Det almene gymnasium i tal 2016

Det almene gymnasium i tal 2016

2

Danske Gymnasier

Indhold

Forord Uddannelsesinstitutionerne Udbydere af de almengymnasiale ungdomsuddannelser Skolestørrelse

Eleverne - før, under og efter Det almene gymnasium som det foretrukne valg Studentereksamen – et godt springbræt for videre uddannelse Overgang til videre uddannelse – et ­­ bredt valg

Økonomi og personale Omsætning og resultat Årsværk

3 5 5 6 7 7 13 14 19 19 22

Det almene gymnasium i tal 2016

Forord

Danske Gymnasier har fokus på at tilvejebringe viden og dokumentation som grundlag for foreningens arbejde. Tilsvarende har vi en stærk interesse i og ønske om, at den offentlige og politiske debat om de almene gymnasier og deres vilkår baserer sig på solid viden om og dokumentation af sektorens aktiviteter.

Danske Gymnasier præsenterer derfor igen i år en række fakta og nøgletal, som giver et samlet billede af de almene gymnasiers aktiviteter, vilkår og resultater. Konklusionen er klar. Det almene gymnasium har formået at opretholde en uddannelse af høj kvalitet samt fastholde dette billede ungdomsårgang efter ungdomsårgang.

Publikationen er udarbejdet af Danske Gymnasier i efteråret 2016 og er baseret på offentligt tilgængelige data fra forskellige databaser.

Tallene vidner om en fortsat uddannelsessucces.

God læselyst!

Anne-Birgitte Rasmussen Formand Danske Gymnasier

3

Det almene gymnasium i tal 2016

5

Uddannelsesinstitutionerne De almengymnasiale ungdomsuddannelser - stx og hf samt den internationale studentereksamen International Baccalaureate (IB) - udgør sammen med højere handelseksamen (hhx), højere teknisk eksamen (htx) og eux udbuddet af gymnasiale ungdomsuddannelser i Danmark. De almengymnasiale ungdomsuddannelser foregår på de danske gymnasieskoler og VUC’er. De gymnasiale ungdomsuddannelser indtager en central placering i det danske uddannelsessystem mellem folkeskolen og de videregående uddannelser.

Uddannelserne tiltrækker et bredt udsnit af unge og – for hf’s vedkommende – også voksne.

Udbydere af de almengymnasiale ungdomsuddannelser I Danmark er der i alt 175 uddannelsesinstitutioner, der udbyder stx, hf* og/eller IB. Langt de fleste af disse er offentlige institutioner – nemlig 149. 21 institutioner er private. 152 af de uddannelsesinstitutioner der udbyder stx, hf og/eller IB i Danmark er medlemmer af Danske Gymnasier.

* Optællingen gælder hovedinstitutioner, hvorfor VUC afdelinger ikke tæller selvstændigt.

142 af uddannelsesinstitutionerne udbyder den 3-årige stx. En del af disse udbyder ligeledes den 2-årige hf og den 3-årige IB. I alt er der 96 uddannelsesinstitutioner, der udbyder hf, og 15 uddannelsesinstitutioner der udbyder IB. Uddannelsesinstitutionerne er fordelt bredt ud over landet og sikrer således, at der er et uddannelsestilbud til unge fra alle dele af landet.

Stx

Hf

140

Figur 1:

120

Antal uddannelsesinstitutioner fordelt på regioner og uddannelsesudbud i 2016

100 80 60 40

Kilde: STILs databank [FTU]

20

ar

k

nd Sy

dd

an

m

la æl

dj or N

Sj

nd yl

la

nd lla tjy M id

H

ov

ed

st

ad

Ia

en

lt

0

6

Danske Gymnasier

Skolestørrelse Der er en del variation i størrelsen på de danske gymnasieskoler.

Dette skyldes til dels ønsket om også at have alment gymnasieudbud i tyndt befolkede områder og dels ønsket om at etablere udbud, der matcher de unges forskelligartede interesser og uddannelsesønsker. Særligt størrelsen på de institutioner, der udbyder stx varierer meget. Der var i 2015 i alt 10 gymnasieskoler (svarende til 7 procent), der havde 200 stx-elever eller derunder, og 17 skoler (svarende til 12 procent) der havde over 1.000 stx-elever.

Andel skoler fordelt ud fra antallet af stx-elever (bestand) i 2015

<200

>1000

Figur 2:

200-300 7%

12%

901-1000

301-400

6%

801-900

5% 12%

7%

Kilde: STILs databank [EAK]

7%

401-500

15%

701-800

16% 12%

501-600

601-700

Variationen er ikke helt så markant på hf. Der er generelt færre hf-elever og hovedparten af de skoler, der udbyder hf, har mellem 100 og 200 hf-elever.

Figur 3:

>201

Andel skoler fordelt ud fra antallet af hf-elever (bestand) i 2015 Kilde: STILs databank [EAK]

151-200

<100

23%

31%

8%

38%

101-150

Det almene gymnasium i tal 2016

Eleverne - før, under og efter I takt med at de almengymnasiale ungdomsuddannelser er vokset i volumen som følge af, at flere og flere unge efter grundskolen har det almene gymnasium som det foretrukne valg af ungdomsuddannelse, rummer uddannelserne nu en bredere vifte af elever med mange forskellige kompetencer og interesser. Gymnasieskolen har bevæget sig væk fra at være en skole for de få, til nu at være en tidssvarende uddannelsesinstitution for de mange, der ønsker at udnytte og udvikle deres potentialer. Dette er til gavn for dem selv og for samfundet - et samfund der stiller stadig større krav til befolkningens uddannelsesniveau og dermed også til bredden i uddannelserne.

I det følgende præsenteres, hvor mange og hvem det almene gymnasiums elever er, samt hvordan deres kompetencer udvikles og udnyttes i og efter det almene gymnasium.

Det almene gymnasium som det foretrukne valg Ansøgerne Stigningen i ansøgertallet fra grundskolen til både stx og hf har været stabilt frem til 2014, hvor der er sket et fald. Der er dog stadig tale om en stigning fra 2011-2016 på stx. Ansøgertallet til stx er nu i år på 32.090 unge. Det vil sige en stigning fra 2011-2016 på 3 procent. For hf er der sket et fald på 14 procent i ansøgertallet.

7

8

Danske Gymnasier

Stx

Hf

35.000

Figur 4:

30.000

9. og 10. klasseselevers tilmelding til de almengymnasiale ungdomsuddannelser i perioden 20112016

25.000

Søgetallene er tilmeldingerne fra 15. marts. Da flere hf-ansøgere først kommer til i løbet af sommerferien og da flere hf-elever ikke kommer direkte fra grundskolen vil hf-tilmeldingsantallet ikke afspejle den samlede ansøgerskare.

* Forskellen mellem ansøgertallet fra grundskolen pr. 15. marts og antallet af elever, der er påbegyndt uddannelserne 30. september skyldes både, at ikke alle bliver optaget, og at der altid er nogle, der aldrig dukker op, og nogle der falder fra i de første uger. Tilsvarende er der altid nogle elever, der kommer til efter sommerferien. Dette gælder særligt for hf-ansøgerne. For hf gælder desuden, at en stor del af hf-eleverne ikke kommer direkte fra grundskolen, hvorfor de ikke er med i opgørelsen af ansøgerne ovenfor.

15.000 10.000 5.000

16 20

15 20

14 20

13 20

12 20

11

0

20

Kilde: STILs databank [FTU]

20.000

Ovenstående svarer til, at 32 procent af de, der forlod henholdsvis 9. og 10. klasse i 2016, søgte ind på stx. Tilsvarende valgte 4 procent af afgangseleverne i grundskolen i 2015 at søge ind på hf.

97 procent af stx-ansøgerne var i 2016 erklæret uddannelsesparate på ansøgningstidspunktet og blev dermed direkte optaget. Der er således et godt match mellem ansøgerne til stx og de kompetencekrav, der er til optaget på denne gymnasiale ungdomsuddannelse.

For hf er det ikke muligt at foretage en tilsvarende retvisende opgørelse, da en stor del af ansøgerne til hf ikke kommer direkte fra grundskolen og derfor ikke uddannelsesparathedsvurderes af Ungdommens Uddannelsesvejledning. Det kan dog konstateres, at andelen af uddannelsesparate er lavere for hf end for stx. Hf har imidlertid en bredere funktion og målgruppe end stx. Hf tjener mange uddannelses- og beskæftigelsespolitiske mål som henholdsvis ’first choice’, ’sweeper’, ’second chance’, den hurtige vej og den målrettede vej. Formodentlig giver dette sig til udtryk i en højere procentdel af ansøgerne, der ikke vurderes uddannelsesparate.

De der påbegynder 32.023 unge påbegyndte pr. 30. september 2015 en stx, mens 8.695 unge påbegyndte en hf.* Nedenfor fremgår tilgangen til henholdsvis stx og hf i de enkelte regioner i perioden 2011-2015.

Det almene gymnasium i tal 2016

2011

2012

2013

2014

9

2015

12.000

Figur 5:

10.000

Tilgang til stx, fordelt på regioner i perioden 2011-2015

8.000 6.000 4.000

Kilde: STILs databank [EAK] Tilgang omfatter det antal elever, der påbegynder en uddannelse et givent tællingsår (1/10-30/9)

2.000

ar k

nd

m

la

dd

Sj

or 2011

an

yl dj

æl

nd la

nd

Sy

N

H

M

ov

id

ed

tjy

st

lla

ad en

0

2012

2013

2014

2015

3.000

Figur 6:

2.500

Tilgang til hf, fordelt på regioner i perioden 2011-2015

2.000 1.500 1.000

Kilde: STILs databank [EAK] Tilgang omfatter det antal elever, der påbegynder en uddannelse et givent tællingsår (1/10-30/9)

500

Sy dd

an m

ar

k

nd æl la Sj

dj yl or N

id M

la

tjy lla nd

n ad e st ov ed H

nd

0

Når man undersøger, hvor mange der begynder på en gymnasial ungdomsuddannelse, taler man som oftest om gymnasiefrekvensen.* Gymnasiefrekvensen for stx er ifølge denne definition 37 procent og for hf 8 procent på landsplan.

* Gymnasiefrekvensen er af Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling defineret som den andel, af en ungdomsårgang, der påbegynder 1. år på en gymnasial ungdomsuddannelse.

Gymnasiefrekvensen er en størrelse som kan variere henover hele årgangens livsforløb, idet man ikke nødvendigvis påbegynder den gymnasiale ungdomsuddannelse umiddelbart efter afslutning af grundskolen.

Principielt kan man derfor først opgøre gymnasiefrekvensen, når den pågældende årgang er afgået ved døden. * Kilde: STILs databank [EOU]

10

Danske Gymnasier

De der er i gang Over en 5-årig periode (2011-2015) er antallet af unge, der er i gang med en stx konstant på landsplan. I samme periode har hf oplevet et fald på 5 procent.

Nedenstående figurer viser udviklingen i bestanden for henholdsvis stx og hf fordelt på regioner.

