Strategi 2015

Strategi 2015 Gymnasieskolernes Rektorforening 11. marts 2011

Indledning I forbindelse med udviklingen af foreningens første strategi fastlagde Rektorforeningens bestyrelse i 2008 en ambitiøs vision, som pejlemærke for foreningens fremadrettede indsatser. Tre visionære mål blev udlagt: 1. Rektorforeningen vil være den toneangivende aktør på gymnasieområdet i Danmark – og derigennem sætte dagsordnen for udviklingen i det almene gymnasium.

2. Rektorforeningen vil sikre sammenhæng mellem finansiering, myndighedskrav og omkostningsniveau i sektoren - og derigennem sikre de bedst mulige rammevilkår for det almengymnasiale område som helhed.

3. Rektorforeningen vil understøtte gymnasieskolernes drift – og derigennem sikre en øget kvalitet i opgaveløsningen på en række centrale områder.

Rektorforeningen vil være den toneangivende aktør på gymnasieområdet i Danmark.

For at understøtte disse ambitiøse mål, må foreningen løbende justere sine indsatser og fastsætte nye strategiske mål, der imødekommer gymnasieskolernes udfordringer i de kommende år. Bestyrelsen har derfor igangsat et arbejde på at fastsætte en ny offensiv strategiplan frem til 2015. Strategioplægget er blevet til i en tæt dialog med foreningens medlemmer, og bygger bl.a. på drøftelser på rektormøderne i 2009 og 2010 samt dialogmøder og løbende debat i foreningen.

Rektorforeningen har fulgt implementeringen af gymnasiereformen tæt, og løbende været i dialog med skoler og undervisningsministeriet mhp. at tillempe reformens utilsigtede virkninger. Selvom alle potentialerne i studieretningsgymnasiet endnu ikke er blevet udnyttet fuldt ud, er det bestyrelsens opfattelse, at reformen i det store hele fungerer godt og at den fortjener ro indtil implementeringen er på plads. Det betyder dog ikke, at gymnasieskolens undervisningstilbud ikke skal udvikles eller det faglige indhold nytænkes.

Selvom reformens grundstruktur bevares, er der fortsat behov for at nytænke fagene og undervisningsformen i gymnasiet, så det almene gymnasium fortsat kan være attraktivt og udfordrende for en bred gruppe af unge.

Tilpasning og omstilling er efterhånden blevet gængse ledelsesdiscipliner og et grundvilkår for gymnasierne. Gymnasiernes ledelser må derfor løbende tilpasse sig nye politiske dagsordener og omstille sig til nye styringslogikker.

Undervisningsministeriet arbejder i øjeblikket på en ny selvejemodel med henblik på at harmonisere styringsvilkårene og fremme fusioner og tværinstitutionelt samarbejde mellem ungdomsuddannelserne. Konturerne til en ny institutionsstruktur er allerede begyndt at vokse frem i form af nye samarbejder mellem gymnasier, administrative fællesskaber, nye institutionstyper, fusioner, campusser mv. I en fremtidig institutionsstruktur bliver en central udfordring for Rektorforeningen, at sikre mangfoldigheden af institutionstyper, der kan favne de forskellige uddannelsesbehov, og sikre en bred og varieret uddannelsesdækning alle steder i landet.

De 8 indsatsområder er:

Rektorforeningen har ligeledes haft det som særligt indsatsområde at støtte skolerne driftsmæssigt i overgangen til selveje. I dag har langt de fleste skoler fået etableret professionelle administrationer, enten alene eller i samarbejde med andre institutioner, og der bliver fremover et mindre behov for driftsmæssig rådgivning. Derfor må Rektorforeningen justere sit fokus fremover, og i højere grad arbejde på at sikre gymnasieskolerne de bedste rammevilkår gennem analyse, kommunikation og interessevaretagelse.

5. Fremtidssikring af fagligheden i gymnasiet ...........................................11

Dermed ikke sagt, at der skal findes standardiserede fællesløsninger på gymnasieskolernes udfordringer. Mens nogle udfordringer løses bedst lokalt og forudsætter en udstrakt grad af autonomi på decentralt skoleniveau, kræver andre udfordringer en fælles og koordineret indsats. Derfor har foreningen valgt en differentieret indsats i strategioplægget, der på nogle områder lægger op til centrale løsninger, og på andre områder decentrale løsninger.

Endelig består en særlig udfordring i at fastholde sammenhængskraften i sektoren og understøtte samarbejde på tværs af skoler. Det er afgørende, at foreningen står samlet, så vi kan fremme erfaringsspredningen og i fællesskab videreudvikle uddannelsestilbuddet, og derigennem understøtte foreningens arbejde på at sikre de bedste rammebetingelser for skolerne.

Strategioplægget består af 8 overordnede indsatsområder med korte beskrivelser af centrale udfordringer, Rektorforeningens målsætninger og fremadrettede indsatser på hhv. skole- og sektorniveau. Det skal understreges, at der ikke er tale om en udtømmende liste over foreningens aktiviteter, men om overordnede strategiske pejlemærker.

1. Klare og tydelige uddannelsesprofiler.......................................................1 2. Et landsdækkende gymnasie- og hf-udbud............................................. 3 3. Et sammenhængende uddannelsessystem.............................................. 5 4. En rummelig, inkluderende og udfordrende gymnasieskole..................8

6. Stærke ledere, stærke institutioner........................................................ 14 7. Rekruttering af kvalificerede lærere....................................................... 16 8. Bedre økonomiske og styringspolitiske rammevilkår........................... 18 Bestyrelsen

1. Klare og tydelige uddannelsesprofiler Selvom gymnasieskolerne efter overgangen til statsligt selveje repræsenterer mange forskellige individuelle profiler, der afspejler skolernes identiteter og værdier, er gymnasiet og hf fortsat karakteriseret ved en betydelig grad af fælles traditioner og værdier, der udspringer af uddannelsernes almendannede og studieforberedende sigte. Gymnasiet og hf udgør således forskellige uddannelsesprofiler, der står stærkt i det danske uddannelsessystem og i bevidstheden hos de unge. Med forankring i almen dannelse, tradition og faglighed, repræsenterer gymnasiet og hf vigtige fælles værdier, der nyder høj status i samfundet, i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. Men profilerne er ikke konstante størrelser, og må løbende reformuleres ift. nye strukturer, ændrede kompetencebehov osv.

en væsentlig udfordring i at tydeliggøre og formidle de almene gymnasiers og hf’s særlige uddannelsesprofiler og samfundsnytte, så disse uddannelser fortsat kan stå stærkt i offentligheden og på arbejdsmarkedet. Det gælder ikke mindst i forbindelse med etableringen af nye komplekse institutionstyper, hvor flere forskellige uddannelsestilbud er samlet på den samme institution (fx campus eller fusionerede skoler).

”Der består en væsentlig udfordring i at tydeliggøre og formidle de almene gymnasiers og hf’s særlige uddannelsesprofiler og samfundsnytte, så disse uddannelser fortsat kan stå stærkt i offentligheden og på arbejdsmarkedet.”

1.2 Indsatser

Med gymnasie- og hf-reformen i 2005 blev der skabt nye fagsamarbejder og arbejdsmetoder, der repræsenterer helt nye måder at tænke uddannelse på. Med vægt på flerfaglig undervisning, kompetencetænkning, udviklingen af it-baserede undervisningsredskaber har gymnasie- og hf-reformen medført en ny ramme for faglighed, fællesskab og læring i gymnasieskolen.

Samtidig med at skolerne skal finde nye praksiser og omstille sig til de nye strukturer, må skolerne løbende tilpasse sig og forholde sig til væsentlige forandringer og tendenser i samfundet. Det gælder bl.a. globale udfordringer, der afstedkommer nye vidensbehov og kompetencekrav på arbejdsmarkedet, og stiller krav til løbende udvikling og gentænkning af gymnasiets og hf’s profiler og kompetencemål.

Gymnasiereformens ligestilling af de 3-årige gymnasiale uddannelser, har endvidere betydet at studentereksamen ikke længere er forbeholdt stx og hf, men også omfatter hhx og htx. I kombination med den skærpede konkurrence om de unge, aktualiserer det et behov for at tydeliggøre det almene gymnasiums profiler i offentligheden. For gymnasierne består der således 1

1.1 Mål Rektorforeningen vil arbejde for at tydeliggøre og øge kendskabet til gymnasiets og hf’s profiler.

• Tydeliggøre og formidle gymnasiets og hf’s profiler overfor unge uddannelsessøgende, de unges forældre, UU-vejledere og i offentligheden.

• Udarbejde analyser af, hvordan studenterne klarer sig (gennemførsel, karakterer, videregående uddannelse, beskæftigelse).

• Udarbejde præsentationsmateriale om gymnasiet og hf, der kort beskriver fagligheden og de særlige kompetencer, som de almene gymnasier og hf sigter mod samt gymnasieskolens historiske grundlag i faglighed, tradition og almendannelse.

• Markedsføre uddannelserne med udgangspunkt i fakta om, hvordan eleverne klarer sig i uddannelserne og hvordan studenterne klarer sig efterfølgende.

• Udvikle begrebet anvendelsesorientering på 2-årigt hf i samarbejde med skolerne, og udbrede de gode eksempler, som karakteriserer uddannelsens høje akademiske niveau.

• Udvikle/revitalisere begrebet almendannelse på stx og hf ift. kompetencetænkningen.

2

• Sikre rummelige uddannelser, så gymnasieskolerne kan imødekomme elevernes forskellige uddannelsesønsker og forudsætninger uden at uddannelseskvaliteten forringes eller fagligheden svækkes.

• Fremme internationaliseringen af stx og hf bl.a. gennem udvikling af undervisningsmetoder samt understøtte og formidle internationaliseringstiltag.

2. Et landsdækkende gymnasie- og hf-udbud Som det er i dag, har Danmark på mange måder et velfungerende udbud af ungdomsuddannelser. Men den økonomiske og demografiske udvikling har skabt en situation, hvor de mindre udkantsskoler og enkelte forstadsskoler har fået sværere ved at tiltrække tilstrækkeligt mange elever. Fra 2012 forventes problemet at blive forværret, da ungdomsårgangene vil falde frem til 2020.

Dermed vil nogle skoler få vanskeligt ved at opretholde et attraktivt uddannelsestilbud, der matcher de unges uddannelsesønsker og forventninger. ”For Rektorforeningen er det afgørende, at en ny institutionsstruktur bidrager til at fremme et varieret uddannelsesudbud i udkantsområderne, så unge i alle ender af landet har mulighed for at vælge den ønskede ungdomsuddannelse, og derigennem bidrage til at øge uddannelsesfrekvensen blandt unge.”

Dertil kommer gymnasie- og hf-frekvensen nogle steder er meget lav sammenlignet med landsgennemsnittet. Værst ser det ud i udkantsområderne, hvor frekvensen nogle steder er under 30 pct. Samtidig ses en bevægelse mod de større byer, der forstærkes af den store afstand mellem uddannelsesudbuddet i udkantsområderne.

Undersøgelser viser, at de kommuner, der har de laveste andele af en ungdomsårgang, der gennemfører en ungdomsuddannelse, samtidig er kommuner, hvor de unge i gennemsnit har længst til deres uddannelse. Der er således en tæt sammenhæng mellem om de unge får en uddannelse, og hvor langt der er til nærmeste uddannelsessted.

3

De senere års tendenser i retning af fusioner og campusdannelser, har skabt debat om fremtidens institutionsstruktur på ungdomsuddannelsesområdet.

På den ene side er tilhængere af store komplekse ungdomsuddannelsesinstitutioner med et bredt og varieret uddannelsestilbud til de unge. På den anden side tilhængere af små monofaglige institutioner i de unges nærområde.

For Rektorforeningen er det afgørende, at en ny institutionsstruktur bidrager til at fremme et varieret uddannelsesudbud i udkantsområderne, så unge i alle ender af landet har mulighed for at vælge den ønskede ungdomsuddannelse, og derigennem bidrage til at øge uddannelsesfrekvensen blandt unge. Udfordringen består bl.a. i at sikre, at en fremtidig institutionsstruktur understøtter 95 pct.-målsætningen og sikrer, at de unge har reelle valgmuligheder ift. ungdomsuddannelser - uanset hvor de bor.

2.1 Mål Rektorforeningen vil arbejde for at fastholde en geografisk spredning af gymnasie- og hf-udbuddet, så unge overalt i landet har adgang til et både varieret og attraktivt uddannelsestilbud. Det er Rektorforeningens mål at gøre stx- og hf-tilbuddet tilgængeligt i udkantsområderne, så ingen unge fravælger eller falder fra på grund af afstand.

2.2 Indsatser • Arbejde for mere fleksible udbudsmuligheder (fx af 10. klassetilbud). Ikke mindst i udkantsområderne og i områder med lave uddannelsesfrekvenser.

• Indgå i strategisk samarbejder omkring den fremtidige institutionsstruktur, herunder at • Styrke foreningens samarbejde på tværs af ungdomsuddannelserne gennem regelmæssige møder med de øvrige lederforeninger.

• Styrke foreningens samarbejde med KL og Danske Regioner omkring den geografiske spredning af uddannelsestilbuddet samt den transportmæssige understøttelse heraf.

4

• Samarbejde med Undervisningsministeriet om at sikre, at regelsættet, politikker og vejledninger understøtter en geografisk spredning af uddannelsesudbuddet.

• Fremme samarbejde og koordinering mellem almene gymnasier vedr. kapacitet og elevfordeling.

• Afdække muligheder og begrænsninger ved forskellige organisationsformer og samarbejdsmodeller (fx fusioner, partnerskaber mv.), så skolerne har et fornuftigt grundlag at træffe beslutninger om fusioner mv.

• Udarbejde analyser, der kortlægger sammenhængen mellem afstand til uddannelse og gennemførsel af gymnasieuddannelse.

3. Et sammenhængende uddannelsessystem De seneste års reformer i uddannelsessystemet har medført nye udfordringer med at sikre sammenhæng og progression i mellem de forskellige uddannelsesniveauer. Disse reformer er ikke i tilstrækkelig grad tænkt sammen, og der mangler generelt viden om reformernes indvirkning på hinanden. Dette er særligt vigtigt for gymnasierne, der befinder sig i midten af uddannelsessystemet som bindeled mellem grundskoler og de videregående uddannelser. ”En væsentlig udfordring består i at knytte uddannelsesniveauerne tættere sammen og styrke samarbejdet på tværs i uddannelsessystemet” I overgangen fra grundskole til gymnasium består en vigtigt udfordring i at sikre, at alle uddannelsesparate unge enten har de tilstrækkelige faglige forudsætninger for at gennemføre gymnasiet eller allerede fra studiestart får tilbudt de nødvendige faglige hjælpeforanstaltninger. Det gælder både ift. elevernes færdigheder inden for sprog, matematik, læsning og skriftlig formulering, men også viden om og forventninger til studiearbejde og det faglige niveau i gymnasiet.

5

Med Ungepakke 2 skal alle elever igennem en uddannelsesparathedsvurdering som grundlag for optagelse på en ungdomsuddannelse. Disse vurderingskriterier er imidlertid meget rummelige, og det er uklart for såvel vejledere, lærere og elever, præcist hvilket grundlag de vurderes på. For at sikre gennemsigtighed og sammenlignelighed på tværs af landet må kriterierne for uddannelsesparathedsvurderingen ekspliciteres. Udfordringen heri består på den ene side at skabe en fælles forståelse af, hvilke faglige krav der stilles til optagelse på en gymnasial ungdomsuddannelse, så man undgår at elever med alt for svage faglige forudsætninger optages i gymnasiet, og på den anden side at sikre den nødvendige fleksibilitet og rummelighed i optagelsessystemet.

I overgangen fra gymnasium til videregående uddannelse består udfordringerne bl.a. i, at studenternes faglige profiler ikke altid matcher adgangskravene til de videregående uddannelser. Det skyldes en kombination af at mange elever ikke har et tilstrækkeligt kendskab til de videregående uddannelser, når de vælger studieretninger i gymnasiet, samt at ændringerne i adgangskravene til de videregående uddannelser i 2007 ikke matcher studieretningsgymnasiet. En væsentlig udfordring består derfor i at knytte uddannelsesniveauerne tættere sammen og styrke samarbejdet på tværs af uddannelser og uddannelsesniveauer.

3.1 Mål Rektorforeningen vil arbejde for at styrke sammenhængen og progressionen igennem uddannelsessystemet. Det er målet, at alle gymnasieegnede unge motiveres og udstyres med de nødvendige kompetencer til at kunne gennemføre en gymnasieuddannelse og derefter en videregående uddannelse.

3.2 Indsatser • Styrke samarbejdet med grundskolerne og UU-vejledningen mhp. at sikre en lempelig overgang fra grundskole til gymnasium, herunder at der allerede fra studiestart i gymnasiet er opmærksomhed på og bliver taget hånd om elever med psykiske lidelser, sociale problemer eller indlæringsmæssige vanskeligheder (fx ordblinde).

6

• Styrke samarbejdet med de videregående uddannelser og Studievalg om overgangen fra gymnasium og hf til videregående uddannelse (Danske Universiteter, Rektorkollegiet for professionshøjskolerne og Lederforeningen for Studievalgscentre).

4. En rummelig, inkluderende og udfordrende gymnasieskole

• Sikre et bredt og tilstrækkeligt udbud af suppleringskurser, så det sikres at studenter har mulighed for hurtigt at opkvalificere sig og tilegne sig de nødvendige kvalifikationer for at komme ind på den ønskede videregående uddannelse.

For at sikre forsyningen af kvalificeret arbejdskraft til det danske arbejdsmarked, er det vigtigt, at flere unge får en uddannelse. Den danske regering har som målsætning, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse i 2015. Frafaldet på ungdomsuddannelserne – især på de erhvervsfaglige ungdomsuddannelser – er dog relativt højt, idet ca. 20 pct. af en ungdomsårgang i dag ikke gennemfører en ungdomsuddannelse.

Selvom frafaldet i det almene gymnasium er relativt mindre end de øvrige gymnasiale ungdomsuddannelser, ligger der fortsat en vigtig udfordring i at reducere frafaldet og få flere elever til at gennemføre uddannelsen.

• Sikre klarhed og en fælles forståelse af faglige krav og forventninger i overgangen fra grundskole til gymnasium (uddannelsesparathedsvurderingen).

Eleverne i gymnasiet og hf kommer med vidt forskellige forudsætninger, læringsstile og behov, og det kan være vanskeligt at finde et standardiseret tilbud, der kan rumme denne spredning.

• Sikre hensigtsmæssige optagelsesregler og adgangskrav i overgangen til ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser.

For skolerne består en central udfordring i at kunne rumme og imødekomme en meget bred elevgruppe uden at det faglige niveau sænkes, og at finde den rette balance mellem standardiserede og individualiserede uddannelsestilbud, så gymnasieskolen er et attraktivt tilbud for en bred gruppe af unge.

Skolerne gør i dag meget for at kunne rumme den brede elevgruppe og sikre, at også ’gymnasiefremmede’ elever kan ’knække koden’ og gennemføre en gymnasial uddannelse. Men der er brug for mere forskning og viden om, hvilke tiltag der virker, og værktøjer, der kan dokumentere virkningen af de forskellige indsatser. ”For Rektorforeningen består en generel udfordring i at sikre større fleksibilitet i tilrettelæggelsen af uddannelserne, så skolerne får bedre mulighed for at tilrettelægge individuelle uddannelsesforløb, der tager udgangspunkt i den enkeltes behov og forudsætninger.”

Flere undersøgelser peger endvidere på at drengene har fået det vanskeligere i uddannelsessystemet i de seneste år, idet de sammenlignet med pigerne i højere grad falder fra, scorer lavere karakterer og udgør en stadig mindre andel på de videregående uddannelser. Vi står således med et uddannelses7

8

system, der producerer en masse drenge, som bliver uddannelsesmæssige tabere. For at standse denne udvikling, og få genoprettet kønsbalancen i uddannelsessystemet, er der brug for mere viden om, hvorfor drengene klarer sig dårligere end pigerne i uddannelsessystemet, og hvilke tilbud og læringstilgange, der kan appellere til drengene og bidrage til at forbedre drengenes trivsel i uddannelsessystemet.

Derudover findes en ofte overset gruppe, de talentfulde elever, der ligesom de svage elever har særlige behov, da de oplever for få udfordringer gennem den normale undervisning. Der findes allerede i dag en række tilbud til disse elever, fx talent camps, talentkonkurrencer og brobygningsaktiviteter, men de forløber ofte over kort tid, de foregår uden for skoletiden og der er ofte betydelige begrænsninger på antallet af elever der kan deltage.

Men talentindsatsen må række bredere end den faglige talentmasse og omfatte eliteidrætsudøvere (fx Team Danmark-elever eller kontraktspillere), der kræver særlige undervisningsvilkår for at gennemføre uddannelsen. Der eksisterer allerede en velfungerende Team Danmark-ordning for godkendte eliteidrætsudøvere. Men denne ordning gælder kun udvalgte sportsgrene og er forbeholdt den absolutte elite. Der mangler tilbud til andre idrætsudøvere på subelite-niveau, så også disse elever kan få mulighed for at kombinere uddannelsen med deres sport.

For Rektorforeningen består en generel udfordring i at sikre større fleksibilitet i tilrettelæggelsen af uddannelserne, så skolerne får bedre mulighed for at tilrettelægge individuelle uddannelsesforløb, der tager udgangspunkt i den enkeltes behov og forudsætninger.

4.1 Mål Rektorforeningen vil arbejde for at sikre, at skolerne får de bedst mulige betingelser for at sammensætte relevante uddannelsestilbud rettet mod de enkelte elevgruppers behov og ønsker, så flere unge kan gennemføre en almengymnasial ungdomsuddannelse, og så eleverne kan blive fagligt udfordret på det uddannelsesniveau de befinder sig på. Det gælder både de fagligt stærke elever og de fagligt svage elever.

4.2 Indsatser • Fremme udviklingen af alsidige undervisningsformer (fx forelæsninger, klasseundervisning, tolærerordninger, lærervejledning, virtuel undervisning, it-baseret undervisning, gruppeprojekter, udlandsophold mv.)

• Tilvejebringe og formidle viden om, hvilke fastholdelsesindsatser der virker samt fremme og facilitere erfaringsspredningen på tværs af skoler.

• Skabe bedre rammer for, at skolerne kan tilbyde talentfulde elever at følge bestemte fag på et højere niveau eller mulighed for at vælge flere fag på A-niveau.

• Skabe bedre vilkår for at gymnasiefremmede og fagligt svage kan gennemføre gymnasiet gennem bedre rammer for at skolerne kan tilbyde lektiehjælp og ekstraundervisning.

• Lette adgangen til specialpædagogisk støtte (SPS) og sikre, at skolerne har de nødvendige økonomiske ressourcer til at kunne iværksætte faglige og sociale støtteforanstaltninger til elever med fysiske og psykiske handicaps (it-rygsæk, psykologhjælp osv.)

• Fremme udviklingen af uddannelsestilbud til drenge, som er blevet ’klemt’ i det almene gymnasium og hf.

• Fremme vilkårene for idrætsudøvere på elite- og subelite-niveau, så disse elever får bedre vilkår for at kombinere sportslivet med gymnasiet.

9

10

5. Fremtidssikre fagligheden i gymnasiet Skal Danmark sikre sin fortsatte position som et konkurrencedygtigt samfund, har det danske arbejdsmarked brug for medarbejdere med både faglige, sproglige, interkulturelle og innovative kompetencer. Det er afgørende for Danmarks konkurrenceevne i fremtiden, at der bliver taget hånd om disse udfordringer og at der fastholdes et strategisk fokus på indsatser, der kan styrke uddannelserne på disse områder. ”For de almene gymnasier ligger der en vigtig opgave i at ruste kommende generationer af unge til fremtidens kompetencekrav. Derfor må uddannelsernes indhold løbende tilpasses, så skolerne kan uddanne studenter med kompetencer, der giver adgang til relevante videregående uddannelser og matcher samfundets og arbejdsmarkedets krav.”

For de almene gymnasier og hf-kurser ligger der en vigtig opgave i at ruste kommende generationer af unge til fremtidens kompetencekrav. Derfor må uddannelsens indhold løbende tilpasses, så skolerne kan uddanne studenter med kompetencer, der giver adgang til relevante videregående uddannelser og matcher samfundets og arbejdsmarkedets krav.

Regeringen har sat sig som mål, at 50 pct. af ungdomsårgangene inden 2015 skal tage en videregående uddannelse. De almengymnasiale uddannelser har i vid udstrækning bidraget til at denne målsætning stort set er realiseret i dag, men det danske arbejdsmarked kommer til at mangle langt flere med enten en mellemlang eller lang videregående uddannelse. Denne ubalance er samfundsøkonomisk dyr og på lang sigt uholdbar. Der er derfor fortsat behov for indsatser, der kan få flere unge til at tage en videregående uddannelse.

Men det er samtidig afgørende, at uddannelsessystemet uddanner unge med kompetencer, der matcher samfundets og arbejdsmarkedets behov. Som storleverandør af studerende til de videregående uddannelser spiller det almene gymnasium og hf en central rolle ift. at sikre en spredning af de unges kompetencer, så studenter fra stx og hf kan optages på en bred vifte af videregående uddannelser.

11

Den faglige nytænkning skal i de kommende år fokuseres omkring følgende fire hovedområder: • Styrke de sproglige kompetencer: I de seneste år har der været tendens til at færre og færre elever i gymnasiet interesserer sig for sprog. Derved forringes ikke alene at de sproglige kompetencer, men også de efterspurgte interkulturelle kompetencer. Det handler om at sikre, at Danmark også i fremtiden har en sproglig og kulturel vidensbase, som gør os i stand til at begribe kulturhistorien, håndtere fremtidige internationale kriser og navigere på nye handelsmarkeder.

• Styrke de naturvidenskabelige kompetencer: Der er et uddannelsesmæssigt underskud af kandidater med naturvidenskabelige kompetencer. Samtidig efterspørger arbejdsmarkedet i stigende grad naturvidenskabelige kandidater for at styrke Danmarks konkurrenceevne internationalt. For at øge interessen for de naturvidenskabelige fag i gymnasiet, bør indsatsen bl.a. rettes mod en tættere kobling mellem undervisningen i de naturvidenskabelige fag og erhvervslivet og forskningen på de videregående uddannelsesinstitutioner.

• Styrke de interkulturelle kompetencer: Arbejdsmarkedet er ikke længere nationalt, men globalt. Det er derfor helt centralt, at danske studerende erhverver sig kompetencer, så de kan træde ud på et arbejdsmarked, hvor de kan honorere kravene til sprog, kulturforståelse og omstillelighed. Vi skal fokusere på, hvordan vi kan styrke internationaliseringen af uddannelserne og fremme de interkulturelle kompetencer i gymnasiet.

• Styrke de kreative og innovative kompetencer: endelig er det afgørende for Danmarks konkurrenceevne, at danske studerende kan tænke kreativt, tværfagligt og innovativt mhp. at kunne generere ny viden og værdi i samfundet. Derfor vil rektorforeningen arbejde for at fremme et innovativt og kreativt læringsmiljø i gymnasieskolen.

12

5.1 Mål

6. Stærke ledelser, stærke institutioner

Rektorforeningen vil arbejde for at skolerne får de bedst mulige vilkår for at udvikle elevernes kompetencer, så de modsvarer kompetencebehovet på arbejdsmarkedet og de videregående uddannelser. Det er Rektorforeningens ambition at være den toneangivende aktør i samarbejde med gymnasieskolerne, omkring den faglige udvikling i gymnasiet.

Gymnasieskolerne må løbende være i stand til at tilpasse sig omverdenensskiftende krav og forventninger. Der stilles stadig større krav til ledere af selvejende uddannelsesinstitutioner. Lederne skal både kunne manøvrere politisk og strategisk ift. medarbejdere, bestyrelsen, Undervisningsministeriet og øvrige samarbejdspartnere. Samtidig er rektor og den øvrige ledelse overordnet ansvarlig for skolens drift og udvikling. Det stiller krav til ledelsen om at kunne mestre en række forskellige ledelsesdiscipliner, og være i stand til at reagere hurtigt ift. ændrede krav fra det politiske niveau, fra arbejdsmarkedet og fra de unge. Derfor er det vigtigt, at lederne udstyres med de nødvendige ledelseskompetencer. For Rektorforeningen består der således en vigtig udfordring i at sikre adgang til relevant kompetenceudvikling og forskning inden for centrale ledelsesdiscipliner som økonomistyring, personaleledelse og resultatbaseret styring, og dels inden for det pædagogiske område.

5.2 Indsatser • Fremme og facilitere samarbejdet mellem gymnasieskoler og relevante videregående uddannelser, forskningsmiljøer og erhvervsliv mhp. at udvikle fagene i gymnasiet samt etablere institutionelle samarbejder og faglige netværk.

• Tilvejebringe konkret viden om elevernes generelle studiekompetence i form af undersøgelser af uddannelseskvaliteten og hvordan de klarer sig på de videregående uddannelser.

• Styrke sprogfagenes status og udbredelse i gymnasiet ved at fremme forsknings- og efteruddannelsesprojekter inden for sprogfagenes didaktik.

• Sikre at centrale arbejdstidsregler i overenskomsten og uddannelsesbekendtgørelser understøtter en tættere lærer/elev-relation, så den enkelte lærer har større fokus på den enkelte elevs udvikling fagligt, socialt og personligt.

• Fremme udviklingen af webbaserede og it-baserede undervisningsformer gennem kontakt til relevante forskningsmiljøer og formidling af forskningsprojekter og skoleprojekter.

• Fremme internationaliseringen i gymnasiet ved at facilitere skolenetværk, formidle skoleprojekter og erfaringer samt sikre bedre rammevilkår for internationale projekter på skolerne.

13

”De omskiftelige krav og forventninger fra det politiske niveau, fra arbejdsmarkedet og fra de unge, stiller krav til ledelsen om at kunne mestre en række forskellige ledelsesdiscipliner, og være i stand til at reagere hurtigt på nye styringsvilkår.”

De ændrede rammevilkår som følge af løbende effektiviseringer af skolernes økonomiske rammevilkår har stillet skoleledelserne over for store udfordringer med at tilpasse økonomien og få mest ud af skolens budget. For at undgå, at det kommer til at påvirke uddannelseskvaliteten, må skolernes ledelse tænke utraditionelt og forsøge at tilpasse organisationen, så den understøtter en effektiv skoledrift. Det kan fx ske ved at indgå i administrative fællesskaber, udvide uddannelsesudbuddet og ’opdyrke nyt land’ de steder, hvor gymnasiefrekvensen er lav.

For at understøtte en effektiv institutionsdrift er det endvidere afgørende, at ledelsen har adgang til hurtig, overskuelig og it-understøttet ledelsesinformation. Udfordringen her bliver at etablere en sammenhængende datastruktur, der på én gang imødekommer behovet for effektiv administrativ opgaveløsning, ministerielt tilsyn og ledelsesinformation.

14

6.1 Mål

7. Rekruttering af kvalificerede lærere

Rektorforeningen vil arbejde for at fremme de nødvendige ledelseskompetencer på gymnasieskolerne og øge adgangen til it-understøttet og strategisk ledelsesinformation, så ledelsen har de bedste vilkår for at udvikle effektive og innovative uddannelsesinstitutioner.

• Fremme udviklingen af relevante kompetenceudviklingstilbud for kommende, nye og erfarne ledere i gymnasieskolen.

For at sikre den høje faglige kvalitet i undervisningen er det helt afgørende, at der fortsat rekrutteres kompetente lærerkræfter til gymnasierne. Der er imidlertid tendens til en stigende lærermangel i gymnasiesektoren, som forventes at forstærkes i de kommende år, hvor en stor del af gymnasielærerne går på pension. Det er særligt inden for de naturvidenskabelige fag, at der er udfordringer med at rekruttere, idet der uddannes stadig færre to-fagskandidater, men det ses også inden for sprogfagene, hvor søgningen er stærkt faldende på universiteterne. At sikre et fremtidigt udbud af kvalificerede lærerkræfter bliver derfor en central strategisk udfordring i de kommende år.

• Understøtte mobiliteten i ledelsen både udefra og nedefra, herunder stimulere til ledelse og kompetenceudvikling af ledelsesaspiranter.

”At være med til at præge en generations mentale horisont og se unge mennesker flytte sig i dannelsesprocessen er i dén grad meningsfuldt.”

6.2 Indsatser

• Fremme forudsætningerne for effektiv økonomistyring på institutionerne.

• Fremme udviklingen og anvendelsen af it-understøttede kvalitetssikringsværktøjer, herunder tilvejebringe relevant og sammenlignelig ledelsesinformation på tværs af skoler.

• Fremme og formidle forskning om skoleledelse, herunder fremme udviklingen af it-baserede ledelsesværktøjer mhp. effektiv institutionsdrift.

• Facilitere og formidle internationale studieprogrammer, studieophold og netværk for ledere i gymnasiet.

Aktuelt har finanskrisen dog medvirket til at skabe et relativt gunstigt rekrutteringsklima for gymnasierne, idet flere kandidater søger stillinger i den offentlige sektor. Det har lettet udfordringerne på kort sigt, men på lidt længere sigt, når finanskrisen forventes at aftage, risikerer gymnasieskolen igen at stå overfor problemer med at rekruttere kvalificerede undervisere.

Gymnasielærerjobbet tilbyder unikke kvaliteter. For den universitetsuddannede er det en enestående mulighed for fortsat at bevæge sig i det faglige domæne. Man får mulighed for at gå i dybden, udvikle sig, og få overblik og faglig ballast. Gymnasiet er en dynamisk og givende arbejdsplads med et akademisk miljø, hvor mange mennesker og fagligheder mødes og interagerer. Og helt centralt er naturligvis undervisningsrummet – mødet med eleven – der udfordrer og tænder læreren: At være med til at præge en generations mentale horisont og se unge mennesker flytte sig i dannelsesprocessen er i dén grad meningsfuldt.

Men gymnasieskolen befinder sig i en hård konkurrence med andre brancher om de dygtigste hoveder. Derfor er det afgørende, at Rektorforeningen præsenterer gymnasieskolen, som en moderne og attraktiv arbejdsplads med mulighed for personlig og faglig udvikling.

15

16

For at gymnasiet kan matche de krav, der stilles til uddannelse fremover, er det nødvendigt at vedligeholde og udvikle lærernes kompetencer. En central udfordring består også i at sikre, at der udbydes relevante og målrettede efteruddannelsestilbud til lærerne på et højt fagligt niveau. Det gælder både lærernes pædagogiske og faglige udvikling, som løbende skal opdateres for at de unge kan tilbydes uddannelse på et højt fagligt niveau.

7.1 Mål Rektorforeningen vil arbejde for at synliggøre gymnasieskolens unikke vilkår for undervisere, så sektoren også i fremtiden kan rekruttere, fastholde og udvikle kompetente lærere på et højt fagligt niveau.

7.2 Indsatser • Understøtte og synliggøre udviklingen af gymnasieskolen, som en attraktiv, moderne og dynamisk arbejdsplads med mange karrieremuligheder.

• Etablere et tæt samarbejde med universiteterne om at synliggøre gymnasiet som arbejdsplads og øge adgangen til to-fagskandidater inden for gymnasiets fagområder.

• Sikre tilgængeligheden af et forskningsbaseret og varieret efteruddannelsestilbud inden for gymnasieområdets fagområder.

• Fremme og formidle skoleprojekter og forskning om udvikling af lærerrollen.

17

8. Bedre økonomiske og styringspolitiske rammevilkår Der har i de seneste år været et øget politisk og administrativt pres for at sammenlægge institutioner i større enheder mhp. at høste mulige stordriftsfordele og sikre et varieret uddannelsesudbud i et lokalområde. For nogle skoler har presset været enormt på trods af vægtige pædagogiske og uddannelsespolitiske argumenter for at fastholde mindre enheder. For Rektorforeningen er det afgørende, at institutionsstrukturen fremmer de uddannelsespolitiske målsætninger (fx 95 pct.-målsætningen) og bidrager til at opretholde et bredt uddannelsesudbud i alle dele af landet. ”Der består derfor en stor udfordring i en kommende selvejemodel 2.0 at sammentænke, forenkle og afbalancere styringen af de selvejende institutioner, så den i højere grad fremmer de uddannelsespolitiske mål.”

Styringspolitisk bliver det en central udfordring at finde en fornuftig balance mellem konkurrence og samarbejde, så der på den ene side skabes incitament til skoleudvikling ved at belønne innovative skoler, og på den anden side skabes incitament til at koordinere skolernes indsatser over for fx 95 pct.målsætningen.

Med overgangen til statsligt selveje (for de offentlige gymnasier og hfkurser) og gymnasiereformen fulgte en udstrakt grad af decentralisering på en række administrative og indholdsmæssige områder, så skoleledelserne nu frit kan disponere over taxametertilskuddet inden for rammerne af selvejet.

Den nuværende selvejemodel dækker imidlertid over nogle ubalancer imellem lokal og central styring. På nogle områder er der tendens til overstyring, mens der på andre områder kan være tendens til understyring. Et vigtigt indsatsområde bliver her at balancere styringen, så der åbnes for lokale frihedsgrader på de områder, hvor det giver mening at løse opgaverne lokalt, mens ministerierne på de områder, hvor det giver mening at have sektorløsninger, fastholder og udvikler centrale løsninger (fx it-systemer). Der består derfor en stor udfordring i en kommende selvejemodel 2.0 at sammentænke, forenkle og afbalancere styringen af de selvejende institutioner, så den i højere grad fremmer de uddannelsespolitiske mål.

18

En stor udfordring bliver endvidere at sikre fornuftige økonomiske rammevilkår for skolerne i fremtiden og en længere planlægningshorisont. Igennem de seneste år har gymnasieområdet været hårdt ramt af udokumenterede effektiviseringskrav og uforudsigelige besparelser mv. Samlet set har det betydet store tilpasninger af gymnasiernes økonomier, der bl.a. har medført højere klassekvotienter og en indskrænkning af uddannelsesudbuddet. I sidste ende kan det betyde forringelse af undervisningskvaliteten, og dermed få uheldige uddannelsespolitiske virkninger. Hvis gymnasierne fortsat skal kunne udbyde uddannelse af høj kvalitet rettet mod de videregående uddannelser og bidrage til, at flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse, er der brug for investeringer i uddannelserne.

• Tydeliggøre gymnasiets centrale rolle i udviklingen af vidensamfundet mhp. at sikre de bedst mulige rammevilkår for sektoren. Data om hvordan studenterne klarer sig skal ud i offentligheden.

• Øge opmærksomheden på puljer og strategisk indsats for at få del i flere puljemidler til den almengymnasiale sektor.

8.1 Mål Rektorforeningen vil arbejde for at sikre, at de styringspolitiske rammevilkår understøtter effektiv institutionsdrift og fremmer de uddannelsespolitiske målsætninger om at 95 pct. af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse og at 50 pct. skal gennemføre en videregående uddannelse.

8.2 Indsatser • Forsøge at påvirke beslutningsprocesser inden de bliver til rammevilkår og sikre en hensigtsmæssig udmøntning, når rammevilkårene er fastlagte.

• Søge direkte indflydelse gennem løbende dialog med embedsværket og politiske beslutningstagere.

• • Øge fokus på analyse, kommunikation og politikformulering mhp. at sikre gymnasieskolerne de bedste rammevilkår for at fastholde det høje faglige niveau som de almene gymnasier og hf-kurser tilbyder.

• Synliggøre Rektorforeningens politik og budskaber i den offentlige debat.

• Sikre større fleksibilitet ift. oprettelse af nye uddannelsestyper på de almene gymnasier og hf-kurser.

19

20

Ny Vestergade 13, stuen / 1471 København K / Telefon 3318 8260 / Fax 3318 8262 mail@rektorforeningen.dk / www.rektorforeningen.dk