1 minute read

Kom tættere på hinanden med Dorit & Niller

Når vi har det godt, skal andre osse ha’ det godt. Det syn’s vi blandt andet man får ved at komme hinanden ved. Og komme hinanden ved - det gør man i den grad i vores nyeste tiltag; Den Økologiske Swingerklub, som vi åbnede i det tomme lokale ved siden af vores gårdbutik. Og lige som i gårdbutikken er alt i swingerklubben økologisk - kun naturlige sprøjtemidler og ingen tilsætningsstoffer. Men hvorfor nøjes med at være glade hjemme, når man kan ta’ glæden med ud? Derfor kommer vi gerne og hjælper jer med at komme tættere på hinanden, når I nu alligevel er i festligt humør. Og husk: Hellere en god trekant end en ond cirkel ...

Når Dorrit og Niller indtager festen, bliver I præsenteret for henholdsvis tyren Niller (da han er født i maj ...) der osse er kartoffelavler og blomsterbinderen Dorrit. Dorrit har grønne fingre og er god til at få ting til at vokse, og Niller syn’s bare, han er en heldig kartoffel med sådan en dejlig hustru.

This article is from: