamik pilersaarusiornerit aallartinneqassapput. (bystrategi).

10

I Kommuneqarfik Sermersooq er en af de latente styrker, at man kan gå på jagt året rundt, idet der er store mængder levende ressourcer, det vil være naturligt, at man ved en bæredygtig udnyttelse af ressourcerne og en helhedsorienteret udvikling vil kunne sikre kød til hele landet.

Qeqqata Kommuniani inuussutissarsiornikkut ilisarnaatit

ilagilluinnarpaat avataasiorluni aalisarnermik ingerlatsineq aalisakkerinerlu, tamanna ineriartortittuarneqassaaq. Kiisalu aamma siunissami ilisarnaatissaasut ilagilluinnarpaat nukimmik annertoorsuarmik pilersuilernikkut suliffissuaqarnikkut ineriartornissaq aammalu aatsitassanik aatsitserivissuarnik ingerlatsiviulerneq, tamatuma iluatsittumik piviusunngornissaa Siumup ilungersuutigeqqissavaa. Sisimiut kangerlussuullu akornanni aqqusinniornikkut Kangerlussuup suliffissuaqarnikkut ineriartornissamut periarfissaasa atorlualernissaat sulissutigineqassaaq.

Qeqqata Kommuniani maligassiuisuullunilu akisussaas-

susilimmik pitsaasumillu ingerlavoq, ingerlaqqissallunilu.

Qeqqata Kommunia tassaassaaq; ineriartortoq, nutaaliortoq kiisalu nunagissallugu pitsaasoq soqutiginartorlu.

Kommunerujussuit pilersinniarneqarmata siunertaasimavoq Namminersorlutik Oqartussat akisussaaffigisaasa arlallit kommuninut nussorneqarnissaat. Tamannalu Qeqqata Kommunianiit piareersimaffigineqarpoq aamma aningaasaqarnikkut patajaatsumik inissisimanermigut sanaartugassanut aningaasalersuinissaq nakkutilliinissarlu tamaasa sillimaffigereerlugit.

Qeqqata Kommuniani pingaartippaa inuutissarsiutit nutaat

pilersissallugit tapersersussallugillu, soorlu aatsitassarsiornikkut kiisalu tunisassiat nalitunerulersinnissaannut allatigullu.

Taamaasiornikkut innuttaasut annertunerusumik pilliuteqartinngikkaluarlugit, avataaniit aningaasaliisartut atorluarlugit takornariat amerlatsisarneqassapput Qeqqata kommuniani inuuni-arneq innuttaasunut pitsaanerulersillugu.

Qeqqata Kommuniani anguniartuassavaa Sisimiut Kanger-

lussuullu akornanni aqqusinermik pilersitsinissaq. Taamaasiornikkut Sisimiut Kangerlussuullu akornanni nunarujussuaq illersugaasumik atorluarnerulerpat, inuutissarsiutaasinnaasut nutaat pilersinneqassapput takornariallu Qeqqata Kommunianut tikerarnerulernerisigut suliffissat nutaat pilersinneqassallutik.

Kangerlussuarmi mittarfissuaq Kalaallit Nunaanni pitsaanerpaamik inissisimavoq inissisimajuartussaallunilu. Kangerlussuup nittarfissuata siunissami atorneqarnera Kalaallit nunaata tamarmiusup silaannakkut angallannikkut pilersaarusiorneqarneranut ilaatillugu suliarineqassaaq, aamma nunanit allaniit nunatsinnut angallanneq eqqarsaatigalugu.

Qeqqata Kommuniata tamatumap ingerlanneqarnissaa akisussaaffigissallugu tunuarsimaarfiginavianngilaa, nalunnginnatsigu inuiaqatigiinnut iluaqutissarpassuaqartoq kiisalu inuutissarsiornikkut periarfissarpassuit Kangerlussuup nunataatalu pigisarigai.

Det som i dag kendetegner Qeqqata Kommunias erhvervsmæssige grundlag, er det havgående fiskeri og den afledte fiskeindustri, hvorfor det er helt naturligt, at satse på en fortsat udvikling heraf.

Et fremtidigt kendetegn er ligeledes, at man ved en satsning på større alternative energiproduktioner kan sikre en god erhvervsmæssig udvikling ikke mindst ved, at satse på smelteværk, hvilket Siumut vil arbejde hårdt for en realisering af.

Der arbejdes henimod etableringen af en vej mellem Sisimiut og Kangerlussuaq, der skal arbejdes på at udvikle potentialet for storindustri i Kangerlussuaq.

Qeqqata Kommunia er en foregangskommune, der samtidig viser et stort ansvar og drives ganske fornuftigt, denne flotte indsats vil fortsætte i den nye valgperiode. Qeqqata Kommunia skal være stedet for udvikling, nyskabelse og være et rigtigt godt sted at bo.

Da man etablerede storkommunerne var hensigten bl.a., at flere af Selvstyrets ansvarsområder skulle decentraliseres og flyttes ud til kommunerne. Qeqqata Kommunia er klar til denne udflytning af opgaver og sagsområder, ikke mindst fordi kommunens økonomi er god og stabil - også for så vidt det angår finansiering af bygge- og anlægsopgaver og tilsyn hermed - som alt sammen er planlagt forud og i sikre hænder.

I Qeqqata Kommunea går man højt op i at skabe nye

erhvervsinitiativer og bakke op om disse, ikke mindst hvad angår råstofudvinding, men også en værdiskabelse og værdiforøgelse af produktionen. Man kan dermed uden at bebyrde befolkningen og ved at benytte sig af udefra-kommende investorer øge turismen og dermed skabe en endnu bedre velfærd blandt befolkningen i Qeqqata Kommunea.

I Qeqqata Kommunea er en af vore vigtige målsætninger

stadig etableringen af en vej mellem Sisimiut og Kangerlussuaq. Når vejen er etableret mellem Sisimiut og Kangerlussuaq, vil et meget stort landområde aktiveres og der vil skabes nye erhvervsmuligheder samtidig med, at der vil ske en øget turismetilstrømning til Qeqqata Kommunea, der igen skaber nye arbejdspladser.

Atlantlufthavnen i Kangerlussuaqs placering i Grønland, er den bedst mulige og det vil den altid være. Den fremtidige brug af atlantlufthavnen i Kangerlussuaq skal indgå i resten af landets lufttrafik og dens samlede planlægning. Hvilket ikke mindst også er gældende for beflyvningen fra andre lande. Qeqqata Kommunea vil på ingen måde være tilbageholdende eller passiv tilskuer, tværtimod påtager vi os ansvaret for, at udviklingen fortsætter, ikke mindst fordi vi ved og enhver kan se de store samfundsmæssige muligheder, der alle vil give større gevinst og bedre afkast og endelig, må vi ikke forglemme, at Kangerlussaq og det omgivende land har kæmpe potentiale og et utal af muligheder i et fremtidigt perspektiv.

11

Qaasuitsoq Kujalliup inuussutissarsiornikkut ilisarnaatit ila-

I Qaasuitsoq Kujalleq er de erhvervsmæssige kendetegn

Kommuunissap ineriartortinnissaanut pingaaruteqartunut ilaavoq ilinniartoqarfittut Aasiaat inissisimanerat ukiorpasuarni ingerlasoq. Avannaani ilinniarnertuunngorniarfik ineriartoqqittariaqarpoq timersortarfeeraq amingaatingaat timersortarfipput ulikkaaqqajuartarami taamaalilluni inissakilliorneq ilinniarnertuunngorniat ajornartorsiutigisarlugu sammisaqarfigisartagassaannik pilersitsisoqassasoq siunniuttariaqarpoq. Kiisalu ilinniarnertuunngorniat amerlanerusut pilersissagutsigit inissaqarnikkut inerisaaqqittariaqarneq pingaaruteqartoq ilaasariaqarluni.

En af de meget vigtige områder der skal videreudvikles i den nye kommune, er Aasiaat, der nu i mange år har fungeret som uddannelses by. Gymnasiet trænger til at blive videreudviklet og der mangler et mindre idrætsanlæg, idet idrætshallen i forvejen er godt benyttet og hele tiden er overbooket hvilket går udover gymnasieeleverne. Der skal satses på sportsaktiviteter for gymnasieeleverne. Hvis vi fortsat ønsker, at få flere igennem de gymnasiale uddannelser, så er tiden inde til, at forbedre indkvarteringsforholdende for de studerende, hvilket bør have en høj prioritet.

Tamakkua Saniatigut Kulturikkut illorsuup Aasianni sananeqarnissaa Siumup anguniarpaa, taamaaliornikkut kulturikkut suliniuteqarnerunissamut periarfissat annertusineqassammata.

Kiisalu Naluttarfimmik ikuallaaviup kiak aniatitaa atorlugu pilersitsiniarnissaq innuttaasut assut kissaataannut ilaasoq Siumumiit sulissutigineqassaaq.

Ved siden heraf er det Siumuts mål, at få bygget et kulturhus i Aasiaat, hvilket vil skabe muligheder for at kunne øge de kulturelle muligheder.

Minnerunngitsumillu Aasiaat illoqarfiat massakkut annertulaamik pilersitsiffiussappat nukissiorfipput tamakkersorpoq tamannalu aporfinngortussaavoq piaartumik Qasigiannguit Aasiaat Kangaatsiarlu erngup nukinganik pilersorneqalinngippata. Taamaammat Siumup anguniarpaa Qasigiannguit, Aasiaat Kangaatsiarlu ataatsimut pilersorneqarsinnaasunngorlugit erngup nukissiorfiliortoqarnissaa.

Ikke mindst er elforsyningen et problem i Aasiaat, hvis man skal satse på, at udvide aktiviteterne, idet elværket allerede er overbelastet, hvorfor et vandkraftværk skal konstrueres, der også skal forsyne Qasigiannguit, Aasiaat og Kangaatsiaq.

Det er derfor Siumuts mål, at Qasigiannguit, Aasiaat og Kangaatsiaq skal forsynes fra ét vandkraftanlæg.

gilluinnarpaat raajarniarneq, saattuarniarneq, nipisaa suaat, soorunalumi piniarneq aamma suli annertuumik ingerlanneqarluni. Kommuneqarfik nutaamik katitigaanermigut inuussutissarsiornikkut ineriartortitsinissamigut periarfissarpassuaqarpoq. Taamaammat aalisarnikkut suliffissuaqarnikkullu siuarsaarneq ingerlanneqassaaq, aammalu avannaani imaatigut pilersuinerup assartuinerullu ineriartortitsiviusumik Aasianniit ingerlanneqarnera siuarsarneqassaaq.

Aamma taamatut ippoq imeqarneq Aasiaat akiani saqqarleq tasipiluunersuarnik ulikkaarpoq puilasuneersunik ukiorpanni Aasiaat nunataanni tatsit ataatsimut atanilersorlugit imeerunnaveersaarneq ingerlanneqarpoq. Imeq saqqarlermiit aaneqartalerpat Aasiaat illoqarfiat timmut aatsaat ineriartorsinnaalersussaavoq massakkut timmut ineriartortoqarsin-naanani inisseqqavoq akimmiffiit tamakkua peertariaqalerput illoqarfik ineriartorfissaqarluni inissisimalissappat.

12

rejefiskeri, krabbefiskeri, stenbiderrogn og selvfølgelig er fangst stadig et stort potentiale. Efter opsplitningen af storkommunen til disse 2 mindre kommuner, opstår der nu en masse nye erhvervsmæssige muligheder. Derfor er det også helt naturligt, at satse på en udvikling af fiskeriet samt fiskeindustrien. Samtidig er Nordgrønland præget af den megen skibsfragt og godstransport til de vidtstrakte områder, som sker fra Aasiaat og som skal udvikles.

Siumut vil endvidere arbejde på et af befolkningens store ønsker om, at etablere et svømmeanlæg, der opvarmes fra forbrændingsanlægget.

Således er det også med vandforsyningen i Aasiaat. I Aasiaat sker vandforsyningen fra søer, der er forbundet og man gør hvad man kan for, at løse vandproblemet. Ovre på den anden side af Aasiaat ved Saqqarleq, er der en mængde store søer, der forsynes fra underjordiske kilder. . Såfremt man kan begynde, at udnytte vandet fra Saqqarleq, så vil Aasiaat først kunne udvides ind mod land og det er derfor på tide, at få løst disse problemer såfremt Aasiaat by skal have et udviklingspotentiale.

Qaasuitsoq Avannarlermi inuussutissarsiornikkut ilisar-

Qaasuitsoq Avannarleq er på det erhvervsmæssige område

Qaasuitsoq avannarleq eqqarsaatigalugu Ilulissani mittarfiup allineqarnissaata kingunerisaanik takornariaqarnikkut sumiiffinni tamani piorsaanissaq pisassaaq, taammaattumik inuussutissarsiutitut pingaarutilittut ingerlanneqarnissaa pisariaqarpoq.

Med tanke på Kommune Avannarleq, så vil der være grundlag for, at satse på turismeudvikling rigtig mange steder, idet Ilulissat lufthavn står for at skulle udvides, hvorfor man kan påregne, at turismeområdet bliver et meget vigtigt erhvervsområde.

Avannaani aalisarnerup uneqattaanngitsumik ingerlanissaa anguniarlugu talittarfeqarnikkut aaqqiinissat pisariaqarput aamma qerititsiviit annertunerusut imartunerusullu pilersinneqartariaqarput, tamakkua ukiorpassuarni eqqartugaasarsimasut malunnaatilimmik iliuuseqarfigineqarpata inuuniarnikkut oqinnerusumik ingerlatsilersinnaanissamik kinguneqartussaapput suliffiillu ukioq naallugu ingerlanneqalersinnaassallutik.

Såfremt vi skal udover de mange produktionsstop, som i dag er kendetegnende for fiskeindu-strien, så skal kaj- og havneanlæggene istandsættes og ordnes, ligesom, frysekapaciteten skal øges. Alle disse ting har man nu snakket om i rigtig mange år og når der nu kommer til, at ske handling bag ordende vil levevilkårene lettes betydeligt, ligesom der vil kunne skabes helårs arbejdspladser.

naatit ilagilluinnarpaat piniartuuneq aalisartuunerlu, nunatta avannaani pisuussutit uumassusillit atorluarneqassapput atorluaanerlu nioqqutissiornikkut ineriartortinneqassaaq.

Avannaani qaleralippassuaqarnera raajarpassuaqarnera allanillu aalisagarpassuaqarnera innuttaasunut amerlanerpaanut iluaqutissanngortinneqassaaq tunisassiornikkut ingerlatseqatigiiffiit ataasiakkaat kisiisa ineriartortinnagit. Taamaattumik aalisarnikkut ingerlaavartumik ineriartortitsisoqassaaq aammalu suliffissuaqarnikkut suliffissaqarneq annertusarneqassaaq. Kiisalu aamma siunissami ilisarnaataaqqilersussat ilagaat aatsitassanik piiaaneq, tamakkua iluatsittumik piviusunngornissaat Siumup suleqataaffigissavai.

Aaqqitassat nalunngeriikkagut isumalerujussuilli Siumut-miit aaqqiiviginiarlugit sulinerput ingerlateqqissavarput, aammalu naalakkersuisut Inatsisartullu suleqatigilluarnerisigut sanaar-tornikkut kinguussaaneq aaqqiiviginiarumaarlutigu.

Kommunip nutaassap aallartilluarnissaa Siumup sulissutigissavaa, aammalu aningaasarsiornikkut ineriartornissamut periarfissat eqqummaariffigalugit atorluarnissaat sulissutigissallugu.

kendetegnet ved fangst og fiskeri, som er Nordgrønlands udviklingspotentiale, som bør udnyttes og udvikles ud fra de levende ressourcer og der kan derfor med fordel satses på udnyttelse- og handel indenfor dette er-hvervsområde.

I Nordgrønland er det de mange hellefisk og de store rejeforekomster, der er omdrejnings-punktet og nøglen til succes ligger derfor i, at flere borgere end i dag skal have glæde heraf, således, at det ikke er begrænset til enkeltstående fiskeanlæg som skal udvikles. Fiskeriet skal derfor løbende udvikles og moderniseres, ligesom fiskeindustrien skal optimeres. Et vigtigt kendetegn er desuden råstofområdet, der ligesom i gamle dage skal i gang igen, Siumut vil være aktiv i at disse initiativer bliver succesfulde.

Fra Siumut er vi således i gang med at rydde op i en lang række sager, som vi alle kender til og som har stor betydning for os alle, ikke mindst vil vi opnå betydelig gevinst når Naalakkersuisut og Inatsisartut har et godt samarbejde, vi vil derfor udnytte dette og få gjort noget ved de anlægsopgaver, der i dag står stille.

Siumut vil arbejde for, at den nye kommune kommer godt i gang og vil sørge for, at udnytte de økonomiske muligheder i et bæredygtigt udviklingsperspektiv.

13

14

ANGALLANNEQ:

TRAFIK OG FRAGT:

Angallannikkut pilersuinikkullu aaqqissuussinerit ingerlatsinerillu kommunini naleqqussarneqassapput ataqatigiissarneqarlutillu. Siumup siunertaraa kommunini angallanneq pilersuinerlu pillugit ingerlatsinernut aaqqissuussisarnerit kommunini nuutsikkiartuaarnissaat.

Qulaani taaneqartut naapertorlugit nunatsinni angallannikkut aaqqissuuseqqinneq sanaartornerlu oqaluttuarisaanitsinni annertunerpaaq Siumup aallartereerpaa. Nunatsinni silaannakkut angallanneq nutaanngorlugu suliarineqalerpoq. Ilulissani Nuummilu mittarfissuit sanaartorneqassapput, Qaqortumi, Tasiilami Ittoqqortoormiunilu mittarfiliussaagut aammalu kitaani illoqarfiit mikinerit Uummannaq, Qeqertarsuaq, Qasigiannguit, Kangaatsiaq, Narsaq, Nanortalik tamarmik mittarfeeqqanik sanaartorfigineqassapput. Siumumiit naatsorsuutigineqarpoq taamaaliornikkut siunissami angallanneq innuttaasunut inuussutissarsiortunullu akikinnerusumik ingerlanneqarsinnaalerumaartoq.

Forhold omkring forsyning og trafik i det hele taget, skal tilpasses til forholdende i kommunen og ikke mindst skal forholdende koordineres. Det er Siumuts mål, at kommunerne hen over årene skal overtage trafik- og fragtområdet.

Det er Siumut, der har været primusmotor og igangsætter for størstedelen af de ovennævnte områder, der omhandler trafik, fragt og anlægsopgaver m.m.; i dag er lufttrafikken ved at blive fornyet. Der skal bygges atlantlufthavne i Ilulissat og Nuuk. Qaqortoq, Tasiilaq og Ittoqqortoormiut får anlagt mindre lufthavne ligesom disse mindre byer på vestkysten får anlagt mindre lufthavnsanlæg hvilket drejer sig om Uummannaq, Qeqertarsuaq, Qasigiannguit, Kangaatsiaq, Narssaq, Nanortalik. Siumut regner med, at man med disse anlæg vil kunne etablere et trafiksystem, der bliver billigere end i dag - til glæde for borgerne.

TAKORNARIARNEQ

TURISMEOMRÅDET

Takornariaqarnerup Kommunini tamani annertusigaluttuinnartumik inuussutissarsiutaanerata ineriartortinneqartuarnissaa Siumup suliniutaasa ilagilluinnarpaat. Taamaattumik Siumut pingaartippaa kommunikkaarluni Nunap immikkoortuini kiisalu nunaqarfiit immikkut pingaartillugit takornarialerinerup ineriartortinneqarnissaa. Innuttaasunik qanimut suleqateqarluarnissaq peqateqarnissarlu Siumumi pingaartinneqarpoq. Taamaammat Siumumiit sulissutigissavarput takornariartitsisarfissanik nunaminertanik akuersissuteqarfigineqartartut pinngitsooratik Kalaallit Nunaanni najugaqavissuusarnissaat aammalu Kalaallisut oqalussinnaallutillu kalaallinik sulisoqarnissamik pingaartitsisuunissaat.

Kommunini Nunaminertat avinngarusimasumiittut inuussutissarsiorfissatut tunniunneqartartut eqqarsaatigalugit siunissami nunaminertanik tunniussisarnissamut kommunit akuersisartutut inissisimalernisssaat Siumup sulissutigissavaa.

Siumup naatsorsuutigilluinnarpaa angallannikkut nutaamik aaqqissuussinersuaq nunatsinni takornariartitsisarnerup siuariarujussuarneranik kinguneqarumaartoq. Taamaattumik INISSIISARFIIT sinerissami sanaartornissaat pilersaarusiugaasumik ingerlanneqassaaq.

En af Siumuts absolutte mærkesager er turismen, som i stigende grad skal blive et af de bæ-rende erhverv, som skal udvikles løbende. Det er på denne baggrund, at Siumut finder det vigtigt, at man i de kommunale regioner gør særligt meget ud af, at få skabt en bæredygtig turismeudvikling.

Siumut sætter et tæt samarbejde med borgerne og nærdemokrati i højsædet. Derfor er det også helt i Siumuts ånd, at vi vil arbejde for, at de arealtildelinger, der kommer til at ske til turismeudvikling skal garanteres til de hjemmehørende og det er et krav, at man kan grønlandsk og at firmaerne foretrækker grønlandsk arbejdskraft.

Siumut er overbevist om og regner bestemt med, at trafikreformerne og den nye trafikstruktur vil betyde, at turismeerhvervet i Grønland efterfølgende vil generere et opsving.

Derfor vil det også være nødvendigt, at der planlægges anlæg af overnatningssteder.

IT-P KOMMUNINI SIAMMARSARNISSAA ATORLUARNISSAALU: Internetti pitsaasumik aaqqissuussaq pingaarluinnartuuvoq siunissami Nunatta tamarmi naligiimmik ineriartornissaanut.

Siumup sulissutigeqqinniarpaa computerit internettikkullu attaveqaatit sukkasuut Nunatsinni illoqatigiinnut tamanut akitigut akuersaarneqarsinnaasumik siammarnissaat.

Siumup inassutigissavaa Namminersorlutik Oqartussat kommunit susassaqartullu allat peqatigalugit IT-mi politikkikkut anguniagassanik, tunngavissanik pilersaarusiortassasut ineriartornermi pisariaqartumi qitiusumik sakkussanik.

UDBREDELSE AF IT I KOMMUNERNE OG FULD UDBYTTE HERAF: Et godt og veltilrettelagt internet er forudsætningen for, at vi i Grønland oplever en ligeværdig udvikling. Siumut vil arbejde for, at IT bliver mere tilgængeligt end i dag med gode computere og rimelige hastighedsforbindelser til rimelige priser, som kan udbredes til alle husstande.

Siumut vil anbefale, at Selvstyret, kommunerne og andre interessenter går sammen omkring en IT politik, således, at vi kan sikre den mest grundlæggende planlægning omkring IT, idet det er en vigtig og central del af vores fremtidige udvikling.

15

KOMMUNINI ILINNIARTITAANEQ ILISIMATUSARNERLU: Kommunini ilinniarfissat pitsaasut Siumup anguniagaanut tunngaviupput, tassami anguniaratsigu inuusuttut ukioqatigiit 95 % -ii piginnaanngorsarfiusumik ilinniarsimassasut 50% - iilu qaffasinnerusumik ilinniagaqarsimasuulissasut.

Meeqqat atuarfiannik aaqqissuusseqqinneq suleqatigiiffiulluni ingerlateqqinneqassaaq atuarfitsialaap makiteqqinneratigut atuarfiit ingerlalluaqqilernissaat pitsanngorsartuarnissaallu Siumup sulissutigeqqinniarpai, atuarfinni siulersuisut, angajoqqaat, ilinniartitsisut atuartullu peqatigalugit atuarfiit piorsaqqinneqassapput. Siumup anguniarpaa atuarfiit illutaasa nutarternerisa naleqqussarnerisalu ingerlattuarnissaat.

Meeqqeriveqarneq atuarfeqarnerlu imminnut ataqatigiisilluarlugit aaqqissuulluagaasumillu angajoqqaat qanimut suleqataatillugit ingerlanneqassapput. Siumut piareersimavoq Meeqqerivitsialaap pilersaarusiorneqarlunilu naammaasineqarnissaanut siuttuunissaminut.

Inuussutissarsiutitigut ilinniarfinnut ikaarsaarialernermi atuarfiup qimalernerani ingerlariaqqinnissamut pitsaasumik siunnersorneqarnissaq nukittorsarneqassaaq, taamaasiornikkut naleqqutinngitsumik ilinniarfissamik toqqaasoorsinnaaneq ingalassimaarneqarsinnaassalluni.

Siumut isumaqarpoq sullivinni misiliisarneq suliffiutillit qanimut suleqatigalugit ineriartorteqqinneqartariaqartoq annertusarneqarlunilu.

16

Ilinniartitaanerup aaqqissugaanerani ingerlasumi qulakkeerusupparput Nuna tamakkerlugu ilinniarnissamut neqerooruteqartuarnissaq, aammalu kommunerujussuarni ilinniarfeqarfiit ataatsimoorfiullutik nukittuut ilisimasaqarluarfiusullu ineriartortittuarnissaat. Matumani Siumup ilanngullugu sulissutiginiarpaa suliffeqarfiit pisortanit pigineqartut ersarissumik piumaffigineqarnerisigut ilinniarfinnik siuarsaanermi peqataanerulernissaat aammalu praktikertunik amerlanerusunik tigusisinnaasalernissaat.

Ilanngullugu Siumumiit sulissutigissavarput sunulluunniit pisortat aningaasalersueqataaffigisaannik pilersitsiniartoqartillugu aaliangersimasumik piumasaqaataasalissasoq ingerlataq aallartinneqartoq pinngitsoorani ilinniartunut praktikkerfiusassasoq.

Siunissami Internet atorlugu tamatta Nunatsinni sumiluunniit najugaqaraluarutta ilinniarlutalu ilinniaqqissinnaasariaqarpugut suliffitsinniit angerlarsimaffitsinniilluunniit.

SKOLE OG UDDANNELSE I KOMMUNERNE: En af Siumuts vigtigste målsætninger er, at skabe de bedst mulige uddannelsesbetingelser i kommunerne, som eksempel herpå kan nævnes, at vi har sat som målsætning at 95% af en årgang skal have en adgangsgivende uddannelse og at 50% skal færdiggøre en højere uddannelse.

Siumut vil arbejde for, at folkeskolereformen skal genoptages i samarbejde med skolebestyrelserne, forældrene, lærerne og eleverne, for derigennem, at videreudvikle skolerne, så skolerne igen bliver velfungerende og være til gavn for børnenes fremtid. Det er Siumuts mål, at skolebygningerne skal renoveres og tilpasses de pædagogiske funktioner og metoder, der til enhver tid er i dagens Grønland.

Der skal bygges bro mellem daginstitutionerne og skolerne således, at systemet hænger bedre sammen og dette skal organiseres i et nært samarbejde med hjemmet. Siumut er klar til, at stå i spidsen for Meeqqerivitsialaks planlægning og færdiggørelse.

Når eleverne forlader folkeskolen for at fortsætte i erhvervsuddannelserne, eller andre læreanstalter, så er det særligt vigtigt, at der foretages en grundig vejledning, der i øvrigt meget gerne må styrkes, ikke mindst for at sikre, at eleverne kommer til at vælge uddannelsessteder, der ikke passer til elevens forestillinger om uddannelsen.

Siumut mener, at skolepraktikken skal forbedres i samarbejde med arbejdsgiverne og gerne forlænges.

Vi vil gerne sikre, at de eksisterende uddannelsestilbud til stadighed bliver tilgængelige for alle i, ligesom uddannelsesinstitutionerne i storkommunerne skal være samlingssteder for de unge, hvor de kan fordybe sig i viden og videnskab på det højest mulige niveau i en stadig fremadrettet udvikling.

Vi vil gerne fra Siumut benytte anledningen til, at udtrykke vores ønske om, at der skal arbejdes for at det selvstyreejede virksomheder, får klar besked om, at de skal være mere synlige og medvirke i vore uddannelsesinstitutioners fremadrettede udvikling, ligesom, at vi gerne så, at vore egne virksomheder gerne optog flere praktikanter og dermed deltager som lærepladser for de unge.

Vi vil endvidere fra Siumut arbejde på, at alle erhvervsvirksomheder der under en eller anden form får økonomisk støtte, for eksempel ved virksomhedsopstart, skal modtage et krav om, at der skal etableres praktikpladser for de unge mennesker.

Set i et fremadrettet perspektiv skal vi alle kunne drage fordel af, at kunne bruge internettet overalt i landet uanset hvor vi bor, således, at vi kan udnytte fjernundervisningen til efter- og videreuddannelse enten på vores arbejdsplads eller hjemmefra.

17

ISUMAGINNINNEQ PEQQINNISSARLU:

SOCIAL OG SUNDHEDSOMRÅDET:

Inunnik isumaginninnermi peqqinnissakkullu kiffartuussineq inatsisit peqqussutillu naapertorlugit ingerlanneqartarpoq. Siumup pingaartippaa kattuffiit susassaqartut peqatigalugit inatsisinik peqqussutinillu naleqqussaajuarnissaq.

Ilaqutariit siunnersorneqarnissamik pisariaqartitsisut piaartumik ikiorsiiffigineqartarnissaat Siumup anguniarpaa, ilaatigut ilaqutariinnut ataatsimoortumik katsorsaasarnerit atorlugit aammalu ilaqutariinnut højskolertitsisarnerit tamakkiisumik periarfissiissutaanerisigut tamanna piviusunngortinneqassaaq. Taamaasiornikkut meeqqanik angerlarsimaffiup avataanut inissiisarneq aamma annikillisarneqassaaq.

Den sociale og sundhedsmæssige service skal ske ud fra de love og forordninger, der hersker til enhver tid. Siumut går højt op i, at vi tilpasser vore love og forordninger sammen med Forbund og interessenter.

Det er Siumuts mål, at de familier der har brug for vejledning, hurtigst muligt skal have den fornødne hjælp, hvilket bl.a. kan ske ved, at hele familien kommer i behandling, samt, at man benytter sig fuldt ud af familiehøjskolernes tilbud. En hurtig og god indsats her vil være et godt alternativ til blot, at fjerne børnene hjemmefra.

Angajoqqaarsianngortartut aammalu piffissami aalajangersimasumi meeqqanik inuusuttunnguanillu paarisaqartartut pisortaniit isumagineqartarnerat nukittorsarneqassaaq, aammalu aningaasalersorneqarnikkut ajunngitsumik naapertuilluartumillu akilersorneqartarnissaat aqqutissiuunneqassaaq.

Inuttut ikiorserneqarnissamik pisariaqartitsilersimagaanni kommunerisaq aqqutigalugu naapertuuttumik ikiorserneqarnissaq qulakkeerneqartariaqarpoq. Taamaammat Siumup pingaartippaa ikiorseeriaatsit naligiissut kommunini tamani atorneqalernissaat.

Kommuneqarfinni isumaginninnikkut suliniarneq nukittorsaqqinniarlugu, Siumup sulissutigissavaa kommuneqarfinni tamani Isumaginninnermut Ataatsimiititaliap siulittaasua aalajangersimasumik ullup affaani sulisillugu atuussinnaanngorlugu periarfissiisoqarnissaa.

Tarnip pissusaanik ilisimasalinnik kommunini atorfeqartitsisarnissap tamakkiisumik atorneqarnissaa Siumup anguniarpaa, taamaasiornikkut pisariaqartitsilersartunut piaartumik siusissukkullu ikiorsiigasuartarnissaq anguneqassaaq.

Kommunini tamani peqqinnissakkut sullissinerit pitsanngorsarneqassapput naleqqussarneqarlutillu, minnerunngitsumik nunaqarfiit illoqarfiillu isorliunerusuniittuni eqqarsaatigalugit.

18

Det offentlige skal styrke og forbedre forholdende for plejeforældre og de der bliver plejeforældre, samt for de mennesker, der i et afgrænset tidsrum passer børn og unge, samtidig skal honorarer til pasning af børnene være passende og tidssvarende.

Der skal være garanti for, at borgere der får behov for hjælp fra det offentlige igennem deres kommune, skal sikres den fornødne hjælp. Siumut går ind for, at hjælpeforanstaltninger er lige for alle i alle kommuner.

For at styrke indsatsen på det sociale område vil Siumut arbejde for, at det bliver muligt at formanden for det sociale udvalg i alle kommuner, at virke som arbejdende formand for socialudvalget på halvdagsbasis.

Det er Siumuts mål, at der skal ansættes folk med faglig baggrund indenfor det psykiske område, samtidig vil man med disse ansættelser sikre, at borgere der får akut behov for hjælp i god tid får den bedst mulige hjælp og omsorg.

I alle kommuner skal sundhedsservicen styrkes og tilpasses til de stedlige lokale forhold, ikke mindst i de mere afsidesliggende bygder og mindre byer.

UTOQQAAT INNARLUUTILLILLU:

DE ÆLDRE OG DE HANDIKAPPEDE:

Utoqqalinersiutillit suliinnarnissaminnut piumassuseqarlutillu nukissaqartut periarfissaat pitsanngorsarneqaqqissapput, sulisoqarneq pillugu inatsisit naleqqussarnerisigut aammalu pisortat namminersortullu suliffeqarfiutaasa sulisorisanut utoqqalisunut ingerlatsinerisa naleqqussarnerisigut.

De aldersrentemodtagere der stadig har fysisk mulighed og vilje og lyst til at fortsætte i arbejde skal have forbedret mulighederne, dette kan ske ved at tilpasse den eksisterende lovgivning og samtidig er der mulighed for, at de offentligt ejede virksomheder tillemper forholdende til de ansatte, der bliver ældre.

Utoqqaat atugaasa utoqqarnut ataqqinnittumik naleqqussarnissaat Siumup anguniarpaa. Utoqqaat pisinnaatitaaffimminnik atorluaanerunissaat qulakkeerumallugu utoqqarnut innarluutilinnullu siunnersortinik kommunit tamarmik atorfinitsitsisarnisaat Siumup sulissutigiuarniarpaa.

Innarluutillit siusinaartumillu suliunnaartartut inuttut tarnikkullu atukkamikkut oqinnerusumik inuppalaarnerusumillu atugaqalernissaannut inatsisitigut aporfiusartut aaqqillugit naleqqussarnissaat Siumup sulissutiginiarpaa.

Siumuts mål er, at forholdende for de ældre skal tilpasses i respekt for de ældre. Siumut vil arbejde for, at sikre, at de ældre gør brug af deres rettigheder, dette kan ske ved, at ansætte konsulenter til ældre og handikappede i alle kommuner.

Forholdende for handikappede og førtidspensionister der har måttet gå tidligere på pension, skal forbedres - også på det mere menneskelige og funktionelle plan, således, at de lovmæssige hindringer udglattes og tilpasses til en mere tålelig dagligdag, Siumut vil arbejde målrettet for det.

Utoqqaat piginnaanerusut naleqquttunik inissaqartinneqartarnissaat Siumup sulisssutigeqqissavaa. Kommunit Namminersorlutillu oqartussat aningaasalersueqatigiinnerisigut utoqqaaqqat illussaat sanaartorneqassapput.

Funktionelle ældre skal fortsat have mulighed for at have egen og passende bolig, hvilket Siumut fortsat vil arbejde på. Kommunerne og Selvstyret skal ved at investere i fællesskab bygge nye ældreboliger.

19

TIMERSORNEQ:

IDRÆT:

Meeqqat, inuusuttut inersimasullu amerlaqisut sunngiffitsik timersornermut atortarpaat, tamannalu Siumup nuannaarutigalugu tapersersorluinnarpaa, taamaammallu sungiusaasoqarnikkut allatigullu timersornikkut ilinniartitaanerit annertusarniarlugit.

Børn, unge og voksne bruger fritid på idræt, Siumut glæder sig over dette og vil støtte det under enhver form, derfor skal uddannelse af trænere og andre idrætsinstruktører øges.

Kommuunini ataasiakkaani timersornikkut sammisassaqartitsinerup pitsaasuujuarnissaa Siumup pingaartillugu sulissutigeqqinniarpaa aamma ilungersuuterujussuanngikkaluarlugu timersortartut eqqarsaatigalugit. Taamaattumik Siumup ilanngullugu sulissutiginiarpaa ilaqutariinnut timersorermik ingerlatseqatiigiittarnerit neqeroorutaanerulernissaat.

Siumut isumaqartuarpoq timersorneq tassaasoq peqqinnartumik inuuneqarnissamut aqqutissaq pitsaanerpaaq, taamaattumillu pingaarluinnarpoq kommuuneqarfinni tamani timersornerup pitsaasumik ingerlanneqarnissaanut kommuunit periarfissaqartitsinissaat.

Siumup sulissutiginiarpaa Illoqarfinni Nunaqarfinnilu Timersornerup silarsuaani peqatigiiffeqarnerup nukittorsarneqarnissaa, taamaasiornikkut peqaigiiffiit ingerlalluartut meeqqanik inuusuttunillu sullissilluartut ingerlaavarsinnaaqqullugit.

20

Som udgangspunkt finder Siumut det vigtigt, at alle kommuner har et højt niveau af fritids- og idrætsudbud, og det vil vi arbejde på, ligesom motionister- og handikappede heller ikke skal forglemmes indenfor idrætten. Derfor finder Siumut det da også vigtigt og vil gerne arbejde for, at der bliver flere tilbud om sådanne aktiviteter, som henvender sig bredt.

Siumut har altid ment, at idræt er en god vej til et sundt liv - ja måske endda den bedste vej, derfor er det da også særdeles vigtigt, at man i alle kommuner udbyder de bedst mulige rammer for idrætten.

Siumut vil arbejde for at de foreninger der arbejder for idrætten i byer og bygder skal styrkes, idet man dermed kan sikre, at de foreninger der er mest velfungerende kan udbyde den bedst mulige service overfor børn og unge.

PIORSARSIMASSUSEQ SUNNGIFFILLU:

FRITID OG KULTUR:

Inooriaaserput ukiorpassuarni attanneqarpoq inuit piumassutsiminnik suliniuteqartuartut sulilluarnerisigut, tamannalu nangittumik ingerlateqqinneqartariaqarpoq.

Vores levevis og kultur der nu har været opretholdt siden tidernes morgen, opretholdes bl.a. ved mange borgeres store frivillige indsats og dette skal gerne fortsætte.

Kommunini tamani, illoqarfinni nunaqarfinnilu sunngiffimmi peqqinnartumik sammisaqarnissanut periarfissat Siumup siuarsarniarpai.

Siumut vil i alle kommuner og alle byer og bygder fremme fritidsaktiviteter, som skaber og giver mulighed for, at fremme sunde borgere.

Inooriaatsikkut suliniutit kommunini tamani pitsaasumik periarfissaqartittuarnissaat Siumup pingaartilluinnarpaa, taamaattumik teknikkikkut ineriartornerup aamma inooriaatsikkut suliaqarnermut naleqqussarlugu atorluarnissaa pisariaqarpoq.

De kulturelle initiativer i alle kommuner skal have gode muligheder for, at alle kan deltage, hvilket Siumut finder vigtigt, derfor er det også vigtigt, at den tekniske udvikling og de kulturelle arbejder tilpasses.

Atuarfiit, katersortarfiit timersortarfiillu tamakkiinerusumik atorluarnerisigut sammisassat annertusarneqassapput.

Siumup pingaartippaa illoqarfinni nunaqarfinnilu tamani piorsarsimassutsikkut periarfissanik atorluaanissaq. Taamaattumik Siumup aamma pingaartilluinnarpaa aliikkutaralugu isiginnaartitsisartoqarnerup inoqarfiit ilaanni ingerlanneqartartup kommuninit tapersersorneqarluni annertusiartortinnissaa, inoqarfinni amerlanerusuni ingerlanneqartartunngorlugu.

De forskellige lokale fritids- og kulturelle tilbud, kan optimeres ved en mere hensigtsmæssig udnyttelse af skolerne, forsamlingshusene og de forskellige idrætsanlæg. Siumut går højt op i, at der udbydes kulturelt baserede aktiviteter i alle byer og bygder og, at man udnytter de eksisterende muligheder. Derfor finder Siumut det da også særdeles vigtigt, at amatørteater- og underholdningsvirksomhed, som allerede findes enkelte steder bakkes op og støttes fra kom-munerne i større udstrækning, og spredes ud til flere bosteder i Grønland.

Illoqarfiit tamarmik ivigaasanik arsaattarfeqalernissaat Siumup anguniaqqissavaa.

Siumut vil fortsætte sit arbejde for, at alle byer får kunstgræsbaner.

21

IMEQ NILALLU Nunarsuarmi minguinnerpaamik imeqarpungut, nunarsuarmi minguinnerpaamik qangarnisaanerpaamillu nilaateqarpugut, qaninnerpaamillu nunarsuatta pinngitsoorsinnaanngisaanik sermersuaqarluta, pequusivissuatsinnik.

Taamaattumik taakku pisuussutit imaannaanngitsut avammut nioqqutissiarinissaat nammineerluta suliarissavarput, avataaneersunik isumalluusersorata. Kalaallit Namminneq avammut tunisassiarissavaat.

VAND OG FERSKVANDSIS Vi har verdens største reserver af verdens reneste vand, samtidig er vores ferskvandsis verdens ældste; vores indlandsis som ligger ganske tæt på vores bosteder er resten af verden stærkt afhængige af og indlandsisen er samtidig vores kæmpe forrådskammer. Det er derfor vigtigt, at vi selv tager hånd i hanke med eksport af disse produkter uden, at skulle have udefrakommende til at hjælpe os og holde os i hånden.

Grønlænderne skal selv eksportere deres is.

SULIFFEQARFIIT NAMMINERSORLUTIK OQARTUSSANIT PIGINEQARTUT: Siumup tapersersorpaa suliffeqarfiit Namminersorlutik Oqartussanit pigineqartut qullersaqarfiinik, ingerlatsinerminni allaffeqarfiisa ilaannik tulluarsarfigisaminnut siammarterneqarsinnaanerat aammalu allaffissornikkut pisortat ingerlatsiviisa innuttaasunik sullissivittut ingerlatsiviusut sullissinerisa pitsaanerulernissaat anguniarlugu sinerissamut siammarnerunissaat nalilersoqqissaarneqassaaq. Tamannalu kommunit peqatigalugit Siumup sulissutiginiarpaa.

DE SELVSTYREEJEDE VIRKSOMHEDER: Siumut bakker op om og er enige i at virksomheder der ejes af Selvstyret og som enten helt eller delvist allerede egner sig til, at kunne udflyttes i en decentraliseringsordning fra hovedstaden til kysten og som på et rent administrativt plan fungerer som serviceenhed overfor borgerne, som et led i at opnå en bedre service, med fordel, kan udflyttes til kysten, hvilket i så fald vil ske udfra en nøje vurdering. Siumut vil arbejde på at løfte denne opgave i samarbejde med kommunerne.

22

ILAGEEQARNEQ: Ilageeqarnerup, toqqaannartumik akuleruffiginngikkaluarlugu, pitsaasumik atugassaqartitaanissaa Siumup pingaartippaa.

Ilagiit sinniisuisa qinikkat allat assigalugit sulinerminni aningaasatigut allatigullu atugassaqartitaanissaat pisariaqarpoq.

Palasit, ajoqit pattattullu ilinniartitaasarnerisa ingerlaavartuunissaat pisariaqarpoq, oqaluffiillu aserfallatsaalineqarlutik nutarterneqarnissaat aamma siunnerfiupput. Taamatullu ilagiinni sullissisut akisussaaffiisa pisussaaffiisalu pissutsinut nutaanngoriartortunut naleqqussarnissaat Siumup pingaartippaa.

Siumup anguniarpaa kalaaleq timikkut tarnikkullu toqqissisimasoq suleqataasorlu !

KIRKEN: Selvom vi ikke os direkte i kirken kan vi dog medvirke til, at give gode rammer for kirkens virke, hvilket Siumut finder vigtigt.

Det er vigtigt, at menighedsrådene ligesom alle andre folkevalgte oppebærer honorarer for deres arbejde. Det er vigtigt, at præsterne, kateketerne og organisterne kan uddanne sig løbende, ligesom det er vigtigt, at kirkerne vedligeholdes og renoveres, hvilket da også er målet. Endvidere finder Siumut det vigtigt, at de forskellige medarbejdere kender deres ansvar og forpligtelser og, at disse tilpasses i takt med de mere moderne tider.

Siumuts målsætning er grønlændere som er såvel fysisk som åndeligt trygge og er solidariske.

KISERMAAT PILERSUISUT: Kisermaat pilersugallit akunnattumillu isertitallit pilersugallit atukkamikkut oqilisaavigineqarnissaat qinigaaffiup tulliuttup ingerlanerani Siumup sulissutiginiarpaa. Kisermaat pilersugallit suliffeqartut amerlasuutigut akiligassat aalajangersimasut saniatigut immikkut aningaasartuuteqartariaqartartut oqilisaavigineqarnissaat Siumup sulissutiginiarpaa.

ENLIGE FORSØRGERE: Siumut vil arbejde for, at enlige forsørgere og borgere med lavindkomster, får bedre levevilkår. De enlige forsørgere der har et arbejde, har ekstraordinært mange udgifter og det er på tide, at få lettet det økonomiske pres og få en mere tålelig hverdag.

23

INISSIALIORNEQ INISSAQARNERLU: Inuup pisinnaatitaaffiinut ilaalluinnarpoq peqqinnartumik ineqarnissaq, taamaattumik kommunini innuttaasut namminneerlutik initaarnissamut periarfissaqarnissaat naammassiniarlugu Siumup sulinini ingerlateqqiniarpaa.

Nammineerluni illuliortarnerup nutarteriffigineqaqqilluni ingerlaqqinnissaa Siumup sulissutiginiarpaa.

Piginneqatigiilluni inissialioriaatsip maannamut illoqarfinni annerusuni atorneqartup illoqarfinni minnerusuni atorneqarsinnaalernissaa Siumup sulissutiginiarpaa.

Inigisamik attartornermiit piginnittuunermut periarfissiissutaasoq Siumup alloriarnertut pingaartutut isigaa ineriartorteqqinniarlugulu, taamaattumik kommuuneqarfinni tamani atorluarneqarnissaa Siumup aamma sulissutiginiarpaa.

Pisortat inissiaataannik attartortittakkanik ingerlatsineq Sanaartornerlu kommuninit akisussaaffigineqarluni ingerlanneqalernissaa Siumup sulissutigeqqinniarpaa, taamaasiornikkut marloqiusamik ingerlatseriaaseqarneq qimanneqassaaq, aammalu sanaartorneq sukkanerusumik piviusorsiornerusumik akikinnerusumillu ingerlanneqarsinnaalissaaq.

24

Qitiusumiit sanaartornermut aningaasaliissutaasartut kommuninut naligiinnerusumik pisariaqartinneqartunullu naleqqunnerusumik agguaanneqartarnissaat Siumup sulissutigalugu aallartereerpoq, siunissamilu kommunit innuttaasullu aningaasaqarniarnerannut iluaqutaaqqiler-nissaa Siumup naatsorsuutigilluinnarpaa.

Illuutit sanaartukkallumi suliluunniit inerneqaratik oquttarnerat annertusiartuinnarpoq, taamaammat sanaartornermi atortut periutsillu nunatsinnut naleqquttumik aaqqissuunneqarnissaat avaqqunneqarsinnaangilaq. Siumup paasereerpaa qammassissiat nunatsinneersut atorlugit sanaartukkat ukiorpassuarni oqummilluunniit saassunneqaratik piusinnaasut. Taamaattumik qammasissiat nunatsinneersut sanaartornermi atorneqaleriartuinnarnissaat Siumup suleqataaffigissavaa.

BYGGERIER AF NYE BOLIGER OG BOLIGSITUATIONEN: Det er en naturlig rettighed at hvert enkelt menneske at have egen sunde bolig, derfor er det også en selvfølge, at Siumut fortsætter sit arbejde således, at dette mål kan indfries.

Siumut vil arbejde for, at selvbyggerhus-ordningen kan fornyes og fortsætte som tidligere, hvor selvbyggerhus-ordningen har været en stor succes.

Andelsbolig-ordningen der hidtil kun har fungeret i de større byer, skal også udvides til, at være gældende for de mindre byer, hvilket Siumut vil arbejde for.

Ordningen fra lejer til ejer finder Siumut som en god overgangsordning og vil gerne medvirke til, at udvikle denne model, derfor finder Siumut det også vigtigt, at denne ordning skal gælde i alle kommuner, og det vil Siumut arbejde henimod.

Lejeordningen i de offentligt ejede boliger, samt anlægsopgaver af nye boliger vil Siumut fortsat arbejde for, at kommunerne får ansvar for og selv drive, dermed vil man kunne komme den dobbeltadministration til livs, som har hersket i mange år, ligesom anlægsopgaverne bør ske hur-

tigere end i dag og hvor det på nærdemokratiets præmisser vil blive mere realistisk og også billigere.

Siumut har allerede startet et arbejde op, der går ud på, at de anlægsmidler der i dag er bundet op på det centrale styre, vil blive mere ligeligt fordelt ud på kysten samtidig med, at det vil blive mere behovsstyret og relevant for alle interessenter når dette sagsområde uddelegeres til kommunerne.

Flere og flere byggerier oplever mug og skimmelsvamp, ja selv inden byggerierne er færdigbyggede, derfor kan vi heller ikke komme udenom, at byggematerialer og byggemetoder skal tilpasses det forudsætninger landet har at byde.

Siumut har konstateret at mursten der er pro-duceret her til lands ikke bliver angrebet af mug eller skimmelsvamp, og endda kan holde i mange - mange år uden fare for angreb fra disse mikroorganismer. Derfor er det også helt naturligt for Siumut, at mursten her fra i stigende grad skal benyttes, hvilket Siumut vil arbejde for.

25

NIPILERSORNEQ ERINARSORNERLU: Kalaallit inooriaatsitsinnut ilaalluinnarpoq erinarsorneq nipilersornerlu tamannalu Siumup tulluusimaarutigalugu suleqataaffigaa. Siumup sulissutigeqqinniarpaa erinarsortartunut nipilersortartunullu periarfissarititaasut pitsanngorsaaffiginissaat aamma nipilersornermut erinarsornermullu kommuunini tamani ilinniarnissamut periarfissaqartitsinikkut.

26

MUSIK OG SANG: Det er en væsentlig del af grønlændernes livsstil, at man synger og spiller musik, hvilket vi i Siumut er stolte af og som vi arbejder sammen om. Siumut vil fortsat gerne arbejde for, at de der udøver og ønsker at synge og spille musik har rimelige rammer og at der i alle kommuner gives mulighed for, at modtage uddannelse.

AVATANGIISIT:

MILJØ:

Nunami maani innuttaasugut pisuussutitta annersaraat avatangiiserput, inuiaat ukiorpassuarni napassutigisarput, Nunatta imartattalu tunniussinnaasaat uumasuilu tamaasa pinngitsoorsinnaanngilagut taamaattumik avatangiisitta pisuussutittalu uumassusillit paarilluarnissaat tamatta pisussaaffigaarput.

Vores største ressource for os borgere er vort miljø, ikke mindst har vore folk kunnet opretholde livet siden tidernes morgen som følge af det miljø, som vi har her i landet. De ressourcer som Vort Land og ikke mindst Vort Hav giver os, med sine levende ressourcer, kan ikke på nogen måder undværes, derfor er det også et fælles ansvar vi alle må stå sammen om; at passe godt på vores miljø og levende ressourcer.

Kommunit aamma akisussaaqataaffigaat avatangiisitta innarlitsaalineqarluni eriagineqartuarnissaa. Avatangiisinik mianerinnilluni atuinissap paasissutissiissutigineqartuarnissaa pisariaqarpoq, minnerunngitsumik silaannaap allanngoriartornerata kingunerisai kingunerisinnaasaalu pillugit. Siumup pingaartippaa meeqqeriviit atuarfiillu qanimut peqatigilluinnarlugit avatangiisinik mianerinnilluni atuinissap ingerlaavartumik ilinniartitsissutigineqartarnissaa.

Ukiut ingerlanerini eqqakkat arrortikkuminaatsut illoqarfinni nunaqarfinnilu takussaanerat minneruleriartorsimanngilaq, taamaattumik Siumup pingaartippaa ukiuni aggersuni immikkut iliuuseqartoqarnissaa. Eqqakkat arrortinneqarsinnaanngitsut pillugit kommuneqarfiit suleqatigiillutik kommuneqarfiit kattuffiat peqatigalugu suliniuteqarnissaq Siumup sulissutigeqqinniarpaa.

Kommunerne har i høj grad et medansvar for, at miljøet ikke skal lide overlast og, at vi skal passe på naturen. Derfor er en bæredygtig og forsigtig omgang med vort miljø nødvendig, hvilket vi kan opnå igennem oplysning og her spiller faktorer, som klimaforandringernes dønninger og mulige bivirkninger ind. Siumut finder det derfor vigtigt, at vi i et tæt samarbejde med daginstitutionerne og skolerne, skal bruge vort miljø på den mest skånsomme måde i et fremadrettet og positivt læringsmiljø.

I de senere år er affaldshåndtering, for så vidt det gælder uopløseligt affald sværere, at håndtere fordi affaldet begynder, at hobe sig op, derfor finder Siumut det da også vigtigt, at vi i de kommende år må gøre en ekstraordinær indsats.

Det uopløselige affald er en opgave, som vi kommuner må samarbejde om og hvor kommunernes sammenslutning også må træde til, hvilket Siumut vil fortsætte med at arbejde på.

27

ISORLIUNERUSUT NUNAQARFIILLU: Isorliunerusunut aaqqissugaanikkut ajornartorsiuteqartunut ataatsimoortumik ineriartornissamut periusissaliortoqassaaq, tamatumani tunngavigineqassalluni susassaqartut tamarmik oqaloqatigiilluarnissaat isumaqatigiinnissaallu.

Isorliunerusuni ineriartornissamut suliffissaqarnissamullu periarfissat siuarsarumallugit Siumup inassutigissavaa ineriartortitsinermut ingerlateqatigiiffiit isorliunerusuni aningaasaler-suisinnaasut pilersiortornissaat. Ineriartortitsinermut ingerlatseqatigiiffiit Namminersorlutik Oqartussat kommunit namminersortullu peqatigiillutik aningaasalersussavaat.

Siumup ineriartortinniarpai nunaqarfiit suliffissaqarfiulluartut aammalu assigiinngitsutigut sullinneqarluartut kulturikkut sunngiffimmilu neqeroorutitigut. Taamaattumik nunaqarfinni inuussutissarsiornerup ineriartornera nunassittarnerlu ikorfartussavagut.

Inatsisitigut Inuit pisinnaatitaaffii periarfissaallu ataqqillugit Isorliunerusuni Nunaqarfinnilu innuttaasut sutigut tamatigut ulluinnarni inuunerminni nammineersinnaanerunissaat angu-niarlugu akisussaffilersuineq ingerlaneqassaaq.

Pilersitsisoqartariaqarpoq Nunaqarfinni inuuniarnikkut atugarisat inuutissarsiornikkullu ineriartornissamut periarfis-

28

saasut pillugit nalunaarsuiffimmik, tunngavissatigut naapertuilluartumik piumasaqaatitalinnik. Tunngavissaasutigut naapertuilluartumik piumasaqaatini meeqqat inuusuttullu illersorneqarnissaat sakkortuumik pingaartinneqartariaqarpoq.

Siumup anguniarpaa nunaqarfinni aqutsisut kommunini tamani ajunngitsumik naammaattumillu akisussaaffilersorneqarlutik pisussaaffilersorneqarnissaat, soorunami namminneq pisin-naasaat naammassisinnaasaallu tunngavigalugit.

Siumup anguniarpaa nunaqarfimmiut namminneq tunisassiornikkut niuernikkullu ingerlatsilersinnaalernissaasa aqqutissiuunneqarnissaa. Taamaattumik Siumup sulissutiginiarpaa kommuninut Nunaqarfinnilu aqutsisunut qinersereernerup kingorna Kommunit tamarmik nunaqarfimmik ataatsimik misileraavissamik toqqaassasut, Nunaqarfimmi toqqarneqartumi najugaqartut misiliisinneqassapput namminneerlutik nunatsinnut avammullu tunisassiorfiliornermik tunisassiortutullu ingerlatsinermut, aammalu nunaqarfimmiut misiliisinneqassapput namminneerlutik niuertutut pisiniarfimmik ingerlatsinermik. Taamatut aaqqissuussinissap Nammi-nersorlutik oqartussat kommunillu suleqatigiinnerisigut aaqqissuunneqarnissaa Siumup anguniarpaa.

BYGDE- OG YDERDISTRIKTER: Der skal udarbejdes en udviklingsstrategi for bygde- og yderdistrikterne for, at sikre en mere ligelig udvikling og her vil det være et godt grundlag, at interessenter og borgere allesammen går i fælles dialog for at finde konsensus.

der forefindes i bygderne, med krav om retfærdighed i sin opbygning. Denne registrering skal dermed også være med til, at opretholde retfærdighed i forhold til, at forsvare børn og unge, hvilket bør være det vigtigste argument.

For at fremme udviklingen og jobmulighederne i bygder og yderdistrikter, skal Siumut indstille til, at erhvervsudviklingsselskaberne skal etablere Erhvervs- og investeringsselskaber.

Erhvervs- og investeringsselskaberne skal finansieres af Selvstyret, kommunerne og de private i fællesskab.

Det er Siumuts mål, at bygdebestyrelserne i alle kommuner får tildelt det nødvendige ansvar og forpligtelser, men selvfølgelig med behørigt hensyntagen til, at det kan lade sig gøre i praksis.

Siumut vil gerne udvikle bygderne så der bliver arbejde nok og hvor man på forskellig måde oplever en god service og hvor der udbydes kulturelle og fritidsmæssige muligheder.

Derfor vil vi støtte erhvervsudvikling og mobiliteten.

Med behørig hensyntagen og respekt for menneskets rettigheder skal man arbejde henimod at borgerne i bygde- og yderdistrikterne på alle mulige måder og i deres liv i det hele taget sætter en målsætning om at arbejde på at befolkningen bliver mere selvstændige ved at give ansvar.

Det er Siumuts mål, at der skal banes vej for, at bygdebefolkningen selv skal drive deres egne produktionssteder og styre deres egen handel. Derfor vil Siumut arbejde på, at man efter kommune og bygdebestyrelsesvalgene: i alle kommuner skal udpege en forsøgsbygd, hvor bygdebeboerne på det udpegne sted får lov til, at afprøve muligheden for hjemmemarkedsproduktion, samt eksport af egne produkter, ligesom bygdeborgerne får mulighed for selv, at drive deres egen bygdebutik. Siumuts mål med denne forsøgsordning er, at Selvstyret og kommunerne i fællesskab skal stå sammen om dette forsøgsprojekt.

Der bør etableres et system, der registrerer de levevilkår og erhvervsmæssige forudsætninger og udviklingsmuligheder,

29

NAGGASIINEQ:

AFSLUTTENDE BEMÆRKNINGER:

Taamaammat kommunit nutaamik aaqqissuunneqarnerat aallaavigalugu, kommunini tamani nunaqarfinni illoqarfinnilu oqartussaasut akornanni suliassat akisussaaffiillu kommunalbestyrelsenit ersarissumik ilusilersorneqassapput.

Det er således på baggrund af kommunalreformen hensigten, at man i alle kommuner, samt imellem bygdernes og byernes myndigheder får udredt præcist hvilke opgaver og hvilke ansvarsområder, som kommunalbestyrelserne skal udforme.

Siumup pilersikkusuppai, inuiaqatigiit naqisimaneqaratik eqeersimaarlutik suleqatigiillutillu inooqatigiissut nalingiimmik periarfissaqarlutik atugassaqartut - politikikkut aningaasaqarnikkullu tamakkiisumik naammassineqarsimasumik oqartussaaqataasut, kiisalu assigiimmik naleqassuseq aallaavigalugu ingerlasut aammalu kulturikkut naqisimaneqaratik suliniuteqarsinnaasut suliaqarlutillu.

Siumut vil skabe et frit samfund, med aktive borgere der i fællesskab lever i harmoni med lige muligheder for alle - og med et politisk og økonomisk bæredygtigt grundlag - hvor der er tilstrækkeligt med mulighed for, at kunne fuldføre deres demokratiske rettigheder og hvor medbestemmelsen er i centrum og endelig, at udgangspunktet først og fremmest er ligeværdighed og at man uden, at undertrykke sin egen kultur har mulighed for, at tage fremtiden i sine egne hænder og arbejde herfor.

Tamatta akisussaaqatigiippugut!

Siumukkormiunik Qinersilluarisi !

Vi er alle medansvarlige!

Stem på en Siumutter!

30

SIUMUT - KOMMUNALBESTYRELSE-INUT QINERSINEQ 2017 Kommune Kujalleq Karlina Lundblad Emanuel Møller Jørgen Wæver Johansen, Simon Simonsen, Kiista P. Isaksen, Anders N-Mathiesen Monica Dorph Poul Kielsen Benjamin Kielsen Karla E.Bisgaard Josef Petersen

Qaqortoq Qaqortoq Qaqortoq Qaqortoq Qaqortoq Qaqortoq Qaqortoq Narsaq Narsaq Narsaq Narsaq

Kommuneqarfik Sermersooq Peter Davidsen Ane Egede Mathæussen Adam Grim Petrine Høegh Bitten Høegh Dam Kim Jakobsen Finn Karlsen Jens-Erik Kirkegaard Rasmus Møller Hans Peter Mørch Vittus Nielsen Lars Poulsen Britta Johansen Martha Lund Olsen Nicolai Jacobsen Nissen Ulrik Jørgensen Jens Kristian Berthelsen

Nuuk Nuuk Nuuk Nuuk Nuuk Nuuk Nuuk Nuuk Nuuk Nuuk Nuuk Nuuk Nuuk Nuuk Nuuk Nuuk Nuuk

Ole Jørgen Davidsen Lars Poulsen Annassi Kleist Karolussen Manasse Semsen Anders Olsen Jakob Salomonsen Karl Elias Mørch Mari Stephensen Abelsen Thybo Jakobsen Hans Levisen Angajo Manassen

Narsaq Alluitsup Paa Alluitsup Paa Nanortalik Nanortalik Nanortalik Nanortalik Nanortalik Narsarmiit Aappilattoq Aappilattoq

Ingvar Motzfeldt Tim Serritzlev Thiiooq Knudsen Laura Táunâjik Jens Pavia Mathiassen Lund Kuko Vittus Maaru Mikaelsen Wilhelm Mikaelsen Mattaani Taunâjik Andreas Sanimuínaq Rolf Pike

Qeqertarsuatsiaat Paamiut Paamiut Tasiilaq Tasiilaq Tasiilaq Tasiilaq Tasiilaq Tasiilaq Ittoqqortoormiit Ittoqqortoormiit

31

Qeqqata Kommunia Alfred Olsen Erik Jensen Evelyn Frederiksen Frederik Olsen Hans Frederik Olsen Hans-Kristian Petrussen Jakob Olsen Malik Berthelsen Marius Olsen Søren Alaufesen

Sisimiut Sisimiut Sisimiut Sisimiut Sisimiut Sisimiut Sisimiut Sisimiut Sisimiut Sisimiut

Qaasuitsup Kommunia - Kujalleq Jess Svane Hansiaraq Zeeb Jens Vetterlain Kristian Jeremiassen Steve Sandgreen Enok Sandgreen Themothæus Inûsugtoq Bendt Søholm

Qasigiannguit Qasigiannguit Qasigiannguit Qasigiannguiut Qasigiannguit Aasiaat Aasiaat Aasiaat

Qaasuitsup Kommunia - avannarleq Jens Danielsen Mads Ole Kristiansen Hans Karlsen Arrutaq Kújaukitsoq Masauna H Petersen Timotheus Petersen Mads Kristensen, SIS Aron Eskildsen Susanne K. Eliassen Jens Imanuelsen Gustav Lennert Nikolaj Jensen Knud Kristiansen Inûsugtok´ Karl Petersen Ferdinand Grim Benigne Løvstrøm Piitannguaq Møller Jakob Petersen

Qaanaaq Qaanaaq Savissivik Qaanaaq Qaanaaq Kullorsuaq Nuussuaq Tasiusaq Innaarsuit Upernavik Upernavik Upernavik Upernavik Aappilattoq Aappilattoq Kangersuatsiaq Nuungaatsiaq Ukkusissat

Efraim Olsen Judithe Larsen Magssanguaq Qujaukitsoq Gerhardt Kreutzmann Karl Lyberth Gedion Lyberth Jan Boller Ruth Heilmann Kirsten Teera Grønvold

Kangaamiut Maniitsoq Maniitsoq Maniitsoq Maniitsoq Maniitsoq Maniitsoq Maniitsoq Maniitsoq

Ingeborg Brandt Timooq Mølgård Kristian Broberg Nikolaj Jeremiassen Anthon Petersen Otto Jeremiassen Ole Frederiksen

Aasiaat Qeqertarsuaq Qeqertarsuaq Niaqornaarsuk Ikerasaarsuk Kangaatsiaq Attu

Sakio Fleischer Inuutersuaq Ulloriaq Løvstrøm Ane Marie Møller Andersen Isak Hammond Inuk Fleischer Jens Kristian Therkelsen Hans Nielsen Jørgen Kruse Apollo Mathiassen Ane Lone Bagger Johanne Olsen Peter Stefani Palle Jeremiassen Jørgen Kristensen Julius Kristensen Edvard Frederiksen Pele II Karlsen Pele Grim

Uummannaq Uummannaq Uummannaq Uummannaq Uummannaq Ikerasak Qaarsut Niaqornat Saattut Ilulissat Ilulissat Ilulissat Ilulissat Ilulissat Ilulissat Qeqertaq Upernavik Kujalleq Upernavik Kujalleq

QINIGASSANNGORTITAVUT UANI TAKUKKIT / SE VORES KANDIDATER PÅ WWW.SIUMUT2017.GL