Skip to main content

Oplevelsesguiden2026_DANSK

Page 1


Udgivet i 17.000 eksemplarer af: Oplevelsesguiden Kalundborg, maj 2026

Inge Johansen, tlf. 2482 8024 TV-Kalundborg.dk, tlf. 4045 4746 oplevelsesguiden.kalundborg@gmail.com oplevelsesguidenkalundborg.dk

Layout, opsætning og tryk: ReklameService, tlf. 5951 6615

Fotos:

Redaktionens billeder i Oplevelsesguiden Kalundborg 2026 er venligst udlånt af Claus Fisker, John A. Olsen, Susanne V. B. Weltz, Viggo K. Pedersen, Fredløv Enggaard, Jens Nielsen, TV-Kalundborg, Pia Grasson, Lone Merling, Inge Johansen og Tina Madsen.

Fotos på forsiden: Alleshave: Charlotte Koefoed

Vestsjællands Veterantog

Havnsø Havn: Tina Madsen

Påfugl

Stenhuset i Adelgade, Højbyen: Jens Nielsen

Helles Klint: ReklameService

Birkegårdens Haver

Næste nummer af Oplevelsesguiden Kalundborg

Oplevelsesguiden udkommer igen den 1. maj 2027.

Høng/Gørlev-området ............... 6

1. Gørlev Torvedage

2. Musikcaféen

3. Café Liv/Det skæve folkekøkken

4. Løve Mølle

5. HøngCentret

6. Vestsjællands Veterantog

Reersø og omegn 14

7. Reersø Camping

8. Reersø Kro

Tissø-området 18

9. Fugledegaard

10. Naturpark Åmosen

11. Birkegårdens Haver

Asnæs / Røsnæs 24

12. Louise Lund

13. Café Dyrehøj

14. Røsnæs

15. Kalundborg Golfklub

16. Vingårdene på Røsnæs

Kalundborg 34

17. Det Mexicanske Bøfhus

18. Postgaarden Event og Musikhus

19. Kalundborg Kunstforening

20. KORK Vin & Tapas

21. Oplev Kalundborg

22. Restaurant Gisseløre

23. Asgers Fisk / Asgers Bar

24. Livsgnisten

25. Restaurant LaViva

26. Kontoret

27. Kalundborg Søfartsmuseum

28. Den Blå Elefant

29. Kino Den Blå Engel

30. Costa Kalundborg Kaffe

31. Kalundborg Bibliotek

32. Den 8. Himmel

33. McDonalds Kalundborg

34. Museum Vestsjælland

35. Esbern Snare Brasserie

36. Kalundborg Turistforening og Bibliotek

37. Rhodos Pizzeria

38. SKØL

39. Vores Kalundborg

40. La Smil Wine & Dine

41. Kirkens Korshær

42. Penselstrøg Krea Café

43. Meny

44. Ugerløse Feriecenter

45. Landbomuseet Birkendegaard

46. Kalundborg Camping

47. Havnegrillen Kalundborg

48. Punkt 1

49. Spildopmagerne

50. Vibesand Grønsager

Havnsø-området / Sejerø / Nekselø... 70

51. Kulturhus Gimle

52. Amfi Vestsjælland

53. Skortskær B&B / Besøgsgård

54. Myrehøj B&B

55. Havnegrillen Havnsø

56. Café Sejerø

57. Sejerø Golfklub

58. Sejerø Beboerforening

Badepunkter og badestrande

Kalundborg Kommune byder på hele 160 km smuk, bugtende kystlinje med mange dejlige badestrande. Her kan du nyde en dukkert fra både kysten samt sæson- og helårsbadebroer.

Udforsk de naturskønne strande herunder – find dem, der ligger tættest på dig, eller tag på opdagelse i nye områder af kommunen.

Flere af Kalundborg Kommunes badestrande er desuden certificeret som 'Badepunkt' for deres høje kvalitet og naturnære oplevelser.

I Kalundborg Kommune findes der ét sted med

Blå Flag samt flere badesteder med Badepunktmærkning. Mærkningsordningerne administreres af Friluftsrådet, og er en garanti for god badevandskvalitet, sikkerhed og fokus på natur og miljø.

Blå Flag

• Havnsø Havn

Badepunkter

• Bjerge Sydstrand

• Gisseløre Badebro

• Kysttoften (Kalundborg)

• Nyby Havnebad

• Reersø Nordstrand

• Saltbæk Badebro

• Svallerup Strand

• Ulstrup Sønderstrand

• Vesterlyng Nordstrand

Praktisk information

• Badevandskvalitet: Kan løbende tjekkes på Kalundborg.dk

• Faciliteter: Mange strande tilbyder faciliteter som toiletter, borde/bænke og parkering.

• Aktiviteter: Gode muligheder for vandsport som roning og windsurfing.

Badesæsonen i Kalundborg Kommune starter 1. juni 2026 med løbende kontrol af badevandskvaliteten ved de mange strande. Populære badestrande og badepunkter inkluderer bl.a. Vesterlyng, Ulstrup Sønderstrand, Bjerge Sydstrand, Gisseløre og Saltbæk Strand.

Kommunen tager prøver fra 1. juni til 1. september for at sikre badevandskvaliteten. Det anbefales at tjekke kommunens hjemmeside for opdaterede badevandsmeldinger, når sæsonen starter i 2026.

Grethe Balles 100-års jubilæum

Grete Balle er en dansk kunstner, kendt især for sine tekstilværker og farverige malerier, som kombinerer abstrakte former med poetiske elementer. Hun har gennem mere end et halvt århundrede udforsket farve, form og materialer, ofte med en legende, næsten lyrisk tilgang, der gør hendes værker både dekorative og tankevækkende. Hun er især kendt for sine vævede tæpper – store, taktile værker hvor tråde, tekstur og tone smelter sammen til levende kompositioner. Hvert tæppe fortæller sin egen historie; om naturens rytmer, om menneskers relationer og om de steder, vi bevæger os i hver dag.

Hun har haft betydelige udstillinger i både gallerier og museer i Danmark og er anerkendt for at sætte sit personlige præg på dansk kunst fra 1960’erne og frem.

Grete Balle fejrer sit 100-års jubilæum i 2026 med en række udstillinger bl.a. i Kalundborg, København, Silkeborg og på Lolland:

BISPEGÅRDEN I KALUNDBORG

har udstilling i anledning af 100 års fødselsdagen fra 21. marts til 26. april 2026.

MUSEUM JORN I SILKEBORG

Udstilling: Grete Balle - jubilæumsudstilling, 9. maj til 16. august 2026.

GALLERI VALDAL I VALBY, KØBENHAVN

Udstilling: Grete Balle - 100 års fødselsdagsudstilling, 30. maj til 27. juni 2026.

FUGLSANG KUNSTMUSEUM PÅ LOLLAND

Udstilling: Grete Balle - Tidens tråde, 5. november 2026 til 25. april 2027.

Høng / Gørlev-området

Løve Mølle

Gørlev Torvedage

Musik Caféen

Kirke Helsinge Loppemarked

Gørlev Hundeskov

Gørlev Sø

Høng

Café Liv/Folkekøkkenet

Folkemødet i Høng

Tingstedet i Løve

Roser i Løve

Høng Centret

Kløverstier i Høng

Vestsjællands Veterantog

Hyggelige provinsbyer

Høng er den næststørste by i Kalundborg Kommune. Her finder man et butikscenter med flere dagligvare- og kædebutikker og man kan tage lokaltoget til Slagelse - eller til Tølløse.

Høng har flere uddannelsesinstitutioner, blandt andet Høng Gymnasium og HF og Landbrugsskolen Sjælland, ligesom der også ligger en efterskole.

Landsbyen Løve, et par kilometer fra Høng, kan bryste sig af en imponerende og velholdt hollandsk mølle, som sommeren igennem har faste åbningsdage.

Her er også et tingsted, hvor man i gamle dage afgjorde stridigheder, og byen byder også på Rosenplanteskolen, som ejes og drives af Torben Thim.

I Gørlev er den tidligere roefabrik byens vartegn. En af de tidligere bygninger rummer nu FermHub Zealand, som er en internationalt orienteret industriel biofermenteringsplatform, hvis formål er at hjælpe “Startups”, vidensinstitutioner og etablerede virksomheder, som arbejder med biosolutions.

Den aktive erhvervsforening i Gørlev arrangerer hvert år otte torvedage sommeren igennem på byens torv, hvor der er musik, god stemning og salg af de klassiske ‘sorte sild’, en lokal specialitet.

To gange om året, i uge 27 og uge 37, afholdes to store heste- og kræmmermarkeder på Søkrogen 4, som tiltrækker tusindvis af gæster.

Musikcaféen i Gørlev

I Gørlev ligger en gammel biografbygning, der for længst er holdt op med at fungere som biograf. Men i 1982 gik en gruppe frivillige i gang med at stifte en musikforening, Musik Caféen, og i 1987 kunne de rykke ind i den gamle biografbygning. Siden da har man holdt 10-15 koncerter og arrangementer der. I huset holder også Gørlev Filmklub til, samt Gørlev Pensionistforening.

I Musik Caféen kan man i år opleve Amin Jensen den 29. maj, den 28. august kommer Creedence Experience og den 25. september er det Marie Frank, der spiller.

Læs mere på: den-gamle-biograf.dk

Kirke Helsinge

Kirke Helsinge Idrætsforenings venner holder hvert år i juli et stort - og meget velbesøgt - loppemarked på byens sportsplads. Gennem hele året samler frivillige ind, og når snoren omkring sportspladsen bliver sænket præcis klokken 13, stormer folk ind, ivrige efter at finde unikke og særprægede effekter.

I år afvikles loppemarkedet lørdag den 18. juli.

Gørlev Hundeskov

For enden af Rørmosevej finder man Gørlev Hundeskov. Her kan man lufte sin hund, og den har mulighed at boltre sig med andre hunde. Området er ejet af Kalundborg Kommune, men drives af frivillige.

Lige efter hundeskoven finder man stien, der går rundt om Gørlev Sø. Hundeskoven blev indviet i marts 2020.

Gørlev Sø

Gørlev Sø har gennem årene fået et væld af faciliteter. Her finder man både shelterplads med bål, grill og bænke, naturlegeplads og boardwalk samt handicapvenligt multtoilet.

Turen rundt om søen er 700 meter og har varierende belægning. Ruten starter og slutter med en bro lige ved Gørlev Hundeskov, og man går både på grussti og på en boardwalk, hvor man også finder borde og bænke samt en flydebro med en grejkasse, hvor man kan prøve at fange kriblekrable-dyr i søen.

Høng Bevægelsespark

I Høng ligger et velassorteret bibliotek, og i forbindelse med biblioteket ligger en legeplads, som er tilpasset små børn. Her finder man en lille svævebane, sansegynger, en Tarzanbane og forskellige fitnessmaskiner, som de voksne kan nyde godt af. Her er også en bålhytte, og er man til klatring, finder man en også en klatrevæg i Høng Kultur- og Bevægelsespark.

Folkemødet i Høng

Hver den sidste lørdag i august kan man opleve et vaskeægte folkemøde, når pladsen i og omkring Høng Centret bliver omdannet til folkemøde. Her har en frivillig forening de seneste ti år stablet et folkemøde på benene med masser af debatter og aktuelle emner.

Folkemødet er også et udstillingsvindue for foreningerne i Kalundborg Kommune, der har stande med på folkemødet.

I år finder folkemødet sted lørdag den 29. august.

Oplev Café Liv og Det skæve Folkekøkken

I Høng finder man to helt unikke spisesteder. Nemlig Café Liv og Det skæve Folkekøkken, som ligger med et par hundrede meters afstand.

På begge spisesteder arbejder udviklingshæmmede unge mennesker, som har en indholdsrig og spændende arbejdsplads her.

Café Liv er helt særligt indrettet i stil med “mormors stue”. Her er alle borde dækket med skønne duge, kaffestel og bestik, hvoraf det meste kommer fra genbrug. Adressen er Hovedgaden 18.

Lige om hjørnet, på Østergade 4 ligger Det skæve Folkekøkken i den gamle kantine til den, nu desværre nedbrændte, Vilhelm Petersen Maskinfabrik. Her henter man selv maden ved disken på ægte kantinevis.

Løve Mølle

Løve Mølles historie går langt tilbage. Den første mølle er dateret tilbage til 1861, men møllen brændte i 1881 og blev genopbygget samme år. I 2013 begyndte en omfattende renovering, der stod på i en længere årrække. Bag Løve Mølle er der en række frivillige, der utrætteligt arbejder for at bevare og drive møllen. Sommeren igennem er der åbent i møllen, hvor man kan se den i funktion, hvis der er vind nok. Børn kan male deres eget mel på små kværne.

Der er mulighed for at købe møllens egen mel. Hvert år holdes et velbesøgt julemarked, og man kan, efter aftale, også besøge møllen uden for de normale åbningstider. Læs mere: loevemoelle.dk

Tingstedet i Løve

I gamle dage samledes man på tingstederne for at afgøre vigtige spørgsmål og stridigheder. Inden for en firkant af store sten sad tingmændene på planker, mens andre stod udenfor og trådte ind, når de skulle tale. Tingstederne lå ofte i læ uden for landsbyen, gerne ved en høj - som ved Løve, hvor højen dog forsvandt i 1909 efter grusgravning.

Løve Herreds ting blev flyttet flere gange: i 1685 til Sæbygård, i 1752 tilbage til Løve og i 1839 til Høng, hvor det fik plads i det nyopførte tinghus ved gadekæret.

I dag er det gamle tingsted i Løve et udflugtsmål med mindesten over egnens prominente personer. Via QR-koder kan man høre deres historier, formidlet af Lokalhistorisk Forening i Høng. Her er også bord og bænke, så man kan nyde madpakken omgivet af marker og fuglesang.

Roser i Løve Plantevej 3 ligger en Rosenplanteskole www.roses.dk. Her finder du en samling af over 1.000 forskellige roser samt salg af stauder, slyngplanter, buske og træer, haveudstyr, bøger og meget mere. Her er også en besøgshave og et rosarium med bl.a. vilde roser, historiske roser, slyngroser og moderne park- og bedroser.

Ringridning i Løve

En gammel tradition holdes i hævd i Løve. Her afvikles hvert år ringridning med deltagelse af både lokale og udefra kommende ryttere, der dyster om at få de små ringe ned.

I år er der ringridning lørdag den 15. august klokken 13 i Vestre Løve.

Kløverstier med start i Høng

På Rosenvænget, på vej mod Høng Hallen, er startpunktet for 4 vandrestier rundt i området.

Skolestien er den grønne rute på 2,7 km, der bl.a. kommer forbi 6 skoler, Høng Ting- og Arresthus, gadekæret og Høng Hovedgade.

Bystien er den blå rute på 5 km, der hovedsageligt går gennem Høng by og til Høng Skov.

Skovstien er den røde rute på 7,5 km, der går gennem hele Høng Skov og langs Bødstrup Å.

Løvestien er den sorte rute på 10 km. Denne rute hedder Løvestien, fordi stien bl.a. går til herredsbyen Løve. En stor del af turen foregår ad stier i Høng samt i det åbne land, hvor ruten går tæt forbi Finderup Kirke. Turen går bl.a. ad Ho Chi-Minh stien, Kirkestien og Hemod Lannungs sti.

Nostalgisk togtur gennem Vestsjælland

Vestsjællands Veterantog indleder sæson 2026 med en forårsudflugt den 3. maj mellem Høng og Tølløse.

Foreningen består af frivillige i alle aldre, der året rundt restaurerer og vedligeholder vogne, lokomotiver og veteranbanen.

I løbet af sæsonen arrangeres familievenlige ture som Sommertog, Madam Blå-tog, Halloween-toget og Julemandens tog.

Den fem kilometer lange strækning mellem Høng og Gørlev er Sjællands eneste normalsporede veteranbane uden for det kommercielle jernbanenet - og Danmarks første veteranbane på en tidligere DSB-strækning.

Foreningen har kørt veterantog her siden 1993, hvor banen stadig var ejet af DSB, og hver sommer tiltrækker turene mange glade passagerer.

Læs mere på: dit-veterantog.dk

Reersø og omegn

Mullerup Havn
Dalby
Reersø Ornum

Reersø - og omegn

Tæt på Reersø finder man Bjerge Strand, som er et stort sommerhusområde. Her er to campingpladser og en velbesøgt pub.

Reersø er et helt særligt område. Reersø var nemlig frem til 1600-tallet en ø, men er i dag landfast med resten af Sjælland.

Reersø er særlig kendt for historien om dengang Dronning Margrethe den første forliste nord for Reersø og drev i land på en planke. Her blev hun modtaget af den lokale gårdejer Hans Hansen, der uden at vide hendes identitet gav hende husly i tre dage.

Først da Hansen kørte hende til Kalundborg Slot, afslørede dronningen, hvem hun var. Som tak for den enestående gæstfrihed frikøbte hun Reersø fra tiendeskat og skænkede øboerne et stort engareal på Ornum - præcis det sted, hvor hun og Hansen havde hvilet under rejsen.

På Reersø finder man flere spisesteder: Café Vilhelm, Café Vejlen, Café Woey Woey og den gamle, fine Reersø Kro, som ligger strategisk placeret lige over for Reersø Kirke.

Reersø er også kendt for at huse mange kunstnere, der bor og udstiller på Reersø. Her er også en hyggelig havn, en campingplads med mange aktiviteter og et lille havnemuseum.

På Reersø findes en lang række fredede huse. Her finder man Reersø Museum eller Andræjs Hus, som blev oprettet i 1926 i et fæstehus og beskriver livet på landet for fattigfolk i 1800- og 1900-tallet.

Vinde
Helsinge
Mullerup

Reersø rundt

Reersø er en unik halvø med masser af historie og spændende steder at besøge. Der er flere spisesteder og et helt særligt bymiljø med mange fredede huse og mange små hyggelige loppemarkeder.

Men naturen er også noget for sig. Du kan gå Reersø rundt - en tur på otte kilometer, som byder på stejle skrænter og et rigt fugleliv. På vejen rundt kommer man forbi flere gode fiskesteder og badestrande.

Hvorfor er der haleløse katte på Reersø?

Ud over skøn natur og et hyggeligt miljø med både havn, kro og campingplads, er Reersø også kendt for de haleløse katte. Fortællingen går på, at et skib fra Isle of Man, hvor man har haleløse katte, forliste ud for Reersø, og kun skibskatten reddede sig i land og blev stamfader til Reersøs haleløse katte. De er kendt for at være kraftigt bygget med kort næse og lange bagben.

Susanne Anker - lokal kunstner

På Fyrreleddet ved Dalby Strand ligger Ankers Hus. Her bor kunstneren Susanne Anker, og det har hun gjort i nogle år. Hun har omdannet sit hjem til et galleri, hvor man kan komme og blive inspireret.

Der er åbent efter aftale, og man er velkommen som enkeltperson eller som en gruppe.

Susanne Ankers værker, der ofte har naturtemaer, er en integreret del af hjemmets indretning, og på garagevæggen er der et stort farvestrålende blomstermotiv, som et blikfang for kunstnerens virke.

Helt gratis shelterplads hos Preben

Preben Kristensen har etableret en helt vidunderlig shelterplads i forbindelse med sin bolig tæt på Dalby Strand. Her kan man overnatte kvit og frit i shelterne, som der er flere af på pladsen, et er endda placeret højt oppe i et træ.

På pladsen findes desuden også en unik skurvogn, hvor man også kan overnatte, hvis man har små børn med, eller vejret er dårligt. På pladsen findes også et vaskeægte das.

Du booker pladsen ved at finde Dalby Shelterplads på Facebook og sende Preben en besked.

Mullerup Havn

Mullerup Havn er en smuk lille havn på den vestvendte Storebæltskyst. Havnen ligger forholdsvis beskyttet, uden den store strøm- og bølgepåvirkning.

Lystbådehavnen har plads til 92 lystbåde. Den blev grundlagt i 1838 og har gennem årene gennemgået omfattende renovering og fremtræder i dag som en moderne, privatejet havn, der både kan betjene bådejere og lystfiskere samt andre med tilknytning til vandet.

Og når sulten banker på, er hjælpen ganske nær. På Skipperkroen kan man hele året vælge mellem mange forskellige retter. Herudover er den dejlige strand, en fin legeplads og en minigolfbane også med til at gøre Mullerup Havn til et populært mål.

Tissø-området

St. Fuglede

Klinteskoven/Iskælder Sæby Kirke

Fugledegaard

Birkegårdens Haver

Reerslev Smedje

Tissø Kræmmermarked

Cykelløb (start

Sæby Tissø
Svebølle
Klovby
Buerup

Tissø-området

Tissø, oprindelig Tyrs Sø, er en af Danmarks største ferskvandssøer. Den er dannet under istidens smeltning.

Arkæologiske udgravninger omkring søen har afsløret spor af mennesker helt tilbage fra jernalderen og vikingetiden.

Mange af fundene kan i dag opleves på Kalundborg Museum og på Tissø Vikingecenter i St. Fuglede. Vikingecentret er samtidig et oplagt udgangspunkt for vandre- og cykelture i det naturskønne område, der samlet kaldes Naturpark Åmosen.

Det er muligt at cykle hele vejen rundt om Tissø, og undervejs kan man tage en afstikker til Klinteskoven. Her finder man blandt andet resterne af et tidligere geddeklækkeri, det gamle traktørsted Klintehuset og en gammel iskælder

Øst for Tissø ligger flere udflugtsmål: Danmarks ældst fungerende landevejskro Bromølle Kro, Kattrup Gods og de tilhørende skove, landsbyen Buerup med eget bryggeri og kunsthåndværkog en fin kirke - Birkegårdens smukke haveanlæg samt de to højdedrag Ørnebjerg og Kløveshøj, hvorfra der er en flot udsigt over landskabet.

Man kan også besøge Sæby Kirke med kalkmalerier helt tilbage fra 1150-1200-tallet. Kalkmalerierne forestiller scener fra Det Nye Testamente, dyder og laster, skabelsen og syndefaldet samt Dommedag.

Buerup Kirke

Buerup Kirke blev bygget i 1887 af godsejer Christian Selchau fra Selchausdal og skænket til beboerne i den nordlige del af Sæby Sogn. Kirken var kommunalt ejet fra 1887 til 1969, hvor den overgik til selveje. I 1920 blev Buerup udskilt fra Sæby som et selvstændigt sogn.

Kirken er beliggende i et smukt kuperet landskab på jord, der blev skænket af godsejer Frederik E.H. Bernstorff-Mylius fra Kattrup. Kirken er opført af røde mursten efter tegninger af arkitekt Vilhelm Klein og består af tårn, skib med let fremspringende korsarme og kor med apsis mod øst. Bygningen er præget af stilblandinger, hvor man har søgt tilbage til middelalderens romanske og gotiske kirkebyggeri. Det spidse tårn er karakteristisk for 1800-tallets kirkebyggeri i Danmark.

Blueberry Farm Café

Et par kilometer fra Reerslev ud ad Tranemosevej, tæt på Istidsruten, finder man Blueberry Farm Café, som i sæsonen også har en blåbærmark, hvor man er kan gå ud og plukke de fine bær.

Blueberry Farm Café blev født ud af en vision om at skabe et sted, hvor natur, mad, musik og fællesskab kan mødes. Derfor byggede musiker Shane Donnelly og Frederikke Tom-Petersen to eksisterende staldlænger om til café og spillested, og her kan man opleve en kombination af country pubstemning med caféhygge og selvpluk af blåbær. Sæsonen starter i marts - der er åbent hver søndag fra kl. 11 til 17, og hver den første søndag i måneden er der musik. I sommerferien er der udvidede åbningstider. Events og arrangementer bliver slået op på hjemmesiden og på Facebook.

Fugledegård Tissø Vikingecenter

På Tissøs vestbred ligger Fugledegård, som i dag er indrettet som natur- og formidlingscenter. Området er åbent for offentligheden, og der er både shelters og fugletårn i området samt et fugleskjul og krible-krableplads helt nede i vandkanten. Der er også mulighed for at spise sin medbragte madpakke. Her lå i årene 550-1050 en af Danmarks rigeste bebyggelser. Et af de fund, man har gjort på stedet, er en 1,8 kilo tung halsring, som, sammen med andre fund, kan ses på Fugledegårds udstilling.

I hovedbygningen finder man også café, butik og undervisnings- og mødelokaler, og der er jævnligt forskellige aktiviteter, som for eksempel vikingedage. Læs mere på: fugledegaard.dk

Naturpark Åmosen

Naturpark Åmosen på Vestsjælland strækker sig fra Storebælt til Store Åmose mellem Sorø og Kalundborg og byder på både storslået natur og fortællinger fra hele Danmarkshistorien, især omkring Tissø. Her findes flere fugletårne, hvor man kan opleve havørne, isfugle og traner.

Midt i Åmosen, mellem Løjesmølle Skov og Grundmosegård, ligger tre shelters med multtoilet, hvor man kan overnatte gratis - husk selv at medbringe vand.

Går man ad Jyderupstien fra Skellebjerg mod Jyderup, er shelterne et oplagt stop. Nætterne kan være kolde, men en bålkasse giver mulighed for varme, og morgenen byder på fuglesang, mosekonens bryg og en himmel farvet orange af solen.

Ved Tissø kan man også besøge Formidlingscenter Fugledegård, som tilbyder naturoplevelser for hele familien og ligger på vandre- og cykelruten Sjællandsleden.

Naturpark Åmosen var den første naturpark med mærket Danske Naturparker.

Gubbestenen ved Klovby

Gubbestenen ved Klovby ved Ubby ligner et overskåret rundstykke på højkant. Stenens fulde størrelse under overfladen vides ikke, men den er 11 meter i omkreds, fire meter lang og rager to meter op i luften.

Ifølge sagnet er Gubbestenen kastet af en trold eller heks mod Ubby Kirke og bærer kæmpens kradsemærker.

Stenen er kommet hertil i slutningen af sidste istid, hvor isfremskuddet kom fra Østersøområdet. Derfor kan stenens oprindelsessted søges i det granitiske grundfjeld, der.

Gubbestenen ligger på privat dyrket mark uden offentlig adgang, men kan ses fra grusvejene på åben mark mellem Sandagergård og Vibehøjgård øst for Klovby.

Vandre- og cykelstien Værslevstien passerer få hundrede meter øst om stenen.

Familiebillet:

2 voksne + 3 børn Kun 415 kr.

Birkegårdens Haver – Vestsjællands hyggeligste familiepark

Birkegårdens Haver er et paradis for haveelskere! Oplev hele 5 unikke haver: Den rolige Japanske have, den farverige Dansk/engelske have, den prægtige Præriehave, den lærerige Klosterhave samt den inspirerende permakulturhave med shelters. Nyd frokosten i caféen og gå på opdagelse i gavebutikken. For børnefamilier er her masser af plads i afslappende omgivelser. I kan hilse på alle dyrene, lege på de 3 legeområder og spille minigolf. Har I maden med selv, kan I slå jer ned på et af vores hyggelige picnicområder (2 med grill) I sommerferien har vi 11 Børnedage med ekstra aktiviteter som skattejagt, ATVkørsel, bueskydning og dyrefodring. Vi glæder os til at byde jer velkommen!

Sommersæson: 25/04 – 13/09 fra kl. 10-18. Café og butik fra kl. 11-17. Halloween: 10/10 – 18/10 kl. 10-17. Samt åbent til jul.

Birkegaardens Haver – Family park and garden paradise

Birkegaardens Haver offers a pleasant atmosphere and delightful surroundings for both garden lovers and families. The park consists of 5 different types of gardens, for example the largest Japanese garden in Denmark, an animal pen with sweet farm animals, 3 play areas, minigolf, and several picnic areas. You can enjoy a Danish lunch at our cozy café and explore the large gift shop.

