Givskudzoo bog

p Tag

erden v e l e h v vilde dyr fra e l p o g o O O Z D U K S i i G IV

책 safar

Inkl. CD med safariguide

Vil I med på

safari?

Sæt CD’en i bilens CD-afspiller og lyt til Sebastian Kleins fortællinger om dyrene i GIVSKUD ZOO, mens I kører rundt i parken.

Ved indkørslen til hvert område ser I et skilt med en CD og et ­nummer, som I skal vælge på ­afspilleren.

Sæt CD’en i afspilleren nu og vælg track nr. 1.

Rigtig god safaritur

2

Udgiver: O GIVSKUD ZO Redaktion: ft Henriksen Susanne To Hansen Gerda Vest rg Simonsen Kim SkalboAndersen Morten H. erballe Richard Øst erby Bente Sønd udskjær Lone Hoy St Fotos: m.fl.

GIVSKUD ZOO produktion: Idé, layout og Byro Trykkested: rykkeriet A/S Clemmenst

GIVSKUD ZOGOive DK - 7323 73 02 22 Tlf +45 75 73 03 21 Fax +45 75udzoo.dk info@givsk udzoo.dk www.givsk afsluttet: Redaktionen10 1. marts 20 93640-0-8 ISBN 978-87-9

K S U H

a r e Kam

- eller køb et engangskamera i SafariShoppen

Side 4 Side 6 Side 8 Side 10 Side 12 Side 14 Side 16 Side 18 Side 22 Side 24 Side 26 Side 28 Side 30 Side 32 Side 34 Side 36 Side 38 Side 40 Side 42 Side 44 Side 46

Den næstbedste safari Nej, du må ikke fodre dyrene Trivsel med træning Superoverlevere Verden set fra oven Fugle er fugle fordi...

Sneaber Dyrenes konge Kan det virkelig passe?

Min familie Verdens største!

Truuuut, skrwaaark, uh uh...

Har du fod på fødderne?

Nåårrh, hvor er de søde Ta´ på din egen safari Hvem æder hvem?

Her bestemmer far Forsæde mod bagsæde En verden af antiloper Meget mere GIVSKUD ZOO Safaritjek

3

på ­safari e g a t t a u om Drømmer d idtstrakte ­savanne i n v de dyr il v ud over de il t ig d glæd affer ir g g Afrika? Så o n r o næseh er du m m o k som løver, r e H ZOO. i GIVSKUD å... helt tæt p

Af richard østerballe, direktør

den næstbedste

safari

Naturen i GIVSKUD ZOO er måske ikke som i regnskoven, på savannen, i ørkenen eller på de højtliggende bjergsletter. Men ét er sikkert: Du kommer meget tættere på mange flere dyr, end du nogensinde ville kunne i naturen. Og så er der ikke ret langt hjem bagefter.

Det er bagende varmt, solen står højt på himlen. I en lille rydning i buskadset lige uden for bilen er en stor flok løver i færd med at æde noget, der kunne ligne resterne af en zebra. Mor mener ikke, det er en zebra, men måske en hest.

Den lille familie i bilen gyser. Selv bag de lukkede bilruder kan man høre de knasende lyde fra løvernes tænder og deres arrige snerren, mens de æder og småskændes om den bedste plads ved byttet. I skyggen under en busk lidt derfra, ligger to løvinder med store opspilede maver og puster. De er så mætte, at de kan sove i fem dage. Alligevel ligger de og nidstirrer familien i bilen. Som ville de sige ”I kan lige vove at tage vores mad”.

Men der er ingen i bilen, der har lyst til løvernes mad. Far fortæller, at han har hørt, at løverne i GIVSKUD ZOO er meget farligere end løverne i naturen - de er slet ikke bange for mennesker. Det ser bestemt også sådan ud, så alle sidder helt stille.

Pludselig kommer en stor hanløve farende på tværs af vejen og angriber nærmest hele flokken. De andre løver flygter i alle retninger. De vil ikke i klammeri med ham.

Hanløven begynder at spise af byttet, og snart sniger nogle af de mindre unger sig tilbage og begynder at spise sammen med ham.

Det må de tilsyneladende gerne,

4

Du kan se

løverne

blive fodret på Zoo TV

tv.givskudzoo.dk

men hunløverne bliver liggende lidt derfra. De gider ikke slås med ham og venter bare på, at han bliver færdig med at spise.

Børnene spørger, om man kan købe is på savannen i Afrika? Det mener hverken far eller mor, at man kan. Det kan man til gengæld her i GIVSKUD ZOO. Så familiens safaribil triller langsomt de sidste meter ad den støvede grusvej ud til ishuset.

Mens de spiser isen, sidder hele familien og snakker om de mange dyr, de har set på turen rundt i GIVSKUD ZOO. Far prøver at remse dyrene op: giraf, zebra, gorilla, antilope… Men han giver hurtigt op. De har set så mange, at han slet ikke husker dem alle. De ­diskuterer, om man mon kan se så mange forskellige dyr på en rigtig safaritur i Afrika en lørdag ­eftermiddag? Alle er enige om, at det kan man nok ikke – og at isen er god.

På verdenskortet side 46-47 kan du se mange af de dyr, som er i GIVSKUD ZOO.

!

Vidste du, at ordet

SAFARI stammer fra det

afrikansk-arabiske blandingssprog, swahili, og betyder ”at rejse”?

5

FORDI DET ER BEDST FOR DYRENE!

Nej, du må

ikke af susanne toft henriksen, formidler

fodre dyrene

Tjek fodringstider på eller find dem i din parkguide

givskudzoo.dk

I nogle zoologiske haver kan du fodre dyrene med foder, du selv har medbragt. I andre haver kan du købe foder til dyrene. I GIVSKUD ZOO kan du opleve en formidler, der fodrer og fortæller om udvalgte dyr, og du kan selv være med til at fodre kamelerne. Alle andre steder i GIVSKUD ZOO er fodring FORBUDT. Men hvorfor er det egentlig sådan?

Foder er ikke bare foder

Alle dyr i GIVSKUD ZOO spiser efter en nøje tilrettelagt foderplan, som både dækker deres behov og gavner deres sundhed og velvære. Hvis du og parkens øvrige gæster fodrer dyrene, er der risiko for, at de ikke har appetit til at spise dyrepasserens menu. Derved risikerer vi, at dyrene bliver mætte uden samtidig at få dækket deres behov for vigtige næringsstoffer.

Richard østerballe

B

6

ne bliver lid ørn og voks

ens aberne t klogere, m

spiser

Måske har du også haft lyst til at fodre dyrene under dit besøg i givskud zoo? Men du kan faktisk skade dyrene ved at fodre dem.

Læs her hvorfor.

Tiggeadfærd

dder

sker gulerø

Elefanter el

Hvis dyrene i en zoologisk have bliver fodret af gæsterne, udvikler de tiggeadfærd. De holder hele tiden øje med, om gæsterne har foder til dem og bruger mindre tid på aktiviteter, der er naturlige for dem. Dyrene ­tigger, fordi det er nemt, og foderet smager godt. Når dyrene tigger, bliver de stressede, fordi de hele tiden har fokus på, om folk har mad med til dem, og om der er gæster at tigge hos. Kommer der ingen gæster, bliver dyrene også frustrerede. Din og andre gæsters fodring kan således have en negativ indflydelse på dyrenes trivsel.

En ja

vaab

e kig

ger n

ysge

rrigt

på s

it fun

d

Fodring er træning

Når dyrepasseren træner dyrene, bruges foder som belønning, når dyrene gør, som dyrepasseren ønsker. Derfor vil enhver form for fodring fra publikum være at sammenligne med en træningssituation, der påvirker dyrenes adfærd. Hvis du kaster foder hen til et dyr, der i dine øjne gør noget sjovt, kan det få dyret til at gentage netop denne ­handling igen og igen for at få mere foder. Derved ændres dyrets ­adfærd på en uheldig måde.

r dy

e

r fte

Su lt ne

ge de r

kig

ge r

I GIVSKUD ZOO kan du gå inde blandt berberaberne. Det er ikke et problem, med mindre du forsøger at røre ved dem. Hvis du gør det, vil de måske bide eller kradse dig for at markere, at de ikke ønsker kontakt. Det ville også give problemer, hvis det blev tilladt at håndfodre berberaberne. Så kunne de finde på at springe på folk for at få fat i foderet. Mange dyr, og især aber, kan desuden bære sygdomme, som er ubehagelige eller i værste fald livsfarlige for mennesker. Så i sidste ende er altså også for at beskytte dig selv, at du ikke må fodre dyrene i GIVSKUD ZOO.

ep as se

Elefanter er enormt stærke og har en lang, fleksibel snabel. Hvis du kan fodre elefanterne, kan de også røre ved dig med deres snabel. Det ­giver almindeligvis ikke problemer, men selv tamme dyr er u ­ forudsigelige, og derfor kan det gå galt. Hvis elefanterne i en fodringssituation bliver utålmodige, kan de også finde på at kaste med jord, sten eller andre ting.

re n

Farlige dyr

7

FORDI DET ER BEDST FOR DYRENE! af susanne toft henriksen, formidler

trivsel med

Se træning af elefanter og lemurer

tv.givskudzoo.dk

træning

Løverne de

ler en zebra

i skyggen

I GIVSKUD ZOO ønsker vi at ­skabe ­fascination og forståelse for den ­biologiske verden. Vi håber samtidig, at du bliver ­motiveret til at engagere dig i b­ evarelsen af naturens mangfoldighed. Dyrene spiller hovedrollen i dette a­ rbejde, og vores ­succes afhænger i høj grad af dyrenes ­trivsel.

8

I GIVSKUD ZOO vil vi gerne have, at du som gæst o ­ plever dyrene så naturlige så muligt. Derfor har vi kun nærkontakt med dyrene, når det er nødvendigt. Vi har undtagelsesvis hånd­opflasket nogle rotschild-giraffer, fordi denne art er meget sjælden i naturen. Men ellers holder vi ikke en dyreunge i live, hvis den ikke tager føde til sig, eller hvis moren ikke vil passe den. Det er også nødvendigt for dyrlægen at røre dyreungerne, når de skal vaccineres og mærkes.

Trivsel i zoo

I GIVSKUD ZOO har vi omkring 900 dyr fordelt på ca. 70 arter. Dyrene har vidt forskellige behov, og deres trivsel afhænger af mange forskellige faktorer. Først og fremmest er det vigtigt, at dyrenes får dækket deres behov for næring.

Derfor fodres de enkelte arter efter en nøje tilrettelagt plan.

Det er også vigtigt, at dyrene har mulighed for at udvise naturlig adfærd. Det forsøger vi at sikre ved f.eks. at lade dyrene leve i flokke i store, varierede anlæg. Vi stimulerer også dyrene med aktivering. For eksempel får løverne hele byttedyr, som de bruger lang tid på at spise. Hos arter, der bruger en stor del af dagen på fødesøgning, ”gemmer” vi foderet eller fodrer flere gange om dagen.

Kontakt med mennesker

I zoologiske haver er kontakten med mennesker uundgåelig. Det påvirker også dyrenes trivsel. På den ene side bliver dyrene mere trygge, hvis de er vant til at have kontakt med mennesker. På den anden side udviser de mindre naturlig adfærd, hvis de har for meget menneskekontakt og dermed stor opmærksomhed på mennesker.

gør b ongo en g enke ndeli g øret e mæ rke i Et lill

En rigtig adfærd belønnes straks Praktiske formål

Dyrepasserne skal have hverdagen med dyrene til at fungere bedst muligt, både når det gælder ind- og udlukning fra staldene, transport og medicinering. I denne for­ bindelse er træning et vigtigt redskab. Ved træning belønnes dyrene med foder, hver gang de gør dét, som dyrepasseren gerne vil have dem til. Således kan en situation, der som udgangspunkt er utryg og negativ for dyret, vendes til noget positivt.

gle

r filet sine ne

En elefant få

Træning

I visse situationer er berøring af dyrene uundgåelig.

Med træning af dyr kan man opnå fantastiske resultater. Vi er dog ikke tilhængere af træning, hvor formålet er underholdning. Men træning kan gøre dagligdagen nemmere for både dyr og dyrepassere. Når man træner et dyr, belønner man den adfærd, som ønskes. Vi kan f.eks. træne løverne til at åbne munden på kommando, så vi kan tjekke deres tænder, og få gorillaer og chimpanser til frivilligt at få taget blodprøver. Selv store og stærke elefanter, som er farlige netop på grund af deres enorme styrke, kan vi træne til at løfte foden på kommando, så vi kan file deres negle.

9

I GIVSKUD ZOO møder du dyr, som er tilpasset vildt barske levevilkår.

Læs med her, så forstår du, hvorfor vi kalder dem...

Superoverlevere To-puklede kameler

De vilde to-puklede kameler lever i ørkenen i det vestlige Kina.

Om vinteren er pelsen meget tyk, faktisk så kraftig, at de kan klare temperaturer ned til -30 °C.

d! e van t drikk 2 °C varm. a n e n ud er 4 en. næste deres krop m morgen o re sig r t å la g n k li , d n og ti vede g ka e nat st at s frika o lige A gynder før i den kølig d y s t e e e en i d terne og b n, spiser d okke n ørken Gemsbbokke lever i uggen af pla midt på dage d e Gems er morgen rste varm kk væ li s n e e d D undgå For at

På Zoo TV kan du se, hvordan

gemsbokken overlever i tørken. Søg gemsbok på tv.givskudzoo.dk

10

... og om sommere n ser de t­empera turer helt skaldede op til plu ud. Derfo s 40 °C r kan de vildt ikke klare !

Yakoks

er Vilde leve yakokse r r røre så højt. lever i o r jord De k p nuse til 6000 en. r is f or at meters hø få va nd o jde i Him g ho lder alaya-b je varm en m rgene – in ed e n tæ gen and t, lan r g pe e store k ls, d er næ lovdyr sten

Guanakoer

Guanakoer le ver i Andesbje rgene i Sydam dre ilt i luften. erika. Højt op Derfor har gu pe i bjergene anakoerne et der er specie er der minekstra stort hj lt gode til at få erte og nogle fat i ilten. blodceller,

øjde - og meters h r 10.000 e dien. v In o i i r e y interkvart s m store fl v æ o s s g re jt esuden e e ø D d h . l Indisk s flyver lige så tstrømme komme ti t je a s r n e fo i æ ft e g e re ving r t følge lu Indiske -bjergen Himalaya nde flyvetur ved a og har sto t r e e s b d ta ry e k de varm nere den impo ffektivt, nedsætter De klarer et e g e m ilt e optager d res egen vægt. l de forhold ti

11

verden oven

Af Kim Skalborg Simonsen, formidler

set fra

Laaaaaaang tunge

Giraffens tunge kan blive op til 45 cm lang og dens yndlingsmad er bladene fra akacietræer, der er beskyttet af meget lange torne.

Utroligt nok bruger giraffen alligevel sine smidige læber og ret hårdføre lange tunge til at plukke bladene med. Giraffen kan faktisk spise 30 kilo blade hver dag, uden at stikke sig!

!

Vidste du at:

giraffer som regel kun sover

5 minutter ad gangen?

12

verdens højeste

En hangiraf kan blive helt op til 5,5 meter høj! ALT på giraffen er forlænget, så den kan nå så højt op i træerne som muligt. Dens ben er meget lange, og det samme er dens hals.

I halsen har den det samme antal knogler som hos os (altså kun 7), men de er NOGET større. Fordi giraffen er så høj, kan den nå en masse mad, som ikke ret mange andre dyr kan få fat i.

Velkommen til verden

Girafungen begynder sit liv med lidt af en nedtur. Hungiraffen står nemlig op og føder, så ungen starter sit liv med et frit fald på 2 meter. Det er dog ikke noget problem for ungen.

Den er på benene allerede efter ca. 15 minutter. En ­nyfødt giraf er næsten 2 meter høj.

Horn i panden

Allerede ved fødslen har giraffer horn. Men det giver ­ingen problemer for moren, da de er helt bløde og ­ligger fladt ned på kraniet. Hornene sidder først helt fast, når ­giraffen bliver 4-7 år. Alle giraffer har mindst 2 horn, men de kan have helt op til 5.

Et stort hjerte

Dit hjerte er ca. på størrelse med din knyttede hånd. Men giraffens hjerte skal pumpe blodet mere end 2 meter op, for at det kan komme op til hovedet. Derfor er det kæmpestort. Hjertet er på størrelse med et stort græskar og vejer ca. 10 kg.

Giraffens blodtryk er dobbelt så højt som andre pattedyrs.

Du kan se en

5,5 m

e

t

e

r

meter

Læg hovedet helt tilbage og kig opad. Langt over dig ser du hovedet af et fantastisk dyr med lange ben og en endnu længere hals. Verdens højeste dyr.

Har du gættet, hvem det er?

giraffødsel på Zoo TV. tv.givskudzoo.dk

Netgiraf

Der findes 8 forskellige ­ underarter af giraffer, som alle lever i Afrika. Girafferne i givskud zoo hører til den underart, der hedder rotschild, men der findes også f.eks. masai- og netgiraf.

Du kan kende forskel på dem ud fra deres

mønstre ...

Rotschildgiraf

Masaigiraf

13

? flagermus

fugle fordi... af morten hechmann andersen, formidlingschef

er fugle

flamingo

Der findes mere end 9000 forskellige fugle i verden. De har tilpasset sig meget forskellige ­livsbetingelser og lever for eksempel både i ­tropernes varme og i kulden ved polerne.

Fuglenes udseende og adfærd er nøje tilpasset de omgivelser, de lever i.

Men hvad er det egentlig, der gør fugle til fugle?

!

Vidste du at:

flamingoen hviler sig ved at stå på ét ben?

MORPHO SOMMERFUGL

14

Se flere

fugle på Zoo TV.

tv.givskudzoo.dk

1. De lægger æg - er alle dyr, der lægger æg, så fugle?

4. De bygger reder - er alle dyr, der bygger rede, så fugle?

2. De har et næb - er alle dyr, der har et næb, så fugle?

5. De har fjer - er alle dyr, der har fjer, så fugle?

Nej, det er ikke derfor. Der er masser af andre dyr, som lægger æg. Både insekter, fisk, krybdyr, padder og endda nogle få pattedyr lægger æg, og de er jo ikke fugle. Så det må være noget andet, der gør fugle til fugle.

Nej, det er ikke derfor. Skildpadder og blæksprutter har næb. Og næbdyret fra Australien har en snude, der ligner et andenæb, men det er et pattedyr. Så det må være noget andet, der gør fugle til fugle.

3. De kan flyve – er alle dyr, der kan flyve, så fugle?

Nej, det er ikke derfor. Der er andre dyr, der bygger rede.

Hasselmusen bygger en fin rede, og grævlingen bygger rede i huler under jorden, og de er jo ikke fugle. Så det må være noget andet, der gør fugle til fugle.

JA! Så det er fjerene, der gør fugle til fugle. Ingen andre dyr i verden har fjer. Der findes mange forskellige slags fjer ­tilpasset forskellige opgaver. Dun holder for eksempel fuglene varme, svingfjer bruges til at flyve med, og farverne på fjerene virker som camouflage eller bruges til at ­tiltrække en mage.

Nej, det er ikke derfor. Der findes masser af andre dyr, som kan flyve. Flagermus, flyvefisk, sommerfugle og de fleste insekter kan flyve, og de er jo ikke fugle. Der findes faktisk også fugle, der ikke kan flyve. Strudse, k­ iwifugle og pingviner kan ikke flyve, og de er jo fugle. Så det må være noget andet, der gør fugle til fugle. næbdyr

15

af gerda vest hansen, formidler

sneaber

Hov, der kom en abe! Når du går inde hos berberaberne i GIVSKUD ZOO, springer de ofte ud på stien lige foran dig. Til stor overraskelse for mange.

Aberne løber n­ emlig frit omkring i det kæmpestore anlæg, leger og søger efter føde. Men hvad er ­berberaben egentlig for et dyr?

Aber med vinterpels

Mange tror, at aber kun lever på tropiske breddegrader.

Men det gælder ikke for berberaben. Den lever i de ­nordafrikanske bjerge i op til 2.000 meters højde. Her kan det nemt blive snevejr, men berberaben er tilpasset det ­kolde klima. Den har en tyk vinterpels og er haleløs, fordi en hale ville kunne afgive værdifuld kropsvarme. Når det er koldt og blæsende, sætter berberaberne sig tæt sammen med ryggen mod vinden. Ungerne sidder beskyttet inderst i gruppen.

Lille og sort

Den nyfødte unge har en helt sort pels, mens de øvrige aber er gråbrune til grågule. Den sorte farve signalerer, at her er én, alle skal beskytte. Moderen passer ungen omhyggeligt, men ind imellem overtager lederhannen den lille i kortere perioder. Senere er de halvvoksne aber ivrige efter at lege med de små unger.

En bestemt leder

Berberaber lever i store flokke bestående af hanner, ­hunner og ­unger. Flokken styres af den dominerende lederhan. Er der stridigheder i flokken, griber han ind. Ofte kan lederhannen standse skærmydslerne blot med en truende holdning. En mild trussel er et par løftede øjenbryn.

Mere alvorlig irettesættelse er en spids ”trutmund”, mens han udstøder en ooh-lyd. Er det ikke nok, må han korporligt gribe ind og skille de stridende parter ad. Det er vigtigt med ro i flokken, så opmærksomheden i stedet kan rettes mod eventuelle udefrakommende farer, som f.eks. et rovdyr i nærheden.

Berberaber i Europa

Berberaber lever ikke kun i Afrika, men også på Gibraltar, ved indsejlingen til Middelhavet. Det blot 6,5 km2 store område har været britisk territorium siden 1713. Briterne har i flere omgange hentet aber i Afrika for at supplere bestanden. I følge en gammel overlevering mister ­briterne verdensherredømmet den dag, den sidste berberabe ­forsvinder fra Gibraltar. portugal

spanien

Europa gibraltar

Algeriet

16

Marokko

afrika

Tjek, hvornår

givskudzoo.dk/fodringer

berberaberne bliver fodret

Tid til pelspleje

Går berberaberne ”frit” i GIVSKUD ZOO?

Ja, aberne må gå frit rundt i det 15.000 m2 store anlæg. Men du må blive på stien, når du går ­gennem anlægget. Dér kan du komme helt tæt på aberne og opleve deres spændende sociale adfærd.

En dyrepasser fortæller

i øjenhøjde. Hvem er

Berberaben bruger flere timer på at lede efter mad, men ind imellem er der tid til at pleje egen eller andres pels. Pelsplejen styrker abernes sociale relationer. Det kaldes tit for ”luse­pilleri”, men det er som regel ­urenheder i form af f.eks. hudskæl og små­kviste, som fjernes fra pelsen. Skulle aben støde på en lus, bliver den selvfølgelig også ædt.

mon mest nysgerrig?

17

Sulten, jaget og konstant i ­livsfare.

Sådan er det barske liv for af kim skalborg simonsen, formidler

dyrenes

konge Når nogen taler om ”dyrenes konge”, ser du sikkert en stor flot hanløve for dig, men ­faktisk lever den et farligt og ofte kort liv.

18

Flokdyr

Løver adskiller sig fra andre kattedyr ved at leve sammen i større grupper. Der er normalt flere hunner end hanner i en flok. Men hvor vi ofte anser en han som gruppens naturlige leder, er det hos løverne reelt hunnerne, der styrer flokken.

Hanløvernes tid i ­flokken er kort, og de lever i evig risiko for at blive fordrevet af r­ ivaliserende hanner.

Smidt ud hjemmefra som 3-årig

Når en lille ny hanløve kommer til verden, er der meget små chancer for, at han senere kan blive leder af en flok.

For det første overlever kun halvdelen af alle unger til de bliver 1 år. Nogle dør af sult, andre dræbes af hyæner eller andre rovdyr, og endelig er der også en risiko for at blive slået ihjel af fremmede løver. For det andet bliver de unge hanner smidt ud af flokken til en usikker skæbne, når de er omkring 3 år. Herefter dør yderligere 75 procent.

Konstant i fare

Tiden efter, at de unge hanner er blevet smidt ud ­hjemmefra, er meget svær. Ikke blot kan de have svært ved at nedlægge bytte, fordi de er få og mangler ­erfaring. Derfor vælger unge hanner så vidt muligt at holde sammen med nogle af de ­jævnaldrende hanner, de er vokset op med.

Derved har de større chancer for at overleve, indtil de er store og stærke nok til at få deres eget territorium.

De er også konstant udsat for angreb fra andre løver, da de ­mangler deres eget territorium.

Fortsættes

19

Løvernes konge

Skulle det lykkes for en hanløve at tilkæmpe sig et ­territorium med en flok hunner, hører den til de få ­heldige. Man skønner, at kun ca. 10 % af de hanner, der bliver født, selv når at få unger. Indgår hannen i en ­gruppe af hanner, har han større sandsynlighed for at få ­unger. Til gengæld må han så dele hunnerne med de andre.

Et kort liv

Hannerne er størst og stærkest i 5-6 års alderen. Når de bliver 8, begynder de at tabe sig, og ­manken bliver tyndere. På et tidspunkt kommer der nye og stærkere hanner, som ­udfordrer dem. Hanløver kan derfor sjældent magte at holde deres position hos hunnerne længere end 2-3 år. Ofte vil de være sårede, når de fordrives - nogle gange så voldsomt, at de ikke længere kan jage. Hanløver bliver derfor sjældent ældre end 8-10 år. Hunnerne bliver derimod ofte 12-15 år, og kan ­undtagelsesvis klare sig i flokken til de bliver 20 år gamle.

20

i GIVSKUD ZOO bliver løverne fodret en gang om ugen

Se hvornår

Hunnerne bliver i flokken

givskudzoo.dk/fodringer

Alle hunløver i en flok er i familie, og er altså, oldemødre, bedstemødre, mødre, døtre, kusiner, mostre osv. til hinanden. Der kan være helt op til 20 hunner i en flok, men for det meste er der 4-10. Når en hunløve kommer til verden, er der store chancer for, at den lever hele sit liv i den flok, den er født i. Flokkens kerne består altså af hunner, som alle nedstammer fra hunløver, der har levet i det samme område i mange generationer.

De opretholder et jagtterritorium og sørger for at holde andre løver væk.

Jægerne

Det er hunnerne i flokken, der står for jagten. De kan jage alene, men de kan også arbejde sammen for at nedlægge et bytte. Hunnerne jager ofte koordineret, så nogle altid har position på flankerne, mens andre angriber fra midten. Jagten styres ikke via brøl, men derimod med bestemte bevægelser. Hannerne deltager kun i jagten, hvis det er et meget stort bytte, der skal nedlægges. Ellers kommer de halsende bagefter og tiltvinger sig byttet, når det er nedlagt.

Løveflokken i Givskud Zoo

Løveflokken i Givskud Zoo er akkurat som en flok i naturen: De voksne hunløver udgør kernen i flokken, mens hanløverne ­kommer og går.

Givskud Zoos ­løveflok tæller omkring 30 løver.

21

af gerda vest hansen, formidler

?

Kan det

virkelig passe? … at elefanten er bange for mus?

Ja, det er faktisk rigtigt. Men det er ikke musen som sådan, den er bange for. Det er nærmere ukendte ting, den er utryg ved. Så hvis elefanten ­aldrig har set en mus, vil den nok blive bange for den. I GIVSKUD ZOO er elefanterne vant til mus, men vi har set en elefant, der blev bange for en lillebitte gråspurveunge.

22

… at der er vand i kamelens ­pukler?

Nej, det er fedt. Når kamelen sulter, kan den leve af fedtet. I GIVSKUD ZOO ­bruger kamelerne ikke af ”madpakken”, for de bliver fodret hver dag.

Der findes mange mærkelige myter om dyr.

Måske kender du selv nogle, f.eks. at uglen er klog, og ræven snu. Men ­hvordan er det nu med dyrene i givskud zoo? ­Passer myterne? … at en vred lama spytter?

… at ulve hyler ad ­fuldmånen?

Nej, det er ikke rigtigt. De hyler for at fortælle andre ulve, at det er deres område. I GIVSKUD ZOO kan du ind imellem høre ulvene hyle, f.eks. når kirkeklokken i nærheden ringer.

Mon de hører det som lyden af en anden flok, der hyler?

Nej, den spytter ikke. Det er faktisk opkast, den sender efter dig. Uhm! ­Lamaen bruger det som våben, når den er bange eller vred.

Andre dyr kan få ­opkast i øjnene, og det både svier og lugter.

Der er meget mere om på Zoo TV.

lamaer

tv.givskudzoo.dk

… at strudsen stikker h ­ ovedet i jorden, når den er bange?

Nej, hvis strudsen gjorde det, ville arten hurtigt forsvinde, fordi løver og andre rovdyr alt for nemt kunne fange og æde den. Når strudsen bliver bange, løber den derimod langt og stærkt, op til 60 km i ­timen.

23

min familie AF GERDA VEST HANSEN, FORMIDLER

Find flere historier om

dyreunger

givskudzoo.dk

Bor du sammen med din mor og far, eller kun hos den ene af dem? Måske er du endda så heldig, at dine bedsteforældre bor s­ ammen med jer? I dyrenes verden er der mange familier, som minder om vores.

Far passer os, mor er skredet

Jeg er en nandukylling, og min far passer mig. Flere hunner lagde æg i min fars rede, og bagefter gik de bare deres vej. Far har selv udruget os, og nu holder han styr på os alle sammen, til vi kan klare os selv.

Jeg har aldrig set min far

Jeg er en dværgflodhesteunge. Min mor og jeg går rundt i den tætte regnskov helt alene i vores eget område. Når jeg bliver voksen, vil jeg helst bo for mig selv. Jeg vil også gerne have en mage, men han må kun besøge mig hvert andet år, når jeg er i brunst.

24

?

GÆT, HVAD JEG ER FOR EN! Jeg bliver født meget hjælpeløs, og det tager omkring et år, før jeg kan gå. Jeg er et af de dyr, der er længst tid om at blive voksen. Alligevel bliver jeg passet af vildt fremmede, inden jeg er et år gammel. Min mor og far er væk det meste af dagen, og jeg ser dem kun lige før, jeg skal sove. Jeg er omkring 20 år, før jeg forlader min flok.

Kan du gætte, hvad jeg er for et dyr?

Jeg bor i kollektiv

Svar Et menneske

Jeg er en løveunge i en stor flok. Her bor jeg sammen med mine søskende, halvsøskende, min mor, mostre, mormor, fætre og kusiner. Når jeg bliver sulten, får jeg lige en tår mælk ved den nærmeste løvemor. Jeg ved ikke, hvor længe min far og hans bror bliver her. En dag bliver de nok smidt ud af fremmede hanner. Men jeg er en hunløve, og derfor bliver jeg her i flokken hele mit liv. Mine brødre bliver smidt ud hjemmefra, når de er tre år. Så må de klare sig selv.

Mine ældre søskende passer mig

Jeg er en ulveunge. Mig og mine tre ­søskende blev født i en hule, hvor vi sov og drak mælk hos mor. Da vi blev store nok, kom vi ud af hulen og hilste på vores ældre søskende og vores far. Når de ­voksne går på jagt, bliver en af vores ­søskende tilbage og passer på os, så vi ikke kommer for lang væk fra hulen.

25

Næsehornet er dyrerigets svar på kampvognen. Når et næsehorn ­kommer løbende med hornet s­ ænket, er det med at komme af vejen. ­Engang var det...

verdens største!

Af susanne toft henriksen, formidler

Det pansrede ­udseende giver tanker om dinosaurer, der ­uddøde for 65 mio. år siden.

Men ­faktisk opstod det hvide næsehorn for mindre end 8 millioner år siden.

Nutidens næsehorn

I dag findes der 5 næsehorns-arter. De to af dem lever i Afrika: det hvide og det sorte næsehorn. De øvrige 3 arter, java-næsehornet, sumatra-næsehornet og det indiske næsehorn, lever i Asien. Fælles for næsehornene er, at de har et eller to horn, som de bruger til at slås med. De har også en tyk hud, der på udsatte steder kan være 5-7 cm tyk. Desuden lever de alle sammen af plantemateriale.

Kæmpe specialist

Uldhårsnæsehornet

Levede for 12 millioner til 10.000 år siden Højde: 1,7 meter Længde: 3,9 meter

Det hvide næsehorn

Paraceratherium

Højde: 1,8 meter Længde: 3,9 meter

Højde: 7 meter Længde: 8 meter

Nulevende - arten opstod for knap 8 milioner år siden

26

Det hvide næsehorn, som du kan opleve i GIVSKUD ZOO, er den eneste næsehorns-art, der kun lever af græs. Med en vægt på op til 3 tons er det også en af de største og mest specialiserede græsædere, der nogensinde har ­eksi­st­eret. I forhold til de tidlige pattedyr har det hvide næsehorn andre specialiserede træk. De første pattedyr havde f.eks. pels og 5 tæer, mens det hvide næsehorn kun har 3 tæer og kun hår på ørerne og halespidsen. Det mangler også fuldstændig fortænder. I stedet har det hvide næsehorn brede læber med en skarp kant, der i bogstaveligste forstand fungerer som en græsslåmaskine.

Levede for 30 millioner til 20 millioner år siden

Trusler før og nu

Der har tidligere eksisteret mange hovedgrupper af pattedyr, men i dag er over halvdelen af dem uddøde. Mange blomstrede op i en periode, men bukkede så under for ændringer i klimaet eller konkurrencen med nyere pattedyr om føde og levesteder. For omkring 5 millioner år siden begyndte de mange forskellige næsehorns-arter at forsvinde. Det uldhårede næsehorn, Coelodonta, der bl.a. levede i Danmark, er dog afbilledet på europæiske hulematerier for 30.000 år siden. I Sibirien har man endda fundet frosne kadavere, som er mindre en 10.000 år gamle.

De tidligste mennesker har givetvis haft indflydelse på udryddelsen af mange næsehorns-arter, og de nuværende 5 arter er også stærkt truede af menneskelig aktivitet. Tidligere blev næsehornet jaget pga. kød og skind. I dag er jægerne stort set kun interesserede i hornene, som har en høj salgsværdi og bruges til traditionel medicin i Asien og til knivskæfter i de arabiske lande.

I GIVSKUD ZOO kan du komme helt tæt på flokken af

Hvide næsehorn

Fortidens næsehorn

Næsehorn var engang vidt udbredte med hundredvis af forskellige arter.

Nogle lignede heste, mens andre lignede flodheste eller svin. Mange af de ­forhistoriske næsehorn havde ikke horn.

Det gælder f.eks. Paraceratherium, som levede for 30 til 20 millioner år siden.

Det er formodentlig det største ­landpattedyr, der nogensinde har ­eksisteret.

Det levede i subtropiske skove i Asien og havde en kropslængde på over 8 ­meter, en højde på over 7 meter og ­vejede 15-20 tons. Tænderne var ­designet til at rive blade af træerne, og med sin store højde var ­Paraceratherium i stand til at spise blade i trætoppene.

Lyt med, når parkens formidlere fortæller om og fodrer næsehornene Tjek fodringstider på

Dette syn kunne have mødt dig på Givskud Zoos savanne, hvis Paraceratherium havde levet i dag.

givskudzoo.dk

Paraceratherium

7 meter

1,7 meter

Det hvide næsehorn

27

uh uh aaarh aaarh

Af Kim Skalborg Simonsen, formidler

skrwaark

Dyr ”taler” med hinanden på mange måder: via berøring, ­bevægelser og lugte. Men frem for alt med lyde.

Hvilke lyde dyrene bruger, afhænger af mange faktorer.

Smart at udsende lyde

Lyd kan bevæge sig over store afstande i både luft og vand. Det er smart, for så kan man kommunikere med ­andre uden at kunne se dem eller selv blive set. F.eks. ­bruger insekthanner ofte lyde for at gøre hunnerne opmærksom på, hvor de er. Men lyd er ikke altid en fordel.

Chimpanse

truuut

Hannen kan med sin kalden få gevinst i form af en hun, men ­afslører samtidig sin position overfor rovdyr.

Struktur

Dyr laver lyde for at give information. De fleste lyde har en genkendelig struktur, som sikrer, at de rigtige modtagere forstår budskabet.

Vi genkender f.eks. lydene fra andre mennesker på konsonanter og vokaler. Fugle har ligeledes meget komplicerede sange bestående af flere ”stavelser”.

Styrke

Ud over at beskeden skal genkendes, er det også vigtigt, at lyden er kraftig nok til, at den bliver hørt. Den lydstyrke, der er nødvendig for at nå modtageren, afhænger både af den støj, der er fra omgivelserne, f.eks. vind i blade, og af afstanden til modtageren.

Bølger

28

Lyd bevæger sig i bølger. Jo hurtigere bølgerne kommer efter hinanden, desto højere er frekvensen og jo mere skinger bliver tonen. Er der langt mellem bølgerne, er frekvensen lav og tonen meget dyb. De lydfrekvenser, som dyrene anvender, er oftest omvendt proportionale med dyrenes størrelse. Det vil sige, at små dyr udsender lyde med høje frekvenser.

d)

ger/sekun

svingnin ens (Hz =

lydfrekv

mus

5000

lille fugl

2000

kat

abe gorilla

stor fugl

1000 500

hest

hund

200

Læs om alle menneske elefant

100 50 20 0,01

,01

1

10

100

1000

dyrene

10000

gt (kg)

dyrets væ

Omgivelser

!

Marekat

givskudzoo.dk

nder det. . Rossing en lyd udse stics” Af Thomas D re e yb d u jo r, co e a f yr o d k t e boo Jo større nger hand t fra ”Spri Gentegne

Omgivelserne har også indflydelse på hvilken frekvens, der benyttes. De fleste tænker på elefantens lyde som skingre trompet-lyde. Men elefanter kan også kommunikere med hinanden med dybe lavfrekvente lyde. De er så dybe, at de ligger udenfor, hvad et menneske kan høre. Fordelen ved disse lyde er, at de har energi nok til at bevæge sig over lange afstande. Lyden møder desuden ikke meget modstand på den åbne savanne, og derfor kan elefanterne kommunikere med hinanden på flere kilometers afstand.

Ud over at høre lydene, kan elefanterne også mærke lydbølgernes vibrationer i jorden med deres fødder og spidsen af snablen.

I tæt skov har lyd svært ved at trænge igennem. Her er det de højfrekvente lyde, der kommer længst, fordi lydbølgerne kommer hurtigt efter hinanden. Det betyder ­populært sagt, at lyden har flere chancer for at slippe forbi de mange forhindringer i skoven. Derfor benytter skovens dyr sig af kraftige, skingre lyde. Tænk blot på chimpanser og ­papegøjer.

Vidste du, at selv om

i GIVSKUD ZOO

Advarselslyde

Nogle dyr, f.eks. marekatte, har udviklet specielle advarselslyde for bestemte rovdyr. De har ét signal, der får alle aberne til at stille sig på bagbenene og holde øje med slanger. Et andet signal får alle til at kigge mod himlen efter rovfugle, og et tredje signal får alle til at finde et træ og klatre op for at undgå leoparder. Mange flokdyr har udviklet sådanne advarselslyde, som gør, at hvert medlem af flokken kan tillade sig at bruge mere tid på fødesøgning og mindre på at holde øje med rovdyr.

Personligt kald

Chimpanser har et ret omfattende sprog. De har mange forskellige lyde med bestemte betydninger, som kan fortælle artsfæller om f.eks. farer og mad. Hver chimpanse har sit eget personlige kald, og chimpanser kan genkende hinanden på dette. Faktisk er kaldene så forskellige mellem to grupper af chimpanser, at man næsten kan tale om dialekter.

Efterligning

En af de mest fantastiske lyd-magere er lyrehalen. Denne australske fugl imiterer en lang række lyde for at gøre indtryk på det modsatte køn. I naturen efterligner den hovedsageligt lydene fra andre fuglearter. Men man har sågar hørt lyrehaler imitere kædesave, bilmotorer, brandalarmer, skud, hunde og babyer. Den danske stær er knap så dygtig, men er også i stand til at gengive rigtig mange lyde.

chimpanser

er vores nærmeste slægtninge og minder utroligt meget om os, kan de ikke lære at tale som os. Deres strubehoved er ­konstrueret anderledes, og deres stemmebånd er placeret på en anden måde end vores. Dog er der både ­chimpanser og ­gorillaer, der har lært tegnsprog. Men de har svært ved at danne egentlige sætninger, og antallet af tegn, de kan lære, er langt færre end mennesket.

Stær

Lyrehale

© J&C Sohn

29

har du

1

fod

Tåen er en hov

Dyret her har kun én tå på hver fod.

Den kaldes en hov og er meget hård.

Det er især smart, når dyret skal løbe rigtigt stærkt ud over savannen – måske på flugt fra et rovdyr?

på fødderne Dyrene bruger deres fødder vidt forskelligt. Kan du gætte hvilket fodspor, der passer til hvilket dyr?

2

Rund og stor

Dyrets fod er nærmest cirkelrund, og hos en voksen er dyrets fodspor på størrelse med en spisetallerken. Selv om det er svært at se på fodaftrykket, har dyret tæer med negle, og ofte forskelligt antal for og bag: Forfoden har som regel 5 tæer, mens bagfoden kun har 4. Prøv at tælle dine fingre og tæer. Har du lige mange?

3

Meget stor og meget lille

Dette dyr har meget forskellige tæer, den ene er meget større end den anden og har en kraftig negl. Modsat mange andre fugle har den ingen tæer, der vender bagud. Måske fordi den alligevel er alt for stor til at sidde på en gren? Kommer du for tæt på den, vil den helt sikkert bruge benene som forsvar og sparke. Av!

llarilla gorilla gori o illa g Gor

Løve

Panthera Leo

30

elli zebra urch us b Equ

Der er meget mere om

dyrene

på Zoo TV.

tv.givskudzoo.dk

4

På listefødder

Måske har du selv prøvet at gå på listefødder, så ingen kan høre dig? Det samme gør dyret her. Det går på tæer, så det næsten er lydløst, når det lister sig ind på byttet. Det kan også trække kløerne tilbage, så de ikke bliver slidte, når det går.

5

Hånden er også en fod

Dyret har både hænder og fødder, akkurat som dig, så på mange måder minder det om et menneske. Det bruger også hænderne på næsten samme måde som dig. F.eks. kan det samle mad op og putte det i munden.

Men én ting gør det helt anderledes: Det bruger hænderne som fødder og går på knoerne.

struds

Struthio camel

us

Elefant

Elephas maximus

Se svaret her: 1=zebra 2=elefant 3=struds 4=løve 5=gorilla

31

af susanne toft henriksen, formidler

Nåårrh, hvor er

de søde!

Dyreunger er slet ikke til at stå for! Men hvorfor er det egentlig sådan? Har du n­ ogensinde tænkt over, hvad det er, der gør dyreunger så charmerende?

Se mere til dyreungerne i givskud zoo givskudzoo.dk

32

nefilm g e t i r e g n u e r sionerede Dy es overdimen

nytt I tegnefilm be vække vores følelser og til at e, barnlige træk e en høj pand d å b . s k e f. r a bi h sympati. Bam tyk, vamset n E . e jn ø re og sto et stort hoved lsen af noget nuttet og t pleve e bruges til a ft o pels skaber o e tt a s d o ns det m l­ende figur. a lt ti ­hyggeligt, me u g o ld o nk u ­understrege e næste gang d t, e d å p e k n Prøv at tæ lm. ser en tegnefi

blød pels

Mange af de dyreunger, som vi falder for, har helt sikkert en blød og vamset pels. Det forbinder vi ­mennesker nemlig med noget hyggeligt og rart, og derfor har de fleste af os lyst til at røre ved dyreunger.

leg og liv

Legende løveunger eller ulveunger, der træner jagt­ færdigheder, får os til at smile. Det samme gælder gedekid og føl, som kåde springer rundt og afprøver deres ben. ­Aberne, der jo ligner os rigtig meget, er heller ikke til at stå for. Når vi ser dyrenes leg, og hvordan de udforsker verden, kommer vi automatisk til at tænke på menneskebørn.

dyreunger og menneskebørn

Når du falder for dyreunger, skyldes det faktisk, at de har nogle af de samme karaktertræk som menneskebørn. De har f.eks. et forholdsvist stort hoved, store øjne, en høj pande og runde kinder.

lyde

Faktisk er det så stærkt et instinkt, at ­kvinder under normale ­omstændigheder ikke kan lade være med at reagere, hvis de hører gråd.

De kære små

Nogle dyreunger er grimme – eller rettere, det synes mange af os. Det gælder f.eks. nøgne fugleunger, men også populære dyr som det hvide næsehorn.

Men selv om de er ”grimme”, er de dog ikke til at stå for, når de usikkert afprøver vingerne eller kluntet forsøger at rejse sig op for første gang. Deres ­ubehjælpsomhed vækker ømhed hos os ­mennesker.

Men du reagerer ikke kun på det visuelle. Dyreungernes lyde fanger også din opmærksomhed. De piber, de h ­ yler og de skriger, og du får højest sandsynlig trang til at hjælpe dem. Det er et instinkt, som vækkes i dig! I menneske­ verdenen er ­yngelplejeadfærd nok mest udviklet hos kvinder.

33

ta´ på din egen

safari

Drømmer du om at sove i telt blandt

så kan du se det!

Du kan ikke tage på safari uden en kikkert.

Med denne kan du se dyrene helt tæt på, og måske kigge dem lige i øjnene?

vilde dyr?

Vi har gemt 11 mariehøns her på siden.

Kan du finde dem?

Måske skal du bruge et forstørrelsesglas, for nogle af dem er ret små.

Læs mere på

givskudzoo.dk/boma

pas på hatten

Når solen skinner er en safarihat uundværlig - især i Afrika. Herhjemme har du måske mere brug for en hat i regnvejr...

ingen pels, tak!

Find dit gamle tøj frem, så du må blive beskidt. Du skal helst ikke have tøj på med stærke farver, for så bliver du ­opdaget af dyrene.

tegn og fortæl

spisetid

Du bliver sulten som en løve, når du er på safari, så husk en lækker madpakke.

34

Husk en notesbog, hvor du kan skrive om de dyr og planter, du ser på din tur.

Måske er du god til at tegne, så kan ­bogen også bruges til det.

Du behøver ikke at rejse helt til Afrika eller tage til GIVSKUD ZOO for at komme på safari. Du kan også tage på safari i den nærmeste skov, eller måske i din egen have? Oplevelserne er alle vegne. Du skal bare have det rigtige udstyr med. Her har du nogle gode ideer til, hvad du kan tage med på turen.

kamera

Klik, klik. Tag masser af billeder, når du er på safari.

Vis dem til ­vennerne og brug dem, når du senere skal finde ud af, hvad det er for et dyr, du fik øje på.

pak tingene på ryggen

Det er altid en god ting at have en rygsæk med til alle dine ting. Husk også en affaldspose til affald.

aaaaahhhh...

Du kan ikke overleve uden vand. Og selv om du kun er på safari i jeres skov, er det skønt at få en tår koldt vand, mens du holder udkig med dyrene.

vigtigt! husk solcreme

Selv om solen ikke er så stærk som i Afrika, skal du alligevel passe på. Husk solcreme, hvis du skal være ude i solen i længere tid.

er du et natdyr?

Om natten er det endnu mere spændende, og måske en smule uhyggeligt, at være på safari. Har du et telt, kan du måske få lov til at sove ude?

35

æder Af gerda vest hansen, formidler

HVem

hvem

?

Har du nogensinde tænkt på, hvorfor det er løven, der æder ­zebraen og ikke omvendt? Hvorfor jager den ene, mens den ­anden bliver jaget? Løven er et rovdyr, dvs. den æder kun kød.

Et af løvens byttedyr er zebraen, som æder planter. Men rovdyr og byttedyr har også andre kendetegn, som gør dem forskellige.

Forskelligt syn

Hos løven sidder øjnene forrest på hovedet, ligesom hos dig selv. Det betyder, at løven ser fremad med begge øjne samtidig. Den kan derfor let beregne afstanden og springe direkte på byttedyret. Zebraen er måske i løb, og derfor er det ekstra vigtigt at ramme rigtigt i første forsøg. Denne type syn kaldes jagtsyn.

Zebraen har derimod flugtsyn, dvs. dens øjne sidder på siden af hovedet. Den kan derfor se næsten hele vejen rundt, hvilket gør det lettere at opdage farer, siderettet flugtsyn f.eks. løver. Zebraen er ikke på samme måde som løven afhængig af synet, når den søger føde.

Du kan se

løverne

blive fodret på Zoo TV

tv.givskudzoo.dk 36

Flugt og angreb

Zebraen har altså et stort synsfelt. Men den har også en rigtig god lugte- og høre­sans, som hjælper den til at opdage rovdyr. Opdager zebraen en løve, flygter den, og den kan løbe stærkt i lang tid.

Løven kan også løbe stærkt, men den bliver hurtig træt. Derfor gælder det om at komme så tæt på byttedyret som muligt, før den begynder at løbe. Så løven sniger sig ind på dyret, løber efter det, springer og griber så fat i det med de skarpe kløer og tænder.

Sover meget og lidt

Hvis løveflokken får fat i et stort dyr, og alle kan æde sig mætte, går de først på jagt igen efter 3 – 4 dage. Indtil da har løverne tid til at slå mave, dase og sove. Løver hviler og sover mere end 20 timer i døgnet.

Zebraer æder derimod græs og blade næsten hele døgnet. Samtidig skal flokken hele tiden være på vagt overfor rovdyr. Derfor sover zebraer kun i korte perioder og sammenlagt kun omkring 3 timer i døgnet.

En kort, en lang

Løver fanger tit store byttedyr, så derfor har de også en stor mave, der kan indeholde meget mad på én gang. Til gengæld har de en kort tarm, der nemt kan nedbryde kødet og optage næringen i kroppen. Sådan er det hos de fleste rovdyr. Zebraen er helt anderledes indrettet, og æder som nævnt næsten hele døgnet. Den har en ret stor mave og en lang tarm, fyldt med bakterier, der laver græsset om til næring, som zebraen lever af.

FREMADRETTET FLUGTSYN

Hvad tror du, vi

?

mennesker er

Rovdyr eller byttedyr?

37

Af Kim Skalborg Simonsen, formidler

her bestemmer

far

BLIV FAN AF SAMSON PÅ

FACEBOOK

facebook.com/samsonsfans

Hvem bestemmer i din familie? Er det din far? Din mor? Dig? Hos GIVSKUD ZOOs gorillaer er der ingen tvivl. Her er det Samson, der er boss!

Et stort harem

Hjemme hos dig er der nok kun én voksen mand. Sådan er det også hos gorillaerne. En hangorilla vil nemlig ikke have andre hanner i nærheden.

Men han vil til gengæld gerne have mange hungorillaer i sin gruppe. Så en gorillafamilie kan have mange medlemmer. Normalt lever 8-10 gorillaer sammen, men man har set grupper på over 30. Med til en gruppe hører altså én han, flere hunner og deres unger.

Her er Samson boss

Samson

I GIVSKUD ZOO kalder vi den voksne han Samson. Du kan tydeligt gen­kende ham på den karakteristiske grå ryg. Derfor kaldes en fuldvoksen han­gorilla en sølvryg. Samson er også meget større og stærkere end resten af flokkens medlemmer. Han har så mange kræfter, at han engang bøjede en fastnøgle. Kan din far mon gøre det?

Lån en fastnøgle af din far, og se om du er lige så stærk som Samson.

38

Far styrer

Gorillaen er den største abe i verden, og en han vejer omkring 140-220 kg. Han er gruppens ultimative leder.

Han b ­ estemmer, hvornår gruppen spiser, hviler sig eller bevæger sig til et nyt område. Han afslutter konflikter ­mellem sine hunner, men forsvarer også dem og ungerne mod andre hanner, der nærmer sig. For at skræmme den ­fremmede han væk kan lederen af flokken finde på at slå sig på brystet eller fare truende frem. Men en gang imellem vil en af hans hunner måske alligevel falde for den fremmede og skifte flok. Det sker faktisk også nogle gange hos mennesker.

På egne ben

Hos os mennesker flytter børn for det meste hjemmefra, når de er omkring 20 år. Hos gorillaerne går det noget hurtigere. Hunnerne flytter måske allerede hjemmefra som 6-årige, mens hannerne bliver i flokken lidt længere og først flytter, når de er 12-14 år. Men hvor hunnerne flytter direkte sammen med andre gorillaer, kan de unge hanner leve alene i mange år, inden de samler deres egen flok.

Ville du være flyttet hjemmefra nu, hvis du var en gorilla?

39

Forsæde mod bagsæde Hvem ved mest om dyrenes verden, børnene eller de voksne?

Bliv klogere ­under køreturen... Eller når I kommer hjem.

ædet

til bags Spørgsmål

der? ven gulerød ornet?

1) Æder lø eller næseh n te n fa le e pukler? r tungest, n, der har to 2) Hvem e re a d e m ro d r amelen elle flok?

3) Er det k , der lever i n re e g ti r lle ven e dyr?

4) Er det lø ns højeste e rd e v r e d d e rt?

5) Hvad h n, der er so e s d u tr -s n u an- eller h 6) Er det h der mest: rillaens fød o g r e n lig d 7) Hva der? ller dine fød e r e d n æ h orn? dine vidt næseh h t e r a h rn ange ho nduens?

8) Hvor m ens eller na s d u tr s t, rs æg er stø D ZOO? 9) Hvilket gl i GIVSKU fu d rø e s ly nævne en 10) Kan du

e:

e til børnen

Svar

40

d n æder kø 1) Nej. De ten 2) Elefan len 3) Kame 4) Løven 5) Giraf trudsen 6) Hans hænder 7) Dine regel 2 8) Som sens æg 9) Strud ingo 10) Flam

Antal rigtig

Hv vi n i s b ø og der, rne s n Hv far gi kal m e ska is m ve is or stil l bø or o ! hje le he rnen g far m ! l e e v vi n vej ær de en e r,

!

Vil du se hvem der har ­vundet? Så find luppen frem og følg pilene...

Spørgs 1) K

2) H

3) H

4) E

mål

an e

vad

ar en

n ele

hedd løve

fant

er ve

til fors

hopp

rden

e?

ædet

s stø rste p antil l e 5) E tter? ope? pand r elg a e n en en b 6) D jørn? hjort en a ? f rikan 7) H ske vilke berb n far n er-a ve h be le år de ar G ver o blive IVSK 8) H gså r fød U vad D ZO i Eur t ? h opa. e O v d GI s ca Hvo VSK erde n a d r? iske UD Z nsbe 9) H ulve OOs røm vor h , te næ øj ka 10) M seho n en rn? å du h angi selv d r a tage f bliv yren fode e? eiG r me IVSK d til UD Z OO? r den

Anta

l rigtig

e til

røde

unge

de voks

ne:

Svar 1 ) N 2) E ej land 3) Ja. O -antilop

en g de b 4) N enene t har de voks ej. D og på

(den en tilhø maven. ne fakti sk o 5) gså Ja, v store pa rer halvb – 6 n e is )

æ Gibra rdens s da er d jørnene r på erim 7) li tørs ltar od e gesom te So rt n bjø 8) vask Bruta ebjø rn) 9) rnen Ca. lis 5 10) Nej! ,5 mete !! r

41

antiloper

en verden af

Du finder nilgai-flokken i området bag elefantanlægget

Af susanne toft henriksen, formidler

Hvis du tror, at en antilope bare er en antilope, tager du helt fejl. I Asien og Afrika kan du møde i alt 66 ­antilope-arter, og i GIVSKUD ZOO finder du 9 af dem - det største ­antal i nogen dansk zoo. Alle ­antilope-arter tilhører okse­familien og ligner hinanden ved at være drøvtyggende klovdyr.

Men de er også meget forskellige: Læs med her, så du kan kende forskel på dem…

Nilgai

Du kan kende nilgai-antilopen på, at den har et lille hoved i forhold til kroppen, og hannen har korte, spidse horn. Læg også mærke til de sorte-hvide ”sokker”. Nilgai betyder ”den blå okse”; et navn den har fået, fordi hannen skifter farve fra gulbrun til blågrå, når den bliver voksen. Nilgai-antilopen lever i åben skov i Indien og Pakistan, hvor hinduerne betragter den som hellig, fordi den ligner en ko.

Hold øje med elandantiloperne på savannen med giraffer

Eland

Eland-antilopen er med en højde på knap 2 meter og en vægt på op til 1 ton verdens største antilope. Den lever i Afrika, både i halvørken, på savanne, i skov, langs floder og højt i bjergene. Det afspejler sig i en meget varieret diæt.

Eland-antiloper lever i flokke, hvor hunnerne nærmest laver en ”børnehave” og skiftes til at passe på ungerne.

Bongo

Du bemærker nok først bongoens smukt snoede horn og de fine lyse striber i den rødbrune pels. Bongoen er den største skovantilope og lever i Vest- og Centralafrikas regnskove. Her giver de lyse striber en perfekt kamuflage.

Bongoen foretrækker lysninger i skoven, hvor tæt bund­ vegetation både fungerer som skjul og som føde. Her er der også mange forhindringer, og derfor kan du se, at den løfter benene højt op, når den går.

Du ser bongoflokken på den første af de afrikanske savanner

42

Sort hesteantilope

Du ser de sorte hesteantiloper på savannen med næsehorn

Gemsbok

Du kan genkende gemsbok-antilopen på den lyse pels, de mørke ansigtsmarkeringer og de omkring 1 meter lange, lige horn. Den er født med ca. 2 cm lange, men helt bløde horn. Gemsbokken lever i det sydvestlige Afrika og er en ørkenantilope, der bl.a. æder tørt græs. Den kan leve i lang tid uden at drikke, fordi den får væske fra vilde meloner samt rødder og knolde, som den Kig efter gemsbokken på graver op med forbenene. savannen med næsehorn

Hold øje med gnu-flokken på savannen med ­næsehorn

Hvidhalet gnu

Du tænker nok ikke på den hvidhalede gnu som en antilope, men det er den faktisk! Du kan kende den på en brun pels og en karakteristisk hvid halespids. Den hvidhalede gnu lever i Sydafrika og har formentlig vandret i store flokke over lange afstande, ligesom den blå gnu i Østafrika. Den hvidhalede gnu er noget mindre og meget mere sjælden. Den blev næsten udryddet pga. jagt i begyndelsen af 1900-tallet, men overlevede på et par private farme.

Du genkender den sorte hesteantilope på dens flotte manke, som ligner en hestemanke. Den er lysebrun ved fødslen, men bliver mørkebrun med alderen. Den sorte hesteantilope lever på skovsavannen i det sydøstlige Afrika. Flokken består som regel af én han, 15-25 hunner og deres unger, og når de hviler sig i middagsheden, ligger de ofte tæt sammen i ”stjerneformation” og holder øje med rovdyr.

Kirks dik-dik

Du er meget heldig, hvis du overhovedet ser dik-dikken, for den skjuler sig godt. Kirks dik-dik er en sydøstafrikansk dværgantilope – og med en højde på blot 40 cm, en af de mindste antiloper i verden. Den trives på tørre græssavanSøg efter dik-dikken i anner, hvor der også er områder med lavt lægget neden for ZoOasen buskads. Her søger den skjul og æder blade, skud og frugter. Skulle du få øje på dik-dikken, så læg mærke til den sjovt formede næse. Den har en stor indre overflade for at kunne afkøle kroppens blod.

Hjorteantilope

Vidste du, at hjorteantilopen er en af verdens hurtigste løbere? Den laver høje, lange spring for at slippe væk fra rovdyr.

Hjorteantiloper er lysebrune med en hvid bug, men den dominerende han ændrer farve og bliver mørk i pelsen. Når du ser flokken, så læg også mærke til hannens flotte spiralformede horn. Hjorteantilopen fandtes tidligere i stort tal i Indien og Pakistan, men pga. af jagt er den blevet udryddet flere steder.

Springbok

For mange af os er springbok-antilopen den klassiske antilope: Elegant med tynde ben og en slank krop. Springbokken har fået sit navn efter de markante spring på stive ben, som den laver, når den bliver skræmt. Den kan løbe 90 km i timen og hoppe 3 meter op i luften! Springbokken lever på tørre savanner i det sydlige Afrika. Engang var det den mest talrige antilope i verden, og flokkene kunne runde 1 million dyr.

I dag er flokke på flere tusinde dyr et sjældent syn.

Kig efter springbokken på den første af de afrikanske savanner

Vil du opleve hjorteantiloperne? Så finder du dem i gå-arealet overfor løveområdet.

43

der er Meget mere Uanset årstid finder du masser af gode informationer på GIVSKUD ZOOs ­hjemmeside. Her er underholdning for både børn og voksne. Læs om de mange dyrearter i parken, livet bag kulisserne, lav din egen zoo eller se det seneste indslag fra Zoo TV, der sender året rundt. Inden besøget i parken kan du under planlægning finde aktuelle informationer om spisemuligheder, fodringer, events, kø-barometer og meget andet.

.dk givskudzoo www.

På givskudzoo.dk kan du også tilmelde dig Givskud Zoos nyhedsbrev. Indtast din mail-adresse nederst på forsiden, så ­modtager du med jævne mellemrum friske nyheder fra dyrenes verden.

safarishopping

Mangler du en god gaveidé?

Så kig indenfor i ­Safarishoppen nu eller næste gang, du besøger GIVSKUD ZOO. Her finder du trendy t-shirts med dyremotiver, elegant ­kunsthåndværk, masser af bløde krammedyr og et utal af sjove souvenirs fra zoo.

safarishoppen

44

bliv fan af samson på facebook

GIVSKUD ZOOs populære gorilla, Samson, er fremme på knoerne. Han har sin helt egen profil på facebook og har allerede mange tusinde venner. Du kan blive fan af Samson, hvis du skriver “Samson fra Givskud” i søgefeltet på facebook.com. Her er der et link til Samsons fanside. Eller søg på facebook.com/samsonsfans

Ta’ en overnatning - og få næste dag i GIVSKUD ZOO gratis

Gør besøget i GIVSKUD ZOO til en ekstra ferieople­ velse og tag en overnatning på Danhostel GIVSKUD ZOO. ­Vandrerhjemmet er alletiders for familier og ligger lige ved siden af parken. Har du købt entrébillet til zoo, gælder den også næste dag, når du har overnattet på Danhostel GIVSKUD ZOO - og husk at der kun er 25 kilometer til Legoland®

book online

danhostel-givskud.dk eller ring +45 75 73 05 00

Z

overnatning

ZZ Z

45

safaritjek

Tjek her, om du har set alle dyrene på turen rundt i Givskud zoo.

Du får point for hvert dyr, du ser. Fra 1 point for de dyr, der er lettest at se, til 5 point for de svære. Når du er færdig, kan du tælle ­pointene sammen.

Elg

canadisk ulv wapitihjort

nordamerika

1-20 point: Kom igen og se endnu flere dyr 21-40 point: Du har set halvdelen 41-60 point: Du er en dygtig dyrespotter 61-80 point: Du er ekspert og har virkelig fået noget ud af turen N.B. Ikke alle dyr er vist med foto

Nordamerika point sæt X

Amerikansk bison Canadisk ulv

1 2

Elg 2 Wapitihjort

Sydamerika Alpaka

1

Chilensk flamingo

1

Arapapegøje Guanako Kapivar

Marsvin Nandu

Næsebjørn

sydamerika

1

1 1

alpaka

1 2 1

guanako

3

Paryksilkeabe 3

næsebjørn paryksilkeabe

nandu

kapivar

46

asien point sæt X

europa point sæt X

Ouessantfår

1

Tamged

1

Dværgzebu

1

Asiatisk vandbøffel

1

Miniaturehest

Asiatisk elefant

3

Baktrisk kamel

1

Hjorteantilope Indisk gås Javaabe

2 3

Przewalskihest

europa

2 1

Nilgai

ouessantfår

1

1

Påfugl

3

Rød panda

4

Yakokse

3 hjorteantilope

afrika

nilgai rød panda

watussiokse

dværgzebu

eland-antilope

Berberabe Bongo

Hvidt næsehorn

Chimpanse Lille flamingo

Dværgflodhest Eland-antilope Gemsbok

Hvidhalet gnu Kafferbøffel

Katta-lemur Kirks dik-dik Løve

Manløs zebra

Marabustork

3

Rødpandet brun lemur

3

Rothschildgiraf

afrika 1 point sæt X

3

trompeter næsehornsfugl

Sort hesteantilope

zebramangust

2

katta-lemur

2 2 1

gnu

kirks dik-dik

4

Tamæsel

1

Struds

Watussiokse Bandro-lemur

1

2

2

Vestlig lavlandsgorilla

sort hesteantilope

1

Springbok

Trompeter næsehornsfugl

1

asiatisk vandbøffel

afrika 2 point sæt X

bongo

kafferbøffel

Bandro-lemur

asien

Zebramangust

2 2 3 1 2

3 2 1

springbok

2 5

3 1

gemsbok

rødpandet brun lemur

47

yr? d e d il v d e m e ls re væ Lyst til at fylde dit du se udzoo.dk. Her kan

www.givsk å p ” V T o o Z r fo d lt tæt på livet n e h r e Så “tæ m m o k u d r o e små film, hv glæde dig... t mange ­spændend d o g n a k u D r. y d og vilde blandt dyrepassere

Er du og dine børn også vild med vilde dyr? Så vil denne bog give jer masser af ny viden på en sjov og ­underholdende facon. Bogen ­indeholder sjove historier, o ­ verraskende fakta, et SafariTjek, som I kan bruge på jeres ­safari rundt på Givskuds savanner og, ikke ­mindst, en ­spændende cd-guide med Sebastian Klein, lige til at sætte i bilens cd-afspiller inden turen starter. Vildt, ikk’?

ISBN 978-87-993640-0-8