2011

2012

2013

2014

2015

30.000

Figur 7:

Udviklingen i bestanden af elever i stx, fordelt på regioner i perioden 20112015 Kilde: STILs databank [EAK]

25.000 20.000 15.000 10.000 5.000

2011

ar

k

nd

m

la

dd

an

æl

yl dj or

Sj

nd la

nd tjy

Sy

N

H

M

ov

id

ed

st

lla

ad

en

0

2012

2013

2014

2015

4.500

3.000 2.500 2.000 1.500 1000 500

ar

k

nd Sy

dd

an

m

la æl Sj

la yl dj or N

M

id

tjy

st

lla

ad

en

nd

nd

0

ed

Kilde: STILs databank [EAK]

3.500

ov

Udviklingen i bestanden af elever i hf, fordelt på regioner i perioden 20112015

4.000

H

Figur 8:

Det almene gymnasium i tal 2016

11

Den typiske elev Den typiske stx-elev er en pige på 16,7 år med 8 eller derover i karaktergennemsnit fra grundskolen. Den typiske hf-elev er en pige på 19,5 år med mellem 4,1 og 7 i karaktergennemsnit fra grundskolen.

Både på hf og stx er der en større tilgang af piger end drenge.

På stx har kønsfordelingen for de elever, der starter på gymnasiet, været stabil over en årrække, hvorimod der på hf er kommet en større procentvis tilgang af mandlige elever inden for de seneste år. Generelt gælder det desuden, at pigerne klarer sig bedst, hvad angår karakterniveau ved studentereksamen* og gennemførselsprocent**.

Hovedparten af de, der påbegynder stx og hf, har etnisk dansk herkomst. På stx gælder dette for 88 procent og på hf 85 procent. På landsplan udgør indvandrere og efterkommere i alt 12 procent. Elevskaren på de almengymnasiale ungdomsuddannelser afspejler således det omkringliggende samfund.

* Pigerne får i gennemsnit 0,5 karakterpoint mere end drengene i stx-studentereksamensgennemsnit. På hf får pigerne og drengene samme karaktergennemsnit. Kilde: STILs databank [KGY].

** Pigernes gennemførselsprocent ligger 4 procentpoint over drengenes på stx og 7 procentpoint over drengenes på hf. Kilde: STILs databank [EAK].

Der er en markant forskel på, hvilket karaktergennemsnit stx-eleverne og hf-eleverne har med sig fra grundskolen. Der er meget få stx-elever, der har under 4 i karaktergennemsnit fra grundskolen. Billedet for hf-eleverne er noget anderledes, idet 23 procent af hf-eleverne har et karaktergennemsnit på 4 eller derunder i grundskolen.

100%

4%

90%

8%

80% 70%

7% 6%

50%

4,01 - 7,00 56%

50% 17%

27% 23%

10% 0%

4,00 og lavere

Figur 9:

Tilgang til de almengymnasiale ungdomsuddannelser fordelt på karakterer i grundskolen i 2015 Kilde: STILs databank [EAK]

30% 20%

8,01 og højere 7,01 - 8,00

60%

40%

Uoplyst/ukendt

2%

Stx

Hf

12

Danske Gymnasier

Når de først er startet, bliver de Generelt er de almengymnasiale ungdomsuddannelser kendetegnet ved en høj fuldførelsesprocent, både set i forhold til andre ungdomsuddannelser og videregående uddannelser.

På stx har fuldførelsesprocenten ligget stabilt.

Gymnasieskolerne har i takt med stigningen i antallet af elever indført en lang række fastholdelsesinitiativer, der sammen med uddannelsens generelle kvalitet sikrer et lavt frafald. Fuldførelsesprocenten lå i 2015 på 84 procent for stx og 69 procent for hf.

Nævnte fuldførelsesprocenter tager ikke højde for de elever, der har foretaget omvalg af ungdomsuddannelserne.

100%

Figur 10:

2011

90%

Fuldførelsesprocent for de almengymnasiale ungdomsuddannelser i perioden 20112015

80%

Kilde: STILs databank [EAK]

30%

2012 2013

70%

2014

60%

2015

50% 40%

20% 10% 0% Stx

Hf

Det almene gymnasium i tal 2016

13

Studentereksamen – et godt springbræt for videre uddannelse Gymnasieskolerne leverer fagligt dygtige studenter til de videregående uddannelser. Den mangeårige stigning i antallet af elever i det almene gymnasium har ikke haft negativ indflydelse på de kompetencer, de nyudklækkede studenter har opnået. Gymnasieskolerne er lykkedes med at dygtiggøre gymnasieeleverne i samme grad som tidligere. Det gennemsnitlige karakterniveau ligger rimeligt stabilt.

Karaktergennemsnittet på stx er i årene 2011-2015 steget med 0,3 karakterpoint. Hf er i samme periode steget med 0,1 karakterpoint.

I 2015 lå landsgennemsnittet for stx-studentereksamen på 7,3 og for hf-eksamen på 6,1.

Stx

Hf

8

Figur 11:

7 6

Udviklingen i eksamensresultat (gennemsnit) for de almengymnasiale uddannelser i perioden 2011-2015

5 4 3 2 1

Kilde: STILs databank [KGY]

15 20

14 20

13 20

12 20

20

11

0

14

Danske Gymnasier

Der er en klar sammenhæng mellem grundskolekarakterer og eksamensresultat på de almengymnasiale ungdomsuddannelser. De, der fik lave karakterer i grundskolen, får ligeledes lave karakterer i gymnasiet. For stx betyder dette, at elever, der påbegynder stx med karakterer fra grundskolen, der ligger på 4 og derunder, også får en ”lille” studentereksamen. Som tidligere vist er der dog tale om en antalsmæssig lille gruppe af elever. For hf gælder, at de fagligt svageste elever rent faktisk løftes på denne uddannelse. Der er ikke tale om et stort løft, men trods alt et løft af den fagligt svageste gruppe, som generelt har det svært i ungdomsuddannelserne.

Karakterer i gymnasiet

Stx

Hf

10

Figur 12:

6 4 2

re

Grundskolekarakterer

je

0

hø

,0 8,

01

og

-8 01 7,

01 4,

og

la

-7

ve

,0

re

0

0

00

Kilde: STILs databank [KGY]

8

4,

Sammenhæng mellem karakterer i grundskolen og i det almene gymnasium i 2015

Overgang til videre uddannelse – ­­ et bredt valg Når de almengymnasiale studenter skal vælge uddannelse, vælger særligt stx-studenterne generelt bredest blandt de forskellige muligheder set i forhold til de andre gymnasiale ungdomsuddannelsers studenter. Uddannelserne er dermed med til at sikre diversitet i den danske befolknings uddannelsesprofil. Desuden er de almengymnasiale ungdomsuddannelser med til at sikre et fremtidigt højt uddannelsesniveau.

Der er dog forskel på, hvilke videregående uddannelser henholdsvis stx- og hf-studenterne vælger. Har man fuldført en stx, vælger man i højere grad en universitetsbacheloruddannelse end en professionsbachelor. Har man fuldført en hf, vælger man i højere grad en professionsbacheloruddannelse end en universitetsbachelor.

Det almene gymnasium i tal 2016

100% 12%

90%

Universitetsbachelor

80% 70%

Uddannelse

47%

31%

Professionsbachelor Korte videregående

60% 9%

50% 40%

21%

30% 20%

6% 6% 0%

10%

20%

18% 1% 29%

Erhvervsfaglige Gymnasiale Ikke påbegyndt uddannelse

15

Figur 13:

Overgang til uddannelse 27 måneder efter fuldført almengymnasial ungdomsuddannelse i 2013 Kilde: STILs databank [EOU]

0% Stx

Hf

Når stx- og hf-studenterne vælger en kort videregående uddannelse, vælger de oftest uddannelserne inden for økonomi og det merkantile område. Disse to områder vælges af næsten halvdelen af de stx- og hf-studenter, der vælger en kort videregående uddannelse. Der er i forhold til året før sket en stigning indenfor økonomi og det merkantile område samtidig med at der er sket et fald på it-området.

100% 90% 80% 70% 60%

3% 4% 12%

1% 3% 7% 11%

Samfund, EA

24%

Bio- og laboratorie, EA It, EA

Kilde: STILs databank [EOU]

Teknik, EA

50%

Sundhed, EA

40%

Design, EA

30% 20%

48%

50%

10%

Økonomiske/ merkantil, EA

0% Stx

Hf

Figur 14:

Overgang til kort videregående uddannelse 27 måneder efter fuldført almengymnasial ungdomsuddannelse fordelt på uddannelsesområder i 2013

Øvrige, KVU

7% 22%

Kort videregående uddannelse i

16

Danske Gymnasier

Når stx- og hf-studenterne vælger en professionsbacheloruddannelse, vælger de oftest uddannelserne inden for sundhed og pædagogik.

100%

Figur 15:

Overgang til professionsbacheloruddannelse 27 måneder efter fuldført almengymnasial ungdomsuddannelse fordelt på uddannelsesområder i 2013 Kilde: STILs databank [EOU]

90% 80%

7%

11%

Samfund 30%

Pædagogik

70% 52%

60% 37%

Teknik

30% 20% 10% 0%

Sundhed Medie, kommunikation, it mv.

50% 40%

Professionsbachelor i

5%

26%

Økonomisk/ merkantil

18% 3%

Stx

7%

Hf

Når stx- og hf-studenterne vælger en universitetsbacheloruddannelse, vælger de oftest uddannelserne inden for de humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser.

100%

Figur 16:

90%

Overgang til universitetsbacheloruddannelse 27 måneder efter fuldført almengymnasial ungdomsuddannelse fordelt på uddannelsesområder i 2013

80%

Kilde: STILs databank [EOU]

10%

70%

11% 16%

Universitetsbachelor i

14%

Sundhed

10%

Naturvidenskab

10%

60% 50%

6%

Teknik 28%

31%

40%

Humaniora Samfund

30% 20%

32%

43%

0% Stx

Hf

Der er interessante geografiske forskelle på, hvilken uddannelse man vælger efter det almene gymnasium.

Det almene gymnasium i tal 2016

17

Ser man på regionerne, vælger man i højere grad en universitetsbacheloruddannelse, når man er fra Region Hovedstaden eller Region Nordjylland, end når man er fra de andre regioner. I Region Syddanmark vælger man i højere grad en professionsbacheloruddannelse end i de andre regioner efter fuldført stx.

Hovedstaden

Midtjylland

Nordjylland

Sjælland

Syddanmark

60%

Figur 17:

50%

Overgang til uddannelse 27 måneder efter fuldført stx, fordelt på regioner i 2013

40% 30% 20% 10%

0%

Kilde: STILs databank [EOU]

G y ud mn da as nn ial el e se Er r hv er ud vsf da agl nn ige el K se or r te vi de re gå en Pr de of es sio ns ba ch el U or ni er ve rs ite ts ba ch el or er

0

Region Nordjylland har haft en stigning i antallet af hf ’ere, der vælger en erhvervsfaglig uddannelse i forhold til 2012. Stigningen er sket på bekostning af professionsbacheloruddannelserne.

Hovedstaden

Midtjylland

Nordjylland

Sjælland

Syddanmark

60% 50% 40% 30% 20% 10%

G y ud mn da as nn ial el e se Er r hv er v ud sf da agl nn ige el K se or r te vi de re gå en Pr de of es sio ns ba ch el U or ni er ve rs ite ts ba ch el or er

0

Figur 18:

Overgang til uddannelse 27 måneder efter fuldført hf, fordelt på regioner i 2013 Kilde: STILs databank [EOU]

18

Danske Gymnasier

Det almene gymnasium i tal 2016

19

Økonomi og personale Omsætning og resultat Økonomien på de almengymnasiale uddannelsesinstitutioner (henholdsvis offentlige gymnasier, private gymnasier, VUC og kombinationsskoler, der udbyder stx) baserer sig hovedsageligt på tilskud fra staten. Indtægter fordeler sig på et statstilskud, som udgør størstedelen, og øvrige indtægter.

Statstilskuddet omfatter:

• Undervisningstaxameter • Fællesudgiftstilskud • Bygningstaxameter • Øvrige driftsindtægter • Særlige tilskud • Kostafdeling • Andet (bl.a. konsulentordning) De øvrige indtægter omfatter:

• Deltagerbetaling, uddannelse • Anden ekstern rekvirentbetaling • Administrative fællesskaber, værtsinstitution • Kostafdeling • Andre indtægter Generelt er der ikke stor forskel på den relative fordeling af indtægterne på tværs af institutionstyperne (henholdsvis offentlige gymnasier, VUC og kombinationsskoler, der udbyder stx*), men nogen variation findes. Undervisningstaxameteret er uden undtagelse den største indtægtskilde på alle tre institutionstyper. Undervisningstaxameteret udgør 74 procent af de offentlige gymnasiers indtægter, mens det udgør henholdsvis 69 procent af VUCs indtægter og 65 procent af kombinationsskolernes indtægter.

* De private gymnasier har deres regnskaber opgjort på en anden måde, hvorfor det ikke er muligt at vise tilsvarende fordeling for disse gymnasier.

20

Danske Gymnasier

0%

0%

Figur 19:

Relativ fordeling af indtægter for offentlige gymnasier i 2015

0%

0% 0%

1% 1%

10%

13%

Kilde: Regnskabsportalen, www.uvm.dk

74%

Undervisningstaxameter Fællesudgiftstilskud Bygningstaxameter Øvrige driftsindtægter Særlige tilskud Kostafdeling Andet (bl.a. konsulentordning) Deltagerbetaling, uddannelse Anden ekstern rekvirentbetaling Andre indtægter

Også på udgiftssiden er der stor lighed mellem institutionstyperne. Udgifterne på de offentlige gymnasier går først og fremmest til undervisning. Bygningsdrift er med 14 procent den næststørste udgiftspost. Den tredjestørste udgift er ledelse og administration med 9 procent. De offentlige gymnasier bruger stort set ikke penge på markedsføring.

De offentlige gymnasier bruger 75 procent på undervisning, mens VUC bruger 73 procent. Kombinationsskolerne bruger kun 70 procent på undervisning. VUC og kombinationsskolerne bruger 1 procent af deres udgifter på markedsføring.

1% 0%

Figur 20:

Relativ fordeling af udgifter for offentlige gymnasier i 2015

1% 1% Undervisning Ledelse og adm.

Bygningsdrift Markedsføring Særlige aktiviteter Kostafdeling Fælles administration

14%

8%

Kilde: Regnskabsportalen, www.uvm.dk

75%

Årets gennemsnitlige resultat varierer til gengæld forholdsvis meget på tværs af institutionstyperne.

Fælles for dem alle er dog, at der i 2015 har været overskud.

Det almene gymnasium i tal 2016

Nøgletal (mio.kr.)

2011

2012

2013

2014

2015

Omsætning i alt

60,6

65,2

67,8

69,2

68,3

Finansielle poster i alt

-0,7

-1,0

-1,1

-1,1

-1,3

Drifsomkostninger i alt

-57,5

-61,9

-64,6

-65,6

-65,7

Driftsresultat før ekstraordinære poster

2,4

2,3

2,1

2,4

1,4

Ekstraordinære poster i alt

0,0

0,0

0,0

0,0

0,2

Årets resultat

2,4

2,3

2,1

2,4

1,6

Nøgletal (mio.kr.)

2011

2012

2013

2014

2015

Omsætning i alt

53,7

57,5

59,2

55,3

56,7

Finansielle poster i alt

-0,5

-0,5

-0,6

-0,4

-0,6

Drifsomkostninger i alt

-51,4

-55,1

-56,6

-53,4

-55,7

Driftsresultat før ekstraordinære poster

1,8

1,9

2,0

1,6

0,4

Ekstraordinære poster i alt

0,0

0,0

0,0

0,0

-0,1

Årets resultat

1,8

1,9

2,0

1,6

0,4

Nøgletal (mio.kr.)

Omsætning i alt

2011

2012

2013

2014

2015

105,4

112,6

121,9

127,3

129,6

0,0

-0,1

-0,4

-0,5

-1,3

21

Tabel 1:

Gennemsnitligt driftsresultat pr. offentligt gymnasium i kr. i perioden 2011-2015 Kilde: Regnskabsportalen, www.uvm.dk

Tabel 2:

Gennemsnitligt driftsresultat pr. privat gymnasium i kr. i perioden 2011-2015 Kilde: Regnskabsportalen, www.uvm.dk

Tabel 3:

-99,3

-107,7

-115,7

-122,1

-124,0

Driftsresultat før ekstraordinære poster

6,1

4,8

5,8

4,8

4,4

Gennemsnitligt driftsresultat pr.

VUC i kr. i perioden 2011-2015

Ekstraordinære poster i alt

0,0

0,0

0,0

1,0

3,1

Kilde: Regnskabsportalen, www.uvm.dk

Årets resultat

6,1

4,8

5,8

5,8

7,5

Finansielle poster i alt Drifsomkostninger i alt

Nøgletal (mio.kr.)

2011

2012

2013

2014

2015

204,3

205,9

209,5

238,1

235,2

-4,7

-5,9

-4,4

-3,6

-5,2

-198,7

-197,0

-201,0

-231,0

-226,0

Driftsresultat før ekstraordinære poster

0,9

2,9

4,0

3,4

3,9

Ekstraordinære poster i alt

0,1

0,0

0,5

0,0

-0,2

Årets resultat

1,0

2,9

4,5

3,4

3,8

Omsætning i alt Finansielle poster i alt Drifsomkostninger i alt

Tabel 4:

Gennemsnitligt driftsresultat pr. kombinationsskole der udbyder stx i kr. i perioden 20112015 Kilde: Regnskabsportalen, www.uvm.dk

22

Danske Gymnasier

Årsværk Der har de sidste fem år været en stigning i antallet af lærere ansat på gymnasieskolerne. Denne udvikling er sket i takt med den stigende søgning til de almengymnasiale ungdomsuddannelser indtil 2014. Fra 2011 til 2015 har stigningen i antallet af lærere ansat på gymnasieskolerne været på 5 procent. Der er dog et fald på 2 procent i forhold til 2014.

Tabel 5:

Personale fordelt på region og antal årsværk i perioden 20112015 Kilde: Finansministeriets forhandlingsdatabase

Region

2011

2012

2013

2014

2015

Hovedstaden

3.317

3.455

3.505

3.551

3.511

Sjælland

1.476

1.489

1.488

1.513

1.516

Syddanmark

2.198

2.308

2.286

2.351

2.302

Midtjylland

2.268

2.397

2.484

2.536

2.467

Nordjylland I alt

1.025

1.058

1.081

1.084

1.031

10.285

10.708

10.845

11.035

10.826

Personalet fordeler sig nogenlunde ligeligt mellem de to køn – også hen over regionerne. På landsplan er fordelingen gået fra 49 procent mænd og 51 procent kvinder i 2011 til 53 procent kvinder og 47 procent mænd i 2015.

Det almene gymnasium i tal 2016

23

Ny Vestergade 13, st.

1471 København K danskegymnasier.dk mail@danskegymnasier.dk +45 3318 8260 Udgivet november 2016

facebook.com/danskegymnasier twitter.com/danskegymnasier