Simba 102 web

nr . 1 0 2 sommer 2 0 1 3

Oddernyt

Kære SIMBA-læser Så kom foråret endelig – ja sommeren er også næsten startet.

Samtidig med at vi valgte at lave den tidligste sæsonstart nogensinde i GIVSKUD ZOO, blev vi så også ramt af det koldeste forår i meget lang tid. Det var vi nødt til at indrette os efter, og med sne og dagsfrost i påsken og i de efterfølgende weekender så vi os nødsaget til at lukke gæsterne ind til halv pris. Mange af dyrene kunne vi nemlig kun have ude i ganske korte perioder, og især dyrene på vore safarianlæg var nødt til at melde fra. Alligevel mødte vi kun glade gæster, der viste stor forståelse for vejrproblemerne og stadig følte, at de fik en rigtig god oplevelse. Alt i alt er det vores erfaring, at det bestemt er muligt at holde åbent i GIVSKUD ZOO uden for sommerperioden. Så i årene fremover vil vi arbejde med at udvide mulighederne for at opleve dyrene og naturen i GIVSKUD ZOO i vintermånederne og det kolde forår.

Samtidig med det usædvanlige vejr skete der noget andet højst usædvanligt i vores natur i Danmark i løbet af vinteren – ulven dukkede op igen efter 199 års fravær. Ulvens tilbagekomst skyldes først og fremmest, at den er på fremmarch i det

SIM BA Udgives af Givskud Zoo Løveparkvej 3, 7323 Give Tlf. 75 73 02 22 Fax 75 73 03 21 Mail info@givskudzoo.dk Forsidefoto: Canadisk grå ulv Foto: GIVSKUD ZOO Bladet udkommer 4 gange om året og udsendes til alle, der har købt et årskort til GIVSKUD ZOO. Næste nummer af SIMBA uddeles fra d. 26/8 og ca. 3 uger frem.

Redaktør: Lone Hoy Studskjær Layout: PrinfoVejle Tryk: ATM Arktryk Midtjylland A/S Det er tilladt at citere fra Simba, når det sker med kildeangivelse.

Egentlige uddrag kan kun ske efter skriftlig aftale.

Med et personligt årskort får du i hele 2013 gratis adgang til: Aalborg Zoo Odense Zoo Du får også 50 % rabat* på dagsbilletten i: Djurs Sommerland BonBon-Land Skandinavisk Dyrepark Samt 15 % rabat* på dagsbilletten hos de øvrige medlemmer af DAZA (Danish Association of Zoos and Aquaria): Aqua Akvarium og Dyrepark Danmarks Akvarium Fiskeri- og Søfartsmuseet Fjord og Bælt Jesperhus Kattegatcentret Knuthenborg Safaripark København Zoo Nordsøen Oceanarium Randers Regnskov Ree Park – Ebeltoft Safari Øresundsakvariet Se www.daza.dk * Kan ikke kombineres med andre rabatter.

Bravo Tours - sponsor for alle næsehorn Carlsberg - sponsor for alle elefanter Entreprenør Anders Chr. Jensen ApS - sponsor for alle rødpandede brune lemurer H. & V. Larsen - sponsor for en kattalemur ROYAL CANIN - sponsor for en ulv og en løve Lalandia A/S - sponsor for en chimpanse Sydbank A/S - sponsor for alle gorillaer

Af Richard Østerballe, direktør

Hermed ønskes alle en rigtig dejlig sommer med masser af dyr og naturoplevelser – og pas godt på ulven derude. Den har brug for det.

Praktisk info

GIVSKUD ZOOs sponsorer Dyr

centrale Østeuropa. Her er der stadig store naturområder, ulven kan trives i, hvis den får lov. Det er med andre ord udtryk for en positiv udvikling af ulvebestanden, at vi nu kan opleve den igen – og sådan vil det også være i tiden fremover, for de strejfende ulve vil blive ved med at komme til Danmark. Desværre er de danske naturområder nok for små til at huse en egentlig bestand af ulve, så man vil støde på dem overalt i det åbne land – det vil skabe dilemmaer og problemer, som vi må forholde os til.

I GIVSKUD ZOO har vi i nogle år spurgt vore gæster, om de ønsker ulven tilbage – et overvældende flertal var positive. Det var før den kom tilbage. Nu er den her. Nu er det vigtigt at vi ser på alle fakta på en afbalanceret og nuanceret måde – og måske kan vi finde en måde at leve sammen med dette store rovdyr på i vores lille land.

Det ville være en fantastisk bedrift.

Zoo

Indhold SIDE 2 Leder SIDE 4 Ulven er tilbage SIDE 5 Skal vi være bange?

SIDE 6 Ulve i Danmark - gennem tiden SIDE 7 Den grå ulv dominerer SIDE 8 Ny wapitihjort får chancen SIDE 10 Oddernyt SIDE 12 Ude året rundt SIDE 14 Mest for børn SIDE 15 Kort nyt SIDE 16 Kommende events

BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab Brdr. Lembcke A/S Gadbjerg Kloakservice Givskud El-forretning Givskud Smede- og Maskinværksted Givskud Vognmandsforretning J. S. Produktion Købsstædernes Forsikring

Malermester Armin Wistisen Murerfirmaet BKL Give Prinfo Vejle - Jelling Bogtrykkeri SER Hegn Telenor Thyregod VVS Q8

Gratis buffet til alle børn med GIVSKUD ZOO-årskort

Kig forbi ZoOasen i udvalgte weekender i juni og smag vores spændende familiebuffet.

Den indeholder livretter for hele familien.

Tilbuddet

gælder i følgende weekender

Se mere på

ww g w.

1. - 2. juni 8 - 9. juni 15. - 16. juni 22. - 23. juni

ivs ku dzo o.dk/ aarskort

Hvad sk al

Stem ungen på et navn hedde?

– og vind 5.000,-

Som tidligere nævnt her i bladet var den 16. februar ekstra speciel hos vores gorillaflok, idet Minnie den dag fik en unge. Denne gang en lille han. Ind til videre har ungen fået det ikke særlig charmerende registreringsnavn GORG19.

Vi vil gerne give ham et mere mundret navn, og her kommer du ind i billedet, kære læser. Gå ind på Samsons facebook side (Samson fra Givskud) og giv din mening til kende.

Du kan vælge mellem tre navne:

Nkofi Mukisi Amiri Navnet og vinderen offentliggøres den 25. august 2013.

Der er rejsegav et ekort på 5000, til Bravo To på højka urs nt.

3

Af Kim Skalborg Simonsen, biolog og formidler

Ulven

Ulven har været udryddet i Danmark i næsten 200 år – nu er den tilbage.

Det var dog ikke så let at konstatere, at der rent faktisk var tale om en ulv.

Her kan du læse hvorfor.

er tilbage

Er ulven tilbage?

I slutningen af 2012 blev endnu en ulv spottet. Denne gang i Hanstholmreservatet i Thy. Det var et hold ornitologer, der i oktober måned fik øje på ulven som de første. Og de tog oven i købet et billede.

I et par uger gik debatten om, hvorvidt det var en ulv, og der blev udlovet en dusør til den første, der kunne skaffe levende billeder af dyret. Selv med levende billeder, er det imidlertid ikke så nemt at afgøre om det virkelig er en ulv, man ser.

Der findes nemlig flere hunderacer, der ligner ulve utroligt meget. Der findes også flere krydsninger mellem tamhunde og ulve.

En ulv eller ikke en ulv?

Man nåede dog aldrig at få levende billeder af dyret, for den 16. november blev ulven fundet død. Den blev sendt til undersøgelse på Veterinærinstituttet på Danmarks Tekniske Universitet. Her sammenlignede man Thyulvens dna med kendt arvemateriale fra vilde ulve og kunne derved lave en sikker konklusion. Den 7. december kom så den store nyhed: Det var en ulv! Ud fra ulvens dna kunne man desuden afgøre, at den kom fra en flok, der lever i det østlige Tyskland, og var ca.

4 år gammel. Obduktionen viste også, at den døde af en tumor i brysthulen.

Ikke alene Thy-ulven har vist sig ikke at være den eneste. For efterfølgende er der dukket flere ulve-observationer op. Mange af dem har ikke kunnet bekræftes, men flere er meget troværdige.

I februar blev vi mindet om, at ulven er et rovdyr, da en ulv 3 gange angreb en fåreflok på Harrild Hede nord for Brande. I alt døde 20 får på grund af ulvens angreb.

Siden mener flere at have set ulve og ulvespor, blandt andet i Horsens og på Djursland.

Styr på vores ulve?

På grund af de mange ulveobservationer bliver vi ofte, mere eller mindre i sjov, spurgt her i GIVSKUD ZOO, om vi nu også

Tjekkoslovakisk ulvehund

4

har styr på alle vores ulve. Det har vi.

Vores flok består pt af 11 ulve, og de bliver talt hver eneste dag.

Man kunne også få den tanke, at vores ulve ville tiltrække de strejfere, der måske er i området. Dette er dog ikke sandsynligt. Adskillige gange om dagen samler vores flok sig nemlig for at hyle sammen.

Dette vil andre ulve kunne høre på lang afstand, og hylet fungerer som en advarsel til andre ulve om ikke at komme for tæt på.

Foto: Mette Buck Jensen/DTU Veterinærinstituttet

Ulven blev udryddet i Danmark i 1813, men inden for de seneste år har der været flere tilløb til, at den kom tilbage. En ulv blev således påkørt knap 100 km syd for den danske grænse i april 2007. Og i februar 2010 blev en formodet ulv set af flere personer ved Jels i Sydjylland.

Af Lone Hoy Studskjær, biolog og formidler

Skal vi være bange?

Efter 199 års fravær er ulven tilbage i Danmark. Nogle mennesker byder den velkommen, andre er nervøse, for ulven har ikke noget godt ry. Men er der grund til at være bange?

Ulve i andre lande

De fleste kender sikkert grumme historier om glubske ulve. Derfor er nogle danskere nu meget nervøse – ulven er jo tilbage i Danmark. Efter at have været helt væk i 199 år. Men er der noget at være bange for? Er ulven virkelig så slem som sit rygte?

Ulven er et rovdyr, og af den grund må man aldrig anse den for at være harmløs.

Men ulven er et meget sky dyr, der ofte vil have opdaget et menneske længe før mennesket har en chance for at opdage ulven. Derfor har meget få mennesker set vilde ulve i naturen.

Tyskland og Polen har også ulve, og også i områder, der på mange måder minder om Danmark, når det kommer til befolkningstæthed, samt udbredelsen af landbrugsland og byttedyr. Her er der ikke problemer med ulveangreb. Det samme gælder for lande som Frankrig og Italien.

Sky – selv i fangenskab

deres tilstedeværelse. Men er der reelt plads til ulve i Danmark? Har vi naturen til det? Bliver der kun tale om enlige strejfere, eller vi ender med at have en eller flere flokke i Danmark? Det har Naturstyrelsen undersøgt, og der er udarbejdet et kort over mulige yngleområder for ulve i Danmark. Men kun tiden kan vise, om vi ender med at have en decideret bestand af ulve.

I GIVSKUD ZOO har vi arten grå ulv fra Canada. Ulvene er ikke tamme, og vi har stort set ingen kontakt med dem. Vores dyr har været avlet i fangenskab i generationer, og desuden er de vant til mange mennesker i deres nærhed. Alligevel er de meget sky og flygter så langt væk, de kan komme, når vi går ind i anlægget. Det ville vi aldrig forsøge at gøre hos for eksempel løverne!

Kun få angreb Ifølge et omfattende norsk studie fra 2002 findes der kun få eksempler på vilde ulve, der har angrebet og dræbt mennesker.

Historierne er årtier gamle og handler om to kategorier af angreb. Den ene gruppe er ulve, der var smittet med sygdommen rabies (hundegalskab). En sygdom, der gør hunde og ulve aggressive, men som i dag ikke findes i Danmark og Tyskland.

Den anden gruppe er ulve, der af mangel på andre fødekilder angreb husdyr, som menneskene så forsøgte at beskytte.

Et fredet dyr Under alle omstændigheder kan vi danskere lige så godt vænne os til, at der er ulve i Danmark. Ulven er nemlig fredet, og må derfor ikke skydes eller på anden måde skades. Når der kommer ulve til Danmark, er vi altså nødt til at acceptere

De røde cirkler angiver potentielle yngleområder for ulv i Danmark (Fra Naturstyrelsens hjemmside)

Hvad skal jeg gøre, hvis jeg ser en ulv?

Seniorforsker Tim Kåre Jensen fra DTU Veterinærinstituttet udførte obduktionen af ”Thy-ulven”

Sandsynligheden for, at du ser en ulv, er meget lille. Men ser du én, som ikke har set dig, så forhold dig i første omgang roligt. Bliver ulven i nærheden uden at have opdaget dig, så klap i hænderne eller lignende, så den bliver opmærksom på dig. Ellers kan den pludselig blive forskrækket og derfor måske virke aggressiv. Løber ulven derefter ikke væk, skal du gøre dig bred og truende og larme for at skræmme den væk. Du må under ingen omstændigheder begynde at løbe, for så ”tænder” du ulvens jagtinstinkt. Men som sagt, chancen for, at du overhovedet ser en ulv, er meget lille.

Foto: Mette Buck Jensen/DTU Veterinærinstituttet

”Thy-ulven” var en voksen han, der var meget afmagret, da den blev fundet

Hvem kan jeg spørge?

For at undgå myter og frygt har Naturstyrelsen oprettet en hotline, hvor man kan få svar på alle spørgsmål om ulve. Her kan man også få råd om, hvordan man beskytter sine husdyr.

Ulve-hotline: tlf. 70 12 02 11.

Telefonen er åben alle hverdage kl. 9-16.

Eller skriv til: info@mim.dk.

Du kan også læse mere på Naturstyrelsens hjemmeside:

www.naturstyrelsen.dk 5

Af Kim Skalborg Simonsen, biolog og formidler

Ulve i Danmark Den grå gennem tiden

Der er mange historier om farlige og onde ulve. Men kun ganske få, hvor ulven er god. Og det kan undre, eftersom ulven trods alt er forfader til menneskets bedste ven: hunden. Årsagen til hadet mod ulven skal nok ikke findes i, at ulve har angrebet mennesker, men derimod at ulven historisk har været en økonomisk byrde for mennesker.

Ulven indvandrede oprindelig til Danmark da den seneste istid sluttede for ca.

13.000 år siden. Da isen forsvandt, trak rensdyr ind i landet sydfra. Det samme gjorde dem der levede af dem: mennesker og ulve. Efterhånden forsvandt rensdyrene, og menneskene begyndte at øges i antal og leve som bønder. Hermed blev sammenstødene mellem ulve og mennesker sandsynligvis flere og flere.

Ulvenes fødegrundlag var blevet mindre, og de begyndte at angribe husdyr. Og hermed startede ulvens problemer i Danmark for alvor. For selv om angreb på mennesker var meget sjældne, steg hadet til ulven, når fattige bønder mistede hele deres økonomiske grundlag, fordi ulven tog deres husdyr. I mange år var ulven således fredløst vildt, og der blev ofte organiseret jagte for at få ulven udryddet. I 1600-tallet begyndte man for alvor at jage ulven, og man brugte alle kneb. Mange ulve blev skudt, men også fælder, gift og faldgruber blev brugt i jagten på ulvene.

Omkring 1770 var der kun få strejfere tilbage og den sidste ulv, man med sikkerhed har kendskab til, blev skudt ved Skive i 1813.

“Rødhætte og ulven” er en af de berømte historier om ulve

Fra Tyskland til Danmark Ulvens vej tilbage til Danmark gik gennem Tyskland. I Tyskland havde man også kæmpet hårdt for at udrydde ulven og det lykkedes endelig i 1904.

Men i 1998 blev to ulve for første gang i næsten 100 år set i delstaten Sachsen. De indvandrede fra Polen og siden er antallet steget stødt og roligt. De lokale landmænd var ikke glade for ulvens genindvandring, men ulven har været fredet i Tyskland siden 1994, så bestanden er bare langsomt steget i antal. I dag regner man med, at der er knap 50 voksne individder i Tyskland. De lever i mindst 18 flokke, hovedsageligt i det gamle Østtyskland.

Men ulvene har også spredt sig til den nordlige del af landet. Man ved, at der lever flokke syd for Bremen, og enlige strejfere holder til nord for Hamborg. Men selv om det er dem, der er nærmest, var det faktisk ikke en ulv herfra, der fandt til Danmark. Den var derimod født i en flok, der lever nær den Polske grænse. Den har altså tilbagelagt ikke mindre end 850 km, før den nåede Thy.

domi En ulv er ikke bare en ulv.

Den ulv de fleste danskere nok ser for sig, hvis talen falder på ulve, tilhører arten grå ulv (canis lupus). Denne art er da også den mest udbredte. Rent faktisk er det den samme art, man ser i både Nordamerika, Asien, Europa og Skandinavien.

Dyrene ser næsten ens ud i de forskellige områder, men de canadiske skiller sig lidt ud. De har nemlig en pelsfarve, der ikke bare er grålig, men spænder fra hvid til sort med brunt, gråt og rødt som mellemfarver. Desuden er de canadiske ulve lidt større end ulve i de øvrige områder.

prærieulv (Canis latrans)

Ulvens slægtninge Den grå ulv tilhører ”hundefamilien”, der omfatter ulve, vildhunde, sjakaler og ræve – og naturligvis tamhunden, som menes at nedstamme fra den grå ulv.

Samlet tilhører Hundefamilien ordenen ”rovdyr”, som desuden omfatter blandt andet kattefamilien, bjørnefamilien og halvbjørnefamilien.

6

Prærieulven er den art, der ligner den grå ulv mest.

Den er dog væsentlig mindre og lever kun i (små) flokke, hvis der er større byttedyr til rådighed. Ellers lever den i par.

Af Lone Hoy Studskjær, biolog og formidler

å ulv

inerer

Grå ulv (Canis lupus)

Er et af de dyr, der har den største udbredelse (alle områder der er markeret med gult).

De er blevet genudsat i det sydlige USA.

Trusler mod ulven Rundt om i verden bliver flere og flere områder benyttet til landbrug, hvorved ulvenes levesteder ødelægges, og antallet af ulve falder.

Andre trusler mod ulve er jagt og krydsning med tamhunde.

For mankeulvens vedkommende er tamhunde dog i stedet fjender, idet de dræber mankeulve.

Mankeulv (Chrysocyon brachyurus) Rød ulv (Canis rufus) AbEssinsk ulv (Canis simensis)

Er den tredje art i Nordamerika. Den har tydeligt længere ben og ører end både den grå ulv og prærieulven. Arten findes i dag kun i et meget lille antal, og det er omdiskuteret om den reelt er en selvstændig art. I 1980 var den røde ulv helt udryddet i naturen, men i 1987 genudsatte man dyr i North Carolina i USA. Arten tæller dog stadig færre end 150 dyr.

Er den art, der ligner en ”rigtig” ulv mindst.

Lever i Sydamerika. Dyrene er rødbrune og har en opretstående sort ”manke”. Artens levevis ligner heller ikke de andre ulvearter, idet den ikke lever i flokke. I stedet deler et par et territorium, men har ikke meget med hinanden at gøre uden for parringstiden. Føden adskiller sig også fra de øvrige arters: mankeulve er altædere og æder blandt andet meget frugt.

Kaldes også abessinsk ræv. Den findes kun i det etiopiske højland og lever kun over trægrænsen i 3200 m og op til 4500 m.

7

Af Anna Castella, biolog og formidler

De seneste ti år har GIVSKUD ZOO ikke haft en wapitihan, da de kan finde på at angribe blandt andet gæsternes biler.

Nu har vi imidlertid fået mulighed for at holde wapitierne væk fra bilerne i de kritiske perioder.

Derfor kan gæsterne nu igen SØLEHULLER

opleve en wapitihan, og

For at tiltrække hinder i

forhåbentlig vil det også parringssæsonen graver hjorten huller, som han tisser i. medføre, at vi får kalve.

Tismudderet ruller han sig i, så pelsen kan suge den kraftige lugt og imponere hinder.

Ny wapitihjort

får chancen

Wapitihunnerne ser nysgerrigt til, mens den nye han flytter ind på det Nordamerikanske område. Det er første gang i ti år, at der kommer en

Uvidende om, at den nye han netop befinder sig i den grønne vogn bag dem, ligger wapitihunnerne og slapper af.

8

En wapitihun kigger nysgerrigt ind i læskuret, hvor de normalt bliver fodret.

Men det er ikke foder, der er på vej…

Kig også ind på ZooTV

Dyrepasser Jesper Sørensen lukker efter den nye han og overlader ham til de ventende hinder. Han er den mindste med to korte gevirstumper i panden. Hunnerne får ikke gevir.

Hjorten bliver straks omringet. Nogen af hinderne skærer advarende tænder ad ham, mens andre smasker underdanigt med sænkede hoveder.

Ny wapitihjort får chancen

De sidste ti år har wapitihunnerne måttet klare sig uden en han. Det er som sådan ikke et problem, da de i naturen lever i kønsopdelte grupper store dele af året. Det giver dog mere naturlig adfærd, hvis der er en han og selvfølgelig mulighed for unger. I sensommeren går parringssæsonen i gang, og hannerne begynder at kæmpe om hunnerne. Det foregår med lange høje brøl, så de via lyd får vist, hvem der er størst. Derved undgås alt for mange slåskampe, der kan være fatale. De stærkeste hanner tiltrækker sig et mindre harem af hunner, som de så forsvarer og parrer sig med. Hannerne er så travlt beskæftiget i parringssæsonen, at de ofte taber op til 20 procent af deres kropsvægt.

Slagsbror Hannernes aggressive adfærd gør, at det ikke er sådan bare lige at have en wapitihan i zoo. − Hjortene slås med alt, der kan virke som en udfordrer, og vi har tidligere oplevet, at hanner er gået til angreb på traktorer, biler og bisonokser, fortæller wapitiernes og bisonoksernes dyrepasser Jesper Sørensen. − Vi har nu fået mulighed for at lukke wapitierne fra i en lille indhegning ved tipilejren. Her kan wapitierne gå uden kontakt med biler eller bisonokser i de kritiske perioder. Derfor forsøger vi nu igen med en wapitihan, forklarer Jesper.

På springtur − De første par år, hvor vi ikke længere havde en wapitihan, oplevede vi, at hunnerne viste meget stor interesse for elandantilopetyren i sensommeren.

Elanderne bor to savanner længere henne ad safariruten, men wapitierne har kunnet dufte hannen og er flere gange hoppet over kvægristene mellem savannerne for at komme hen til ham. − De sidste tre år har de dog ikke vist

denne trang til at vandre mod den afrikanske savanne, fortæller Jesper Sørensen.

Dette indikerer måske, at hunnerne ikke længere kommer i brunst. Alle hunner er ret gamle, men et par stykker bør endnu være fertile. − Flere hunner viste straks interesse for den nye wapitihan, siger Jesper smilende, så nu må vi tålmodigt vente til næste sommer og se, om der kommer kalve.

Farlige hunner En nyfødt kalv er plettet som en ”bambi”, og de første par uger bliver den gemt væk i græs eller buske det meste af dagen, for at beskytte den mod rovdyr. På det tidspunkt er moderen meget opmærksom og aggressiv og kan finde på at gå til angreb på rovdyr som ulve og ræve. − Vi har tidligere set hinderne vise aggression mod biler med tamhunde, der kan virke som en trussel mod de helt små kalve. Men her kan vi igen bruge den lille indhegning så kalve og hinder kan være i fred, siger Jesper Sørensen.

Jesper Sørensen er dyrepasser ved wapitierne og bisonokserne

om dyr, der i naturen er jæger og byttedyr. − Vi oplever ind imellem at wapitierne spankulerer rankt forbi ulvene. Det er ikke unormalt, da byttedyr gerne viser rovdyr, at de er sunde og raske og ikke er nemme at fange, fortæller Jesper Sørensen.

Den nye han reagerede heller ikke umiddelbart på ulvene. Men da en løve brølede i nærheden, lyttede han imidlertid opmærksomt. Sådan en har han ikke boet tæt på før. Men hunnerne var helt rolige og reagerede ikke på brølet, som de har hørt så tit. Dette beroligede hannen, som derefter fortsatte med at udforske sit nye hjem.

Vintervante Den nye han var i karantæne indendørs et par måneder fra han ankom den 27. februar fra Hodenhagen i Tyskland, før han en kold dag midt i april blev lukket ud i sit nye anlæg. Han har imidlertid ikke haft problemer med at holde varmen. Wapitier er nemlig tilpasset livet i kolde egne og har en tyk pels med varm underuld.

– Vores wapitier kommer derfor heller ikke på stald om vinteren, siger Jesper. De nøjes med et læskur, og jeg behøver ikke engang give dem ekstra foder.

De kan klare sig og holde varmen uden.

Nabokrig I GIVSKUD ZOO bor wapitierne ved siden af ulvene. Ingen af dyrene reagerer dog synderligt på hinanden, selvom der er tale

wapitihjort til flokken, og det sætter tydeligt mere gang i hinderne, end vi længe har set.

En hun rejser sig for at bokse med den nye hjort.

Boksekampe som denne ses ofte mellem hunner, der ikke kender hinanden. Det er altså en naturlig reaktion på den nye hjort. Den unge han rejser sig sammen med hunnen og tager kampen op. Han er mest adræt og kan rejse sig højest, hvilket er vigtigt i en dominanskamp.

Det er ikke til at se, at hunnerne er halvgamle med aldre mellem 13 og 26 år.

Wapitier kan brøle eller nærmest skrige. Det viser hannerne i parringssæsonen, hvor de kæmper om hunnerne.

Lyden i brølet, afhænger af hannens størrelse og er derved med til på én gang at skræmme andre hanner fra slåskamp samt trække hunner til haremmet.

Brøl

Hør en wapiti brøle http://da.wikipedia.org/wiki/Wapiti

Vidste du, at...

en wapitihan kaldes en wapitihjort, hunnerne kaldes hinder og ungerne kalve

Hjorten er ganske ung, to år gammel ,og stadig mindre end hunnerne. Han er først udvokset om fem år, hvor han vil være ca.

30 procent større end hunnerne. Men han forstår allerede at vise, ”hvem der er størst”, som han her gør ved at løfte hovedet højt over hinderne.

9

Af Richard Østerballe, biolog og formidler

Oddernyt Når man beslutter at bygge et nyt anlæg i et område, hvor der er blevet gravet og bygget mange gange, kræver det først et større udredningsarbejde.

Hvilke rør og ledninger er mon stadig i brug? Først derefter kan det egentlige arbejde med oddernes nye udendørsanlæg gå i gang.

Stærkt forsinket af den lange vinter er byggeriet af kæmpeoddernes udeanlæg nu gået i gang. Anlægget bygges i det område i GIVSKUD ZOO, der altid er blevet kaldt for ”andedammen”. Centralt ligger et lille naturligt vandhul, der har fungeret som vandreservoir formentlig helt tilbage til engang i vikingetiden, hvor der lå en gård på stedet. Vandhullet har derfor også vundet lokalt ry og kaldes i folkemunde for ”a tudswhol” (tudse-hullet). I Løveparkens og GIVSKUD ZOOs tid har der været en stort og varieret udbud af andefugle og fasaner på området. Der har også ligget

Rørføringerne i 10

en hel del bygninger, volierer og små skure skjult i buskadset. Med udbruddet af fugleinfluenzaen i 2006 blev det meget besværlig at holde ænder og fasaner i de gamle anlæg, og vi besluttede derfor at nedlægge dem.

Et virvar af rør og ledninger Området er et af de centrale områder i GIVSKUD ZOO, og igennem de sidste 44 år er der blevet bygget og lavet om den ene gang efter den anden. Det betyder, at der ligger en masse gamle installationer i jorden, og desværre er disse aldrig blevet målt op og tegnet ind på et kort. Fase et i byggeriet af det nye odderanlæg har derfor bestået i nærmest arkæologiske udgravninger for at finde disse installationer og få fundet ud af, hvilke der stadig er funktionelle. Det er ret tidskrævende, da man må være forsigtig for ikke at ødelægge tingene. Det er også sjovt, da det medfører en masse diskussioner i den ældre del af medarbejderstaben. Der går sport i at huske og gennemskue, hvor en vandledning måske fører hen, og hvorfor man ikke kan finde den strømledning, man troede skulle være der. Denne udredning er nu ved at være på plads og har ikke haft de store konsekvenser for planen for oddernes udeanlæg. Dog har vi været nødt til at rykke placeringen af oddernes vandløb en del for ikke at få vores hovedvandledninger til at ligge under det nye bassin.

Unger?

Tidspresset har også betydet, at åbningen af anlægget er skubbet, men det er stadig målet at nå at få odderne ud til højsæsonen. Og lige præcis hvad dette angår, har skæbnen måske spillet os et puds. Vi har i slutningen af april på ny konstateret parringer hos odderne. Med lidt hovedregning

bunden af odde

rfloden svejses

sammen

betyder det, at vi muligvis får odderunger i slutningen af juni.

Normalt bliver kæmpeoddere meget sky omkring det tidspunkt, hvor de får ungerne. I de fleste zoologiske haver lukker man simpelthen anlæggene for publikum, når odderne får unger. Gør man ikke det, er der stor risiko for, at de opgiver ungerne eller spiser dem.

Så med mindre Frieda og Saro er usædvanlig trygge ved netop vores anlæg, bliver de også sky. Med andre ord, så risikerer vi altså, at vi må lukke for adgang til anlægget. Der er ikke meget, vi kan gøre andet end at vente og se.

Redekasserne i oddernes baganlæg er forsynet med kameraer og allerede i dag kan man se, når odderne ligger i deres hule.

På samme måde vil publikum kunne få indsigt i, hvad de laver med ungerne, når de er blevet født. Under alle omstændigheder glæder vi os rigtig meget til at kunne præsentere de første unger.

Inspiration hentet i Brasilien At bygge et moderne zooanlæg er på mange måder som at bygge en teaterkulisse. Det er naturligvis meningen, at anlægget skal tilgodese dyrenes adfærd, men samtidig skal det give publikum en god og lærerig oplevelse. Derfor bliver temaet for udeanlægget (på samme måde som i oddernes store tropehus) et forsøg på at genskabe et sydamerikansk tropisk flodsystem. Anlægget huser odderne, men bærer også præg af menneskelig aktivitet.

Inspirationen er hentet i Brasilien, hvor floderne i det centrale regnskovsområde oplever meget svingende vandstande.

Vandstanden i Amazonasfloden kan for eksempel variere med helt op til 10 meter hen over sæsoner. Dette stiller specielle krav til kæmpeodderne. De er nødt til at

Snart får kæmpeodderne endnu mere vand at boltre sig i

have deres redehuler i meget forskellige højder i brinkerne, så de har et sted at være, når de lavtliggende huler er oversvømmede. Kæmpeodderne i GIVSKUD ZOO får derfor også en hule, der ligger over vandniveau, selv om vandstanden bliver stabil.

I naturen betyder vandstanden også meget for det tidspunkt, hvor odderne får deres unger, idet de forsøger at få ungerne, når der er lavest vandstand – det presser nemlig fiskene sammen i de næsten udtørrede flodarme og småsøer, og de er så meget nemmere at fange.

Mennesket sætter sit præg Den menneskelige aktivitet på floderne er også påvirket af den svingende vandstand, idet bådtrafikken kan have proble-

mer både ved lave og høje vandstande.

Dette fænomen vil vi også forsøge at beskrive i det nye anlæg, specielt med henblik på at beskrive den voldsomme skovhugst, som desværre foregår i Amazonas, og hvor floden i vid udstrækning bliver brugt som transportvej for det skovede træ. Vi har været så heldige at få fat i nogle 177 år gamle asketræer fra en gård i Almind ved Kolding. Nogle af disse imponerende træstammer har vi brugt i tropehuset for at signalere fældning af træer.

På samme måde vil vi anvende de resterende stammer i udeanlægget til at iscenesætte et landskab præget af træhugst, men forhåbentlig også med en fremtid for kæmpeodderne og de andre dyr i den tropiske regnskov.

Vi glæder os til at se de meget aktive og imponerende kæmpeoddere boltre sig i floden i deres nye anlæg – forhåbentlig sammen med et kuld unger!

Direktør Richard Østerballe følge r med i bygningen af en støttemur ind m od kamelstalden

Det 5,5 tons

tunge tag på

filterhuset læ gges på plad s 11

Af Susanne Toft HEnriksen, biolog og formidler

Vidste du, at...

GIVSKUD ZOO ikke bruger sprøjtegifte og Claus, der er glad for fugle, har lavet og opsat ca. 100 stærekasser og 100 mejsekasser rundt omkring i parken. Fuglene æder blandt andet gåsebillelarver, som ellers ville æde græsrødder og få græsset til at visne.

12

PORTRÆT AF EN ZOOMEDARBEJDER

Claus Poulsen er GIVSKUD ZOOs grønne mand. Ikke fordi han bærer grøn uniform, men fordi han har ansvaret for de grønne områder i parken.

Det er dyrepasserne og dyrene, der holder det ca. 65 ha store område med stalde og savanner. De resterende ca. 55 ha, som GIVSKUD ZOO råder over, tager Claus Poulsen sig af. Derfor har han nok at tage fat på. − Om sommeren, når vi har mest travlt med at slå græsplænerne, har jeg heldigvis to kollegaer på deltid til at hjælpe mig. Men ellers klarer jeg resten selv, forklarer Claus og fortsætter: I åbningssæsonen består mit arbejde hovedsagelig i at holde ukrudtet nede og klippe græs. Jeg er som regel godt med, når parken åbner, men når det bliver varmt i juni og plantevæksten eksploderer, har jeg meget travlt med at holde parken pæn. Så er det rart, at få hjælp til græsslåningen. Om vinteren, hvor jeg bruger min tid på at beskære buske og træer, kan jeg derimod godt klare mig alene, fortæller Claus.

En stor park at holde Foruden de områder, som er tilgængelige for gæsterne, har Claus ansvaret for parkens ca. 20 ha store markområde, hvor han slår græs til dyrene. Han har desuden ansvaret for det 3,5 ha store pilerensningsanlæg, hvor der hentes pilegrene til fodring, og det ca. 25 ha store skovområde.

Claus har alle de nødvendige redskaber på sin minilæsser.

− Jeg har ikke meget arbejde med skoven, fortæller Claus. Der skal jeg blot fjerne væltede træer, og så skal jeg ind i mellem plante nye træer for eksempel i læhegn. Markarealerne er der til gengæld en del arbejde med, fortæller Claus. − Hvert tredje eller fjerde år er græsset slidt og områderne lægges om. Så får vi hjælp udefra til at pløje vores komposterede gødning ned og så en blanding af korn og græs. Kornet hjælper med at holde ukrudtet nede. Når så kornet og græsset bliver slået midt på sommeren, er græsset stærkt og klar til at blive slået mange gange, siger Claus.

Fra landmand til gartner Claus, der oprindelig kommer fra Fyn, er uddannet landmand og har haft sit eget landbrug med grise i Farre. Efterfølgende blev han ansat som fodermester hos en anden svineproducent. Han nåede også en tur omkring Vesterlund Bageri, inden han så, at GIVSKUD ZOO søgte en weekendafløser til dyrepasning. Således gik det til at Claus i 1999, kom til at passe parkens fugle. − Da jeg havde været weekendafløser i et år, blev jeg ansat i gartnerafdelingen, og der har jeg været lige siden. Bortset fra et enkelt år, hvor jeg var dyrepasser hos fuglene, husker Claus.

− Nu er jeg weekendafløser ved elefanterne, og det er jeg rigtig glad for, men jeg foretrækker stadigvæk mit arbejde i den grønne afdeling.

Frihed og udeliv − Jeg kan godt lide, at GIVSKUD ZOO er et stykke dansk natur næsten udelukkende med danske plantearter, og jeg synes, det er en spændende arbejdsplads med stor frihed, fortæller Claus. − For mig betyder det rigtig meget, at jeg kan passe mig selv og styre min egen tid. Jeg er desuden glad for at være ude året rundt. Så bortset fra når det regner, hvad det i virkeligheden ikke gør ret tit, er mit arbejde helt perfekt, smiler Claus. − Tidligere kunne jeg godt blive stresset, når vi nærmede os parkens åbningsdag, men jeg er blevet rigtig god til ikke at stresse over det, jeg mangler at gøre, og i stedet fokusere på det, der er vigtigst lige nu, slutter Claus.

Det er utvivlsom en rigtig god evne at have, når man som Claus har 55 ha frodig jord at holde styr på.

Claus bruger en grensaks til at beskære med i stedet for en hækklipper. Det tager længere tid, men giver et mere naturligt udseende.

Claus fordeler hvert år store mængder barkflis i parkens bede.

13

En sulten ulveflok HjĂŚlp ulvene gennem labyrinten og se, hvad de spiser i naturen.

14

KORT NYT

Nye skovstriber Vi har fået en ny bongohan fra Parc de Thoiry ved Paris, og han har bestemt ikke spildt tiden. Allerede den første dag, han var sammen med hunnerne, parrede han en af dem. Og næsten uanset hvornår man kommer forbi på savannen, kan man se ham opvarte en af de seks hunner. Derfor håber vi på, at der kommer kalve sidst på året.

Thomas Kolbæk, der er dyrepasser hos bongoerne, er dog ikke tilfreds med den nye hans navn. Han hedder nemlig Kidogo ligesom den unge hangorilla, der nu bor i Krefeldt i Tyskland. For at undgå at forveksle de to, lægger vi trykket anderledes: Nemlig KI-dogo og ikke Ki-DO-go.

Fuld af

energi!

Også hos gnuerne har vi fået en ny han. Gnuerne er nogle rigtig skægge dyr og minder ikke meget om andre antiloper. Gnuernes dyrepasser, Thomas Kolbæk, ser tit, at de voksne gnuer leger på savannen. Det kan han ikke mindes, at have set ved andre antiloper. Vores nye gnuhan hedder Silvio, han kommer også fra Parc de Thoiry og virker som en rigtig gnu. Fuld af energi!

Silvio havde sin første dag på savannen den 15. april og introduktionen til hunnerne og alle de andre dyr på savannen gik gnidningsløst.

Ny hun i haremmet Så sker det igen. Samson får endnu en hun i sit harem. Denne gang er hun ”englænder” og kommer fra Howletts Wild Animal Park, som hører under The Aspinall Foundation. Hun hedder Kwimba og er født den 14. februar 1997.

Hun har kun fået én unge, der hedder Kouki. Den formåede Kwimba desværre ikke at passe på, og hun efterlod den ofte alene, hvorefter de andre hunner mishandlede den. Dyrepasserne fjernede derfor Kouki fra Kwimba efter cirka tre måneder. Vi håber, at Samsons rolige væsen og vores stabile gorilla gruppe vil hjælpe Kwimba med at tage sig bedre af eventuelle fremtidige unger.

Direktør Richard Østerballe har været i England for at se hende, og personale fra Howletts kommer snart og ser vores anlæg. Efter planen ankommer Kwimba derefter til GIVSKUD ZOO i slutningen af juni, og vi krydser selvfølgelig fingre for, at alt går planmæssigt. Vi glæder os i hvert fald til hun kommer!

15

Events sommer og efterår 2013 15. og 16. juni

Zoo går i hundene

6. – 28. juli

Sommersjov

24. og 25. august

Katrine går solo – familiekoncert

ID. NR. 46 607 Givskud Zoo, Løveparkvej 3, 7323 Give

7. og 8. september Wild West 22. september

SafariCup

(fodboldturnering under DBU)

12. – 20. oktober Dyrepasserdrømme

Læs mere på givskudzoo.dk Katrine

NYHED

Sov på savannen

Efter en dag med fantastiske dyreoplevelser kan du og din familie nu overnatte i et stort safaritelt med gnuer og næsehorn som nærmeste nabo. Om aftenen kan I nyde roen omkring lejrbålet, mens I fordøjer dagens indtryk. Om morgenen er det tid til at komme bag kulisserne og helt tæt på nogle af de eksotiske dyr.

Prisen inkluderer Et stort safaritelt med i alt ti køjesengspladser, familiebuffet i spisestedet ZoOasen, bålsnack, morgenmad samt en Go´morgen Zoo®.

Pris

Læs mere på givskudzoo.dk / sov-på-savan nen

kr. 3.999,for op til 5 personer

(med mulighed for at tilkøbe yderligere 5 pladser)

Tid

www.givskudzoo.dk

ugerne 27 – 32