Summer season: Apr. 25 to Sept. 13 from 10 am - 6 pm.

Halloween: Oct. 10 to Oct. 18 from 10 am - 5 pm. Also open at Christmas.

Café og flere picnicområder.
Dyreområde med søde klappedyr.
Danmarks største japanske have.
3 legeområder – bl.a. Tarzanbanen.
Permakulturhave og shelterområde.
5 flotte og meget forskellige havetyper.

Reerslev Smedje

- et arbejdende

værksted

Istidsruten snor sig gennem Nordvestsjælland og passerer gennem landsbyen Reerslev, som ligger omkring 15 kilometer fra Jyderup. Her finder man Reerslev Smedje, som er et bevaringsværdigt smedested fra slutningen af 1700-tallet, der fungerede som byens landsbysmedje frem til 2006.

I dag ejes smedjen af en almennyttig forening, hvor en gruppe frivillige driver smedjen videre som et arbejdende museum.

Når man træder ind ad smedens gamle, grønne port og mærker stenkulsrøgen svie i næseborene, er man tilbage i tiden omkring 1950, hvor smeden i mørket svinger den store hammer mod det glødende jern på ambolten, så gnisterne fyger og klangen fylder rummet.

Mens smeden gløder jernet ud, står smedjens frivillige folk parat til at dele historier med dig om hårde, barske dage, om glæder og slid.

I smedjen findes også en lille museumsbutik med smedeting og lokale specialiteter, og vi har næsten altid kaffe på kanden.

Første åbningsdag er søndag den 3. maj 2026, hvor der arbejdes i smedjen fra kl. 13 til 17. Denne dag kan man også møde alle de dedikerede frivillige, der gør det muligt for smedemuseet at åbne dørene og bevare en vigtig del af vores kulturarv.

Sæsonen slutter den 1. november. Der er gratis entré.

Tissø Kræmmermarked

Tissø Kræmmermarked ligger på Sæbyvej 48. Stedet har over 20 år på bagen og har et bredt udvalg af stande. Man har flere store haller i brug, og her finder man alt det, man ikke vidste, man ikke kunne undvære.

Tissø Kræmmermarked har åbnet hver søndag hele året rundt fra kl. 10 til 15.

Cykelløb pinselørdag

Cykelløbet Tissø Rundt var et legendarisk løb, hvor en lang række virksomheder fra store dele af Kalundborg Kommune deltog, og hvor cyklisterne mødte op udklædte og med pimpede cykler.

Den del er en saga blot, men for nogle år siden gik en lokal cykelklub, Event4Cykling, sammen med SuperBrugsen om at genoplive cykelløbet. Det blev til to ruter: En på 24 kilometer rundt om Tissø, og en længere på 80 kilometer, som kom vidt omkring i det smukke vestsjællandske landskab.

Løbet havde udgangspunkt i Gørlev, og da SuperBrugsen der lukkede og Netto rykkede ind, fik Event4Cykling en aftale med Netto om afviklingen af løbet, som altid foregår pinselørdag.

Den falder i år på den 23. maj. Tilmeld dig her: event4cykling.dk/nettoloebet

Asnæs / Røsnæs

Røsnæs Fyr

Det maritime aktivitetshus

Kalundborg Golfklub

Røsnæs Naturskole Naturrummet

Kongstrup Klinter

Røsnæs Kirke

Røsnæs Vingaard Kongstrup

Asnæs

Asnæs er den naturskønne halvø vest for Kalundborg, omgivet af Storebælt og kendetegnet ved dramatiske kystskrænter, åbne vidder og et særligt mildt og tørt kystklima. Her møder du et kuperet landskab med græsland, marker, skov og udsigt over havet - oplagt til vandreture og naturoplevelser året rundt. Halvøen rummer både kulturhistorie og moderne udvikling. Her finder man blandt andet det markante Lerchenborg Slot, vidtstrakte herregårdslandskaber og nye initiativer inden for naturgenopretning og vedvarende energi. Her smelter natur, historie og nutid sammen - og både stilheden i landskabet og kræfterne fra vind og hav tæt på kan mærkes.

Røsnæs

Røsnæs er et område, hvor natur, kultur og fællesskab smelter sammen. Fra de åbne vidder og det særlige lys på Røsnæs til den levende købstadsstemning i Kalundborg rummer Røsnæs oplevelser for alle sanser.

Her finder man dramatiske kyststrækninger, rolige stier, lokale smagsoplevelser og historiske fortællinger, der vidner om områdets stærke rødder. Oplev maritim stemning ved Nyby Havn, saunaens varme på kolde dage og vandets muligheder, når sommeren står for døren. Her mødes hav og fællesskab, og isen smager ekstra godt.

Lad dig også forføre af Vinlandet på Røsnæs, hvor solrige skråninger og passionerede vinbønder skaber helt særlige smagsoplevelser. Uanset om man er til aktiv ferie, fordybelse i naturen eller hyggelige stunder i byens rum, er Røsnæs et spændende og smukt sted.

Lerchenborg

Lerchenborg Slot ligger smukt på Asnæs med udsigt over Storebælt og det åbne kystlandskab. Opført i 1700-tallet er det et af Danmarks fineste barokanlæg med symmetrisk hovedbygning, karakteristiske sidefløje og en lang allé.

Slottet har gennem århundreder været centralt for både magt og landbrug og er synligt på lang afstand. Selvom godset normalt ikke er åbent for offentligheden, kan man nyde det imponerende bygningsværk udefra og de omkringliggende marker. Lerchenborg danner også ramme om kulturelle arrangementer og koncerter, og et besøg kombineret med en tur i landskabet giver et stemningsfuldt indblik i Asnæs’ herregårdshistorie.

Asnæs - vild natur og ny viden i Kalundborg

Asnæs er kendt for dramatiske kystskrænter, bølgende bakker og det varme, tørre klima ved Storebælt. Landskabet kombinerer åbne vidder, græsland og kystnatur med rigt dyre- og planteliv samt imponerende udsigter.

Hempel Fonden har fra 2026 overtaget området og etablerer Asnæs Vildmark, et nationalt videns- og forsøgscenter for naturgenopretning, hvor rewilding og store planteædere skal genskabe naturlige processer. Området bliver også et laboratorium for forskere og studerende.

Offentligheden kan stadig nyde ture i kuperet terræn, opleve sjældne arter og Natura 2000-beskyttede områder - en unik kombination af naturoplevelse og fremtidens naturforvaltning.

Oldtidsruten

Oldtidsruten på Asnæs er en naturskøn vandrerute, der fører forbi mange af halvøens fortidsminder. Her kan man opleve omkring 100 bronzealderhøje, langdysser og andre gravsteder fra stenalderen, som vidner om menneskers liv for 3.000–4.000 år siden. Ruten går gennem Asnæs Forskov og Vesterskov og byder på smukke udsigter over Kalundborg Fjord og Storebælt.

Undervejs er der informationstavler, der fortæller om gravene og landskabets historie, så man kan forstå, hvordan området har været brugt gennem oldtiden. Oldtidsruten kombinerer kulturhistorie med naturoplevelse og er velegnet til både vandre- og cykelture.

Vinland

Røsnæs er ikke kun kendt for sin rå natur, men også som Danmarks mindste vinregion, hvor halvøens særlige klima og jordbund giver gode forhold for vinproduktion. Her ligger fem vingårde, som hver især producerer lokale vine med fokus på kvalitet og håndværk.

Besøgende kan tage på vinruter, smage forskellige druesorter og opleve gårdene bag kulisserne - fra vinmarker til kældre.

Kombinationen af havluft, solrige skråninger og historiske omgivelser skaber en unik smagsoplevelse. Vinlandet på Røsnæs er et oplagt stop for både vinentusiaster, lokale og turister, der vil kombinere natur, kultur og gastronomi i ét besøg.

Havørredparadiset

Røsnæs er kendt for sit varierede kystfiskeri. Røsnæs Syd ved fyret er et klassisk sted, hvor både små og store havørreder jages. Tangbælterne ud for kysten er perfekte til wadefiskeri, og strømmen ved Røsnæs Rev lokker de største fisk til. På nordkysten, især fra Røsnæs Havn og langs “moserne”, findes både flade områder og rev, hvor havørreder ofte napper. Her kan du kombinere spinnefiskeri og fluefiskeri afhængig af dine præferencer.

Mad der smager af glæde

CAFÉ DYREHØJ

Hyggelig café på

Danmarks største vingård

Al a Carté Selskaber Ud af huset Mødeafholdelse

Vi har åbent alle ugens 7 dage fra kl. 11.00 - 16.00

Book bord på vores hjemmeside www.fractils.dk

Røsnæsvej 254 | 4400 Kalundborg Tlf. 26 57 17 66 | thrysoe@ka-net.dk www.fractils.dk

Glamping og oplevelsescenter

Dyrehøj Vingård på Røsnæs kombinerer vin, mad og natur i en samlet oplevelse for besøgende.

Vingården planlægger et nyt oplevelsescenter, hvor gæster kan lære om vinproduktion, deltage i vinsmagninger, workshops og lokale events, samtidig med at de nyder udsigten over vinmarkerne. Samtidig arbejdes der på glamping, pr. 1. maj 2026, i tilknytning til vinmarkerne, hvor fem telte giver naturnær overnatning med enkel komfort og mulighed for morgen- og aftensmadskurve.

Kombinationen af vin, gastronomi, natur og overnatning gør Dyrehøj Vingård til et oplagt stop for både turister og lokale, der vil opleve Røsnæs’ unikke vin- og naturoplevelser på nært hold.

Kajakruter

Kajakroning på Røsnæs er en unik måde at opleve halvøens dramatiske kystlandskab og det klare vand på. Fra forskellige udgangspunkter - f.eks. Nyby Havn eller små private kajaksteder - kan man følge ruter langs stejle klinter, rolige vige og åbne kyststrækninger, hvor man får udsigt til fugleliv, små holme og det varierede landskab.

Ruterne er velegnede til både begyndere og øvede, og undervejs kan man lægge til for en badepause eller nyde en picnic.

Om vinteren kan de modige kajakroere også opleve det iskolde vand tæt på vinterbadere, hvilket giver en helt anderledes og frisk naturoplevelse på Røsnæs.

Kalundborg Golfklub

Kalundborg Golfklub ligger naturskønt på Røsnæs med udsigt over Kalundborg Fjord og det åbne hav. Banen er kendt for sin varierede karakter med både udfordrende huller og mere åbne stræk, der gør den velegnet for både erfarne golfspillere og nybegyndere.

Det kuperede landskab og den friske havluft giver en særlig spilleoplevelse, hvor naturen er en aktiv medspiller. Klubben byder også på gode træningsfaciliteter og et hyggeligt klubmiljø, hvor gæster er velkomne.

Et oplagt stop for aktive besøgende i Kalundborgområdet. Læs mere: kalundborg-golf.dk

Røsnæs Naturskole

Røsnæs Naturskole er et center for naturformidling og læring midt på Røsnæs-halvøen, der åbner dørene for både børn, unge og voksne.

Skolen tilbyder oplevelsesbaseret undervisning, workshops og guidede ture, hvor deltagerne lærer om områdets unikke flora, fauna og geologi. Her kan man prøve aktiviteter som at kigge på fugle, strandrensning, naturkunst og små eksperimenter med naturens processer. Naturskolen fungerer som et laboratorium for nysgerrige, hvor teori kombineres med praksis i det åbne landskab.

Et oplagt stop for familier og naturelskere.

Dramatiske kystskrænter

Kongstrup Klinter er et af de mest imponerende naturområder på Røsnæs. De stejle kystskrænter rejser sig dramatisk over havet og giver en storslået udsigt over Storebælt.

Klinterne er dannet under istiden og afslører tydelige lag i jorden, som fortæller historien om landskabets udvikling gennem tusinder af år.

Området er også kendt for sin særlige natur med sjældne planter, tørre græsland og et rigt fugleliv. De åbne skråninger og den friske havluft gør stedet populært blandt vandrere, naturelskere og fotografer. Kongstrup Klinter er derfor et oplagt stop for besøgende, der vil opleve Røsnæs’ rå kystnatur og storslåede landskaber.

Læs meget mere på: røsnæsrundt.dk

Sheltere på Røsnæs

Røsnæs byder på flere shelters, som giver besøgende mulighed for at overnatte tæt på naturen og nyde halvøens fredfyldte landskab. Et af de mest spektakulære ligger helt ude på spidsen af Røsnæs, lige på stranden, hvor man kan falde i søvn til lyden af bølgerne og vågne op til udsigt over Storebælt.

Andre shelters er placeret i kuperet terræn eller tæt på skov og bakker, hvilket giver nem adgang til vandrestier, fuglekig og picnicområder. Shelterne kan bruges af familier, vandrere eller kajakroere og giver en autentisk naturoplevelse året rundt, også for dem, der vil prøve vinterovernatning.

Røsnæs Kirke

Røsnæs Kirke ligger smukt placeret i landskabet på Røsnæs-halvøen og er et af områdets ældste kulturhistoriske vartegn. Kirken stammer fra middelalderen og er opført i romansk stil med senere udvidelser gennem århundrederne.

Den hvidkalkede kirke og det karakteristiske tårn kan ses på lang afstand i det åbne landskab. Inde i kirken finder man blandt andet ældre kalkmalerier og historiske detaljer, der fortæller om egnens lange historie. Kirken er stadig i brug og danner ramme om både gudstjenester og lokale begivenheder. Samtidig er den et fredfyldt stop for besøgende, der ønsker at opleve kulturhistorie og udsigt over det bølgende landskab på Røsnæs.

En naturskøn cykelsti

Røsnæs Cykelsti er en naturskøn cykelrute, der fører fra Kalundborg ud til Nyby Havn på Røsnæs. Stien løber gennem åbne landskaber med bølgende bakker, marker og kystnære områder, hvor man kan nyde udsigten over både hav og det karakteristiske Røsnæs-terræn. Undervejs passerer man små skovområder, kulturhistoriske steder og lokale seværdigheder som Ulstrup Mølle og Røsnæs Kirke.

Ruten er velegnet til både familier og mere erfarne cyklister og giver mulighed for pauser til strandbesøg, fotografering eller naturobservationer.

Det Maritime Aktivitetshus

Nyby Havn er en lille og stemningsfuld havn på Røsnæs, hvor kystliv, natur og lokale aktiviteter mødes. Havnen har i mange år været et samlingspunkt for fiskere og fritidssejlere og giver et autentisk indblik i livet langs kysten. Her ligger også Det Maritime Aktivitetshus, som danner ramme om fællesskab, friluftsliv og maritime oplevelser.

Huset bruges til arrangementer, formidling og aktiviteter med fokus på havet, naturen og kystkulturen. Ved havnen er der gode muligheder for at bade, og stedet bruges året rundt - også til vinterbadning, når modige gæster tager en frisk dukkert i det klare vand.

Kalundborg

Kærby

Det Mexicanske Bøfhus

Postgården Musik og Eventhus

Kalundborg Kunstforening

Vor Frue Kirke

Bispegården Kunstmuseum

Kalundborg Museum

Skaterbane

KORK Vin og Tapas

Havneparken

Restaurant Gisseløre

Asgers Bar / Asgers Fisk

Leopold

Restaurant La Viva

Kontoret

Kalundborg Søfartsmuseum

Møllebakken

Den Blå Elefant

Kino Den Blå Engel

Costa Kalundborg Kaffe

Kalundborg Bibliotek

Den 8. Himmel

McDonalds

Esbern Snare Brasserie

Kalundborg Turistforening

Latinerkvarteret/Skibbrogade

Penselstrøg

SKØL

La Smil Wine & Dine

Knallertgården

Kirkens Korshær

Meny

Ugerløse Feriecenter

Kalundborg Rocker

Kystskoven

Landbomuseet Birkendegård

Kalundborg Camping

Havnegrillen

Punkt 1

Spildopmagerne

Loch Ness

Hjertestien Vollerup

Saltbæk Vig

Kalundborg

Kalundborg er byen, hvor historie, kultur og livsglæde går hånd i hånd.

Fra Højbyen med de smukke gamle bygninger, udsigten til den femtårnede Vor Frue Kirke og de historiske gader, fortæller Kalundborg sin egen unikke historie.

Byen byder på spændende oplevelser for allebesøg Kalundborg Museum og Kunstmuseet på Bispegården, gå en tur i den hyggelige gågade eller nyd havneparken, hvor ro og aktivitet smelter sammen.

Caféerne og de mange gode

restauranter inviterer til smagfulde pauser undervejs, mens lokale arrangementer og markeder giver et levende indblik i byens puls.

Kalundborg kombinerer levende byliv med historiske og kulturelle skatte, og uanset om du er til kunst, arkitektur eller afslapning ved vandet, vil byen inspirere dig til at udforske og opleve.

Tag dig tid, mærk atmosfæren, og lad dig begejstre af de små detaljer og de store oplevelser, som Kalundborg har at byde på.

Kalundborgs vartegn

Vor Frue Kirke er Kalundborgs mest kendte vartegn og et af Danmarks mest særlige middelalderbyggerier. Kirken blev opført i slutningen af 1100-tallet, sandsynligvis på initiativ af stormanden Esbern Snare og senere færdiggjort af hans datter Ingeborg.

Kirken er berømt for sin unikke form med fem tårne, der symboliserer Kristus og de fire evangelister. Den centrale kirke er bygget i romansk stil og ligger i Højbyen med udsigt over Kalundborg og fjorden. Gennem århundreder har kirken været både religiøst centrum og et markant pejlemærke for søfarende. I dag er den et populært besøgssted, hvor historie, arkitektur og udsigt mødes.

Bispegården/kunstmuseum

Bispegården er både en historisk bygning og hjemsted for Kalundborg Kunstmuseum. Bygningen stammer tilbage fra middelalderen og har tilbage i tiden fungeret som residens for biskoppen i området, hvilket giver stedet en rig historisk aura midt i byen. Derudover har den også fungeret som restaurant i mange år.

I dag huser den smukke bygning altså kunstmuseet, som præsenterer både klassiske og moderne værker af danske kunstnere, og der afholdes regelmæssigt skiftende udstillinger. Kombinationen af den gamle arkitektur og kunstens mangfoldighed gør Bispegården til et spændende besøgssted, hvor historie og kultur mødes for både lokale og turister.

Historien om Kalundborg

Kalundborg Museum fortæller Kalundborgs historie fra middelalderen til moderne tid og er placeret centralt i byen. Museet viser arkæologiske fund, gamle håndværksredskaber og genstande fra byens hverdag, men byder også på skiftende særudstillinger, som f.eks. tekstilkunstudstillingen med Carmen Curlers.

Udstillingerne spænder fra Kalundborgs maritime historie og industri til moderne kunst, hvilket giver en varieret oplevelse. Kombinationen af lokal historie og nutidig kunst gør museet interessant for både familier, skoleklasser og kunstinteresserede besøgende.

KORK

Vestre Havneplads 6, st. th. , 4400 Kalundborg Tlf. +45 5494 4400 - www.korkvinbar.dk

Vi ses på KORK

- Ved Kalundborg Havnepark

Scan for menu

Skaterbane i Munkesøen

Munkesøen er et grønt og aktivt område midt i Kalundborg. Her er hyggelige omgivelser til gåture og afslapning. Området er særligt populært blandt familier, motionister og naturelskere, som nyder roen og de grønne områder. Tæt på Munkesøen ligger byens skaterbane, som er meget benyttet af byens unge.

KORK Restaurant & Vinbar

Ved Kalundborg Havnepark finder du KORK, som har over 80 vine på kortet, naturligvis med et bredt udvalg af lokale vine fra Røsnæs. Trænger du til en øl, er der også et godt udvalg af lokale øl fra SKØL.

Er du sulten, serverer vi smørrebrød, sandwich, tapasbrædder med charcuteri og ost samt deleretter, som serveres family-style ved bordet. Der er også kaffe, te, kage m.m.

At Kalundborg Marina Park, you will find KORK, which offers over 80 wines, including a wide selection of local wines from Røsnæs. If you prefer a beer, there is also a great selection of local beers from SKØL - local brewery.

We serve open-faced sandwiches, tapas boards with charcuterie and cheese, as well as shared dishes, all served family-style at the table. Of course, we also have coffee, tea, cake, and more.

Maritim charme midt i byen

Havneparken og den tilstødende Skibbroen udgør et hyggeligt havneområde I Kalundborg. Her mødes historie, kultur og maritime omgivelser i en afslappet atmosfære.

Langs kajen ligger populære spisesteder som Asgers Bar, kendt for sin hyggelige stemning samt Asgers Fisk, hvor man kan nyde friskfanget fisk med udsigt over fjorden.

Havneparken er ideel til gåture, afslapning på bænke eller blot at nyde udsigten til både og havneliv. Skibbroen fungerer samtidig som levende havnefront, hvor både lokale og turister kan opleve Kalundborgs maritime charme midt i byen. Ligesom der er en legeplads for de yngste, og Café Costa Kalundborg er leveringsdygtig i frisk kaffe, hjemmelavet kage, is m.m. Er man mere til grillbaren, findes der også en sådan i havneparken.

Bystrande på Gisseløre

Gisseløre er et naturskønt halvøområde lige vest for Kalundborg centrum. Området er kendt for sin brede sandstrand, rolige vand og gode udsigt over Kalundborg Fjord. Her finder man også det karakteristiske Gisseløre Fyr fra 1800-tallet, som står som et markant vartegn ved kysten.

Gisseløre er et populært sted for både badende, gåture og afslapning tæt på byen. Sammen med Kalundborgs bystrande giver området let adgang til vandet og naturen, hvor både lokale og besøgende kan nyde stranden, udsigten og den friske luft ved fjorden.

Royal Run ruterne

Royal Run-ruterne fra 2024 i Kalundborg er blevet permanent markeret med skilte, så alle kan gå eller løbe de samme ruter, som blev brugt under det royale event.

Ruterne, der strækker sig over 5 km og One Mile, starter begge på J. Hagemann-Petersens Alle, lige ved parkeringspladsen foran Munkesøen, og herfra går de gennem Kalundborgs historiske bykerne og naturskønne områder.

Byens hyggelige gågader

Kordilgade og Skibbrogade udgør hjertet af Kalundborgs byliv, og fungerer som byens centrale gågade. Her finder man en blanding af butikker, caféer, restauranter og lokale specialforretninger, hvor både lokale og besøgende kan shoppe, spise eller nyde en kop kaffe.

Gågaden er bilfri, hvilket giver en afslappet og hyggelig atmosfære, og den bruges ofte til events, markeder og kulturelle arrangementer. Kombinationen af butikker og historiske bygninger giver gaderne charme og liv, og de fungerer som byens naturlige samlingspunkt, hvor man kan opleve Kalundborgs puls og sociale liv på tæt hold.

Højbyen med de skæve mure

Højbyen er det ældste område i Kalundborg, og byens historiske højdedrag, hvor middelalderens liv stadig kan mærkes. Her ligger rester af byens tidlige befæstning, og området giver en tydelig fornemmelse af, hvordan byen opstod omkring havn og handel.

Højbyen er også tæt knyttet til Esbern Snare, som spillede en central rolle i Kalundborgs tidlige historie. Han stod sandsynligvis bag opførelsen af både Vor Frue Kirke og byens tidlige befæstninger.

I dag inviterer Højbyen til historiske gåture, hvor man kan opleve middelalderens spor og nyde udsigten over Kalundborg og fjorden.

Kalundborg er "Lundbye Land"

“Lundbye Land” er et naturskønt område, hvor kunst og natur smelter sammen. Området er opkaldt efter landskabsmalerien Johan Thomas Lundbye, og byder på åbne landskaber, skovområder og smukke udsigtspunkter.

Inde i byen finder man også en statue af Lundbye, skabt af Maja Lisa Engelhardt. “Lundbye Land” er ideelt til gåture, cykling og naturoplevelser, hvor man samtidig kan nyde kunst i det fri. Læs meget mere på: lundbyekunstfestival.dk

Møllebakken - naturen i byen

Møllebakken er et naturskønt højdedrag midt i byen med flot udsigt over Kalundborg, havnen og fjorden. Området byder på grønne stier, små skovpartier og åbne områder, som er perfekte til gåture, cykling og udendørs aktivteter.

På toppen står det ikoniske vandtårn, og området rummer også et insekthotel, evighedstræer og mindesmærker, samt pejlemærker, der fortæller om områdets historie.

Kombinationen af natur, kultur og rekreative muligheder gør Møllebakken til et inspirerende sted for både lokale og besøgende udefra.

Søfartsmuseum

Kalundborg Søfartsmuseum åbner i maj i helt nye lokaler på Kordilgade 56 i Kalundborg. Tidligere lå museet i Bethesdakirken. Den nye placering giver bedre kontakt med byen og mere plads til både faste og skiftende udstillinger.

Besøgende kan opleve modelskibe, malerier, skibsradioer, maritime bøger og to skibssimulatorer samt et varslingssystem, der illustrerer skibsfartens moderne aspekter. Museet rummer også Seafarer’s Club, hvor søfolk kan deltage i klubaftener og bruge det maritime bibliotek. Flytningen giver museet mulighed for at udvide sine aktiviteter og skabe en mere levende og tilgængelig maritim oplevelse for alle.

Spændende biler på havnen

Onsdag aften bliver der sparket dæk på havnen i Kalundborg. Her mødes bilentusiaster til en snak om biler, motorcykler og veteranknallerter.

Sommervejret får mange til at trække til området omkring Kalundborg Havnepark, både for at nyde en is, en pølse, en kold øl, en kop kaffe, eller for at spise lækker mad på en af restauranterne, hvor du kan vælge mellem både thai, fisk, tapas og italiensk.

Musik, leg og fællesskab

Den 8. Himmel er en fast sommertradition i Klosterparken i Kalundborg, hvor musik, leg og fællesskab går hånd i hånd.

Hver sommer byder koncertserien på flere formiddagskoncerter i skolernes ferie, særligt målrettet børn og familier. Publikum kan opleve alt fra jazz og børnesange til rytmiske verdenslyde og fantasifulde fortællinger.

Arrangementet har eksisteret i over 20 år og samler hvert år mange lokale og besøgende til hyggelige oplevelser under åben himmel. Med sin uformelle stemning og levende musik er Den 8. Himmel et oplagt sommerindslag i Kalundborg.

Byens "Latinerkvarter"

Midt i Kalundborg finder man Skibbrogade – en stemningsfuld gade, der ofte omtales som byens eget “Latinerkvarter”. Her mødes historiske bygninger med kreative initiativer, små butikker og lokale aktører, som tilsammen skaber en levende og hyggelig atmosfære.

Gaden danner ramme om både hverdagsliv og særlige arrangementer, hvor den forvandles til et samlingspunkt fyldt med lys, kunsthåndværk og lokale oplevelser. Eksempelvis bliver Skibbrogade i juletiden fyldt med boder, gløgg og aktiviteter, der tiltrækker både borgere og besøgende udefra. Ligesom der om sommeren bliver afholdt diverse arrangementer i gaden.

McDonald’s® Kalundborg, Stejlhøj 7A, 4400 Kalundborg

Åbent alle dage 08.00 - 01.00

Kalundborg Museum –vi deler historien

Oplev historien på Kalundborg Museum – midt i den gamle bydel med smuk udsigt over vandet. Slap af i have med historiske planter og det over 270 år gamle, krogede morbærtræ – og tør I gå ned i den gamle fangekælder?

Træd ind i den levende fortælling om Carmen Curlers, oplev hverdagen på fabrikken og hør stemmerne fra dem, der var med. Vores udstilling om Carmen Curlers er mere end en udstilling – det er en oplevelse!

Oplev fire unikke værker af den lokale guldaldermaler Johan Thomas Lundbye og dyk ned i middelalderens Kalundborg med fascinerende arkæologiske fund, blandt andet fra Vestborgen.

Se alle vores arrangementer på vestmuseum.dk/kalundborg-museum

Penselstrøg

byder på café

og kreativitet

Her kan du udfolde dig kreativt og skabe god minder. Caféen åbnede forrige år og er blevet taget godt imod. Caféen er en kreativ café, hvor man kan lave forskellig slags keramik - bl.a. kopper, tallerkener, vaser og fade. Du kan også nyde en god kaffe og kage til. Efterfølgende kan man hente sine ting - glaseret og brændt.

Penselstrøg ligger på Kordilgade 5 i Kalundborgs gågade. Læs mere om dette hyggelige sted og book en tid på: www.penselstrog-cafe.dk

Charmerende havnekvarter

Tag en rundtur i det charmerende havnekvarter. I området omkring Kalundborg Vesthavn ligger flere små, hyggelige gader og stræder fyldt med personlighed og hygge.

Strandstræde 15 - Danmarks mindste hus, Bag Slotsgraven med flere små overraskelser på facaderne og i smøgerne, Bautrupvej med flot kig til fjorden og små, hyggelige haver og tilbage ad Vestre Havnevej mod vandet, hvor der er hyggelige spisesteder, bar, havnegrill og café.

Biblioteksgården er et besøg værd

I forbindelse med opførelse af Biblioteksgården i 1961 anlagde landskabsarkitekt Georg Boye (190672) bibliotekshaven mellem Biblioteket og Kålund Kloster. Ved udgravningen til Biblioteksgården stødte man på resterne af det gamle gråbrødrekloster, og Georg Boyes haveanlæg er stærkt inspireret af gamle klosterhaver.

Her kan man også se en tvillingeskulptur i kalksten af den romerske gudinde Venus Genetrix, som er udført af den svenske billedhugger Anders Krüger.

Opera Mellem Himmel & Hav

Operaensemblet: Opera Mellem Himmel og Hav, under kunstnerisk ledelse af Guido Paevatalu, kommer sejlende til Kalundborg og lægger til ved Havneparken, hvor koncerten afholdes i de smukke maritime omgivelser.

Initiativet arrangeres i fællesskab af Kalundborg Turistforening og Kalundborg Bibliotek og byder på udendørs koncerter, hvor kunstnere fra både lokale og nationale miljøer optræder. Publikum kan nyde musikoplevelser under åben himmel samtidig med, at man tager del i byens liv og natur.

Arrangementet henvender sig til både familier og kulturinteresserede og skaber en stemningsfuld kombination af kunst, havneudsigt og sommerstemning. Finder sted fredag en 26. juni i Havneparken.

Lej en knallert

Drømmer du om en anderledes oplevelse i Kalundborg, er der mulighed for at leje en klassisk knallert, og tage på tur i det vestsjællandske landskab.

Hos Knallertgaarden kan du leje en Puch Maxi for en dag eller blot nogle timer. Det er oplagt til en hyggelig udflugt med venner eller familie, hvor tempoet sættes ned, og oplevelsen kommer i fokus. Du vælger selv starttidspunktet, og der kan arrangeres praktiske detaljer, som f.eks. mælkekassen bagpå.

En tur på knallert giver et nostalgisk pust og en sjov måde at opleve området på.

Man kan henvende sig på Gl. Sorøvej 15 i Rørby for knallertudlejning. Læs mere: knallertgaarden.dk

Værslevstien - en smuk vandrerute

Værslevstien strækker sig fra Kalundborg til Gørlev og er godt 24 km lang. Mellem Kalundborg og Værslev følger den mindre kommuneveje. Men fra Skovbakkerne ved Værslev, med indkørsel fra Holbækvej, fortsætter den hen ad den gamle jernbanelinje 14 km frem til Ulstrupvej i Gørlev.

Stien går det meste af tiden gennem et typisk, vestsjællandsk landbrugsområde. På vejen passeres tidligere tiders stationsbygninger, gamle kilometersten, indgang til ’Gubbestenen’ – en kæmpe vandreblok fra istiden, flotte kig til Tissø, ’Tyskerskoven’, åer og vandløb, en 40 m lang langdysse, en 2 m høj bautasten, et væld af vilde blomster og et rigt dyreliv.

Kalundborg Rock’er

Kalundborg Rock’er er en af Vestsjællands største og mest populære musik- og folkefestivaler, som hvert år afholdes i begyndelsen af august på Gisseløre ved Kalundborg Fjord.

Festivalen startede i 2000, og har gennem mere end 25 år samlet tusindvis af mennesker til dage med live-musik, feststemning og god atmosfære i vandkanten. Kalundborg Rock’er byder på musik fra både danske og internationale kunstnere, madog drikkeboder og aktiviteter for alle aldersgrupper. Den er kendt for at være en familievenlig festival, hvor lokale frivillige og erhvervsliv samarbejder om at skabe et bredt og inkluderende program med noget for både unge og voksne. Se programmet: kalundborg-rocker.dk

Gode steder at fiske - på Røsnæs, Asnæs og i Kalundborg

Kalundborg og de omkringliggende områder Røsnæs og Asnæs byder på nogle af de bedste kystfiskemuligheder i Danmark.

Her kan både nybegyndere og erfarne lystfiskere finde spændende spots med havørred, torsk, fladfisk og makrel – alt fra fredelige fjordpladser til mere udfordrende kystrev.

Turistinspiration i Kalundborg

I Kalundborg er vi så heldige stadig at have en turistcafé i bymidten, der kan inspirere byens gæster med forslag til oplevelser rundt i kommunen. Det er frivillige fra Kalundborg Turistforening, der løfter opgaven, i butikslokalet i Kordilgade 36, hvor de sammen med den socialøkonomiske virksomhed Y Camp/Thumbs Up, tilbyder både turistinspiration, butik, galleri og café. Foreningen arrangerer også spændende rundvisninger og udflugter.

Butikken har åbent tirsdag til fredag om eftermiddagen samt lørdag formiddag - mandage lukket.

Loch Ness

Loch Ness i Tømmerup er et hyggeligt udflugtsmål for hele familien med fokus på natur, ro og nærvær. Området byder på en smuk sø, grønne arealer og gode stier, hvor man kan gå ture og nyde landskabet. Her er der plads til både afslapning, leg og picnic i det fri. Samtidig tiltrækker området et rigt fugleliv, og man kan ofte opleve ænder, svaner og små sangfugle – især i de stille morgentimer. Man kan også opleve guldfasaner og parakitter. Den uformelle stemning gør stedet oplagt for alle, der ønsker en rolig naturoplevelse tæt på Kalundborg.

Hjertestien Vollerup Overdrev

Her kommer du gennem skov, kuperet terræn og langs en sø, med et rigt fugleliv undervejs. Hjertestien har 2 rundstrækninger - en på 1,8 km og en på 3,3 km, som er forbundet. I skoven findes også en ridesti. Startstedet er ved P-pladsen ved krydset: Vollerupvej/Vollerup Overdrev. Man kan tilgå stien fra andre andre P-pladser, som ligger langs ruten.

Ruten går langs Kirkebjerg Sø med mange forskellige fugle. Du kan møde råvildt og kronvildt overalt. Midt i området er en lejrplads med shelter og bålplads. Ruten kan findes her: hjerteforeningen.dk

Saltbæk Vig

Saltbæk Vig er et 28 km² stort naturområde, 6 km nordøst for Kalundborg med Danmarks 5. største sø og nogle af Danmarks bedste, botaniske lokaliteter.

Området er fredet og fungerer som fuglebeskyttelsesområde, hvorfor offentligheden kun må besøge området på guidede ture. Ved indgangen til Saltbæk Vig ligger Saltbæk Strand med en fin offentlig badebro.

Havnsø

Havnsøområdet

Havnsø er en havneby med et stort lokalt engagement. Her er et aktivt miljø omkring havnen, men også kulturelt, hvor der er et væksthus, et musikværft, et bryghus og også Havnsø Fisk, som både byder på salg af fisk, takeaway og restaurant. Den aktive lokale forening, “Musik i Havnsø”, har desuden en stribe arrangementer hvert år. Blandt andet må du ikke gå glip af det årlige badekarræs, Havnsø Havnebad med saunagus eller det hyggelig bagagerumsmarked.

Når der er Kunst i Pinsen, er Havnsø også med på ruten, hvor der er flere forskellige udstillere. Fra Havnsø sejler færgerne til både Nekselø og Sejerø.

Øerne

Nekselø er en fredet ø med 17 fastboende. Ved færgelejet findes et offentligt toilet og en badestrand med en lille bro.

På Sejerø bor omkring 400 fastboende. Her er kulturhus, museum, kirke, minigolf, golfbaner, café, campingplads, sommerhuse og et fyr. Her er vandre- og cykelstier, badestrande, fine fiskesteder og kunsthåndværk. Om sommeren afholdes både motionsløb, sommerfest og musikfestival.

Øerne ligger begge i et særligt område med Storebæltsklima. Det betyder at det regner mindre, og at der er flere solskinstimer. Derfor findes også en helt særlig flora og fauna med sjældne blomster og alverdens fugle. Føllenslev 1

Amfi Vestsjælland

Amfi Vestsjællands ambition er at være det mest besøgte kulturcenter i Vestsjælland. Her findes et varieret, oplevelsespræget og aktiverende indhold, som er berigende for alle - både nydere og ydere inden for kultur, natur, motion og sundhed.

Amfi Vestsjælland finder du på Amfivej 1, Eskebjerg. Her er der bygget en amfiscene ved en tidligere grusgrav. Der er koncerter og events sæsonen igennem.

25. maj lægges der ud med pinsegudstjeneste ved Kalundborg Provsti, og så følger en række koncerter i løbet af sommeren. Læs mere på: amfivestsjaelland.dk

Bavnen - Eskebjergs Vartegn

En af Danmarks skønneste kæmpegrave er Bavnen i Eskebjerg en kæmpehøj fra bronzealderen. Vist nok den eneste af sin slags i Danmark. Den ligger lige uden for Eskebjerg på vej mod Alleshave mellem hus nr. 6 og 8. Den kan ses både fra denne vej, og når man kører ad Eskebjerg Strandvej mod Vesterlyng.

Udsigten fra Baunen er enestående. Bavnen har været brugt i et varselssystem mellem Vejrhøj og den blotlagte kæmpehøj ved Kalundborgvej.

Bregninge Waterhub

Bregninge Waterhub er et aktivt frilufts- og foreningsfællesskab med fokus på vandsport, natur og samvær. Her kan både medlemmer og gæster opleve wakeboard, SUP, sauna og aktiviteter ved vandet i smukke omgivelser ved den tidligere grusgrav i Bregninge.

Der er åbent søndage fra klokken 12 til 16 i perioden 3. maj til 4. oktober 2026.

Aktuelle informationer om åbning, aktiviteter og eventuelle ændringer findes i Facebookgruppen: “Bregninge Waterhub – medlemmer og venner”.

Derudover kan man tilmelde sig saunagus torsdage og søndage via bwh.nemtilmeld.dk

Ligeledes kan man læse mere på hjemmesiden: bregningewaterhub.com

Kulturhus Gimle favner bredt

Kulturhus Gimle i Føllenslev har hele året rundt en lang række koncerter, teaterforestillinger, events, udstillinger og andre aktiviteter, ligesom man kan leje huset til private fester.

Musikken er verdensmusik af en høj kaliber, men også andre genrer sniger sig ind i det svulstige og spændende musikprogram. Det er muligt at spise før koncerterne.

Gimle drives af en stor flok frivillige, der står for driften af huset. Man er med i Kunst i Pinsen, som foregår i en lang række kommuner på Sjælland i dagene fra den 23. til den 25. maj.

Vandsportsaktiviteterne drives af vandsportsforeningen Bregninge Waterhub i samarbejde med Kulturforeningen

Amfi-Vestsjælland og Ung Kalundborg.

Surfsøen åbnede i 2021.

Værftet i Havnsø

Værftet i Havnsø er et forsamlingshus der drives af frivillige. Her arrangeres bl.a. koncerter 1. fredag i hver måned, og sidste onsdag i måneden mødes lokale musikere og ’jammer’. Værftet samarbejder med Kulturhus Gimle i Føllenslev. Se mere på vrft.dk

Havnsø Brugs og Havnegrillen

I Havnsø ligger Brugsen, som har åbent alle ugens dage - hele året rundt. Her finder du alt det du skal bruge - og mere til.

Eskebjerg

Hos Havnegrillen, som ligger på Havnevej 22, kan du få en stribe lækre retter, men stedet er især kendt for deres store vaffelis og softice.

Der er også mulighed for at spille minigolf eller sidde og hygge med kig ud over havnen.

Eskebjerg er en lille landsby tæt på Vesterlyng. Her finder du en lille brugs med et tankanlæg og et bibliotek, hvor en ivrig gruppe frivillige, afvikler arrangementer. Byen har også et forsamlingshus og et konferencested med Bed and Breakfast.

Alleshave - en naturperle

Denne lille naturperle ligger i det nordvestlige hjørne af Kalundborg tæt på Vesterlyng. Man kommer til Alleshavebugten ved at dreje fra Eskebjergvej, lige ved Brugsen, og køre ud til enden af Alleshavevej. Undervejs kommer man forbi Alleshave Kirke. Den lille kirke uden klokketårn er smukt placeret med udsigt over Vesterlyng og Sejerøbugten.

Ved bugten kan man parkere i vejkanten, hvor Alleshavevej møder Myretykkevej. Der er adgang til stranden af en kort markvej. Stranden og især havbunden, der ofte er meget lavvandet, er dækket med et utal af halvstore sten, der giver et interessant landskab.

Vesterlyng er Sjællands største sammenhængende hedeområde. Her er skønne strande med lavvande og masser af muligheder for gode traveture både langs stranden og i klitterne.

Der ligger flere parkeringspladser med toiletter. Vesterlyng er et fredet område, og du møder fritgående køer, ligesom der er et rigt fugleliv og fauna.

Vesterlyng Strand er hyppigt kåret som en af Danmarks tre bedste badestrande.

Området er meget fuglerigt, forskellige ænder, gæs og vadefugle ses altid i området. Derudover er området kendt for lystfiskeri og undervandsjagt.

Her ligger også Alleshave Bådelaug, som er en forening for småbådsejere, der dyrker fiskeri med både garn og stang og holder af sejlads på havet.

Havneskuret i Havnsø - en hyggebutik lige ved vandet

Havneskuret er en rigtig hyggelig butik med salg af eget tøjbrand, Comfy Copenhagen, lækkert interiør til hjemmet og haven, italienske delikatesser, dansk hudpleje fra Karmameju, æteriske olier til saunafolket, krukker og kurve fra Tine K Home, sandaler fra Shangies, planter og krukker og en masse andre lækkerier til dig og dit hjem.

Man finder Havneskuret på Havnevej 28, Havnsølige overfor færgelejet, hvorfra færgerne sejler til Nekselø og Sejerø.

Nyd maden på tagterrassen

Havnsø Fisk åbnede for to år siden med restaurant og fiskesalg. Stedet ligger lige midt i havnemiljøet med en fantastisk udsigt over vandet.

Der er etableret en stor træterrasse med masser af plads til at sidde og nyde sin mad og drikke - ofte med de spektakulære solnedgange med Nekselø som baggrundstæppe.

Sejerø Fyr

På Sejerø finder man fyret på Sejerøs nordvestpynt –kaldet Gniben.

Fyret blev opført i 1852 og fungerede frem til 1903

som et spejlfyr bestående af ni parabolske spejle og ni olielamper anbragt i tre grupper.

Fyrapparatet roterede en omgang på seks minutter. Således kom der et blink hvert andet minut.

I 1903 blev spejlapparatet skiftet ud med et linseapparat, og i 1956 blev fyret elektrificeret og fik en faststående tromlelinse med en 1000 W fyrlampe og som reserve en AGA gaslampe.

I 2003 blev lyskilden udskiftet med en 600 W halogenlampe med akkumulatorer som reservestrøm. Fyrkarakteren er nu to blink hvert femtende sekund.

Skal du en tur ud til fyret, kan man sagtens cykle fra færgelejet. Derfra er lige knap syv kilometer ud til fyret.

Fortællinger fra Sejerø og Nekselø

Rundt på Sejerø finder man ni små fortælleskulpturer med QR-koder, som alle linker til tre forskellige lydfortællinger.

En om et historisk emne, en om naturen og en om folkesagn – for børn.

Smør en god madpakke, tag kortet under armen og begiv jer ud på eventyr i øens smukke natur, hvor man kan høre fortællingerne lige præcis dér, hvor de fandt sted.

Der er ligeledes to fortælleskulpturer på Nekselø og en i Havnsø.

Sejerø Festival

I dagene fra den 23. til den 25. juli er festival på Sejerø. Det er en Musikfestival med ægte ø-hygge med idyllisk beliggenhed ved stranden. Den særlige Sejerøhygge kondenseres på en tre dage lang festival med god musik, dejlig mad og en stemning med reminiscens af klassisk Woodstock. Der er to scener på festivalpladsen.

I løbet af juli måned er der desuden musik på havnen.

SejerØhuset

På smukke Sejerø finder man ved havnen det helt unikke Sejerøhuset, som stod færdigt i marts 2022 og som i sæsonen rummer en restaurant med lækker mad. Der er også mulighed for at overnatte i SejerØhuset, der råder over to værelser. Det ene er handicapvenligt.

Nekselø Rundt

Nekselø er en perle for naturelskere. Øen byder på et smukt bakkelandskab med uopdyrkede marker, der blomstrer i farverige nuancer. Trods sin størrelse imponerer Nekselø med storslået natur og fantastisk udsigt over både marker og hav.

På øen føles tiden som stået stille. Fredede områder beskytter den uspolerede natur, og især de græsklædte skrænter er kendt som nogle af landets smukkeste. En vandretur her giver ro og kontakt med naturen.

Nekselø Kirke er et besøg værd. Den bærer på historie og kultur, og et besøg her giver fornemmelsen af at træde ind i fortiden og mærke ånden fra de mennesker, der har levet på øen.

Husk at medbringe mad og drikkevarer - øen har ingen indkøbs- eller spisemuligheder. Ruten er på knap syv kilometer.

Man kan for eksempel tage færgen fra Havnsø om formiddagen og tilbage igen om eftermiddagen, hvilket giver masser af tid til at udforske øen i ro og mag.

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook