Saltbaek Vig

SaltbĂŚk Vig historie, natur, kultur

SALTBÆK VIG

Saltbæk Vig historie, natur, kultur

Udgivet med støtte fra 15. Juni Fonden og Kalundborg Kommune 1

SALTBÆK VIG

Saltbæk Vig

historie, natur, kultur Kalundborg Kommune: Saltbæk Vig Printed in Denmark 2015, 1. udgave, 1. oplag. 2.500 eksemplarer Copyright: © Kalundborg Kommune og forfatterne Redigering: Hans Guldager Christiansen Omslag og Layout: Erik Johnsen, ReklameService.dk Forsidefoto af Peter Leth: Sensommer fra Store Vrøj med Rødknæ i massevis Bagsidefoto af Klaus Pedersen: Den nordlige del af Saltbæk Vig med vej og dæmning fra Lille Vrøj til Store Vrøj.

Bogens forfattere takker 15. Juni Fonden og Kalundborg Kommune for velvillig økonomisk støtte til bogens tilblivelse.

Luftfotos indeholder FOT-data fra Geodatastyrelsen og danske kommuner august 2015.

ISBN: 978-87-981396-8-3

2

SALTBÆK VIG

INDHOLDSFORTEGNELSE

Indledning Side

5

Saltbæk Vig - dannelse og arkæologi Jens Nielsen

Side

6

Saltbæk Vigs historie Side Grete Tvedegaard

8

Indledning om planter og dyr Side 24 Peter Leth

Saltbæk Vigs planteliv Side 25

Peter Leth og Hans Guldager Christiansen

Saltbæk Vigs dyreliv Side 41 Peter Leth Drift og pleje på Saltbæk Vig Side 53 Flemming og Pernille Buttenschøn Kunstnere på Saltbæk Vig Side 61 Pernille Buttenschøn

Beskyttelse og adgangsforhold Peter Lindberg Jannerup og Thomas Malthesen Hiorth

Side 68

Side 71

Om forfatterne

Stikordsregister Side 72

3

SALTBÆK VIG

Klyder foran opskyllet skum, Vrøj, Saltbæk Vig 1964. Akvarel af Leif Rydeng

4

SALTBÆK VIG

INDLEDNING Saltbæk Vig ligger i Nordvestsjælland 8 km nordøst for Kalundborg by. Oprindelig var det en lavvandet vig i Sejerøbugten, og i dag er det resultatet af et stort indvindingsprojekt, der påbegyndtes i 1868.

Indvindingen var både vanskelig og dyr og gav ikke de forventede landbrugsmæssige gevinster.

Til gengæld har der udviklet sig natur af meget høj værdi på den tidligere havbund.

Flemming og Pernille Buttenschøn fortæller side 53-60 om dagligdagens drift og pleje af området, som til stadighed skal foregå for at opretholde den natur, der er så værdifuld.

Denne bog beskriver Saltbæk Vigs historie, planter, dyr og mennesker og endvidere drift, pleje og forvaltning af det store område.

Der er ikke offentlig adgang til Saltbæk Vig. Begrundelsen herfor kan læses i Kalundborg Kommunes afsnit side 68-70 om fredning, ejerforhold og om de konventioner, der dækker det store område.

Jens Nielsen redegør på side 6-7 kort om dannelsen af landskabet efter sidste istid. Stenalderfolk bosatte sig i det flade fjordlandskab, og Jens Nielsen fortæller om de mange fund, der er gjort på grund af inddæmning og sænkning af vigens vandstand.

Grete Tvedegaard beretter side 8-23 om indvindingen, som er en ualmindelig dramatisk historie om investeringer, digebrud og konkurser, indtil nogle af de nuværende ejere i 1930’erne stabiliserede situationen.

Peter Leth beskriver side 24-51 plante- og dyrelivet, som på nogle områder er enestående værdifuldt.

Undertegnede bidrager med hensyn til planterne.

Pernille Buttenschøn omtaler side 61-66 nogle af de kunstnere, der har haft deres gang på Saltbæk Vig, og som har inspireret dem til deres kunst.

Bogen er resultatet af en rundhåndet donation fra 15. Juni Fonden, som oprindelig tog initiativ til at få lavet bogen. 15. Juni Fonden gjorde det muligt at kunne lægge materiale frem, som førhen var både spredt og svært tilgængeligt. Vi skylder Fonden stor tak herfor.

Kalundborg Kommune har også bidraget væsentligt til bogen, hvilket de skal have stor tak for. Til en start udformede Jan Krause projektet, og sidenhen har Thomas Malthesen Hiorth udgjort en sikker forankring af arbejdet. Undertegnede har haft fornøjelsen af at redigere bidragene.

Hans Guldager Christiansen Redaktion, 2015

5

SALTBÆK VIG

Saltbæk Vig - Dannelse og arkæologi Jens Nielsen

Saltbæk Vig har været bebygget og intenst udnyttet gennem dele af stenalderen. Det skyldes de gode betingelser for fiskeri og udnyttelse af andre marine fødekilder. Fiskeriets betydning er påvist ved fund af fiskekroge, fiskespyd, brudstykker af vidjeflettede fiskeruser, lodretstående hasselkæppe fra faste fiskeanlæg og dele af kanoer fremstillet af udhulede træstammer af lindetræ. Fra tiden 5.400 – 3.400 f. Kr. kender arkæologerne flere hundrede stenalderpladser rundt om vigen, og der er grund til at tro, at der endnu kan ligge mange uopdagede pladser. På de kendte pladser er der fundet et stort antal pilespidser, økser, knive og andre former for redskaber. Fund viser, at der inde på land blandt

Økser af grønsten og flint og pilespidser af flint fra Saltbæk Vig. Alder 5.800-4.000 f.Kr.

tevandet fra det indre Sjælland strømmede fra Bro Mølle og videre ud gennem en munding i gletsjeren ved Bjergsted Bakker. Tæt ved udløbet dannede smeltevandet en rivende flod, der var i stand til at flytte enorme stenblokke. Længere borte fra gletsjeren aftog smeltevandsflodens fart, og størrelse af de aflejrede sten blev mindre og mindre. Mod nordvest ved Illerup og Saltbæk aflejrede smeltevandet kun sand, mens de fine lerpartikler endte ude i Sejerø Bugt. Jorden er derfor meget stenet i den østlige del af Saltbæk Vig-området og sandet i den vestlige del. Bregninge Å er i dag det sidste levn af istidens smeltevandsflod.

Da smeltevandsstrømmen efterhånden aftog, skete der voldsomme jordskred ved Bro Mølle. Herved blev der sat en stopper for den smeltevandsflod, der løb ud i Saltbæk Vig, og ved Strids Mølle banede en ny smeltevandsflod sig vej mod vest. Halleby Å, Lille Åmose og Tissø er rester af den nye smeltevandsflod.

Landskabet er præget af de processer, der fandt sted ved istidens slutning, hvor indlandsisens front vekslede mellem tilbagetrækning og nye fremstød.

Ved disse processer skubbede isfronten store jordmasser sammen i langstrakte bakkedrag. Halvøerne Asnæs og Røsnæs er de mest markante eksempler

andet blev jaget kronhjort, rådyr og vildsvin, samt at indsamling af planteføde fandt sted.

Saltbæk Vigs dannelse Saltbæk Vig blev dannet i slutningen af sidste istid.

Nordvestsjælland blev isfri før resten af øen. Smel-

6

Små fiskekroge skåret ud af ben. Det svarer til krogstørrelse 8-10.

Bemærk den lille knop til fastbinding af fiskelinen. Fundet i Saltbæk Vig. Alder 5.000-4.000 f.Kr.

SALTBÆK VIG

på dette, men Alleshave og bakkerne ved Eskebjerg og Bjergsted er ligeledes resultater af isens voldsomme kræfter.

En øst-vestgående række bakker blev dannet af sand og grus, der havde aflejret sig i søer i den kilometertykke is, og derved kom til at fremstå som bakker, da isen uden om aflejringerne smeltede bort. Desuden er Saltbæk Vig-området præget af mange små vandhuller og de større moser såsom Tranemose vest for vigen og Storemose ved den sydøstlige del. Et forsøg på at inddæmme og tør-

kende bosat sig direkte på kysten, hvor man boede på strandvoldsdannelser eller havaflejret sand.

Omkring 3.950 f. Kr. begyndte stenalderens mennesker at ændre erhverv til landbrug med kvæghold og kornavl. Et flertal af yngre stenalders bønder bosatte sig fortsat tæt ved kysten men nu med en større spredning ind i landet. Bøndernes pladser ligger så godt som aldrig på de marine aflejringer men på moræneler og -sand. Med landbrugets indførelse er der således et skifte mod en bebyggelse, der bibeholdt de gode fiskemuligheder, men nu mere orienteret mod en mere landbrugsmæssig udnyttelse af indlandet. Bosættelser fra stenalderen findes hele vejen rundt langs vigen, men hovedparten af pladserne fra såvel jæger- som bondestenalder ligger ved vigens vestlige del.

Fiskespyd fremstillet af spaltede og omhyggeligt tilspidsede mellemfodsben fra rådyr er fundet i stort antal i Saltbæk Vig. De er 8-10 cm lange. Alder 5.000-4.000 f.Kr.

lægge Saltbæk Vig i 1870´erne mislykkedes delvis, men vandstanden i vigen holdes i dag omkring 1,2 m under nuværende havoverflade. Den kunstigt lave vandstand betyder, at kystlinjer fra stenalderen i dag ligger på tørt land.

Arkæologiske fund Omkring Saltbæk Vig er der gjort mange arkæologiske fund, som ved deres fordeling i landskabet viser, hvor befolkningen foretrak at bosætte sig i forskellige perioder af stenalderen. Ældre stenalders jægere, fiskere og samlere har stort set udeluk-

Spidsen af en kraftig hasselstage fra faststående fiskeredskab i Saltbæk Vig. Stagen er tilhugget med flintøkse. Alder 4.000-3.000 f.Kr.

7

SALTBÆK VIG

Saltbæk Vigs historie Grete Tvedegaard

Indledning For flere hundrede år siden begyndtes pumpningen af vand væk fra mange af Danmarks søer, bugter, fjorde og andre våde områder. Det kunne give mere dyrkbar jord og dermed større indtjening. I midten af 1800-tallet steg interessen for sådanne projekter, og det kom til at få stor betydning for Saltbæk Vig ved Kalundborg.

Ved at bygge dæmninger mellem Alleshave, øerne Store Vrøj, Lille Vrøj og tangen Mulen ville Bagge lukke en sø på ca. 5000 tønder land inde fra Sejerøbugten og tømme den for vand. Bregninge Å skulle føres gennem en kanal ud i Kattegat. Senere blev det bestemt, at der også skulle graves kanaler, som kunne føre vandet bort fra de omgivende marker, så det ikke løb ud i den nye inddæmning.

Forberedelser til inddæmning Bagge skønnede, at arbejdet var så simpelt, at det kunne gøres færdigt på to-tre år. Det blev dog en meget længere og indimellem temmelig dramatisk historie.

Grundig planlægning, rigeligt med penge og stort mandskab var forudsætningen for, at det kunne lykkes. Især de to første krav var ikke opfyldt fra starten.

H. C. Bagge (1826-1888)

I 1838 blev den 12-årige Halvor Christian Bagge sendt fra Ringkøbing til Sorø Akademis kostskole.

Her fik han kammerater fra Kalundborg. Egnen var derfor ikke fremmed for ham, da han siden blev entreprenør og i 1864 søgte Statens tilladelse til inddæmning af Saltbæk Vig.

8

Inddæmning og oversvømmelse I 1555 havde kong Christian den Tredje foræret øerne Lille Vrøj og Store Vrøj til Kalundborg købstad til græsning for indbyggernes husdyr. Disse øer lejede Bagge nu, og han søgte folk, som ville sætte deres penge i at omdanne Saltbæk Vig til landbrugsjord.

Sommeren 1866 fik han dannet Interessentskabet til Inddæmning og Udtørring af Saltbæk Vig. De fleste deltagere var mænd med formue fra det bedre borgerskab i København.

I løbet af efteråret 1866 begyndte inddæmningsarbejdet. Men ingen kan i dag forestille sig, hvor svært det var at arbejde i de store vandmasser med den tids primitive hjælpemidler som skovle, span-

SALTBÆK VIG

Plan fra 1865 over inddæmningen

9

SALTBÆK VIG

de, trillebøre, skinner, tipvogne og heste. Kapitalen slap også hurtigt op, og der måtte findes flere mænd, som ville skyde penge i foretagendet. Året efter starten var søen lukket inde, og der var bygget stuehus, maskinhus og arbejderbolig på Lille Vrøj. Dæmningerne kunne dog ikke modstå vandets pres ved en orkan kort efter. Hele molevitten blev oversvømmet, og Bagge forsvandt.

Ny inddæmning og havn Ingeniør Richard Peter Carstensen var tilsynsmand for interessenterne. Han blev primus motor i at redde, hvad reddes kunne. Der blev postet flere penge i projektet, og diger og dæmninger blev genopført. I slutningen af 1868 anså Carstensen inddæmningen for at være fuldført, selv om vandet slet ikke var pumpet ud fra den store sø.

Til dem, som boede på Sejerø, blev der anlagt en havn ved Lille Vrøj, fordi de ikke mere kunne lægge både til på indersiden af Mulen. Havnen skulle også bruges af postbåden mellem Sjælland og Sejerø.

Men det viste sig umuligt at holde havnen fri for tilsanding. I de næste tredive år klagede sejerøboerne over, at de ikke kunne sejle helt ind. Både folk og varer måtte omlæsses til en lille pram et stykke ude i Sejerøbugten. Når den heller ikke kunne komme ind, måtte de rejsende gå gennem vandet det sidste stykke. De blev selvsagt meget våde og var ofte ved at drukne under strabadserne. I 1904 fik sejerøboerne dampskibsforbindelse til Kalundborg, og deres trængsler ved Vrøj var da endelig slut.

Havnen ved Lille Vrøj 1901

R. P. Carstensen (1822-1901)

10

Udpumpning Udpumpningen af vandet fra søen blev så småt sat i værk i 1868, de planlagte kanaler blev gravet, og der blev bygget sluser ved Alleshave, Saltbæk og Lille Vrøj.

SALTBÆK VIG

Dampmaskinerne, der skulle holde pumperne i gang, blev fyret med tonsvis af dyrt kul. Snart indså bestyrelsen, at det blev svært at skaffe penge til at pumpe hele søens areal tørt og siden holde det fri for vand. Når en søbund ligger godt fire meter under havets overflade, siver havvand løbende gennem dæmningerne. Også regnvejr medfører, at vandstanden stiger.

Indtil 1870 lykkedes det at tørlægge halvdelen af søen. Gang på gang forsøgte bestyrelsen at sælge Saltbæk Vig, men ingen ville bide på krogen - og især ikke de omgivende landmænd. På grund af pengemangel så bestyrelsen nu ingen anden udvej end at opdele det fremkomne land i parter, som interessenterne skulle trække lod om og derefter dyrke selv eller sælge.

Nybyggere Nogle af interessenterne, Andreas Ahrenkiel, Jens Claudius Dahl, Johan Christian Steen og Julius Skrike, tog dyrkningen på sig og byggede ejendomme ud for Alleshave, Løens, Brændemosen, Saltbæk og Ubberup Mark. Men de fleste overlod pasningen af deres lodder til tyskeren Friederich Struck. Han var fra starten blevet ansat til at skaffe arbejdere og udbetale løn. Han fortsatte som den første inspektør for Saltbæk Vig, indtil han i 1898 flyttede til Arnakkebugten som overinspektør og i 1901 videre til sin gård, Bregningegården, som han havde købt i 1895.

Møller Til hjælp for udpumpningen blev der i 1870 bygget en stor, næsten 21 m høj, hollandsk vindmølle med et vingefang på 25 . Den blev det første vartegn for området, og i de følgende knapt hundrede år vidste alle i miles omkreds, hvor Saltbæk Vig var.

I 1872 fulgte to møller på højde med et fireetagers hus og med vingefang på godt 28 m. Princippet var, at søens vand løb gennem kanaler, der førte til store skråtliggende snegle. I dem blev vandet skruet op ved møllernes kraft, indtil det kunne kastes over i andre kanaler, der førte vandet ud i havet.

Der blev netop i disse år - især i Danmark - gjort mange forsøg på at forbedre udnyttelsen af vindens energi, og i de følgende år gennemgik de tre møller den ene ombygning efter den anden. Forskellige former for vinger blev afprøvet, og de to af møllerne endte med et jernskelet, mens den tredje beholdt sin cementkrop med overbygget jernskelet.

Friederich Struck (1832-1908) Friederich Struck (1832-1908)

11

SALTBÆK VIG

De fleste af de penge, der hidtil var brugt på projektet, var nu spildt. Selskabet havde ikke engang råd til at pumpe den naturlige tilstrømning af vand væk, så søen løb langsomt fuld af vand igen, og nybyggerne måtte forlade deres ejendomme.

De tre “originale” møller på Lille Vrøj

I 1935 havde bestyrelsen fået nok af besværet med møllerne. Der blev ført strøm til Vrøj fra el-værket i Svinninge, og en elektrisk pumpe blev installeret i maskinhuset. Møllerne virkede dog sideløbende, indtil den sidste gav op i 1965. Møllen med cementkrop er bevaret og restaureret, og den står nu som et minde med udsigtsplatform, men uden vinger.

Marketenderi og andre bygninger Til de flere hundrede arbejdere fik købmand Johan Thrane fra Kalundborg i 1867 lov til at bygge et marketenderi, hvor de kunne købe mad og andre fornødenheder. Mange nysgerrige kom langvejs fra, og de forskellige bestyrere af butikken forbedrede indtjeningen ved at sælge adgang til en keglebane og en danseplads.

Arbejdet med møllerne både udendørs og indendørs var både strengt og farligt, og desværre mistede flere livet i møllerne på Vrøj.

Søen tømmes og fyldes igen med vand I 1874 havde bestyrelsen ikke råd til at pumpe mere, og der blev lavet kontrakt med Struck og tømrermester Johan Wilhelm Unmack i København om at pumpe vandet ud til 4,4 m under dagligt vande inden udgangen af 1875. Da de meldte sig færdige, kunne man for første gang se Saltbæk Vig så godt som uden vand. Den store sø på knapt 5000 tønder land var blevet til en lille sø på ca. 70 tønder land, og et net af drængrøfter var gravet gennem de udtørrede arealer. Bestyrelsen magtede ikke at betale for arbejdet og påstod, at vandet stod et par cm for højt. Unmack og Struck fik aldrig fuld betaling for arbejdet, og Unmack gik konkurs.

12

I 1868 blev der bygget smedjie, og en smed blev ansat til at sørge for de daglige reparationer. Så snart der var pumpet lidt vand ud fra søen, og det første land dukkede op, fik Struck gang i opdyrkning og kreaturhold, selv om han egentlig var ingeniør.

Stalde til heste, grise, køer og får samt en mælkekælder, senere kaldet mejeriet, så dagens lys. Foruden møllersvende, maskinmester, fyrbøder, tømrere, arbejdsmænd, opsynsmænd og regnskabsfolk var det også nødvendigt med en mejeribestyrer, en forvalter og en hel del karle og piger. I arbejderhuset boede hele otte familier, bl.a. møllersvendene.

SALTBÆK VIG

Bygninger og miljø på Lille Vrøj

13

SALTBÆK VIG

Arnakkebugten for at starte en fabrik, hvor den kvælstofholdige tørv kunne omdannes til svovlsur ammoniak. Ifølge Grüner var der næsten ingen grænser for, hvad det ildelugtende gasvand så kunne bruges til, lige fra brændsel og gødning til medicin, parfume og farve.

Nogle af de ansatte i 1901, hvor der boede ialt 57 personer (29 voksne og 28 børn) på Vrøj

Arnakke Fabrik. Tørvehus og skorsten er nedrevet

Det blev på alle måder en hård start. I 1873 blev der først anlagt en privat vej (Spangvej) ud til Arnakkebugten. Så blev der bygget et stuehus, en hestestald og en fabrik med et destillations- og maskinhus, en cisterne til ammoniakvand og tjære, en bygning til gas- og ammoniakværket og et tørvehus med ildkanaler plus en skorsten.

På vej til markarbejde efteråret 1943

Arnakke Fabrik Da lodderne på Saltbæk Vig blev fordelt mellem interessenterne, blev Arnakkebugten på 127 td. ld. holdt udenfor. Et af bestyrelsens medlemmer, Hakon Harald Grüner, havde fået den idé, at 30 tønder land tørvejord under sandet kunne bruges til fyring i dampmaskinerne på Vrøj, så de kunne spare på det dyre kul. Det endte med, at han selv overtog

14

Derefter skete uheld efter uheld med våde tørv, revnet inventar samt udsivende gas og ammoniakvand. Forskellige specialister kom til hjælp, men

SALTBÆK VIG

forgæves. Startkapitalen slap op, egnens arbejdere fik ikke løn, og på trods af avisannoncer om salg af tørvekoks og tørvetjære var der ingen afsætning.

Desuden viste det sig, at tørven var for svovlet til, at den kunne bruges som brændsel, så i 1877 måtte forsøget opgives. Efter fem auktioner blev Arnakkebugten overtaget af Saltbæk Vig-selskabet og derefter videresolgt til en grosserer i København.

Skole på Vrøj Da Lille Vrøj hørte til Kalundborg købstad, skulle de skolepligtige børn gå den 10 km lange vej til skole i byen, hvis de ikke blev privat undervist som inspektørens børn. I nogle år tog lærer Uhrbrand imod dem i Illerup Skole, men den blev overfyldt, og forældrene bad jævnligt Kalundborg byråd om at lave skole på Vrøj.

I 1892 tog amtmand Bille sagen i egen hånd, og byrådet blev tvunget til at betale. I arbejderboligen blev to værelser sat i stand - et til skolestue og et til bolig for en lærerinde.

Lærerindeboligen på Kalundborg Købstads Grund 1901

28-årige Emilie Kjølsen blev ansat til at varetage undervisningen. Hun blev hurtigt særdeles vellidt af både børn og forældre. Snart fik hun dog nok af sit lille rum på 6 m2.Byrådets næste træk var at bygge et tarveligt hus til hende et stykke fra skolen uden toilet og anden adgang til vand end tilfældige vandhuller. Foto fra 1893.

I 1901 måtte byrådet se i øjnene, at skolelokalet var ved at falde ned om ørerne på børn og lærerinde.

Byrådet bed da i det sure æble og tilføjede i 1903 til lærerindens bolig et halvtagshus med skolelokale og wc’er. Til vandet fra vandhul-

15

SALTBÆK VIG

lerne (som frk. Kjølsen havde til fælles med kvæg, heste og andre dyr) fik hun stillet et filtreringsapparat til rådighed.

Da byrådet til stadighed forsøgte at slippe for at holde skole på Vrøj, fastslog Holbæk Amt, at skolen kun kunne nedlægges, hvis Vrøj ikke mere var beboet. Det gav byrådet en lys idé. Ejerne af Saltbæk Vig fik tilbud om at få nedsat lejeafgiften af Vrøjøerne, hvis de ville sørge for at flytte alle familier med skolebørn til boliger i Saltbæk i Raklev Kommune. Det var Saltbæk Vigs ejere straks med på, og Emilie Kjølsen blev opsagt pr. 30. juni 1909.

I 1986 blev halvtagshuset revet ned og erstattet med en lille tilbygning i stil med hovedhuset. De senere år har huset været feriebolig for ansatte i Kalundborg Kommune.

Dagbog for Vrøj skole oktober 1908

Skolebørn 1901 med lærer og byrådsmedlemmer med fruer

16

SALTBÆK VIG

Saltbæk Vig får matrikelnumre gældende fra 1. januar 1898

Saltbæk Vig får matrikelnumre Uden matrikelnumre var det svært at afgøre, hvilke sogne beboerne på det store område hørte til i henseende til kirker og skoler samt skattebetaling, forsikringer og sagsanlæg.

selskabet mange penge. I 1898 lykkedes det dem endelig at sælge Saltbæk Vig og Arnakkebugten videre til et nydannet andelsselskab, Saltbæk Vig Ferskvandskultur. Nu skulle der sideløbende med landbrugsdriften handles med ål og karper.

Landinspektør Weitemeyer fra Svinninge udførte derfor tusindvis af målinger i det uvejsomme terræn for at få fastlagt matrikelnumrene. De kom til at gælde fra 1. januar 1898.

En ny inspektør blev ansat på Vrøj, og Struck stod i spidsen for at lave et ferskvandsfiskerianlæg ved Alleshave.

En tysker blev ansat til at starte anlægget op og en anden til at lede fiskeriet. Der blev udsat mere end en mio. karper, ørreder, ål og siden gedder. Hurtigt opstod der dog pengemangel, og de tyske specialister forlod Danmark.

Saltbæk Vig Ferskvandskultur I 1877 blev Saltbæk Vig ved tvangsauktion overtaget af firmaet Adler&Heymann, der havde lånt

17

SALTBÆK VIG

I årene fremover blev der solgt lidt karpeyngel. Men de fleste af de udsatte fisk gik til grunde, fordi der var for mange i dammene og dermed ikke føde nok.

Selskabet stod endnu en gang på konkursens rand.

mar Petersen fra Asnæs-halvøen. De varetog ålefiskeriet i sø og hav indtil 1950, hvor det var faldet fra 18,5 tons til 7,5 tons pr. år. Siden har Saltbæk Vig-selskabet selv stået for fiskeriet.

Et par af bestyrelsens medlemmer fik overtalt deres gamle skolekammerat, højesteretssagfører Harald Dietrichson, til at gå ind i foretagendet. Det var en ædel handling, der kom til at sluge hele hans formue og endte med at blive en livsopgave for ham, selv om han samtidig havde mange andre sager at se til plus kone og fem børn. I årevis hutlede bestyrelsen sig igennem og måtte gang på gang spæde penge til. Især møllerne voldte evige problemer.

Søfiskeriet Allerede i 1868 havde en gammel fisker fra Hundested forpagtet fiskeriet i søen. Derefter overgik det til hans søn, Hans Petersen, som senere blev gårdejer i Raklev Tranemose. Først fangede de mest ål - siden også gedder og aborrer. Åleyngel kunne ikke komme ind i søen ved egen hjælp. Den blev enten opsamlet på lavt vand ved kysten eller i det rindende vand ved møller og stemmeværker. I 1910 eksploderede fangsten af ål til godt 19 tons, hvorefter mængden faldt år for år.

I 1916 fangede fiskerne fire tons gedder. Karper gik det langsomt med, men i 1920 blev det til 900 kg.

1925-1935 blev fiskeriet både i søen, dammene, kanalerne og det åbne hav udlejet til et københavnsk fiskekonsortium og tre fiskere fra Langeland mod at låne Saltbæk Vig-selskabet en stor sum penge.

I 1935 tegnede de nye ejere af Saltbæk Vig, entreprenørfirmaet Henriksen&Kähler, kontrakt med de lokale fiskere, brødrene Albert, Christian og Valde-

18

Andelsbevis for Andelsselskabet Saltbækvig 1904

SALTBÆK VIG

Stormfloden 1921 Da tanken om inddæmning opstod, blev den mødt af stor modstand især fra de omboende godsejere, som forlangte kompensation for de tab som de mente inddæmningen ville medføre.

Men som tiden gik, vænnede de fleste sig til, at de efter inddæmningen kunne dyrke lidt mere af deres tidligere enge ned mod Saltbæk Vig. Det, der skete natten til mandag den 24. oktober 1921, var derfor en katastrofe både for dem og for alle på Saltbæk Vig. Søndag aften var det blæst op til storm, og folkene på Vrøj vidste, at det kunne blive alvorligt. De gjorde vogne med sandsække parat og stred sig med jævne mellemrum ud for at inspicere de mest kritiske steder på dæmningerne og kontrollere vandstanden. Klokken halv to om natten var vandet nået overkanten af dæmningerne, og bølgerne slog over.

Pludselig begyndte dæmningen mellem Lille og Store Vrøj at give efter, og da der først var hul, var dæmningens sidste modstandskraft brudt.

Træer på Vigen ødelagt af saltvand

Oversvømmelserne nåede først Arnakke, og i løbet af få timer stod vandet også højt i såvel huse som møller på Lille Vrøj. Slusen ved Saltbæk blev splintret, og kun toppen af de små skoves træer ragede op over vandet. Især i Asminderup, Torpe og Kaldred blev jorderne oversvømmet og ødelagt af saltvandet.

Arbejderhuset omgivet af vand

Avlsbygninger på Lille Vrøj omgivet af vand

Vandet fra Sejerøbugten væltede ind, og folkene kunne intet stille op. Det ville være galmandsværk at sejle ud med sandsække.

Natten til den 2. november vendte stormen frygteligt tilbage. Bestyreren i Arnakkebugten og hans familie måtte med livet som indsats flygte gennem vandmasserne. De ni familier på Vrøj flyttede til Saltbæk med så meget habengut som muligt. Nytårsaften blev det igen kritisk på Vrøj, og alle møller og huse blev ødelagt af storm og vand.

19

SALTBÆK VIG

I foråret 1922 lignede det nærmest en ørken. Alt var udpint, og træer og buske gik ud på grund af saltvandet.

Salg eller reparation?

For de skiftende bestyrelser og interessenter havde driften af Saltbæk Vig altid været som at fylde penge i et bundløst hul, og selskabets pengekasse var helt tom.

Straks efter blev det igen et fælt vejr, og der blev skyllet så meget fyld væk fra bruddene, at skinnerne svævede i luften. Nu skulle der arbejdes dag og nat, og ligesom de to brud igen var lukket, blev alt fyldet i Store Brud mod Alleshavesiden i september 1922 skyllet væk.

En tid blev der nu arbejdet i det stille, og i december var havdiget og sluserne næsten færdige. Men de omboende landmænd var meget utilfredse med, at alle deres afgrøder var ødelagt, og at deres marker stadig sejlede i vand og var fyldt med affald og døde dyr fra Saltbæk Vig.

Dæmningsbrud 1922

Valget stod nu mellem at opgive det hele eller at forsøge at få en entreprenør til at påtage sig opgaven med at få lukket hullerne og repareret dæmninger og diger. Det endte med, at Augustinus Nielsen fra Ringkøbing lavede kontrakt med ejerne om at sætte alt i stand. Samtidig skulle han passe fiskeriet med henblik på, at han bagefter ville overtage Saltbæk Vig. I slutningen af maj 1922 blev skinner lagt ud og utallige sandsække og sten fyldt i hullerne ved hjælp af to motorlokomotiver og en masse tipvogne. Sækkene skulle lægges i en højde af 1,5 m over havets overflade og med meget stor nøjagtighed, for at de ikke skulle skride ud i vandet, når der blev dynget grus og jord ovenpå. To måneder efter var Lille Brud lukket.

20

Dæmningerne repareres september 1922

Firmaet Henriksen&Kähler I juli 1923 var arbejdet næsten gået i stå. Entreprenørfirmaet Henriksen&Kähler tilbød da at gøre arbejdet færdigt. De kendte på forhånd til området, dels som købere af sten fra stranden, dels som jægere. Det første, de gjorde, var at bygge et elektrisk lysanlæg, så arbejderne kunne se, hvad de lavede om natten.

Arbejdet blev sværere, end Henriksen&Kähler havde regnet med. Flere gange stormede det så meget,

SALTBÆK VIG

at fyldet blev skyllet væk. Først den 31. maj 1925 kunne de melde sig færdige. Ca. 40.000 sække havde arbejderne fyldt med sand og kørt ud på tipvogne. Efter lukningen af Store Brud var der hældt fyld fra 43.265 vogne ovenpå, i alt 37.000 m3. Det havde da kostet Henriksen&Kähler godt 400.000 kr. Som delvis betaling fik de en gård i Gladsaxe ejet af et af bestyrelsens medlemmer plus Arnakke-bugten.

Augustinus Nielsen kom aldrig til at eje Saltbæk Vig og blev erklæret konkurs i 1927.

Henriksen&Kähler bistod i de følgende år de aldrende bestyrelsesmedlemmer, så godt de kunne, og i 1935 bad bestyrelsen inderligt, om de dog ikke ville overtage Saltbæk Vig. Efter svære overvejelser tog de handsken op, og de to familier har siden været ejere af de arealer på Saltbæk Vig, der ikke tilhører Kalundborg købstad og Poul Tholstrups Fond.

Dannelse af et digelag For at kunne få erstatning og statstilskud til reparationer efter en stormflod var det nødvendigt at oprette et digelag. Hertil skulle de omgivende lodsejere betale en sjettedel af den fremtidige vedligeholdelse og Saltbæk Vigs ejere resten.

Saltbæk Vigs ejere skulle blandt andet sørge for en årlig oprensning af kanalerne, så de var fri for vandplanter og ulovlige fremmedelementer såsom fiskeruser, sten og nedskredet jord, og vandet altid havde frit løb. Kalundborg købstad skulle passe udløbet ved Saltbæk-slusen. Til det daglige tilsyn med digerne blev der valgt en digefoged.

Inspektører Siden 1922 havde Saltbæk Vig været uden inspektør på Vrøj, men fra 1932 ville Saltbæk Vigs ejere have

en inspektør, der kunne oparbejde et rigtigt landbrug derude. Forpagter Rasmus Thorsen Lorentzen fra Gilleleje blev ansat på en femten-årig kontrakt.

Han skulle udleje alle græsarealer, dagligt tilse og smøre de tre vindmøller og sørge for, at diger og kanaler altid var i orden. Om foråret skulle han tage åleyngel ind og udsætte den i søen.

Da Henriksen&Kähler trådte til i 1935, overtog de også Rasmus Thorsen Lorentzen, men de blev skuffede over, at han privat havde forpagtet Store Vrøj på 225 tønder land af Kalundborg byråd uden at tale med dem om det. Han var en ihærdig landmand og fik efterhånden 3-400 tønder land under plov og 7-8 folk til at passe bedriften. Han havde både forvalter, fodermester, forkarl, staldkarl og engang imellem daglejere fra Saltbæk og Kalundborg. Der blev også en forretning ud af at samle mågeæg, som blev eksporteret til England.

Henriksen&Kähler var meget interesserede i at få området tilplantet. I 1943 valgte de den forstuddannede Børge Dührkop fra Holbæk som skovfoged, plantør og skytte. I de følgende år lykkedes det ham at få træer til at slå rod forskellige steder på Saltbæk Vigs dårlige jord. De fleste træer stod til midten af 1980’erne, hvor de var blevet tjenlige til rydning.

Thorsen Lorentzens kontrakt udløb i 1947, og han tog det meget ilde op, da Henriksen&Kähler ikke ville forlænge den. Det lykkedes dog Lorentzen at få forlænget lejen af Store Vrøj indtil 1965, og han flyttede med kone og barn op i Kalundborg købstads skolebygning.

Den næste inspektør blev Børge Dührkop. Han nød fortsat arbejdet med naturen omkring sig og kunne også dyrke sine jagtinteresser. Efter lang og tro

21

SALTBÆK VIG

tjeneste gik han og hans kone, Gerda, på pension i 1984.

Afløseren blev Ole Petersen, der var opvokset på en gård på Svinø og uddannet i militæret. Også for ham var der arbejde fra morgen til aften med at vedligeholde, udleje folde, stå for fiskeri, opdræt af Hereford-krydsninger og allervigtigst at holde øje med vandstanden udenfor dæmningerne. I 2012 trak han og hans kone, Hanne, sig tilbage.

I 1940 tog Rasmus Thorsen Lorentzen initiativ til at få opsat en mindesten på Vrøj i anledning af 75-års dagen for den indledende planlægning af udtørringen af Saltbæk Vig. På Kalundborg Kommunes areal på Lille Vrøj ligger der en lejrhytte, som nu bruges af forskellige af kommunens børneinstitutioner. Dette hus blev oprindelig bygget som folkekøkken i Slotsvænget i Kalundborg. I 1930 blev det flyttet til Vrøj.

Ny inspektør blev endnu en tidligere militærmand, nemlig Flemming Buttenschøn. Han har sammen med sin kone, Pernille, fortsat arbejdet, der ikke er blevet mindre de senere år på grund af de store storme, der har raset, og som flere gange har været tæt på at tilintetgøre dæmningerne.

Poul Tholstrup og Store Vrøj I 1965 solgte Kalundborg købstad Store Vrøj til den meget fugleinteresserede ostegrosserer Poul Tholstrup. I mange år fremover morede Tholstrup sig med at forsøge på at lave fuglereservat, bygge fuglefjelde og lave øer med ringgrave, der skulle holde rævene væk fra fuglene, så de havde de bedste ynglebetingelser.

Alt, hvad han fandt af fodtøj, der skyllede i land på stranden, sømmede han op i et lille træhus. Det er helt utroligt, hvor mange sko det blev til. Selv om samlingen i årenes løb er blevet noget misrøgtet, er huset i nyere tid på grund af det kuriøse islæt blevet erstattet af en fin ”museums”-bygning.

I 1967 forærede Tholstrup Store Vrøj til en nyoprettet, selvejende institution, Poul Tholstrups Fond.

22

SALTBÆK VIG

Naturperle Saltbæk Vig er udpeget som både Fuglebeskyttelses-, Habitat- og Ramsarområde, og med fredningen efter dansk lovgivning i 1992 er den naturlige adgang til området bortfaldet.

Ejerne har sat en ære i at fremelske og skåne dyreog plantelivet. Der kan kun gisnes om, hvordan Saltbæk Vig havde set ud i dag, hvis det ikke i 1935 var blevet overtaget af folk, der havde råd til at have det og passe det.

Ironisk nok har det store mål at tæmme naturen og udnytte det indvundne land ført til det helt modsatte resultat - nemlig en ren naturperle.

Leif Rydeng: Ringduer

Leif Rydeng: Ænder

Leif Rydeng: Krikænder

Litteratur: Grete Tvedegaard 2006: Saltbækvig. -Vejlø Print A/S

23

SALTBÆK VIG

INDLEDNING OM PLANTER OG DYR af Peter Leth Inddæmningen fra 1868 skabte forudsætningen for, at en lang række planter og dyr kunne indvandre til den tidligere havbund. Græssende dyr har siden ophør af regulær landbrugsdrift holdt store områder lysåbne, og der har udviklet sig udstrakte moser, enge og overdrev på den tidligere vig.

Resultatet er, at der på Saltbæk Vig i dag findes en række dyr og planter, som er sjældne og typiske for naturtyperne. Et lille udpluk af disse vil blive omtalt i den følgende. Sjældne arter omtales, men også mere almindelige arter, som er særligt iøjnefaldende eller typiske for Saltbæk Vig. Af praktiske grunde opdeles omtalen efter arternes formelle beskyttelse (direktivarter, rødlistede, fredede osv.) Se infoboks side 30.

24

SALTBÆK VIG

Saltbæk Vigs planteliv Peter Leth og Hans Guldager Christiansen

Planter på Habitatdirektivet I Saltbæk Vig-området er der registreret mere end 450 forskellige karplanter. To arter er på EU’s Habitatdirektiv. Det drejer sig om Mygblomst og Enkelt Månerude. De er begge såkaldte ”Bilag-II-arter”. hvilket betyder, at de er en del af grundlaget for områdets udpegning som Natura 2000-område.

Delbestanden i Asmindrupkæret har været optalt efter samme metode hvert år siden 2004. Udviklingen fremgår af søjlediagrammet.

Mygblomst (Liparis loeselii) er en af Europas meget sjældne planter. Den er i Danmark fredet og rødlistet som Moderat Truet (EN) og findes kun 12-16 steder i landet. Naturstyrelsens tællinger bekræfter, at bestanden ved Saltbæk Vig er en af landets absolut største. Flere end 4000 planter blev talt i 2015.

Forekomsten fordeler sig på fem delbestande med en indbyrdes afstand på mere end 100 meter. Alle delbestande ligger indenfor Herman Jeppesens Fold (se kort på modstående side).

Mygblomst fra Kaldredkæret. Foto: Peter Leth

Antallet af mygblomst talt i Asmindrupkæret 2014-2015

Bestanden af Mygblomst i Kaldredkæret blev første gang systematisk optalt i 2001. I alt 1.601 planter blev talt. Tilsvarende totaloptælling blev gjort i 2004, 2005 og 2006 med henholdsvis 1.781, 1.782 og 2.104 planter som resultat. I årene 2008-2011 blev

25

SALTBÆK VIG

ca. 8 % af forekomstarealet optalt. På den baggrund blev bestandene anslået til ca. henholdsvis 2.000, 1.600, 500, og 3.100 planter. I årene 2012-2015 blev

ringere grundighed og lavere ressourceforbrug.

Resultatet var henholdsvis 713, 1.273, 2.507 og 2.891 planter. Bestandens udvikling fremgår af figuren til venstre, med et betydeligt forbehold for usikkerheder som følge af vekslende metode og erfaring blandt optællere.

De tre øvrige delbestande er ligeledes optalt, dog med lidt varierende metode. Bestandene har omtrentligt følgende individantal: Asmindrup-syd: 50 - 150 planter Kaldredlysning: få - 25 planter Buksekæret: få planter

Antallet af mygblomst talt i Kaldredkæret 2001-2015

Voksesteder for Mygblomst ved Saltbæk Vig

hele bestanden atter optalt, men med en mere ekstensiv metode end tidligere og således også med

26

Enkelt Månerude (Botrychium simplex) har altid været sjælden i Danmark. Den har været kendt fra 7 steder, hvoraf det ene er Saltbæk Vig. Her blev den set i starten af 1900-tallet. I en ekskursions-beretning fra år 1900 hedder det: ”I nærheden af den ikke tørlagte del af vigen, lige øst for Saltbæk By fandt vi Enkelt Månerude……..i dens nærhed fandt vi tillige Otteradet Ulvefod”7. Arten forsvandt tilsyneladende, efter at området blev oversvømmet ved en stormflod i 1921. I en lang årrække blev den regnet for uddød i landet, indtil den i 1980 blev genfundet på Malles Næs ved Saltbæk Vig. Bestanden her har siden 2004 været overvåget i det Nationale program for Overvågning af Vandmiljøet og Naturen i daglig tale kaldet NOVANA. Efter sin genkomst har Enkelt Månerude kunne findes næsten årligt frem til 2006, hvor der blev talt 25 planter (se side 27). Siden da har arten ikke været set på Malles Næs trods ihærdig eftersøgning. Glæden var derfor stor, da 131 planter i 2015 blev fundet i Herman Jeppesens Fold. Årsagen til artens fravær fra Malles Næs er ukendt. Elementer i en forklaring kunne vedrøre græsningsmåden, jordbundens surhedsgrad og hydrologiske forhold. Det er dog givet, at vi mangler viden om artens biologi og krav til voksested.

SALTBÆK VIG

Fredede og rødlistede plantearter Af områdets mere end 450 karplantearter er 11 fredede. Fem af disse er også på den danske rødliste.

Yderligere 2 arter fra området er rødlistede, men ikke fredede. En fredet art er således ikke automatisk rødlistet og visa versa. De 7 rødlistede arter er foruden de allerede omtalte Mygblomst og Enkelt Månerude følgende 5 arter:

Enkelt Månerude i Herman Jeppesens Fold. Bemærk størrelsen i forhold til brillen. Foto af Peter Leth

Enkelt Månerude i Herman Jeppesens Fold. Foto af Peter Leth

Enkelt Månerude er fredet og rødlistet som Moderat truet (EN).

Stilk-Månerude (Botrychium multifidum) Bakke-Gøgelilje (Platanthera bifolia).

Spæd Kløver (Trifolium micranthum) Kølle-Star (Carex buxbaumii) Pukkellæbe (Herminium monorchis)

Stilk-Månerude (Botrychium multifidum) er uhyre sjælden og følgelig opført som Sårbar på den nationale rødliste. Det er vores indtryk, at den er i tilbagegang på Malles Næs, men der er ikke foretaget nogen systematisk bestandsopgørelse, som kan dokumentere dette. Eneste år hvor bestanden er systematisk eftersøgt er i 2001, hvor der blev talt 680 planter. Normalt bliver arten set i forbindelse med de årlige eftersøgninger af Enkelt Månerude. Dette var dog ikke tilfældet i 2014 og -15 og i 2013 blev kun set 5 planter. Det er bekymrende.

Det var derimod opløftende, at arten blev fundet i 2004 på Eskebjerg Vesterlyng kun 5 km fra Malles Næs. Her står den i en klitlavning og har været set hvert år siden 2004. I 2012 blev der talt mindst 20 planter på stedet og 140 i 2013. Foruden Saltbæk Vig og Eskebjerg Vesterlyng findes Stilk-Månerude også på Læsø og i Hussted Klit ved Skagen.

Tabel. Enkelt Månerude set ved Saltbæk Vig 1980-2015. Arten er kun systematisk eftersøgt i perioden 2004-2015 samt i 2001. Tallet fra 1994 stammer fra fund indenfor 1 m² af meget unge, ikke helt udfoldede planter.

27

SALTBÆK VIG

Stilk-Månerude: Foto af Peter Leth

Bakke-Gøgelilje (Platanthera bifolia). I 2006 blev der talt 200-300 blomstrende eksemplarer på Store Vrøj, mere end 100 i Alleshavefolden, og arten blev registreret flere steder på Malles Næs. Siden er arten yderligere gået frem på Malles Næs, hvor der i 2015 kunne tælles mere end 350 blomstrende planter.

Arten er fredet og rødlistet som Næsten truet.

28

Fredede planter ved Saltbæk Vig:

Rødlistede planter ved Saltbæk Vig:

Bakke-Gøgelilje Enkelt Månerude Kødfarvet Gøgeurt Maj-Gøgeurt Mygblomst Pukkellæbe Salep-Gøgeurt Skov-Hullæbe Stilk-Månerude Sump-Hullæbe Ægbladet Fliglæbe

Bakke-Gøgelilje (NT) Enkelt Månerude (EN) Kølle-Star (CR) Mygblomst (EN) Pukkellæbe (EN) Spæd Kløver (NT) Stilk-Månerude (VU)

Spæd Kløver (Trifolium micranthum) blev i 1997 fundet på engene ved Løens. Den er også angivet i 2010 fra et rigkær i Store Alleshave Fold. Arten regnes for Næsten truet på den danske rødliste.

SALTBÆK VIG

Kølle-Star (Carex buxbaumii) blev fundet i Kaldredkæret i 2008. Arten var indtil da kun fundet i Fladsten Mose ved Åbenrå (her fredet) og Vindeholme Skov på Lolland og tidligere i Farum, Frederiksdal og Køng Mose på Sjælland14. Bestanden i Kaldredkæret dækker et areal på ca. 100 m². KølleStar er nationalt rødlistet som Kritisk truet.

Kølle-Star fra Kaldredkæret. Foto af Peter Leth

Pukkellæbe (Herminium monorchis) vokser 4 steder ved Saltbæk Vig. Arten er ikke målrettet eftersøgt, men bliver alligevel jævnligt set i Kaldredkæret (bl.a. 2009, 2013, 2014 og 2015), Buksekæret (bl.a.

2007) og Asmindrupkæret (bl.a. 2012 og 2015) i forbindelse med optælling af Mygblomst. Den er trods eftersøgning ikke set på Malles Næs siden 1999. Arten er fredet og rødlistet som Moderat truet.

Udvalgte arter fra den regionale rødliste

Blandt områdets cirka 450 arter af karplanter er 40 opført på den regionale rødliste over truede planter i Vestsjælland 3, 4, 5, 9. Dertil kommer cirka 202 arter fra positivlisten. I det følgende præsenteres et udpluk af disse.

Almindelig Månerude (Botrychium lunaria) findes i ret få eksemplarer på Malles Næs, bl.a. på sognegrænsen, som markeres af en lav stenvold, og øst for denne. Få planter er set bl.a. i årene 2001, 2007, 2009-12, 2014 og 2015. Arten regnes for Næsten truet i Vestsjælland.

Almindelig Ulvefod (Lycopodium clavatum) er fundet i 2005 på Store Vrøj og i 2008 på Malles Næs.

Arten regnes for Moderat truet i Vestsjælland.

Børste-Siv (Juncus squarrosus) er ualmindelig i Østdanmark. Arten regnes for næsten truet i Vestsjælland. Ved Saltbæk Vig vokser en lille bestand ved Asmindrupkæret og enkelte planter er i 2012 set på Malles Næs. Regionens største forekomst findes på Eskebjerg Vesterlyng.

Pukkellæbe i Kaldredkæret. Foto af Peter Leth

Butfinnet Mangeløv (Dryopteris cristata) regnes for Næsten truet i Vestsjælland. Arten er siden 2001 fundet flere steder vest for Malles Næs, ved Store Vrøj og på engene vest for Kaldred.

29

SALTBÆK VIG

INFOBOKS Bilag-II-arter, er betegnelsen for de arter, som er listet i Habitatdirektivets bilag 2. For disse arter kræves, at EU’s medlemslande udpeger særlige bevaringsområder, som skal sikre, at arterne bevares eller med tiden opnår gunstig bevaringsstatus.

Rødliste-arter er arter opført på Den Danske Rødliste. Listen er en fortegnelse over de dyr og planter, som er behandlede, og som vurderes at være i risiko for at forsvinde. Arterne klassificeres efter graden af trussel i kategorierne Næsten truet (NT), Sårbar (VU), Moderat truet (EN), Kritisk truet (CR) og Forsvundet (RE). Listen blev tidligere udgivet i trykt form, senest i 1997, men findes i dag kun digitalt 8, 11.

Gulliste-arter er arter opført på Den Danske Gulliste. Gulliste-begrebet bruges ikke internationalt, og er i Danmark ikke opdateret de senere år. Seneste og gældende udgave stammer fra 199710.

Listen rummer dels arter som er Opmærksomhedskrævende (X) og dels nationale Ansvarsarter (A). Opmærksomhedskrævende arter er behandlede arter i tilbagegang, som endnu vurderes for hyppige til at blive optage på Rødlisten. Ansvarsarter er arter, som Danmark har et særligt ansvar overfor.

Regionale rødliste-arter er arter, som er opført på en Regional Rødliste. Helt parallelt med tilfældet i Den Danske Rødliste klassificeres arterne i en Regional Rødliste efter graden af trussel på regionalt niveau1.

Positivarter betegner her arter, som hverken er rødlistede nationalt eller regionalt, men som opfylder en eller flere af følgende kriterier:

1. De er gode indikatorer for god naturtilstand 2. De er i tilbagegang, men ikke i umiddelbar fare for at forsvinde fra regionen (Vestsjælland) 3. De har kun relativt få og/eller små forekomster uden dog at være truet i regionen.

Positivarterne klassificeres efter hyppighed i regionen i følgende fire klasser:

30

Sjældne (SP) Ualmindelige (UP) Hist og her (HP) Almindelige Positivarter (AP)3,4.

SALTBÆK VIG

imod en opstramning af de kriterier som ligger til grund for vurderingen. Arten regnes stadig for national ansvarsart ifølge Gullisten.

Børste-Kogleaks (Scirpus setaceus) er fundet flere steder i områdets sydøstlige fjerdedel. Arten er Sårbar i Vestsjælland.

Eng-Ensian (Gentianella uliginosa) er blevet en sjælden plante overalt i Danmark. På engene syd og øst for Saltbæk Vig har den dog stadig flere store bestande. I de nationale rød- og gullister fra 1997 blev arten regnet for Sårbar og national ansvarsart 8, 10.

Siden er den blevet taget af rødlisten hvilket dog ikke vurderes at afspejle nogen fremgang, men der

Eng-Ensian. National ansvarsart ved Saltbæk Vig. Foto: Peter Leth

Ensidig Hønsetarm (Cerastium fontanum ssp. vulgare var. holosteoides) er registreret på spidsen af Krageøen i 2000. Arten er Sårbar i Vestsjælland.

31

SALTBÆK VIG

Høst-Star (Carex serotina var. pulchella). Arten er ikke almindelig i Østdanmark. Den er fundet i Asmindrupkæret i 2001 i Kaldredkæret i 2006. Med blot 3-4 kendte forekomster i regionen regnes arten for Sårbar i Vestsjælland.

Klit-Siv (Juncus balticus) har sine eneste sjællandske voksesteder omkring Saltbæk Vig. Her ses den til gengæld i pænt tal mange steder på de sydøstlige enge. Arten regnes for Sårbar i Vestsjælland.

Kegle-Limurt (Silene conica) er i 2004 fundet på Lille Vrøj i forbindelse med Miljøministeriets overvågning af områdets lysåbne naturtyper. Arten regnes for Sårbar i Vestsjælland.

Knudearve (Anagallis minima) er de fleste år registreret i små, individrige bestande på Malles Næs’ østlige som vestlige bred. Arten regnes for Moderat truet i Vestsjælland.

Langklaset Vikke (Vicia tenuifolia) er fundet ved roden af Malles Næs i 2004. Arten er Næsten truet i Vestsjælland.

Liden Blærerod (Utricularia minor) blev fundet i Kaldredkæret i 2005 og er registreret samme sted flere gange de følgende år.

Arten er ifølge den regionale rødliste Kritisk truet i Vestsjælland.

Liden Vandarve (Montia verna) er knyttet til enge - oftest kystnære - med lang græsningskontinuitet. Den er fundet flere steder på kreatur-græssede enge omkring vigen. Arten regnes for Sårbar i Vestsjælland.

Knudearve fra Malles Næs. Foto af Peter Leth

32

SALTBÆK VIG

Fundsteder ved Saltbæk Vig

Loppe-Star (Carex pulicaris) ses mange steder i områdets østlige halvdel og synes i fremgang i Asmindrupkæret, Kaldredkæret og måske også på Malles Næs. Arten er Sårbar i Vestsjælland.

Salep-Gøgeurt (Anacamptis morio). Med amternes nedlæggelse i 2006 stoppede optællingen af SalepGøgeurt i to tællefelter ved Saltbæk Vig2. Vi ser dog hvert år til den, og det er vores indtryk, at den har det fint og særligt på Malles Næs er under spred-

Salep-Gøgeurt ved Malles Næs. Foto af Peter Leth

33

SALTBÆK VIG

ning. Således kunne tælles og skønnes omkring 10.000 blomstrende planter på såvel Malles Næs, som på den tilstødende eng mod sydøst. Synet er om muligt endnu vildere på de vidstrakte enge øst for Løens Skov. I slutningen af maj er her et imponerende syn, som vel ikke ses tilsvarende noget andet sted i Danmark. Forekomsten blev i 2015 talt og skønnet til 20.000 blomstrende planter. Arten var på rødlisten fra 1997 opført som Sjælden10, men er siden taget af listen. Regionalt har arten status af Sårbar Ansvarsart.

Sump-Hullæbe (Epipactis palustris) er trods sin generelle sjældenhed særdeles udbredt på engene omkring Saltbæk Vig - især mod sydøst. På Malles Næs, i Kaldredkæret og på den nordlige del af Alleshavefolden kan den ses i tusindvis. En særlig specialitet er en lille forekomst i Kaldredkæret med gulgrønne blomster (blå prik på kortet side 35). Arten er en fredet, Sjælden Positivart i Vestsjælland.

Strand-Siv (Juncus maritimus)

har en sydlig udbredelse i Danmark, men har ved Saltbæk Vig en del forekomster - især nord for vigen på arealerne ud mod Kattegat. Arten er Sjælden i Vestsjælland og regnes for regional Ansvarsart.

Søpryd (Baldellia ranunculoides) er en ualmindelig plante, som er regionalt rødlistet som Moderat truet og som i den danske Gulliste fra 1997 vurderes at være Opmærksomhedskrævende. Arten er registreret i et lille vandhul på den sydlige del af Herman Jeppesens Fold.

34

Sump-Hullæbe er udbredt på engene omkring vigen. Det lille foto viser en variant fra Kaldredkæret med gulgrønne blomster.

Foto af Peter Leth.

SALTBÆK VIG

Udvalgte regionale positivarter fra Saltbæk Vig

Klit-Stedmoderblomst (Viola tricolor ssp. curtisii) blev fundet på Lille Vrøj i 2004. Arten er en Ualmindelig Positivart i Vestsjælland.

Eng-Havre (Avenula pratensis) er siden 1995 fundet mindst 6 steder omkring vigen. Arten regnes for Hist og Her positivart i Vestsjælland.

Krognæb-Star (Carex lepidocarpa) vokser i rigkærsvegetation sydøst for vigen. Arten er en Sjælden Positivart i Vestsjælland.

Engelsk Kokleare (Cochlearia officinalis ssp. anglica) blev fundet på den sydlige del af Krageøen i 2005.

Arten er en Sjælden Positivart i Vestsjælland.

Kær-Fladbælg (Lathyrus palustris) blev fundet i 1997 ved den sydøstlige udkant af det fredede område øst for nordspidsen af Grevens Sø. Arten er en Sjælden Positivart i Vestsjælland.

Festgræs (Hierochloë odorata) overses let. Den er indtil videre fundet et par steder sydøst for vigen, bl.a. i Asmindrupkæret. Arten henregnes som Sjælden Positivart i Vestsjælland.

Fåblomstret Kogleaks (Eleocharis quinqueflora) findes i stor mængde i Kaldredkæret og på Malles Næs. Den vokser givetvis flere steder end angivet på kortet. Arten er en Sjælden Positivart i Vestsjælland.

Mose-Bølle (Vaccinium uliginosum) er en art, som normalt kun ses i ret sure moser. Et enkelt fund er gjort på Malles Næs i 1993, hvilket indikerer en begyndende forsuring. Arten er Sjælden i Vestsjælland.

Pile-Alant (Inula salicina) er fundet på en tidvis våd eng øst for Saltbæk i den nordvestlige del af området. Arten er Sjælden i Vestsjælland.

35

SALTBÆK VIG

Sand-Hvene (Agrostis stricta) er fundet ved Store Brud i 2006. Arten er Sjælden i Vestsjælland, men nok også noget overset.

Vellugtende Agermåne (Agrimonia procera) vokser i pænt antal øst for Smørhullet langs Bregninge Å.

Arten er en Sjælden Positivart i Vestsjælland.

Slap-Annelgræs (Puccinellia capillaris) er fundet ved Mulen nordvest for Saltbæk Vig i 2006. Arten er en Sjælden Positivart i Vestsjælland, men er måske noget overset.

Mosser

Stjerne-Star (Carex ecinata) er registreret fra Kaldredkæret bl.a. 2006. Arten henregnes som Sjælden Positivart i Vestsjælland.

Der er ikke foretaget nogen udtømmende kortlægning af mosfloraen omkring Saltbæk Vig. Det har dog vist sig, at især Kaldredkæret rummer en del arter, hvoraf flere er ualmindelige. Navnlig i forbindelse med den nationale overvågning af naturtyper (NOVANA) er der gjort registreringer. Der findes endnu ikke en mos-rødliste. Listen fra Kaldredkæret på side 37 indeholder et udpluk af ualmindelige mosser, hvoraf flere er gode kandidater til en fremtidig mos-rødliste.

Tandet Sødgræs (Glyceria declinata) blev fundet i 1997 på engene ud for Løens. Arten er en Sjælden Positivart i Vestsjælland.

Endvidere er der i Kaldredkæret registreret seks arter af tørvemos. De kan ses på billederne herunder.

Smalbladet Hareøre (Bupleurum tenuissimum) er fundet mellem Store Vrøj og Alleshave-diget i 2011.

Arten er en Sjælden Positivart i Vestsjælland.

Tykbladet Mælde (Atriplex glabriuscula) er i 2011 fundet et par steder på Mulen. Arten er en Sjælden Positivart i Vestsjælland.

Vand-Klaseskærm (Oenanthe fistulosa) er fundet ved Kaldredkæret i 2011. Arten er en Sjælden Positivart i Vestsjælland.

Sphagnum. Fotos af Peter Leth

36

Der er ikke tale om sjældne planter, men da stort set alle arter af tørvemos er blevet fortrængt fra det ”fede” østdanske morænelandskab, så er blot tilstedeværelsen af såkaldte ”almindelige arter” et udtryk for en betydelig naturkvalitet.

SALTBÆK VIG

Udvalgte bladmosser fra Saltbæk Vig

Bryum pseudotriquetrum

Drepanocladus sendtneri

Campylium stellatum

Climacium dendroides

Cratoneuron filicinum

Fissidens adianthoides

Philonotis fontana

Pseudocalliergon lycopodioides

(Blød Seglmos)

Scorpiduum cossonii

Scorpidium scorpidioides

(Stor Skorpionsmos)

(Nedløbende Bryum) (Stiv Seglmos)

(Alm. Guldstjernemos) (Stor Engkost)

(Grøn Eremitmos) (Kær-Rademos)

(Kilde-Vandtuemos)

(Grøn Krumblad)

Naturtyper - Et overblik Mod nord ligger de oprindelige øer Mulen, Lille Vrøj, Store Vrøj med Krageøen samt dæmningerne, der forbinder øerne. De oprindelige øer er dannet af havet og består af sand, sten og grus, som er skyllet sammen gennem århundreder. Her findes i dag strande, klitter og stenede overdrev, som kun har været brugt til græssende dyr. På Krageøen helt mod øst kan man stadig se de gamle strandvolde dannet af store rullesten, hvor de vestligste er flere hundrede år gamle, og de østligste er årtier gamle eller endda helt nydannede. Der har udviklet sig en værdifuld flora på disse stenede overdrev. Strandsøerne bag stenvoldene er andre bemærkelsesværdige naturtyper af stor værdi for dyr og planter.

Mod sydvest findes nogle meget store strandenge og strandoverdrev, som nok har været græsset, siden de dukkede frem af havet. De enge og overdrev, som aldrig har været gødet, har udviklet sig til nogle enestående naturområder med en meget speciel flora. Strandengene ved Løens og på Malles Næs er blandt de mest værdifulde. Der er også udviklet fine strandenge på den modsatte side af Vigen på Store Vrøjs kyst mod Alleshave Bugt og på Store Alleshave Fold. Ind mod Vigen er der også strandenge rundt omkring.

Helt mod sydøst på Herman Jeppesens Fold omkring Smørhullet ligger en række ferske kær, som er botanisk set enestående. Kaldred- og Asmindrupkæret er de to fineste, men rundt på Saltbæk Vig findes adskillige rigkær med mange orkideer og andre interessante planter.

På steder, hvor der ikke græsses, vil strandenge hurtigt udvikle sig til rørskov, og med tiden vil både enge og overdrev springe i skov. Både skove og rørskove har sine værdier, men de botanisk vigtige områder på Saltbæk Vig er ubetinget områdets moser, græssede enge og overdrev.

Nordvest for Vigen er der større områder med dyrket jord. Rundt omkring på Vigen findes også partier, som i tidens løb har modtaget gødning og har været omlagte. Disse områder har ikke så høj en botanisk værdi som de ugødskede. Der findes også flere skovområder. Nogle er plantede andre er sprunget i skov af sig selv. § 3-natur Det fredede areal ved Saltbæk Vig er 28, 2 km² stort.

Heraf er cirka 25 km² kortlagt som natur omfattet af naturbeskyttelses-lovens § 3. Vigen udgør 1620 ha, mens strandeng, eng, mose og overdrev udgør henholdsvis 440, 310, 130 og 20 ha.

37

SALTBÆK VIG

”Bomuldsmark” af Smalbladet Kæruld i Kaldredkæret. Foto: Peter Leth

38

SALTBÆK VIG

Forekomster af Habitatdirektivets lysåbne naturtyper ved Saltbæk Vig.

Habitatnatur I Danmark er 60 forskellige naturtyper opført på Habitatdirektivets bilag 1 over naturtyper, som er af fællesskabsbetydning og hvis bevaring kræver udpegning af særlige bevaringsområder (Habitatområder). Som led i denne bevarelse kortlægges Habitatnaturtyperne indenfor alle landets Habitat-

områder hvert 6 år. Indenfor Saltbæk Vig-området blev der ved den seneste kortlægning i 2010-11 registreret ni forskellige naturtyper med et samlet areal på 703 ha svarende til 60% af områdets landareal.

Dertil kommer arealet af selve vigen (ca. 1620 ha), som er kortlagt som naturtypen lagune, samt områ-

39

SALTBÆK VIG

dets søer. Tilsammen udgør disse naturtyper (eksklusive skov) ca. 23 km² (83%) af området.

Arealfordelingen af Habitat-naturtyperne omkring vigen fremgår af hosstående søjlediagram, og forekomsterne er vist på kortet nedenfor. Bemærk, at ikke alle naturtyper fremgår af kortet, idet vegetationen på visse arealer består af en blanding af flere forskellige naturtyper. Således er f.eks. vegetationen på Malles Næs en blanding af naturtyperne rigkær, tidvis våd eng og surt overdrev. Dertil kommer mindre områder langs kanten med strandengspræget vegetation. Kortet er farvelagt, efter hvilken naturtype som procentuelt er dominerende.

Fordelingen af Saltbæk Vigs 9 forskellige lysåbne, terrestriske naturtyper fra EU’s Habitatdirektiv.

De arealmæssigt væsentligste naturtyper omkring Saltbæk Vig er rigkær, strandeng og surt overdrev.

Områdets rigkær findes især i Herman Jeppesens Fold, men også i Alleshavefolden og på Malles Næs. Forekomsterne er bemærkelsesværdige alene i kraft af deres størrelse. Således udgør rigkærsarealerne sydøst for vigen en af landets absolut største forekomster af denne naturtype. Kærene rum-

40

mer, som tidligere nævnt, landes største bestand af Mygblomst foruden en række andre ualmindelige plante- og dyrearter knyttet til rigkær. Her skal blot nævnes Loppe-Star, Krognæb-Star, Blågrøn Star, Pukkellæbe, Sump-Hullæbe, Leverurt og Vibefedt, som alle er med til at karakterisere naturtypen (jf.

EU’s fortolkningsmanual for naturtyperne).

Strandengene er generelt kun svagt saltpåvirkede og fordeler sig omkring hele kanten af vigen. Mest markant er typen udviklet i sydøstenden af Krageøen samt i den nordlige del af Alleshavefolden.

Andre store forekomster på Vigens sydvestside og mod nordvest er svagt udviklede og optræder typisk i blanding med ferske naturtyper som rigkær, tidvis våd eng og/eller surt overdrev. Typiske arter på strandengene er f.eks. Gåse-Potentil, Sandkryb, Sylt-Star, Jordbær-Kløver, Fjernakset Star, Harril, Hundesalat og Strand-Vejbred.

På områdets sure overdrev vokser den meget sjældne Stilk-Månerude. Af karakteristiske arter for naturtypen kan bl.a. ses Hirse-Star, Bakke-Gøgelilje, Katteskæg, Almindelig Mælkeurt og Læge-Ærenpris foruden Bakke-Nellike, Tandbælg og Almindelig Månerude, som alle kan indikere naturtypen.

SALTBÆK VIG

Saltbæk Vigs dyreliv Peter Leth

Der er ikke foretaget nogen systematisk eftersøgning af dyr ved Saltbæk Vig, men alligevel er der registreret et stort antal interessante og ualmindelige arter på området. Disse vil blive omtalt i det følgende med særlig vægt på arter, som er omfattet af en form for beskyttelse.

Internationale beskyttelsesområder

Saltbæk Vig er udpeget som såvel Fuglebeskyttelsesområde som Habitatområde. Disse to typer af beskyttelsesområder betegnes under et for Natura 2000-områder.

Fuglebeskyttelsesområde

Saltbæk Vig er udpeget som Fuglebeskyttelsesområde nr. 99 med henblik på særligt at beskytte forekomsten af ynglende rørhøg og trækkende forekomster af sangsvane, sædgås, grågås, krikand og klyde.

Rørhøg Rørhøg yngler med et lidt varierende antal i området. Typiske år er der 2-3 ynglepar. Forekomsterne er koncentreret til den østlige del af vigen med yngleforekomster bl.a. ved Et-Dam (1 par 2014), TiDam (2 par 2003) og i rørskov vest for Smørhullet (”Limfjorden”). Flere andre steder langs vigen vurderes at være egnede ynglesteder for rørhøg.

Umiddelbart op til Saltbæk Vig-området ligger Grevens Sø omgivet af rørsump. Her er også visse år registreret 1-2 ynglepar (2 par 2003).

Grågås og sædgås I træktiden huser Saltbæk Vig et stort antal rastende grågæs og sædgæs. De ses typisk i dagtimerne

opholde sig på de store engarealer i henholdsvis Asmindrupfold, Herman Jeppesens Fold, Lille Asmindrup Fold, Alleshavefold, Plagefold, Malkefolden, i Saltbækvig-folden ved Store Vrøj, på Lange March og på Malles Næs foruden på engene i den nordlige del af Arnakkebugten. I nedenstående skema er bl.a. angivet antallet af trækkende grågæs og sædgæs ved Saltbæk Vig. Tallene fra perioden 2004-9 er kvalitetssikret af DCE, mens de øvrige data (2010-14) hidrører fra DOF-basen. DOF-basens maksimale års-antal er konsekvent overført til skemaside 42 (blå typer). Der er tale om tal behæftet med store usikkerheder, og da fuglene typisk fordeler sig på flere lokaliteter omkring vigen, vil én observation naturligvis være et minimumstal for hele forekomsten.

Grågæs. Foto: Peter Leth

Tallene i tabellen antyder, at antallet af trækkende sædgæs er nogenlunde stabilt, om end der optræder store udsving fra år til år. Grågås har haft en klar fremgang i perioden.

41

SALTBÆK VIG

Området huser ligeledes et stort og stigende antal trækkende bramgæs (8.000 talt i 2014) og et mindre antal blisgæs (typisk 100-500 stk.). Om foråret er Saltbæk Vig desuden hjemsted for en anselig bestand af ynglende grågæs. Bestanden blev i 2003 optalt til 230 par. Særligt Ahrenkiels Ø og Kvægfold Ø huser mange par. Der kunne i 2014 tælles omkring 80 par alene på Ahrenkiels Ø.

Sangsvaner En del sangsvaner besøger ligeledes området i træktiden. De ses på engarealerne omkring Vigen og på tilstødende marker. Antallet varierer, men kan de bedste år udgøre flere hundrede fugle. Forekomsten forventes at blive optalt årligt medio januar.

Krikand Et stort antal krikænder besøger Saltbæk Vig i træktiden. Mindre flokke kan ses næsten alle steder langs Vigen om efteråret. Det eksakte antal er vanskeligt at opgøre, men tællingerne viser en forholdsvis stabil tilstand med op mod 1.000 fugle de bedste år. Forekomsten forsøges optalt årligt i oktober.

42

Klyde Trækkende klyder ses i pænt tal ved vigen i træktiden, men den største koncentration af fugle ses i Alleshave-bugten umiddelbart udenfor Saltbæk Vig-området. Mere end 300 fugle rastede her i 2014.

Alleshave-bugten er blevet et af landets få vigtige raste- og fældningsområder13.

Det er ganske vist trækkende klyder, som nyder direktivbeskyttelse, men de senere år er der ikke desto mindre set et stigende antal ynglende klyder forskellige steder langs vigens bredder og navnlig på øer i vigen. I 2014 kunne tælles ca. 30 par på Ahrenkiels Ø, 15-20 par på Store Mågeø ved Lille Vrøj og 7 par på en lille navnløs ø ud for ”Lagunen” ved Asmindrupfolden.

Andre udvalgte fuglearter i området

Ud over ovennævnte udpegningsarter blandt fuglene fortjener yderligere en række arter en særlig omtale.

Havørn Havørne har i en årrække holdt til ved Saltbæk Vig i yngletiden. Et par havde ynglesucces i 2013 (1 unge), men i 2012 og 2014 kom der, trods yngleforsøg, ingen unger.

SALTBÆK VIG

Meget ofte ses de prægtige fugle i området syd og øst for vigen. De giver sig typisk til kende ved, at et utal af gæs går på vingerne omkring øerne Ahrenkiels Ø og Kvægfold Ø, men fugle ses også næsten dagligt på vigens sydøst-side. Havørnene ses ofte siddende på jorden, men har også en række foretrukne udkiksposter i træer langs vigen. Således ses fugle ofte sidde ved Løens Skov eller i popler i den nordlige del af Saltbækskoven. Vigens skarvkolonier er også ofte hjemsøgt af havørn, som henter en del af sin føde der.

Skarv

Skarv på Ahrenkiels Ø. Foto: Peter Leth

Saltbæk Vig huser en anseelig bestand af skarv.

Forekomsten har gennem årene fordelt sig på 4 lokaliteter (se kort side 44). De første kolonier blev etableret i 1988 ved Lille Vrøj og omtrent samtidig i kanten af vigen ved Løens Skov. Efter en årrække med fremgang forsvandt arten cirka 2010 fra Løens og få år senere fra Lille Vrøj. Nye kolonier var i mellemtiden dukket op dels på øen ved Malles Næs og dels på de to sydøstlige lokaliteter Ahrenkiels Ø og Kvægfold Ø. I 2014 husede området ca. 735 par skarv fordelt med 195 par på Ahrenkiels Ø, 248 på Kvægfold Ø og 292 på øen ved Malles Næs. Tilsvarende var tallet i 2015 på 977 fordelt med henholdsvis 191, 594 og 192 på de tre sydøstlige øer12.

Skarvunger. Foto: Peter Leth

43

SALTBÆK VIG

og 15-18 par i 2014. Ingen par blev registreret i 2012.

Dværgterne ses hvert år ved Saltbæk Vig i yngletiden. Det vurderes, at der ikke er yngleforekomster hvert år. I 2003 ynglede 2-3 par på Ahrenkiels Ø og i 2014 blev 8-10 par registreret samme sted. Der er med stor sikkerhed også været yngleforekomster i nogle af de mellemliggende år.

Hættemåge I de senere år har der været en koloni af hættemåger på øen ved Malles Næs. Bestanden er ikke optalt, men anslås at være på mindst 250 par.

Skarvkolonier ved Saltbæk Vig i nyere tid

Marine terner (fjordterne, dværgterne)

Rørdrum er ikke på områdets udpegningsgrundlag og har ikke med sikkerhed ynglet i området, men arten høres de fleste år pauke fra rørskoven ved Grevens Sø, som ligger klods op af Saltbæk Vig-området. Om vinteren ses den ikke sjældent fouragere i grøfter omkring Vigen.

Skægmejse Den smukke skægmejse yngler i rørskoven omkring Malles Næs. Arten er ikke specielt eftersøgt i området, men antages at yngle flere steder omkring Vigen.

Dværgterne med sin karakteristiske hvide pande. Foto: Peter Leth

Forekomsten af marine terner er ikke kortlagt i området, men både fjordterne og dværgterne yngler af og til og i et varierende antal og med varierende succes. Særlig interessant er øerne Kvægfold Ø, Ahrenkiels Ø og øen ved Malles Næs. På Ahrenkiels Ø ynglede med sikkerhed 10-15 par fjordterner i 2003

44

Ederfugl Har de senere år ynglet i stigende antal på øerne i den sydøstlige del af Saltbæk Vig. Således kunne i 2014 i alt tælles 80-100 par på Ahrenkiels Ø og Kvægfold Ø.

Stor kobbersneppe Yngler i et lille antal på engene omkring Saltbæk Vig. Sikre eller sandsynlige yngleforekomster er bl.a. set på den vestligste del af Malles Næs, ved Lille Brud og ved ”Lagunen” på Asmindrupfolden (1 par 2013).

SALTBÆK VIG

Habitatområde

Akkurat som Fuglebeskyttelsesområde nr. 99 er udpeget for at beskytte visse fuglearter, er Habitatområde nr. 135 udpeget for at beskytte visse dyr, planter og naturtyper ved Saltbæk Vig. Habitatområde nr. 135 omfatter foruden Saltbæk Vig også hele Sejerø Bugt, Nekselø og væsentlige naturområder langs Sejerø Bugts kystlinje (Eskebjerg Vesterlyng, Sanddobberne, Bjergene, Ordrup Næs). Af den grund er det ikke nødvendigvis alle de arter og naturtyper som Habitatområdet er udpeget for at beskytte (kaldet områdets ”udpegningsgrundlag”), som findes netop ved Saltbæk Vig. Følgende er en oversigt over Habitatområdets udpegningsgrundlag med angivelse af, om der i øjeblikket er kendskab til forekomster inden for Saltbæk Vig-området.

Odder Odder har fra tidlige tider været kendt fra Saltbæk Vig. I 1957/58 angives i jagtstatistikken, at dyr er skudt i området. I de senere år er sporene sparsomme, men området karakteriseres i 1995 som velegnet for odder af pattedyrekspert Birger Jensen. I 1995 angiver Per Smed at have set og hørt en odder fouragere i en grøft ved Saltbæk Vig. I 1996 fandt Morten Elmeros et sandsynligt ekskrement af odder på Vejle Bro ved Bregninge Å på områdets østgrænse.

I 2003 fandt Peter Leth et sandsynligt ekskrement af odder på en spang over den vestlige afvandingskanal ud for Løens.

Sumpvindelsnegl

To sumpvindelsnegle på en almindelig tændstik. Foto: Peter Leth

Sumpvindelsnegl er blot 2-3½ mm stor. Den er ikke almindelig i Danmark, men er, begunstiget af en større opmærksomhed de senere år, blevet fundet en del steder især på Sjælland. Arten lever i kalkrige, lysåbne, ret våde moser med bestande af store bredbladede starer (især Kær-Star, men også bl.a.

Tykakset, Top- og Almindelig Star).

45

SALTBÆK VIG

Kildevældsvindelsnegl Denne art er sjælden og er generelt noget mere kræsen end de to øvrige vindelsneglearter, hvad angår valg af levested. Den er udelukkende knyttet til våde, lysåbne og kalkholdige rigkær ofte med fremsivende vand (kildevæld).

Arten var tidligere kun kendt fra få levesteder i landet, men er i kraft af større opmærksomhed fundet flere steder på Sjælland og især i Nordjylland. I dag er den på Sjælland kendt fra 5 steder foruden forekomsten ved Saltbæk Vig (se figur). Arten overvåges hvert 6. år som en del af NOVANA. Overvågningen omfatter 3 lokaliteter ved Saltbæk Vig. Skæv Vindelsnegl Ved Saltbæk Vig er den fundet i pænt antal i grøblerenderne ved Kaldredkæret, i Smørhullet og i Kaldredlysningen.

Arten overvåges hvert 6. år som en del af NOVANA. Tre lokaliteter overvåges ved Saltbæk Vig.

Skæv vindelsnegl er med sit blot 1,5-2,1 mm høje hus lidt mindre end de to foregående arter.

Den adskiller sig endvidere fra disse ved at have et venstresnoet hus, hvor de to andres er højresnoet.

Skæv vindelsnegl findes typisk på kalkrige, lysåbne steder i enge og moser. Arten kan også findes på

46

SALTBÆK VIG

lidt tørrere arealer blot jordbunden er basisk, lysåben og rummer en ikke gødningspåvirket flora med arter af star.

Skæv vindelsnegl er fundet i rigkærs-vegetation flere steder langs Saltbæk Vigs østbred. På landsplan er arten ualmindelig, men særligt i Østdanmark er der de senere år gjort en del nye fund. Arten overvåges hvert 6. år som en del af NOVANA. Overvågningen omfatter 3 lokaliteter ved Saltbæk Vig.

af bl.a. knoldet Mjødurt, Bakke-Soløje og Krybende Potentil. Arten er særlig følsom overfor de ændringer, som vegetationen gennemgår ved græsningsophør eller tilførsel af næringsstoffer. Samtidig tåler arten ikke overgræsning, hvor overdrevsfloraen overalt er nedbidt.

Stor Vandsalamander Arten er vidt udbredt i Danmark og ikke sjælden.

Den er registreret flere steder i Natura 2000-området, som omfatter Saltbæk Vig, men ingen fund er gjort i selve Saltbæk Vig området. Arten er ikke målrettet eftersøgt i området.

Rødlistearter og andre særlige arter fra området

Der er ikke foretaget en samlet registrering af rødlistede dyrearter ved Saltbæk Vig. Alligevel er en række ualmindelige arter blevet registreret – enten ved et tilfælde eller i forbindelse med andre gøremål i området. Følgende er et udpluk af disse.

Fransk Bredpande er særdeles sjælden i Danmark.

Den har været i stor tilbagegang og var i midt 1990’erne kun kendt fra små adskilte forekomster på Røsnæs Sydskrænter. Siden er den blevet genfundet på Eskebjerg Vesterlyng (2006), på Stold, på Asnæs (2014) og ved Saltbæk Vig. Fund ved Saltbæk Vig er gjort såvel i Herman Jeppesens Fold (2009) som på Store Vrøj (2010).

Arten er opført som Kritisk truet (CR) på den danske rødliste og anses endvidere for dansk Ansvarsart (jf. Den danske Gulliste). Fransk bredpande er knyttet til ugødskede overdrev med lav vegetation

Fransk bredpande. Foto: Peter Leth

Spættet bredpande er set flere steder i området bl.a. ved Store Vrøj. Arten er anført som Sårbar (VU) på den danske rødliste.

47

SALTBÆK VIG

man Jeppesens Fold i 2011. Arten har kun ganske få levesteder i landet, og er derfor anført som Kritisk truet på den danske rødliste.

Femplettet køllesværmer er ligesom lille køllesværmer registreret i Kaldredkæret i 2011. Den regnes for Sårbar på den danske rødliste.

Sumpgræshoppe ses og høres flere steder i rigkær langs Saltbæk Vig. Arten anses ikke for sjælden, men er forsvundet mange steder og optræder typisk i relativt gode uspolerede moseområder. Arten er rødlistet som Næsten truet.

Markperlemorsommerfugl har haft en meget stor tilbagegang de seneste årtier og må i dag betegnes som sjælden. Den er i overensstemmelse hermed opført på den danske rødliste i kategorien Moderat truet. Det er derfor interessant, at flere eksemplarer af markperlemorsommerfugl i 2012 blev set på Malles Næs.

Is-blåfugl er registreret i rigkær en del steder omkring vigen således bl.a. i områdets østlige del på Herman Jeppesens Fold, på Asmindrupfolden samt i pænt antal på Malles Næs i 2014. Is-blåfugl er også set på Store Vrøj. Arten er gået meget tilbage og er rødlistet i kategorien Næsten truet (NT).

Stor Korsløber. Denne smukke løbebille er fundet i Kaldredkæret. Den er rødlistet som Næsten truet (NT).

Nyklækket Femplettet køllesværmer i Kaldredkæret. Foto: Peter Leth

Lille køllesværmer. Denne lille og ualmindelige køllesværmer er set flyve i Kaldredkæret på Her-

48

Hvepseedderkop. Denne smukke edderkop blev første gang registreret i Danmark i 1992. Den har siden spredt sig til det meste af landet. I 2006 blev et eksemplar set på Asmindrupfolden. Arten er ikke på den danske rødliste.

SALTBÆK VIG

sære rykvise bevægelser forekommer dyret næsten spøgelsesagtigt. Den bliver cirka 1½ cm lang. Arten har, i kraft af sit ufatteligt store antal, ganske givet en meget stor aktie i vigens stofomsætning.

Krondyr er siden slutningen af 1990’erne set i områdets østlige udkant. Artens karakteristiske ”sølepladser” kan ses flere steder på Herman Jeppesens Fold, og forekomsten vurderes at være i fremgang.

De senere år er krondyr endvidere set i skovområdet på vigens sydvestside (Saltbækskoven og Fyrretrekanten). Se også side 57.

Den smukke og relativt nyligt indvandrede hvepseedderkop.

Foto: Peter Leth

Pungrejen (Neomysis integer). Dette lille, glasklare, rejelignende krebsdyr forekommer i myriader i Saltbæk Vig. Med sin gennemsigtige krop og sine

En af Saltbæk Vigs 1.000.000-vis af pungrejer. Foto: Peter Leth

Ålen er i dag ikke så almindelig, som den var tidligere. Videnskaben har siden 1960’erne rapporteret en dramatisk tilbagegang, og arten er nu opført som kritisk truet på IUCN’s globale rødliste15. Bortset fra en lille fremgang de seneste år har opgangen af glasål i danske vandløb længe været alarmerende lav. Tendensen har været tilsvarende i andre europæiske lande. Ved Saltbæk Vig kan stadig ses en betydelig opgang af glasål.

Karper. Saltbæk Vig har i kraft af tidligere tiders karpeopdræt bl.a. i de dertil anlagte Ti-Dam, EtDam og Stræk-Dam en betydelig bestand af karper.

Karpedammene drives ikke længere som sådanne, men karper trives endnu i området. Omkring juni kan de store fisk flere steder opleves på nært hold, når de leger og højlydt tumler rundt i rørsumpen tæt ved land, bl.a. i ”Limfjorden” vest for Smørhullet.

Spidssnudet frø yngler i flere af kreaturvandingshullerne på engene omkring vigen. Haletudser af arten er fanget her i 2015. Arten er opført på Habitatdirektivets bilag 4, hvilket betyder, at den skal ydes streng beskyttelse i EU’s medlemslande. Be-

49

SALTBÆK VIG

skyttelsen indebærer bl.a., at arten ikke må slås ihjel eller forstyrres, og at dens levesteder ikke må beskadiges eller ødelægges.

Overvågning

Siden 2004 har natur og vandmiljø i Danmark været overvåget i Det Nationale program for Overvågning af Vandmiljøet og Naturen i daglig tale kaldet NOVANA. På grund af Saltbæk Vig-områdets store naturvær-

50

dier er en del af overvågningen henlagt til dette område. Således har alle kendte forekomster af Mygblomst været optalt årligt siden 2004 og dette forventes at fortsætte. Tre lokaliteter af vindelsnegle har været overvåget i 2007 og i 2012 og forventes at fortsætte hvert sjette år. Den lille bregne Enkelt Månerude overvåges årligt på Malles Næs.

Strandtudse har ikke været fundet i området i nyere tid. Alligevel indgår tre vandhuller i den 6-årlige overvågning af arten.

SALTBÆK VIG

Overvågningsaktiviteter ved Saltbæk Vig (ekskl. aktiviteter på vigen).

Af ynglefugle overvåges dværgterne og fjordterne hvert tredje år på øerne i vigens østlige ende (Ahrenkiels Ø og Kvægfold Ø). Mosehornugle overvåges (dvs. eftersøges) hvert andet år på potentielle ynglelokaliteter. Eftersøgningen har senest (2015) været udført på Store Vrøj og Mulen. Begge steder uden ynglefund om end enkeltfugle har været set.

Desuden overvåges odder ved stikprøvebaseret eftersøgning af spor hvert 6. år på to fastlagte observationssteder.

Hvad vegetationen angår, så overvåges 5 forskellige naturtyper ved Saltbæk Vig. Overvågningen er fordelt på 8 stationer med hver 10 analysesteder.

Placeringen af naturtype-stationer og stedfæstede artsforekomster fremgår af ovenstående skema og kort.

Endelig foretages årlige optællinger af ynglende skarv samt vinteroptællinger af trækkende fugle på områdets udpegningsgrundlag.

51

SALTBÆK VIG

Litteratur 1: Leth, Peter 2000: Om en regional rødliste for planter i Vestsjælland.

- Urt 2000 (2): 57-60.

9: Christiansen, Hans G. og Peter Leth 2002: Saltbæk Vigs Flora.

Udgivet af Vestsjællands Amt.

2: Leth, Peter og Hans G. Christiansen 2007: Overvågning af Salep-Gøgeurt i Vestsjælland.

- Urt 2007 (2): 72-78.

10: Stoltze, M. og Pihl, S. (red.) 1998: Rødliste 1997 over planter og dyr i Danmark.

Miljø- og Energiministeriet, Danmarks Miljøundersøgelser og Skov- og Naturstyrelsen.

3: Leth, Peter 2013a: Status for Vestsjællands Flora 2006.

En kommenteret regional rødliste og positivliste.

Kan ses på Dansk Botanisk Forenings hjemmeside: www.botaniskforening.dk/326.0.html 4: Leth, Peter 2013b: Vestsjællands Flora 2006.

- En kommenteret regional rødliste og positivliste.

- Urt 2013(2): 50-57.

5: Leth, Peter og Hans G. Christiansen 2012: Saltbæk Vigs Flora - 10 år efter.

Botaniske observationer og noter 2002-2012.

Upubliceret notat på 9 sider.

7: Ravn, F. Kølpin 1901: Ekskursion til Kalundborg-Egnen den 16.-17. juni 1900.

- Botanisk Tidsskrift 23: XXII-XXIII 1901.

8: Stoltze, M. og Pihl, S. (red.) 1998: Gulliste 1997 over planter og dyr i Danmark.

Miljø- og Energiministeriet, Danmarks Miljøundersøgelser og Skov- og Naturstyrelsen.

52

11: Wind, P. & Pihl. S. (red.): Den danske rødliste.

- Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet, [2004]-. http://redlist.dmu.dk (opdateret april 2010).

12: Bregnballe T. og Therkildsen, O.R. 2014: - Danmarks ynglebestand af skarver i 2014.

13: Frølich, T. 2012: Klyderne ved Alleshavebugten.

- Bladsmutten 3/2002: 3-15.

14: Hansen, Kjeld (red.) 1981: Dansk feltflora.

- Gyldendal. København.

15: IUCN 2015: The Red List of Threatened Species.

Løbende opdateret netversion med søgemuligheder. www.iucnredlist.org

SALTBÆK VIG

Drift og pleje på Saltbæk Vig Flemming og Pernille Buttenschøn

Inspektøren for Saltbæk Vig Flemming Buttenschøn er, sammen med sin familie, de eneste fastboende mennesker på det mere end 28 km² store område.

Inspektørboligen ligger på Lille Vrøj. (Se nedenstående billede). Foruden inspektøren er der to ansatte, nemlig en fodermester, som står for kvægholdet, og en skovarbejder, som står for skoven m.m. Søen, der er ca. 8 km lang, 2 km bred og har en omkreds på ca. 28 km, er Danmarks femte største sø.

Vrøjgården er placeret på Lille Vrøj, der er den ene af de to øer, som oprindelig var der, før inddæmningen blev påbegyndt.

Vrøjgården omfatter disse bygninger og steder:

1). Den gamle andesø.

2). Den store lade, hvor kvierne står om vinteren inkl. en del af gårdens maskiner.

3). Stalden til tyrekalvene.

4). T-stalden, hvor andet-års kvierne bor om vinteren, og som er bygget sammen med den ene lade, hvor tyrekalvene går vinteren igennem.

5). Den ”stråtækte”, der bruges til sygestald og om sommeren rummer de kalve, der skal have erstatningsmælk.

6). Det gamle mejeri og vaskehus.

7). Inspektørboligen.

8). Pumpehuset, der tidligere rummede funktionærboliger.

9). Sorte Mølle.

10). Fiskerens Hus, tidligere arbejderbolig for op til 8 familier.

11). Den gamle Skole. I dag Kalundborg Kommunes sommerhus.

12). Feriekolonien, der bruges af Kalundborg kommunes skoler og institutioner.

13). Mulesøen, før inddæmning naturhavn for Sejerø beboerne.

14). Pumpekanalen 15). Mindesten 1

53

SALTBÆK VIG

Der findes mange småveje i området, de fleste blot hjulspor, men det bliver alligevel til cirka 20 km grusvej, som hele tiden skal vedligeholdes for at vejene kan holde til transport af foder til dyrene og almindelig færdsel mellem områderne. Det er hovedsagelig inspektøren og skovarbejderen, som varetager vedligeholdelse af vejene ved hjælp af rendegraver og tilkørsel af mange læs vejgrus om året.

det-års kvier. Kvierne løbes når de er 2 år gamle og kælver som 3-årige. Det giver kvierne tid til fysisk at udvikle sig til at være fuldt udvoksede på marginaljorderne, hvilket giver en bedre overgang fra kvie til ko, letter kælvninger og giver bedre mælkeydelse.

Afgræsning af enge og overdrev Driften af området er meget speciel, idet størstedelen af jorden består af værdifuld natur. Hele området blev fredet i 1992 og er udpeget som Ramsar-område, Fuglebeskyttelsesområde, Natura 2000-område og i øvrigt dækket af den almindelige naturbeskyttelseslovgivning. Se side 41 og 68.

Heraf følger mange krav og forpligtelser til pleje af arealerne.

Enge og overdrev skal til stadighed afgræsses, så de ikke gror til i krat og skov. Dertil har Saltbækvig A/S en stor besætning af køer, hvis hovedformål er naturpleje.

Det nuværende kvæghold startede for en del år siden med indkøb af cirka 25 Molsbjerge-køer og en tyr. Derefter blev der igennem årene forsøgt med forskellige kødkvægsracer, og til sidst er valget faldet på rød og sort Aberdeen Angus og Hereford.

Angus blev valgt, fordi racen er hårdfør, nøjsom, har et godt temperament og lette kælvninger. Der krydses ved hjælp af Herefordtyre, da krydsning mellem Angus og Hereford er en meget anvendt krydsning, som bibeholder og styrker de gode egenskaber, der er væsentlige for en god naturpleje ko.

Saltbæk Vigs besætning er i dag på 140 moderdyr, 6 foldtyre og opdræt af kalve, førsteårs-kvier og an-

54

Køer og kalve fra Saltbækvig A/S afgræsser Asmindrup-folden

Når væksten i græsset begynder sidst i april lukkes køerne ud på engene. De bliver fordelt efter fodermesterens planlægning. I midten af juli bliver foldtyrene sat ud i de forskellige folde, ofte to tyre i de største folde. Hvert efterår i november-december, alt efter om efteråret har været mildt eller koldt, lokkes køerne med foder til at søge mod den stationære fangfold, og de tager kalvene med. Herved kan kalvene indfanges og tages hjem på stald, og køerne kan græsse en kort periode mere, for det er af stor vigtighed for en optimal afgræsning og naturpleje, at kvæget går på arealerne i så langt tid som muligt indtil vinteren sætter ind. Græs danner mere kvælstof mod vinter, og derved ændres pH i vommen på køerne. For at kompensere for dette begynder køerne at æde de stride halvgræsser og siv, som de normalt ikke gider æde. Det gavner en-

SALTBÆK VIG

genes forskellige planter, når foråret igen kommer, da det skaber lys og luft, når kreaturerne æder de dominerende stride græsser.

Når kalvene indfanges, bliver de stille og roligt gennet op i kreaturvognen og derefter fragtet til Vrøjgården, hvor får de behandling mod parasitter og bliver delt op og placeret i de forskellige stalde efter køn.

Vinterfolden åbnes, når vejrliget sætter begrænsning for yderligere afgræsning, og køerne finder selv over broen og ind i vinterfolden, hvor de tilses og fodres hver dag hele vinteren. Dyrene tilses i øvrigt alle årets 365 dage, og weekender og helligedage går på skift mellem de tre ansatte.

Den venstre fold afgræsses af ekstern forpagter, den højre af Saltbækvig A/S’ egen besætning.

For at skaffe foder til kvæget er der et godt samarbejde mellem flere gårde i området nemlig Solvang på Alleshave, Protekta Farm ved Saltbæk og Febjerggården ved Brokkebjerg. Desuden slås der græs på nogle af engene mellem Lille Vrøj og Saltbæk. Alt efter vejrliget bliver græsset til hø eller pakket i lufttæt plastik, kaldet wrap. Der er anlagt 10 x 1 ha med majs, som plejes af Febjerggården. På

arealerne med majs bliver gødningen fra dybstrøelses-staldene fordelt og pløjet ned, mens den dyrkede majs høstes og bruges som foder til kalvene og vildtet. Til at fodre en besætning af denne størrelse bruges der årligt ca. 300 tons roeaffald, 800 wrap rundballer á 300-400 kg, 1.000 rundballer halm, ca.

60 tons majs af egen avl, ca. 40 tons tilskudsfoder og 2 tons specielt fremstillet mineral- og vitaminblanding, der kompenserer for, at dyrene ikke kan få deres mineralbehov dækket på de næringsfattige jorder.

De næringsfattige jorder gør, at hver ko med kalv skal tildeles 2-3 hektar jord for at kunne finde føde nok i græsningssæsonen. Da Saltbæk Vigs besætning ikke er stor nok til at klare afgræsning af alle Saltbæk Vigs arealer, er der lavet græsningsaftaler med eksterne besætningsejere, der for betaling lader deres dyr afgræsse området fra Brændemosen til Asmindrup. Mens Saltbæk Vigs eget kvæg primært bruges til naturpleje for at området kan leve op til plejekravene, er formålet for de eksterne forpagtere at få billigt sommerfoder, afgræsning og så stor tilvækst for deres dyr som muligt. De har således en anden tilgang til naturplejen på området og tager ofte dyrene væk fra Saltbæk Vigs arealer tidligt, for at dyrene ikke skal tabe sig, inden de skal på stald for vinteren, men derved opnår man ikke den fulde gevinst af dyrenes efterårsafgræsning af de stride græsser.

Naturpleje

Den nuværende drift betyder, at enge og overdrev (naturtyperne, se side 50) udvikler sig i en positiv retning. Naturtyperne overvåges, se side 51.

Det er ikke alt, som kvægets afgræsning kan bekæmpe. Især Tornblad, Bjerg-Rørhvene, Lyse-Siv,

55

SALTBÆK VIG

Engen græsses ganske kort af både køer og gæs. Bemærk køerne ude i søen, som er på vej fra Mælkefolden til Plagfolden. Køer er selvstændige, tænkende individer og vader gerne igennem søen for at finde den bedste fold, uanset hvad fodermesteren mener.

Birk og Tjørn kræver mekanisk påvirkning. Der, hvor det er muligt, fortages bekæmpelsen med slåning med brakpudser (kraftig slåmaskine), og hvor dette ikke er muligt vha. motorsav eller buskrydder. Først når arealerne er slået, kan kvæget hjælpe med til at holde den uønskede tilgroning væk.

Indsatsen mod tilgroning skal foregå over en årrække, hvor plejen udføres årligt. Det er tydeligt på de arealer, hvor der i de sidste år er slået og fældet, at kreaturernes efterfølgende græsning har stor indflydelse på, at engene hurtigt opnår en varieret sammensætning af planter til glæde for dyr, fugle

56

og insekter. Slåning medfører, at uønskede arter udpines. Derved kommer der lys og luft til de ønskede arter, og kvægets efterfølgende afgræsning holder de uønskede vækster nede.

Tornblad har igennem mange år været næsten umulig at komme til livs, men nu er der fundet en metode, der ser ud til at udpine planterne. Hvert år slås Tornblad, og så presses der små baller af plantedelene. Herved fjernes plantematerialet, så det ikke omsættes til næring, således at jorden udpines til gavn for de nøjsomme og ønskede eng-planter.

SALTBÆK VIG

De små baller, der presses af Tornblad, bruges til at lave skjul til Saltbæk Vigs andejægere. Da Tornblad er fyldt med kraftige torne, kan skjulene få lov til at stå i fred for nysgerrige køer. En sidegevinst er, at Tornblade-skjulene danner ideelle rugepladser for ederfugle det efterfølgende forår.

De mange gæs, som gæster området i forbindelse med træk, og dem, der bliver for at yngle, sørger for, at de folde med direkte adgang til vand, ligger hen som de flotteste kortklippede enge. Gæssene er med til at udvide græsningsarealerne i samme takt, som de bliver slået, og dermed kan rovdyr ikke længere skjule sig.

Jagt

Ejerne driver en skånsom jagt i området med et begrænset antal selskabsjagter pr. år. Der er en naturlig bestand af fasaner og agerhøns. Da der ikke udsættes vildt, er alt det vildt, som skydes af både ande- og hønsefugle, vilde fugle. Desuden er der en god bestand af harer og rådyr.

Krondyrene kom til Saltbæk Vig i december 1999 som en følge af et væltet hegn ved Torbenfeld Gods, og dagen efter stod de i den sydøstlige ende af Saltbæk Vig. Der er nu en fast bestand af krondyr, som holder til både på øst- og vestsiden af Saltbæk Vig. De jages skånsomt, og dyrenes skyhed lægger en naturlig begrænsning på udøvelse af jagt, idet dyrene er meget påvirkelige over for forstyrrelser i de områder, hvor de holder til. Krondyrene har indflydelse på væksten af træer og buske, og det er tydeligt, at i de områder, hvor kronvildtet holder til, er der mindre vækst af eksempelvis Birk, så krondyrene indgår i plejen af naturen, dog uden sammenligning med betydningen af kreaturernes afgræsning.

Fiskeri

Der er erhvervstilladelse til fiskeri af ål i selve søen.

Ud over ål findes der arter som bras, skalle, aborre, sandart og karpe.

Skovdrift

Der er en del skov, som mest består af Birk og andre løvtræer som f.eks Eg og El. Saltbæk Vig råder over en ansat skovarbejder, der står for driften af skovene. Saltbæk Vigs skove har det svært pga. høj grundvandstand og tyndt muldlag. Ofte vælter træerne, inden de er store nok til at indgå som gavntræ til møbler og lignede, derfor anvendes træet mest til energitræ i form af flis.

Digerne

Kronhind taget med vildtkamera på Vestre Landkanal december 2014

Saltbækvig Digelag er ejer af digerne på Saltbæk Vig. Digelaget blev dannet efter stormfloden i 1921 med det formål at sikre lodsejerne omkring Saltbæk Vig mod de gentagne oversvømmelser som efterfulgte digebruddet i 1921. Digelaget består af en uafhængig bestyrelse, som står for drift og pleje af digerne. Inspektøren på Saltbæk Vig er digefoged og har opsyn med digerne og holder vagt på digerne i forbindelse med stormvejr.

57

SALTBÆK VIG

Stormen Bodil december 2013

Inspektør og digefoged Flemming Buttenschøns beretning for dagene torsdag den 5. til søndag den 8. december 2013.

Torsdag middag Stormen begynder.

Torsdag aften I forbindelse med at stormen tiltager, stiger vandstanden, og vandet vasker op langs diget ved Skohuset (store brud). Der lægges sten fra beredskabsbunken til forstærkning.

Beredskabet i Kalundborg varsles om, at der kan opstå problemer på digerne mellem Vrøjøerne.

58

Natten mellem torsdag og fredag Stormen kulminerer, men vandstanden er faldende, og der er umiddelbart ingen risiko på nogen af digerne. Sluseportene ved Saltbæk, Lille Vrøj og Alleshave er lukkede.

Digerne tilses kl. 24, 2.30 og 04.30. Udviklingen er tiltagende positiv.

Fredag morgen Entreprenør Per Larsen varsles kl 06.00.

Vandet stiger hurtigt og begynder at slå over de sten, der er udlagt på digets yderside for at modstå bølgerne. Derved undermineres stenene og glider ud i havet. Problemet stammer fra der, hvor 2006-reparationen slutter og mod øst indtil Skohuset. Selve digekronen er også lavere på den strækning.

SALTBÆK VIG

Entreprenør Per Larsen tilkaldes, og der indsættes en gummiged til pålægning af sten fra beredskabs-bunken. Det aftales, at der køres en gravemaskine ud til at lægge sten på.

kørselsleder ved Folmers bro og styrer ud- og indkørsel, så forsinkelser undgås, da lastbilerne skal bakke et langt stykke for at kunne læsse stenene.

Fredag formiddag Vinden og vandet fortsætter med at udfordre diget ved Skohuset. Det aftales nu at iværksætte tilkørsel af sten og pålægning af stålplader på Alleshave-broen. For at spare transporttid bliver der givet dispensation via beredskabschefen i Kalundborg til overlæs på lastbilerne.

Desuden fraviges vægtbegrænsnings-skiltning for derved at kunne anvende den korteste vej mellem grusgrav og Saltbæk Vig uden hensyn til skiltning.

Transport til diget ved Skohuset ledes over Saltbæk og Lille Vrøj.

Der tilgår melding fra skovarbejderen fra Saltbæk Vig om, at det ser voldsomt ud ved Alleshave diget. Digelagets formand Mikael Mayer er nu kommet til Saltbæk Vig. Sammen med Mikael Mayer og Per Larsen inspicer jeg Alleshave-diget. Det står klart, at diget bliver voldsomt udfordret af bølgerne, der slår mod den øverste 1/3 af diget.

Det besluttes, at iværksætte en forbyggende indsats på Alleshave-diget. Transport af sten bliver omfordelt, så lastbiler til Alleshave kører over Folmers bro og bakker ind på diget, hvor gravemaskiner lægger sten op på diget. En mindre gravemaskine på digekronen lægger sten ud på ydersiden af diget til forstærkning.

Mikael Mayer forbliver på Alleshave-diget for at overvåge arbejdet der. Per Larsens datter er

Fredag eftermiddag Vandet stiger fortsat, slår over stenrallet langs kystlinjen og fylder op langs Vrøj-dæmningen.

Arbejdet kører på fuld kapacitet. Føreren af gravemaskinen ved Skohusets dige er forsigtig optimist og kan følge med i nedbrydningen med pålægning af sten. Diget er på den kritiske del reduceret med en 1/3 af den oprindelige bredde.

Arbejdet på Alleshave diget er i fuld gang.

Vandet langs Vrøj-dæmningen stiger. Vejen lige inden Lille Vrøj er oversvømmet, og der sættes afmærkning til lastbilerne. Vejen mellem øerne viser tegn på nedbrud. Vandet fra ydersiden af diget presses ud gennem digefoden og op gennem vejen. Med rendegraveren laves aflednings-kanaler for at få vandet væk fra vejen. Vandet i pumpekanalen på Lille Vrøj løber over og begynder at oversvømme gårdspladsen. Med rendegraveren pålægges jord til opdæmning langs kanalen, og der skrabes en aflednings rende, så vandet løber ud i Vigen i stedet.

Fredag aften Vandet stiger fortsat, og vinden fortsætter uformindsket eller tiltager.

59

SALTBÆK VIG

Vejen over Saltbæk til Skohuset må opgives, da vandet står ½ meter højt på vejen ved Lille Vrøj.

Bølgerne skyller store sten op på vejen mellem slusen, Vestre landkanal og Mulehuset. Vejen ud for Mulehuset undermineres af bølgerne, der slår mod vejen.

Arbejdet på Alleshave-diget må standses for at give plads for lastvognene, der dirigeres over Folmers Bro og Store Vrøj til diget ved Skohuset.

Baglandsdigerne på Lille Vrøj og Store Vrøj er nu fyldt op til kanten. Virker efter hensigten.

Arbejdet på ved Skohus-diget fortsætter uformindsket. Lyset fra en lastvognskolonne over store Vrøj lyser op over Vigen. 7 lastvogne er nu i gang med at køre sten.

Inspektørens kone sørger for forplejning til mandskabet. Fodermesteren gør sig nyttig ved at overvåge yderområderne, så vi ikke får overraskelser derfra.

Fredag sen aften Vandstanden og vinden fortsætter med uformindsket styrke, og bølger slår op på digekronen på alle diger.

Reparationen fra 2006-stormen holder forbilledligt.

Vejen over Store Vrøj må give op over for den tunge trafik, så efter et kort evaluerings-møde beslutter jeg at stoppe arbejdet.

60

Prognosen lover aftagende vandstand, og efter besigtigelse vurderer jeg, at digerne vil kunne holde indtil vandstanden aftager og stabiliserer situationen. De sidste læs sten lægges i beredskab, i tilfælde af at min vurdering ikke holder.

Plan B er at indsætte dumpere til stenkørsel, hvilket vil ødelægge vejene fuldstændigt, men dette er alternativet.

Vejen over Vrøj-dæmningen er nu helt ufremkommelig, og kørsel med 4-hjuls-trækkere går over Plørehuls-vejen (vej mod syd nær Vestre Landkanal). Der er så stor overskylning på opkørslen ved Søren Jensen vejen, at man mister orienteringen.

Lørdag Skader opgøres, og aftaler om besigtigelse af diger laves med digelagsformand og entreprenør Per Larsen. Vejene repareres så transport igen er mulig.

Søndag Akutte reparationer aftales med Digelagsformand og entreprenør Per Larsen.

Alleshave-slusen er totalt lukket, og Østre Landkanal er ved at gå over kanalvolden, - så der iværksættes oprensning af sluseløbet med det samme. www.saltbaek-vig.dk er en hjemmeside om livet på Saltbæk Vig, som er oprettet og redigeret af Pernille Buttenschøn.

SALTBÆK VIG

Kunstnere på Saltbæk Vig Pernille Buttenschøn

Mange kunstnere har i tidens løb ladet sig inspirere af Saltbæk Vig. De store, uforstyrrede vidder med stilhed indbyder til fordybelse.

Tre kunstnere skiller sig ud med hver sin unikke og personlige stil: Aage Øbro med sine detaljerede landskabsmale-

Udsigt fra den gamle skole på Vrøj. Fiskerens hus med Saltbæk Vig i baggrunden. Aage Øbro (privateje)

61

SALTBÆK VIG

rier, Leif Rydeng med sine smukke og detaljerede akvareller af landskaber og fugle samt Maja Lisa Engelhardt ved at lade farver beskrive stemninger og lys.

Aage Øbro (1884-1978) Aage Øbro blev født på forældrenes gård på Fyn. Det var ikke landbruget, der trak, men at tegne og male var hans store interesse. Heller ikke skolen var noget Aage Øbro havde interesse i. Det var timerne efter skole, hvor han vogtede familiens dyr, som var medvirkende til hans kommende, store kærlighed til landskaber i al slags vejr.

Efter skoletiden kom Aage Øbro i lære som maler.

Det var det fag, som var tættest på hans drømme om at blive kunstner, og hvor han samtidig kunne tjene til livets opretholdelse. Efter et par år som malersvend kom et af vendepunkterne i hans liv, da han mødte en pige, som han forelskede sig i og giftede sig med. Han nedsatte sig som malermester, men forretningen gik ikke særlig godt, idet han ofte kunne finde på at smutte fra arbejdet, hvis lyset var helt rigtigt til at male i naturen. Derfor besluttede han sammen med konen at opgive malerforretningen og hellige sig kunsten.

De flyttede til et lille, lejet hus ved Lundeborg, og Aage Øbro kastede sig ud i at male. Men tvivlen indfandt sig snart efter glædesrusen over friheden og muligheden for at kunne hellige sig det, han brændte for. Han overvejede at tage uddannelse på Akademiet, men mente, at han var for gammel.

Via faderens nabo, som havde haft kunstnerne L.A. Ring og H.A. Brendekilde boende, fik han sendt en anmodning om at blive elev hos L.A. Ring. Denne svarede, at han var velkommen til at komme og bo hos ham et stykke tid. Hos denne elskelige og for-

62

stående vejleder oplevede Aage Øbro nogle af sit livs mest betydningsfulde dage.

I 1912 flyttede Aage Øbro til Sorø, hvor han havde fået ansættelse som tegnelærer på den tekniske skole. Det gav ham mulighed for at virke som landskabsmaler ved siden af, og han kunne gengive den sjællandske natur på en meget overbevisende måde. Sjællands natur er ikke som Jyllands dramatiske natur, men kræver ydmyghed og fordybelse for at kunne fremdrage dens specielle karakter og atmosfære.

På Røsnæs fandt Åge Øbro lyset, som han beskrev i et interview til Sjællands Tidende i 1967: ”Luften er så ren, lyset så højt og farverne så glade, at det kan gøre en maler tosset”. Lys og ren luft var der også meget af på Saltbæk Vig, og han gav det udtryk i et stort billede, som viser Vrøjs vidtstrakte horisont og det milde lys. I somrene 1927 og 1928 boede han i den gamle skole på Lille Vrøj, og de gamle møller blev også brugt som motiv.

Leif Rydeng (1913-1975) Leif Rydeng var 9. barn i en søskendeflok på 12.

Faderen var indremissionsk skræddermester og en af landets største, private kunstsamlere. Skræddermesteren havde en finsk skræddersvend, som viste sig at være en dygtig kunstmaler udover, at han var dygtig med nål og tråd. Det var denne svend, som for alvor satte gang i skræddermesterens kunstinteresse.

Med tiden hørte danske kunstmalere om den usædvanlige skræddermester, og mange af dem var faste gæster i det Rydengske hjem i Helsingør.

Det var her, Leif Rydeng voksede op. Han så og lyttede og besluttede, at han ville være kunstner.

Men han skiltede ikke med sin malerinteresse. Han

SALTBÆK VIG

gemte sit malergrej i en sæk og ville ikke vække opmærksomhed eller gøre sig interessant. Han ville bare have fred til at tegne de fugle, som skulle blive hans halve liv.

Leif Rydeng debuterede i 1931 og fik fine anmeldelser. Han malede og malede og fandt blandt andet inspiration på den fuglerige Enø, hvor han opholdt sig i flere perioder under primitive forhold. Han solgte godt i denne periode, men det ændrede sig sidst i 1930’erne, hvor han i stigende grad måtte se sig sammenlignet kritisk med andre fuglemalere. I 1939 bukkede Leif Rydeng under for kritikken og droppede at male fugle.

Den gamle skræddermesters død i 1949 satte imidlertid tankerne i gang hos Leif Rydeng. Han besluttede, at han ville male fugle igen – hellere være fattig end at spilde livet. I sine ungdomsår havde han fået kendskab til området Saltbæk Vig, og han besluttede at tage kontakt til inspektør Børge Dührkop på stedet. Heldet var med ham, da det var Gerda Dührkop som tog telefonen og derefter kunne overbevise sin mand om, at Rydeng skulle have en chance, hvis ejerne gav tilladelse. Leif Rydeng tog da kontakt til Gustav Kähler, som gav sin tilladelse mod, at Leif Rydeng rettede sig efter Gerdas instrukser.

Akvarel af pumpekanalen ved vintertide. Leif Rydeng (privateje)

Leif Rydeng havde et specielt forhold til sin far og gjorde ikke noget uden at have rådført sig med ham.

Da han som 14-årig kun kunne se det ene mål for fremtiden at blive kunstmaler, slog skræddermesteren bremserne hårdt i og sagde, at det var nødvendigt at have en uddannelse at falde tilbage på.

Derfor blev det besluttet, at han skulle i lære som håndværksmaler. Derefter måtte han nøjes med at male fugle i fritiden.

Mødet mellem de to familier, Dührkop og Rydeng, blev til et varmt venskab med respekt og hjælpsomhed. Dührkop havde med sine mange år som jæger og inspektør i området et meget stort kendskab til fuglenes anatomi og adfærd, og han blev en retfærdig, men streng bedømmer af Leif Rydengs arbejder. Rydeng lyttede til Dührkops kritik og rettede sig efter hans vise ord uden at blive sur eller irriteret, for der var kun én ting, som talte for Leif Rydeng, og det var at nå det perfekte.

Det, som gjorde Leif Rydeng så speciel, var hans evne til at observere og stille og roligt suge indtryk til sig for så at tegne skitser. Han drog ofte ud sammen med sønnen Hans, som nød sommerdagene

63

SALTBÆK VIG

og den store rigdom af informationer, som faderen besad. Lynhurtigt kunne faderen tage kikkerten op og studere fuglene for derefter lynhurtigt at tegne skitser. Om aftenen måtte alle indtrykkene ud, og han mestrede som ingen anden teknikken med at male akvareller på tyndt, sugende rispapir. Det kunne blive til flere akvareller på en aften - alle knivskarpe og rigtige. Leif Rydengs storhedstid på Saltbæk Vig var i årene 1952 til 1965. Produktionen og erfaringerne fra denne tid gjorde Leif Rydeng til en af vor tids bedste, danske naturskildrere.

Uanset, om det var en enkel tuschtegning, en akvarel af fugle eller landskaber med eller uden fugle, var det meget levende udført, og det er i dag en fornøjelse at se disse smukke billeder.

Akvarel af ederfuglehan. Leif Rydeng (privateje)

Men det var ikke kun i naturen, at Leif Rydeng var fascineret af fuglene. Hjemmet var fyldt med levende fugle. Sønnen Hans husker, hvordan faderen hjembragte et æg fra en gråanderede og ved et sind-

64

rigt system fik udruget ællingen. Den fulgte derefter faderen, hvor han end var. Familiens tamme allike fulgte en dag efter Hans i skole. Det sikrede Hans en fridag, da han blev bedt om at sørge for, at alliken kom sikkert hjem.

Maja Lisa Engelhardt (1956 - ) Maja Lisa Engelhardt er opvokset i Svenstrup nær Kalundborg og er kendt for sine udsmykninger af institutioner og kirker og for sine udstillinger i Danmark og USA. Med farver gengiver hun naturens mangfoldighed.

Barndomshjemmet var præget af fattigdom og ekstreme forhold. At fryse, så kulden gik gennem marv og ben, var ikke usædvanligt. Maja Lisa Engelhardt søgte naturens lys og kraft midt i forældrenes uorden. Det bevirkede også, at længslen efter forårets komme var stor. Foråret svigtede aldrig. Maja Lisa Engelhardt vandrede lange ture langs kysten og opdagede hurtigt det menneskeøde område ved Vrøj.

Fuglene betog Maja Lisa Engelhardt. Det var glæden ved at se deres komme om foråret og vemodet, når de om efteråret rejste videre efter at have hvilet og rastet på engene rundt om Saltbæk Vig. Også floraen gjorde indtryk på Maja Lisa Engelhardt. Til tider var der et violet skær af engelskgræs over engene, til andre tider var der et gult skær over området. Græs kan se kedeligt og ensformigt ud for derefter at åbenbare noget smukt og unikt, når man isolerer aksene og giver dem sin fulde opmærksomhed. Maja Lisa Engelhardt søgte ud i naturen, som stod for alt det gode i livet, og hun tegnede naturen, som hun så den.

I dag gengiver Maja Lisa Engelhardt naturen som sindbilleder eller symboler.

SALTBÆK VIG

Skystøtte 2003 - akryl på lærred, 60x100 cm. Maja Lisa Engelhardt (privateje)

65

SALTBÆK VIG

Ingemanns Morgen og Aftensange.

2008 - monotypier, 33x28 cm. Lisa Maja Engelhardt (privateje)

66

SALTBÆK VIG

Litteratur Abrahamsen, Lars og Svend Bugtrup 1993: Fuglemaleren Leif Rydeng. - Forlaget PERA.

Borch O.V. 1937:

Aage Øbro. Arthur Jensens Forlag, København.

Engelhardt, Maja Lisa 2001: Min yndlingsplet i Danmark.

- Natur og Miljø nr. 2, 2001.

Hundevadt, Kim 1998:

Med vinden i ryggen. Interview med Maja Lisa Engelhardt - Jyllandsposten 29. november 1998.

Petersen, Thomas 1982:

Han elskede Røsnæs og hadede det abstrakte (Aage Øbro).

- Kalundborg Folkeblad 10. juli 1982.

Petersen, Thomas 1982:

Mindeudstilling kaster nyt lys over Aage Øbros indsats.

- Kalundborg Folkeblad 7. august 1982.

Vejlø, Volmer 1963:

Aage Åbro - en fynbo på Sjælland.

- Jul i Kalundborg 1963.

Samtale med Leif Rydengs søn, Hans Rydeng.

67

SALTBÆK VIG

Beskyttelse og adgangsforhold Af Peter Lindberg Jannerup og Thomas Malthesen Hiorth, Kalundborg Kommune

Fredningen Området på ca. 2.660 ha indenfor landkanalen og Bregninge Å blev fredet i 1992 med det hovedformål at sikre fuglelivet i vigen. Fredningen betød, at området fremadrettet blev lukket for offentlighedens adgang.

I fredningen er der indskrevet en begrænset mulighed for offentlig adgang, hvis et fugletårn opføres i den sydlige del af området, nær fredningsgrænsen mod Asmindrupgård. Dette er dog endnu ikke sket, bl.a. fordi placeringen ikke er optimal, da fuglene færdes i langt større tal andre steder i vigen.

Der er kun adgang for offentligheden, hvis der gives en tilladelse fra ejerne. Der er i alt 5 lodsejere, som ejer de ca. 1.391 ha udmatrikuleret landareal der ligger rundt om Saltbæk Vig, inden for det fredede område. Som det kan ses af fordelingen i nedenstående tabel ejer A/S Saltbækvig ca. 90 % af området.

Der arrangeres årligt ture til Saltbæk Vig, typisk i august og september. Disse ture er den bedste chance for den almindelige offentlighed for at opleve vigen, og turene er oftest fuldt bookede.

Ejere af Saltbæk Vig, efter matrikler. Søarealet er ikke udmatrikuleret til ejer

68

Udover fredningen er der en række lovkrav der binder myndighederne og ejerne yderligere. Disse er beskrevet i det følgende.

Natura 2000-område Natura 2000 er betegnelsen for et netværk af beskyttede naturområder i EU. Områderne skal bevare og beskytte vigtige naturtyper og vilde dyre- og plantearter, som er sjældne, truede eller karakteristiske for EU-landene. Saltbæk Vig indgår i

• EF-Habitatområde nr. 135, Sejerø Bugt og Saltbæk Vig

• EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 99 - Saltbæk Vig.

Sammen med

• Fuglebeskyttelsesområde nr. 94,

Sejerø Bugt og Nekselø og

• Ramsar-område nr. 18,

Sejerø Bugt, Nekselø Bugt og Saltbæk Vig

danner de • Natura 2000-område nr. 154, Sejerø Bugt, Saltbæk Vig, Bjergene, Diesebjerg og Bollinge Bakke.

Hvert område er udpeget af medlemslandene for at beskytte bestemte arter og naturtyper, der står opført på områdets udpegningsgrundlag. I udpegningsgrundlagene for Saltbæk Vig findes bl.a. den uhyre sjældne og ganske lille bregne Enkelt Månerude, som kun findes ved Saltbæk Vig, samt or-

SALTBÆK VIG

kidéen Mygblomst som har under 15 voksesteder i Danmark. Ramsar-områderne er særligt store og internationalt vigtige fuglebeskyttelsesområder.

Den primære beskyttelse af Natura 2000-områderne er, at der ikke må gives tilladelse til noget der forringer udpegningsgrundlaget. Dette kan f.eks. være byggeri og vejanlæg, råstofindvinding og landbrug, støjende aktiviteter mv. Til alle Natura 2000-områderne hører desuden en handleplan, der skal sikre en langsigtet målsætning om at opnå ’gunstig bevaringsstatus’. Dette betyder for de sjældne arter, at der skal findes en så stor bestand, at den kan opretholde sig selv på langt sigt. Er bestanden for lille og isoleret kan det give problemer med indavl. En lille lokal bestand kan også være i fare for at blive udryddet ved en tilfældig hændelse f.eks. stormflod eller et enkelt års tørke. Naturtyperne har gunstig bevaringsstatus, når deres areal er uforandret eller stigende, når de naturlige processer kan udfolde sig, og når de fungerer som levested for typens karakteristiske arter.

Typisk er naturarealerne i Danmark truet af mangel på plads i et landskab der domineres af intensivt skov- og landbrug og af ’randeffekter’ med f.eks. spredning af næringsstoffer fra det dyrkede land, transport og industri. En yderligere trussel for navnlig små naturarealer er, at de ikke plejes som det skete førhen, hvor landbrugsstrukturen var anderledes og smålodderne f.eks. var under græsning eller anden ekstensiv drift. At naturarealerne i Danmark er under pres viser sig bl.a. ved, at mange arter er gået tilbage i antal og i sidste ende kan blive helt udryddet fra landet.

Omkring Saltbæk Vig findes der som noget helt særligt store, sammenhængende og ekstensivt græssede naturarealer, og i store dele af Natura 2000-området har naturen allerede en gunstig bevaringsstatus. Med Natura 2000-handleplanerne er der afsat offentlige midler til bl.a. tilskudsordninger, der dels kan støtte den ekstensive drift der allerede foregår, dels kan bidrage til at indføre ekstensiv drift på nye steder, så naturtypernes areal får mulighed for at vokse.

Beskyttede naturtyper Naturbeskyttelsesloven beskytter via § 3 følgende naturtyper, som tilsammen eller hver for sig er større end 2.500 m2:

• Heder, • Moser og lignende, • Strandenge og strandsumpe samt • Ferske enge og biologiske overdrev

Søer er § 3-beskyttet hvis de er over 100 m² Lovens § 3 beskytter mod tilstandsændringer. Det vil sige, at selv om hele Saltbæk Vig er fredet - og fredningen tillader visse aktiviteter - så kan disse aktiviteter godt være i strid med naturbeskyttelsesloven. Der er således et yderligere beskyttelsesniveau for de pågældende naturtyper inden for fredningen.

Strandbeskyttelseslinjen For at de danske kyster skal bevares så uberørte som muligt, findes den såkaldte strandbeskyttelseslinje. Den ligger typisk i et bånd i en bredde af 300 m fra kysten, tilpasset bl.a. havne og sommerhusområder. Hele Saltbæk Vigs kyststrækning er underlagt denne beskyttelse.

69

SALTBÆK VIG

Indenfor strandbeskyttelseslinjen må man ikke:

• Opføre nye bygninger eller ændre og ud- vide eksisterende bygninger

• Opstille camping- eller skurvogne

• Opsætte hegn, master, stativer, skilte m.m.

• Ændre på terrænet ved at flytte, fjerne el- ler tilføre f.eks. jord og sten

• Plante træer og buske m.v.

• Bygge terrasser eller trapper

• Udstykke eller foretage arealoverførsel, så der opstår nye skel

• Henlægge haveaffald o.lign.

Søbeskyttelseslinjen Linjen omfatter kun større søer (over 3 ha.) og ligger 150 meter fra søbredden og ind på land ved normal vandstand. Indenfor denne linje er der forbud mod at placere bebyggelse, f.eks. bygninger, skure, campingvogne og master. Der må heller ikke foretages tilplantning eller ændringer i terrænet. Hele søbredden af Saltbæk Vig er således omfattet af denne beskyttelse, da vigen er defineret som en sø faktisk Danmarks 5. største!

70

SALTBÆK VIG

Om forfatterne Flemming Buttenschøn Militær uddannelse Inspektør på Saltbæk Vig

Pernille Buttenschøn

Procesteknolog på Lundbeck, Lumsås Gift med inspektøren

Hans Guldager Christiansen

Cand. scient i biologi Tidligere lektor på Kalundborg Gymnasium

Thomas Malthesen Hiorth Cand. agro, landskabsforvalter Kalundborg Kommune

Peter Lindberg Jannerup Cand. scient i biologi Kalundborg Kommune

Peter Leth

Cand. scient i biologi Naturstyrelsen, Vestsjælland

Jens Nielsen

Arkæolog Tidligere Kalundborg Museum

Grete Tvedegaard

Seminarieuddannet, tysk og latin Tidligere lærer Kalundborg Kommune Har skrevet ”Saltbækvig” fra 2006

71

SALTBÆK VIG

Stikordsregister

Nielsen, Augustinus 20, 21 Novana 26, 36, 46, 47, 50 Nybyggere 11 Overdrev 24, 37, 40, 47, 54, 55, 69 Afgræsning 54, 57 Oversvømmelse 8, 10, 19, 26, 57, 59 Ahrenkiels Ø 42, 43, 51 Overvågning 26, 16, 46, 47, 50, 51, Alleshave 41, 42, 55, 58 55, 59, 60 Alleshavefold 34, 40, 42 Petersen, Ole 22 Ansvarsart 30, 31, 34, 47 Plagefold 41 Arkæologi 6 Ramsarområde 23, 54, 68, 69 Arnakke Fabrik 14 Asmindrupkæret 25, 29, 32, 33, 35, Rigkær 28, 35, 37, 40, 46, 47, 48 Rydeng, Leif 4, 23, 62, 63, 64 37 Saltbæk Vig Ferskvandskultur 17 Bagge, Halvor Christian 8 Saltbækvig-folden 41 Beskyttede naturtyper 69 Buttenschøn, Flemming 5, 22, 53, 58 Skole 15, 16, 17, 21, 53, 61, 62, 64 Skovdrift 57 Buttenschøn, Pernille 60, 61 Smørhullet 36, 37, 41, 46, 49 Carstensen, R.P. 10 Store Mågeø 42 DCE 41 Stormfloden 1921, 19 Dige 5, 10, 20, 56, 57, 58 Stormen Bodil 58 Digefoged 21, 57 Strandbeskyttelseslinjen 69, 70 Digelag 21, 57 Strandeng 37, 40, 69 DOF 41 Struck, Friederich 11, 12, 17 Dührkop, Børge 21, 63 Søbeskyttelseslinjen 70 Dæmningsbrud 20 Engelhardt, Maja Lisa 62, 64, 65, 66 Søfiskeriet 18 Søer 7, 8, 37, 40, 69, 70 Fiskeri 6 Udpumpning 10, 11 Forfatter 2, 71 Vrøjgården 53, 55 Fredning 68, 69 Vrøj, Lille 2, 8, 10, 12, 13, 15, 19, 22, Fuglebeskyttelse 41, 45, 54, 68 32, 35, 37, 42, 43, 53, 55, 58, 59, 60, 62 Habitatnatur 39 Vrøj, Store 2, 8, 19, 21, 22, 28, 29, 36, Habitatområde 41, 45, 68 37, 41, 47, 48, 51, 60 Havn 10, 69 Tholstrup, Poul 21, 22 Henriksen&Kähler 18, 20 Herman Jeppesens Fold 25, 26, 27, Øbro, Aage 61, 62, 67, 68 § 3-natur 37, 69 34, 37, 40, 41, 47, 48, 49 Inddæmning 5, 8, 9, 10, 19, 24, 53 Inspektør 11, 15, 17, 21, 22, 53, 54, Dyr Agerhøns 57 57, 58, 60, 63, 71 Blisgæs 42 Jagt 21, 45, 57 Kalundborg Kommune 1, 2, 5, 16, Bramgæs 42 Dværgterne 44, 51 22, 53, 68, 71 Ederfugl 44 Krageøen 31, 35, 37, 40 Fasan 57 Kjølsen, Emilie, lærer 15 Femplettet køllesværmer 48 Kunst 5, 61 Fjordterne 44, 51 Kvæghold 7, 53, 54 Fransk bredpande 47 Lange March 41 Grågås 41 Litteratur 23, 52, 67 Haletudse 49 Lorentzen, Rasmus Thorsen 21, 22 Hare 57 Malkefold 41 Malles Næs 26, 27, 28, 29, 32, 33, 34, Havørn 42 Hvepseedderkop 48 35, 37, 40, 41, 43, 44, 48, 50 Hættemåge 44 Marketenderi 12 Is-blåfugl 48 Matrikelnumre 17 Karpe 17, 18, 49, 57, 64 Mulen 8, 10, 36, 37, 51 Kildevældsvindelsnegl 46 Mølle 6, 11, 12, 18, 19, 21, 53, 62 Klyde 4, 41, 42, 52 Natura2000-område 68, 69

72

Krikand 41, 42 Krondyr 49, 57 Lille Køllesværmer 48 Marine Terner 44 Markperlemorsommerfugl 48 Mosehornugle 51 Odder 45, 51 Pumgreje 49 Rørdrum 44 Rørhøg 41 Rådyr 6, 7, 57 Sangsvane 41, 42 Skarv 43, 44, 51, 52 Skægmejse 44 Skæv Vindelsnegl 46 Spidssnudet frø 49 Spættet bredpande 47 Stor Kobbersneppe 44 Stor Korsløber 48 Stor vandsalamander 47 Strandtudse 50 Sumpgræshoppe 48 Sumpvindelsnegl 45 Sædgås 41 Ål 17, 18, 21, 49, 57

Planter

Bakke-Gøgelilje 27, 28, 40 Bakke-Nellike 40 Bakke-Soløje 47 Bjerg-Rørhvene 55 Birk 56 Bladmosser 37 Blågrøn Star 40 Butfinnet Mangeløv 29, 31 Børste-Kogleaks 31 Børste-Siv 29 Eg 57 El 57 Eng-Ensian 31 Eng-Havre 35 Engelsk Kokleare 35 Ensidig Hønsetarm 31 Festgræs 35 Fjernakset Star 40 Fåblomstret Kogleaks 35 Gulliste 30, 31, 34, 47, 52 Gåse-Potentil 40 Harril 40 Hirse-Star 40 Hundesalat 40 Høst-Star 32 Jordbær-Kløver 40 Katteskæg 40 Kegle-Limurt 32 Klit-Siv 32

Klit-Stedmoderblomst 35 Knudearve 32 Krognæb-Star 35, 40 Krybende Potentil 47 Kødfarvet Gøgeurt 28 Kølle-Star 27, 28, 29 Langklaset Vikke 32 Leverurt 40 Liden Blærerod 32 Liden Vandarve 32 Loppe-Star 33, 40 Lyse-Siv 55 Læge-Ærenpris 40 Maj-Gøgeurt 28 Mjødurt, knoldet 47 Mose-Bølle 35 Mosser 36, 37 Mygblomst 25, 26, 27, 28, 29, 40, 50, 69 Mælkeurt 40 Månerude, Almindelig 40 Månerude, Enkelt 25, 26, 27, 28, 50, 68 Pile-Alant 35 Positivarter 30, 35 Positivliste 29, 52 Pukkellæbe 27, 28, 29, 40 Rødliste 24, 25, 27, 28, 29, 30, 31, 32, 34, 36, 47, 48, 49, 52 Salep-Gøgeurt 28, 33, 52 Skov-Hullæbe 28 Sand-Hvene 36 Sandkryb 40 Slap-Annelgræs 36 Smalbladet Hareøre 36 Smalbladet Kæruld 38 Sphagnum 36 Spæd Kløver 27, 28 Stilk-Månerude 27, 28, 40 Strand-Siv 34 Strand-Vejbred 40 Sump-Hullæbe 28, 34, 40 Sylt-Star 40 Tandbælg 40 Tandet Sødgræs 36 Tjørn 56 Tornblad 56 Tykbladet Mælde 36 Vibefedt 40 Søpryd 34 Ulvefod 26, 29 Vand-Klaseskærm 36 Vellugtende Agermåne 36 Ægbladet Fliglæbe 28

Saltbæk Vig historie, natur, kultur

- den første samlede beskrivelse af det 28 km² store naturområde i Nordvestsjælland. Kapitlerne er skrevet af folk, som har arbejdet med Saltbæk Vig igennem mange år. · Dannelse og arkæologiske fund · Inddæmningshistorien fra begyndelsen i 1868 til i dag · Det ualmindeligt rige planteliv med mange sjældne arter · Dyrene, især det rige fugleliv, og naturovervågning · Drift og pleje af området og overvågning af digerne · Kunstnere med tilknytning til stedet og eksempler på deres billeder · Besky else og adgangsforhold

Udgivet med stø e fra: