Medlemsblad 02 2014

August · 02-14

Migræne & Hovedpineforeningen Medlemsblad -for patienter med hovedpine og migræne

www.hovedpineforeningen.dk

Formandens indlæg Det glæder mig meget, når jeg på facebook læser, at mange migrænepatienter, er ved at lære at leve i nuet og nyde de gode dage, det får både den enkelte og ikke mindst familien mest ud af, men anerkender, at det kan være svært og det tager tid, både for en selv og for familien. Men vi skal jo have et liv ved siden af vores sygdom og det handler om, at lære at tackle det, acceptere det og leve med det, og tælle kun de gode dage. Ved af egen erfaring at hvis der er nogle gode dage efter hinanden, så føles det pludselig, som om der er gået mindst 14 dage siden sidste anfald, og så er der måske bare gået tre dage ved nærmere efterregning.

Vi er så glade her i foreningen, da vi har fået penge fra div. fonde, så vi kan begynde på vores længe ventede hovedpineskole. De første kursusdage i år bliver Odense, den 26.10, Sønderborg, den 9.11 og Vejle, den 22.11 alle dage fra 10-16 incl. frokost og kaffepauser.

Næste år er der foreløbig planlagt Århus, den 25.1, København, den 28.2, Aalborg, den 8.3 og Roskilde, den 12.4 alle dage fra kl. 10-16. Vi har ikke fået lokalerne på plads endnu, så hold øje på www.hovedpineforeningen.dk der vil vi skrive hvor vi skal mødes. Der er tilmelding til det første hold i Odense, den 16.10 og da skal beløbet også være indbetalt til dækning af maden på konto 9570 0016606464 og det koster kr.

100,- for foreningsmedlemmer.

Det gælder også de andre byer, beløbet skal være indbetalt 10 dage før. I kan læse mere om projektet på side 9.

Bestyrelsesarbejde på Sjælland Skulle der være en der har lyst til at hjælpe os, savner vi en i bestyrelsen, som bor på Sjælland. Vi savner ofte en der kan deltage i foredrag, kurser m.m. når det foregår på Sj. Kendskab til bestyrelsesarbejde ikke en betingelse, men rart hvis man har prøvet det før. Det er ulønnet, men kørsel m.m. refunderes. Nu er Kobborg Consult gået i gang med at få os paragraf 8 godkendt, hvilket vil sige, at hvis nogen ønsker at give en gave til foreningen, kan det fratrækkes på jeres selvangivelse.

De ringer pænt og spørger om man ønsker at give et beløb, på samme måde som Gigten, Kræftens Bekæmpelse m.m., det er en nødvendighed, hvis vi skal vokse os større og det er bestemt vores mål. Vi har igen i år ydet kr. 50.000,- til Maria Westergaard fra Dansk Hovedpinecenter, der forsker i medicinfremkaldt hovedpine. Maria skriver om hendes studie i næste nr.

Med kærlig sommerhilsen og på gensyn til rigtig mange af jer både den 21.9 i Bella Centret og på vores kurser Hovedpineskolen.

Migræne & Hovedpineforeningen Hanne Johannsen Formand

HAR DU MIGRÆNE? Stort internationalt studie hos Dansk Hovedpinecenter i Glostrup afprøver ny forebyggende medicin mod kronisk migræne. Ny mekanisme med antistoffer mod signalhormoner for migræne, hvor der gives behandling en gang om måneden.

Kriterierne for at deltage er: • Du er mellem 18-60 år • Du har migræne minimum 8 dage om måneden • Du har hovedpine minimum 15 dage om måneden

• Hvis du er i fødedygtig alder, skal du være på sikker prævention (spiral, hormonel prævention) • Du tager ikke noget forebyggende migrænebehandling Er du interesseret?

Du kan ringe til os på 20265218 (kl. 8-20, søndagfredag), eller skrive til os på trial.dhc@gmail.com.

De ansvarlige læger er Marie Deen Christensen og Sabrina Khan. Studiet er godkendt af Videnskabsetisk Komité.

HUSK AT BRUGE VORES FORUMSIDE OG DEBATTER MED HINANDEN, DET ER LÆRERIGT FOR ALLE! Sekretariat: Migræne & Hovedpineforeningen Toftehøj 90, 6470 Sydals Tlf. 70 22 00 52, fax 74 42 76 52 Læserbreve sendes til ovenstående adresse eller på e-mail: post@hovedpineforeningen.dk

Layout/tryk: Reklamehuset Sønderborg ApS Tlf. 74 42 74 60 Næste nr.: Udkommer december 2014.

Materiale til læserbreve og artikler skal være os i hænde 1. november 2014, pr. e-mail: post@hovedpineforeningen.dk.

Bestyrelsen i Hovedpineforeningen Formand Hanne Johannsen Toftehøj 90, Høruphav • 6470 Sydals Tlf. 74 41 55 53 efter kl. 18.00 post@hovedpineforeningen.dk Næstformand Inge Stuckert Årø 135 • 6100 Haderslev Tlf. 22 83 46 31 famstuckert@jubii.dk Kasserer Connie Nielson Margretheparken 94 • 6400 Sønderborg c.nielson@stofanet.dk Tlf. 70 22 00 52 Bestyrelsesmedlemmer Ole Nielsen Dalslandsgade 48 3. s. th. Bolig nr. 260 2300 Kbh. S • Tlf. 32 57 29 60 Ulla Pedersen Solbakkevej 7 • 7480 Vildbjerg ullagpedersen@gmail.com Tlf. 42 34 23 60 Laila Bendix Hjalleseparken 40 • 5260 Odense S laila.bendix@dadlnet.dk Tlf. 26 15 65 01 Lykkelisa Garding Torvevænget 28 • 8310 Tranbjerg J espeholt@webspeed.dk Tlf. 31 13 56 45 Suppleanter Litten Ringberg Normasvej 35 • 2000 Frederiksberg ringberg@lite.dk Revisor Rikke Sandberg Poulsen Nedervej 15 • 7140 Stouby rsandbergp@hotmail.com Tlf. 40 73 54 67 Revisor suppleant Else Marie Sørensen Kærvangen 5, Turup • 5610 Assens troldfun@hotmail.com Tlf. 22 71 96 46

Redaktion: Hanne Johannsen (ansv.)

Læserbreve: Vi forbeholder os ret til at forkorte de indsendte læserbreve.

2

Er der nogen, der vil betænke vores forening, kan beløb indsættes på girokonto: 1-660-6464 eller Danske Bank: 9570 0016606464

Mød os på facebook facebook.com/hovedpineforeningen

FERIE OG MIGRÆNE Skrevet af journalist Anne Buur

Sommerferien står for døren, og for mange er det en kærkommen lejlighed til at tage en pause fra en ellers travl hverdag og tilbringe noget kvalitetstid med familien. Forventningerne er høje, for sommerferien er ofte et af årets helt store højdepunkter, og hele familien har glædet sig i månedsvis. Desværre lægger migræneanfald og dage med hovedpine ofte en dæmper på ferieglæden, for selvom det er ferietid og dermed tid til afslapning, får de færreste lov til at slippe for migræne. Lyder det bekendt? I så fald er du ikke alene. Mange oplever nemlig, at migrænen forværres i ferien, hvilket selvsagt er rigtig frustrerende, når nu der er lagt op til hygge og nærvær i familiens skød. Migræne og Hovedpineforeningen har talt med lederen af Dansk Hovedpinecenter på Glostrup Hospital, Rigmor Højland Jensen, for at få svar på, hvorfor migræneanfaldene kommer hyppigere, når man holder ferie.

Sammenhæng mellem migræne og ferie ”Først og fremmest er der ikke nogen videnskabelige undersøgelser, der kan påvise, at migræneanfald kommer hyppigere, når man holder ferie. Alligevel oplever mange det sådan. Det er da også ekstra invaliderende og generende, hvis man sidder på eksempelvis Mallorca, og gerne vil ud at opleve noget.”

Rigmor Højland Jensen forklarer endvidere, at migræne ofte kommer, når man har haft travlt i en periode, hvilket mange migrænepatienter utvivlsomt kan nikke genkendende til. I en travl periode kører kroppen på adrenalin, men efter et stykke tid, må kroppen give op, og så opstår migræneanfaldet. Mange oplever netop ugerne op til en ferie som hektiske og travle, fordi der er mange ting, der skal ordnes, inden man kan slappe af og holde fri. Det kan være opgaver på jobbet, der skal afsluttes, ligesom forberedelser til ferien kan tage tid og kræfter.

Når første feriedag indledes, bliver det for mange en ubehagelig start med migræne og ubehag.

Gode råd til en behagelig ferie For at skabe de bedste forudsætninger for en god start på ferien, råder Rigmor Højland Jensen derfor til, at man tager nogle feriedage i hjemmet, inden man eventuelt skal rejse udenlands.

At geare ned og få gjort klar til ferien i ro og mag er en god ide, hvis man vil undgå at tilbringe de første dage af sin ferie i sengen. Andre ting der gør sig gældende i forhold til migræne og ferie, er blandt andet, at en ferie ofte skaber ”rod i systemet,” hvilket er uhensigtsmæssigt for migrænepatienter. Migræne har nemlig bedst af regelmæssighed, søvn, og ordentlig kost. Ændres disse rutiner og vaner, resulterer det for mange i hovedpine og migræne. Derfor er det vigtigt at opretholde en stabil døgnrytme på ferien,

i det omfang det kan lade sig gøre. Skal man køre langt, anbefaler Rigmor Højland Jensen, at man tager en overnatning undervejs, og undlader at køre om natten. Tolv timer i en bil ned af den tyske Autobahn duer ikke, hvis man vil forsøge at undgå migræne på første etape af ferien. Ydermere er det vigtigt at spise og drikke regelmæssigt. Skal man ud at flyve, vælger man ikke selv rejsetidspunktet. Det er dog vigtigt, at man tager det stille og roligt de første dage på feriedestinationen, ikke mindst hvis man er ramt af jetlag. Efter en, forhåbentlig, behagelig rejse til feriedestinationen, er det vigtigt at være opmærksom på, at varme og høj luftfugtighed kan trigge et migræneanfald. De første dage af ferien er derfor en tilvænningsperiode for kroppen. Undgå for mange aktiviteter, og sørg for at drikke rigeligt med vand. Solbriller og solhat er også gode investeringer til ferien.

Skru ned for ambitionsniveauet Der er altså flere råd, man kan følge for at få en god ferie. Rigmor Højland Jensen forklarer dog, at et af de vigtigste succeskriterier for en god ferie uden for mange migræneanfald er at være realistisk omkring, hvad der kan lade sig gøre. ”Skru ned for ambitionsniveauet. Børnene er ligeglade med, hvor de skal hen på ferie. En stille og rolig ferie i et sommerhus i rolige omgivelser er ganske fint. Lad være med at planlægge en krævende aktivitetsferie. Det kan lade sig gøre for nogle, men ikke for hårdt ramte migrænepatienter. Det er vigtigt, at man anerkender og accepterer sin lidelse.” Hvad der kendetegner en god sommerferie, er i sidste ende op til den enkelte at bestemme. Dog er det vigtigt at passe godt på sig selv uanset hvilken ferieform, man vælger at kaste sig ud i.

Rigtig god sommer!

ient Anne, 34 år, migrænepfamat på ilie. Lige fra barnsben hvor vi var

e ferie med min Jeg har altid holdt meget af at hold re, hvor vi tog på kør selv i Danmark, men også som lidt stør sommerhusferier rundt omkring velser, og i dag, hvor jeg ople budt på mange dejlige har r rejse s Vore . krig Fran og en ferier til Itali at jeg gerne vil give dem og et år, er det naturligt for mig, selv er mor til to små børn på fem . i stil med dem jeg selv har fået nogle fantastiske rejseoplevelser, jeg lider af kronisk horejseglæden med det faktum, at ne fore at dog er g rdrin udfo e Den stor ferier med vores store s af migrænen, haft nogle gode trod på har, Vi e. ræn mig og vedpine ens sol, hvor vi har herhjemme, men også under syd ping cam på og hus mer som i e pige, båd ge migræneanfald ferier. Jeg har haft mindst ligeså man selv kør og r ferie rter cha e båd været på evel opvejes det alt end jeg har, når vi er hjemme. Allig , flere en hed elig virk i nok r, ferie på disse mine forholdsregler ved fået sammen. Jeg prøver at tage har vi er, vels ople e god de af sammen r er et must, både er alt for varmt, gerne i juni. Solbrille bliv det n inde på, syd rejse at et blandt and , men det er nu for at det da et vældigt eksklusiv t look r give et and ikke Om ds. van og til lands altid aircondition, t. Kan det lade sig gøre, vælger vi ede hov å ogs ed derm og ne øjne passe på eligt, men for de fleste entlig tid. For nogle lyder det ked ord i g sen i gå at for er sørg vi ligesom skulle meget tidligt god mening, da man er vant til at ert sikk helt det r give er mili nsfa småbør op med de mindste, også i ferien. nok af i hverdagen, så på selve rejsen. Planlægning er der g ntin inge vi ger læg plan ver Derudo en dag ad gangen. netop at kunne slappe af og tage er ferie på e vær at ved n rme cha en del af mefra, og så snupen star ter allerede, når vi kører hjem Feri n. ejse udr på tid god os r Vi tage et must, ligesom kører sydpå. I bilen er aircondition vi hvis n, veje på ning rnat ove per vi en at undgå træk fra og et tørklæde. Sidstnævnte er for ude kep nak en ger bru r tide me jeg som passe på mig selv. mine forholdsregler og forsøger at blæseren. Jeg tager med andre ord noget n me ræne på ferien. Irriterende, Alligevel er der dage med mig g turen til Italien, denne gan jeg har lær t at acceptere. I år går naturligvis spænder med to børn på bagsædet, og det af. Jeg nde spæ ende, hvordan det kommer til at e hav glæ der mig, men sørger for at tasken tanket op med vandflasker og den nødvendige medicin.

3

Kroppens nye veje til smertefrihed Der står mange linjer på visitkortet: Autoriseret fysioterapeut, certificeret Mulliganbehandler, internationalt certificeret kraniosakralterapeut og i fortløbende uddannelse på 2 forskellige internationale skoler m.m. Mød Helle Rechter, som i den næste periode tilbyder særlig rabat til medlemmer af Hovedpine og Migræneforeningen.

Behandling på en ny måde Man skal ikke have talt med Helle Rechter ret længe før det står klart, at her er en ildsjæl der har sit eget syn på tingene og som insisterer på at jo flere tilgange vi har til et kompliceret problem, jo tættere er vi på en holdbar løsning, for som hun siger ”hvis man gerne vil have et andet resultat end det man plejer at få, så kan det da være en god ide at gå anderledes til problemet end man plejer at gøre. Den sandhed gælder nok på mange områder”. ”Jeg har interesseret mig for hovedpinesygdomme af alle slags siden jeg for nogle år siden var med til at starte et tværfagligt behandlingsog videnscenter for hovedpine” fortæller Helle. ”Den viden jeg indhentede igennem mit arbejde i centret blev udgangspunktet for min interesse for hovedpinesmerter. Siden da har jeg uddannet mig i forskellige former for især manuelle behandlinger, og med nu mere end 15 års erfaring som fysioterapeut og en del videreuddannelse i bagagen har jeg en solid viden om kroppen og dens funktioner. Det skal ikke være hemmeligt for nogen at jeg ofte kombinerer moderne fysioterapi med nogle mere utraditionelle teknikker. Faktisk er det netop det, der er ker-

Illustration 1: Kroppen er en stor sammenhængende helhed, som er tæt forbundet af bindevævshinder hvori nerver og blodkar forsyner muskler, led og organer.

4

nen i min behandling: Jeg kombinerer ny viden og nye teknikker fra både traditionelle og utraditionelle behandlingstilgange. For eksempel ser jeg på hvordan klienten bevæger sig og mobiliserer måske nogle led med det nye new zealandske Mulligan-koncept, der frigør leddet mens klienten laver en smertefri bevægelse. Så sætter jeg måske et par nåle for smertefulde triggerpunkter i musklerne. Jeg giver vejledning og instruktion i øvelser eller mindfulness så klienten selv kan dæmpe sine gener i dagligdagen. Men først og fremmest bruger jeg mine hænder til at løsne de spændinger i kroppens muskler og bindevæv, som typisk er en stor del af årsagen til smerter og gener. Det er også her jeg adskiller mig mest fra traditionel fysioterapi, siger Helle og holder pause imens hun vægter sine ord. ”Hovedparten af de teknikker jeg bruger her, er ganske blide teknikker som minder om osteopati på den måde at udgangspunktet er kroppen som helhed i stedet for isoleret at se på den del af kroppen hvor klienten har symptomer.

Og omdrejningspunktet for behandlingen er anatomi og fysiologi. Men teknikkerne er anderledes blødere og blidere end osteopatiens, og tilgangen er en anden.”

Kroppens edderkoppespind Helles særlige fokusområde i behandlingen er kroppens forskellige bindevævssystemer.

Bindevævet omgiver vores muskler, led, ledbånd og knogler, men også vores organer og nerver, hjernen og rygmarven.” Kroppen er jo en stor sammenhængende helhed, og den er tæt forbundet af bindevævshinder hvori nerver og blodkar forsyner muskler, led og organer”, fortæller Helle ”Og netop fordi systemerne er i tæt indbyrdes forbindelse kan det nemt ske, at et problem der er opstået et vilkårligt sted i kroppen giver en fejlbelastning via bindevævet og resulterer i gener i en anden del af kroppen. For eksempel i hovedpine”. ”Jeg er overbevist om at bindevævssystemernes indbyrdes sammenhæng er en vigtig nøgle i forståelsen af smertetilstande” siger Helle og foreslår interesserede at se en 2 minutters video om emnet (på engelsk): www.youtube.com/watch?v=3YfgMABGf7U

Nicolai blev hovedpinefri Mange af Helles klienter har migræne, men der er også en stor del som har hovedpine der stammer fra fald, slag mod hovedet eller whiplash. Typisk giver whiplash udover smerter også nedsat koncentration, hukommelsesbesvær og ofte også svimmelhed. Det er symptomer som Nicolai Terp Holm kender. ”Jeg havde simpelthen et sort uheld, hvor jeg i forbindelse med et fald slog hovedet i et be-

Illustration 2: For at blive smertefri er det vigtigt at behandlingen sikrer, at hele kroppen kan bevæges frit.

tongulv. Det gav en del svære smerter i form af hovedpine, og også koncentrationsbesvær.

Da jeg kom hos Helle første gang havde jeg taget orlov fra mit studie på DTU, for hver gang jeg satte mig med en bog eller PC dundrede smerterne løs i mit hoved. Det samme skete hvis jeg var bare en smule fysisk aktiv”.

Helle fortæller at Nicolai især havde et forkert spændingsmønster i den del af bindevævssystemet der omslutter hjernen og rygmarven. ”Jeg var overrasket over at så blide teknikker kunne påvirke mig så markant, og jeg må tilstå at jeg stadig har svært ved at forstå hvordan man som behandler kan mærke noget som helst når man påvirker med så blide teknikker i både undersøgelse og behandling. Men jeg har bare konstateret at det virker”, siger Nicolai og Helle nikker, for det er den samme overraskelse hun møder hos rigtig mange klienter. ”Den form for behandling som jeg praktiserer består blandt andet af forskellige teknikker der påvirker med et ganske blidt tryk eller træk. For klienten kan det under be-

handlingen mærkes som tæt-på-ingenting.

Men mit udgangspunkt er simpelthen at jeg har trænet mine hænder til at mærke de mindste nuancer – det svarer jo i virkeligheden lidt til hvad en vinkyper kan med sine smagsløg når han afgør om vinen er lavet af druer der har fået frost og hvilken type fad den er lagret på.

Jeg bruger mine hænder som redskab til at finde og påvirke den præcise struktur i kroppen som har betydning for de gener klienten kommer med. Og den grad af påvirkning vi giver er præcis nok til at skabe en ændring uden at skabe en overreaktion. Egentlig er det ikke sværere end det”, slutter Helle, der glæder sig over at Nicolai netop har aflyst sin sidste tid til behandling: Han er netop vendt hjem fra en skiferie hvor han deltog helt på lige fod

med familien. Uden gener. Forude venter nu genoptagelsen af studielivet. ”Et nyt forskningstudie har vist at en utrænet hånd faktisk kan mærke noget så småt som svarende til 2 gange diameteren på et øjenvippehår. Det synes jeg er interessant, fordi det giver en ide om hvor fine nuancer vi er i stand til at arbejde med, når vi bruger hænderne som redskaber til at behandle de avancerede sammenhænge i vores tredimensionelle anatomi og i klientens unikke spændingsmønstre. Det er der mine hænder og mit fokus er, uanset om klienten kommer med migræne, spændingshovedpine, piskesmældssmerter eller andre smerter i hoved og ansigt. Og det kan godt være, at jeg er fagnørd, men jeg bliver aldrig færdig med at studere de komplekse

sammenhænge i vores anatomi. Det er i mine øjne sund fornuft – som jeg blot tilføjer nogle utraditionelle vinkler i behandlingen”.

I forbindelse med at Helle udvider sin klinikvirksomhed til at omfatte Indre København, giver hun i en begrænset periode 50% rabat på første konsultation.

Læs mere om Helle på hjemmesiden www.hellerechter.dk eller ring til hende på tlf. 27 58 68 26.

Kilde: Illustration 1: www.trytherapy.co.uk/fascia/ og illustration 2: Serge Paoletti, The Fasciae, 2006.

Hovedpine - set fra en anden synsvinkel Skrevet af fysioterapeut Caspar Frausing, indehaver af casparf.dk De fleste vil sikkert være enige om, at hovedpiner ofte stammer fra nakken. Hvordan kan det så være at de fleste får mere hovedpine af at blive behandlet i nakken? Hvorfor er nakken blevet så spændt at den giver hovedpine? Hvis behandling af nakken ikke hjælper, hvad skal der så til for at få spændingerne væk? Svaret for dig kan muligvis sidde et helt andet sted i kroppen.

Som fysioterapeut ser jeg hovedpinen som symptom på en dybereliggende årsag, at der er et problem et andet sted i kroppen.

Problemet sidder således ikke i hovedet, men udspringer af en svaghed et helt andet sted.

Det store spørgsmål er selvfølgelig; hvor sidder det reelle problem? De bedste eksempler på udløsende årsager til hovedpine er gamle skader i enten ben, omkring hofte eller i lænden.

Stabilitet nedefra Min erfaring med mange hovedpinepatienter er, at hovedpinen reelt er sekundær. Det viser sig derfor ofte i den indledende snak samt i undersøgelsen, at patienterne har problemer flere steder end kun hovedet. En ankel har været forstuvet, et fald på cyklen, et brækket ben eller et dårligt knæ, er ofte en del af historikken. Disse skader kan være med til at skabe et dårligt fundament for resten af kroppen og dermed vil der nemt kunne opstå skæve stillinger i nakken. Årsagen er, at hvis alle led i kroppen ikke har fuld og fri bevægelighed, vil andre led og muskler blive påvirket. En immobil fod med svag muskulatur kan derfor skabe en svaghed i lænderyggen som påvirker nakken og dermed hovedet.

Forstå signalerne Det er ikke nødvendigvis sikkert, at man selv er klar over, at der stadig er et problem i den skade der skete for snart 20 år siden, men kroppen har en fantastisk evne til at tilpasse sig situationen og finder på kompensationer.

På et eller andet tidspunkt vil kompensationsmønstret have trukket så skævt i kroppen, at den bliver nødt til at sige fra. Den eneste måde kroppen kan kommunikere med os på, er ved at skabe en eller anden form for smerter, stramhed eller ubehag. Vi bliver dermed gjort opmærksomme på, at der er noget galt, vi skal bare lære at forstå signalerne.

Træning skal der til Disse skævheder der kan opstå i vores fundament, skal der på én eller anden måde rettes op på. For at ændre på vores måde at bruge kroppen på er det derfor nødvendigt at træne. Det har de fleste sikkert hørt før, men det er ikke helt lige meget hvad man træner. Når der sker en skade går kroppen i gang med en masse forsvarsmekanismer.

Disse kan blandt meget andet være at ”slukke” for musklerne i en periode for at skåne et led. Når skaden så er helet bør musklerne gå i gang igen, men det er ikke altid det sker rigtigt.

Derfor er det vigtigt at få testet alle de muskler der kan være involdveret i en tidligere skade, om de nu også fungerer som de skal og hvis ikke de gør, skal netop disse sættes i gang med at lave deres arbejde. Dette vil i mange tilfælde skabe en stor forandring for resten af kroppen, da den nu kan finde tilbage til sit normale spændingsniveau og dermed har hovedpinen mulighed for at slippe.

De første behandlinger bør derfor foregå uden den store berøring med nakken, da denne har brug for tid til at komme ordentligt på plads og finde sit rigtige spændingsniveau. Der bør arbejdes intensivt på at skabe et solidt fundament for nakken og ryggen at fungere på, så det er stabilitet nedefra der har første prioritet.

5

Hovedpine hos børn...

Hvert 5. barn i alderen 7-15 år lider af tilbagevendende hovedpine i form af spændingshovedpine eller migræne eller begge dele. Til trods for denne hyppige forekomst er især børnemigræne en overset sygdom.

Symptomer Spændingshovedpine Hovedpinen føles som et stramt bånd omkring hovedet med lette til middelsvære smerter. Smerterne er uændrede eller bedres, når barnet bevæger sig. Der er kun sjældent ledsagesymptomer. Anfaldet kan vare fra 30 minutter op til 7 dage. Man skelner mellem periodisk hovedpine og kronisk hovedpine.

Ved den periodiske indtræder hovedpinen mindre end halvdelen af måneden, og ved den kroniske indtræder anfaldene mere end halvdelen af månedens dage.

Migræne Migræne findes i 2 former - migræne uden aura og migræne med aura. Ved begge former sidder hovedpinen ofte i panden eller den ene eller begge tindinger (kun halvsidig hos 1/3 i modsætning til 2/3 hos voksne). Den mærkes oftest som en dunkende, hamrende, borende smerte, men kan også opleves som trykkende smerte. Smerten bliver værre, når barnet bevæger sig. Varighed oftest 1-6 timer (i henhold til international klassifikation 1-72 timer). Hovedpinen ledsages ofte af appetitløshed og/eller kvalme, opkastninger, problemer med at tåle lyd og lys og oftest af bleghed.

Ved migræne med aura forekommer der forud for/eller sammen med hovedpinen synsforstyrrelser og/eller taleforstyrrelser eller snurrende fornemmelser og/eller nedsat kraft i arme og ben. Synsforstyrrelserne kan være et zigzagmønster eller en blind eller lysende plet, der langsomt over få minutter breder sig ind over synsfeltet for derefter langsomt at forsvinde igen. Føleforstyrrelserne starter typisk i den ene hånds fingre og bevæger sig herefter op over arm og skulder til evt. også at inddrage hele den ene ansigtshalvdel. Der kan desuden ses taleforstyrrelser i forbindelse med aura.

Endelig kan aura ses alene uden hovedpine.

Hvad er de hyppigst udløsende faktorer?

Spændingshovedpine Spændingshovedpine fremkaldes relativt ofte af stress, hyppigt i form af problemer i skole og hjem, angst og depression, men kan også ofte skyldes en forkert arbejdsstilling og/eller siddestilling, en forkert bidfunktion - specielt

6

tænderskæren og smerter andetsteds i kroppen - især i ryggen eller i nakken.

Migræne Migræneanfaldet udløses oftest af de såkaldte 7 S-er: Stress, fysisk såvel som psykisk (såvel positiv – dvs. at glæde sig til noget, som negativ angst, depression, mobning osv.), Sult Søvn (både for store og for små mængder), Stærkt lys (flimmer fra tv, computer) Støj Sukker (ikke videnskabeligt bevist, men erfaringsmæssigt har forfatteren ingen tvivl om, at sukker kan provokere hovedpine, specielt hvis det indtages på tom mave) Smerte andetsteds, men især omkring hovedet, hvorfor spændingshovedpine kan forekomme sammen med migræne.

Herudover kan migræne udløses af lugte, tobak, hormonelle faktorer + visse fødemidler og tilsætningsstoffer, hyppigst i forbindelse med nitrit, men kan også forekomme sammen med mange af de øvrige. Her skal man være opmærksom på E-numre: E100-122 - specielt E102, E104, E110, E122, E124, E129, E210. Inden for disse kategorier findes både uheldige farvestoffer og tilsætningsstoffer. Men det skal understreges, at det er uhyre individuelt, om man reagerer på det.

Hvad er årsagen?

Episodisk spændingshovedpine Forårsages dels af impulser fra spændte muskler omkring hoved og nakke, dels fra biologiske forstyrrelser i centralnervesystemet.

Kronisk spændingshovedpine Ser ifølge nyere undersøgelser ud til at være arvelig, og selve anfaldet forklares først og fremmest af biologiske forstyrrelser i centralnervesystemet.

Migræne Man ved, at der under anfaldet sker en forstyrrelse i den kemiske balance i centralnervesystemet (således nærmere betegnet en forstyrrelse i signalstofferne) og en udvidelse af blodkarrene, først og fremmest dem, der ligger uden på hjernen. Årsagen er fortsat uafklaret trods omfattende forskning, men der er sikkerhed for, at migræne er arveligt.

Det, der arves, er dispositionen, medens selve anfaldsmængden er afhængig af dels indre,

dels ydre faktorer som anført ovenfor. Til dette skal tilføjes, at andre sygdomme kan sænke migrænetærsklen. Man skal bl.a. være opmærksom på jern-mangel. Ud fra erfaring anbefales at behandle med jern, hvis Ferritin (det stof, der binder jern) hos børn ligger under 50 mikrogram/l (laboratoriet accepterer 15 som laveste værdi. Det tyder på, at det er sat for lavt). Det fremhæves fra børnelægers side, at der dog kun skal behandles, hvis der er symptomer på jernmangel. I henhold til forfatterens mening kan symptomet bl.a. være hovedpine..

Diagnose Diagnosen stilles alene på sygehistorien og efterfølgende klinisk undersøgelse. Der findes ikke blodprøver eller røntgenundersøgelser, der kan vise, om barnet har migræne eller spændingshovedpine. Blodprøver er kun relevante som led i afdækning af provokerende faktorer. Som anført ovenfor kan der være tale om enten jernmangel eller eksempelvis D-vitamin mangel. D-vitamn mangel ses næsten hos 50% af børn, hvilket skyldes den store brug af solfaktor, som på den ene side er positiv, fordi den beskytter mod modermærker og på den anden side negativ, fordi D-vitamin ikke kan optages.

Alene faktor 8 stopper for enhver D-vitamin optagelse, Der er ikke nogen videnskabelig dokumentation for sammenhængen mellem D-vitamin og hovedpine, men D-vitamin mangel kan svække barnet og dermed indirekte være en medvirkende årsag til hovedpine. Det er vigtigt for diagnosen, at forældre har hjulpet børnene med at udfylde en migrænedagbog (se næste side) før konsultation hos egen læge. En sådan kan hentes på apoteket, ligesom det kan være en god hjælp for lægen, hvis barnet har tegnet sin opfattelse af hovedpinen.

Behandling Det er vigtigt at vide, at meget opnås alene ved grundig information. Børn vil have svar på de samme spørgsmål som voksne, men sætter ikke altid ord på.

1. Hvad er årsagen til, at det gør ondt i hovedet?

2. Er det farligt?

3. Hvad kan der gøres?

4. Hvordan vil det gå mig i fremtiden mhp. hovedpinen?

Behandlingen af både migræne og spændingshovedpine omfatter de 5 M-er: M = Mad M = Motion M = Musik M = Minimere stress + videre uddybning nedenfor: 1. Forebyggende behandling 2. Anfaldsbehandling 1A: Ikke medicinsk forebyggende behandling (som kan anvendes både i tilfælde af migræne og spændingshovedpine): Det er vigtigt at få klarlagt alle de mulige udløsende faktorer.

Det er vigtigt at sørge for følgende: 1. Regelmæssig søvn, hvorfor søvnhygiejne er meget vigtig. Eksempelvis slukke for al elektronik den sidste time før sovetid og slukke lyset., da disse ting stimulerer hjernen til at være vågen. Hvis barnet er mere end ½ time om at falde i søvn, kan der blive tale om enten en kugledyne (som kan søges via Socialforvaltningen) eller Melatonin 3-6 mg 1 time før sovetid.

2. Regelmæssige måltider (f.eks. små, sunde måltider hver 3. time + rigeligt at drikke dvs. ca. 1½ liter vand + mælk ).

3. Undgå, at barnet udsættes for såvel fysisk som psykisk stress.

4. Hjælp barnet med at dyrke rigeligt med motion, minimum ½ time dagligt eller 1 time hver 2. dag, hvor man må tilstræbe, at man i den halve time opnår pulsstigning, og at man kommer til at svede.

5. Afspændingsøvelser en til flere gange dagligt gerne kombineret med den form for afspændingsmusik, som barnet finder behageligt, er af speciel værdi ved spændingshovedpine, men har også vist at kunne have positiv indflydelse på migræne.

6. Sluttelig kan der blive behov for viderehenvisning til regulær afspænding, enten hos de fysioterapeuter, der behersker dette, eller hos afspændingspædagog. I den anledning er det vigtigt at opfordre professionelle behandlere til også at være med til at tjekke, om højden på barnets skrivebord og stol passer.

7. Hvis der er tale om direkte fastlåsninger, eksempelvis i nakken, kan kiropraktorbehandling komme på tale.

8. Der er desuden erfaring for, at en del børn kan have glæde af akupunktur som dels forebyggende behandling både over for spændingshovedpine og migræne, dels anfaldsbehandling af

migræne. Men der er ikke til dato sikre brugbare videnskabelige beviser herfor.

9. Sluttelig skal man gøre opmærksom på, at musikterapi (som har været anvendt i Danmark i 30 år – 50 år i USA) nu har dokumenteret effekt på mange typer smerte hos både børn og voksne. Men indtil videre er der ikke videnskabelige data vedr. børn.

Erfaringsmæssigt har forfatteren set gode resultater, dels ved aktiv musikterapi ved en uddannet musikterapeut (5-årig cand. mag.uddannelse fra Ålborg Universitet), dels ved at barnet bruger afspændingsmusik ½ time før sengetid, evt. Musicure, evt. anden afspændingsmusik.

1B: Forebyggende medicinsk behandling Spændingshovedpine.

Ved episodisk spændingshovedpine (således få anfald om måneden) er det ikke nødvendigt med forebyggende medicin.

Kronisk spændingshovedpine Ved den kroniske spændingshovedpine (anfald mere end 15 dage om måneden) kan forebyggende medicin komme på tale, ligesom der kan være brug for moderne psykologisk smertebehandling. Det er vigtigt at vide, at det ved denne hovedpineform ikke er hensigtsmæssigt at give almindelig smertestillende medicin, men kun den medicin, der går ind og regulerer ved signalstofferne i hjernen.

Migræne.

Ved hyppige og svære migræne-anfald kan forebyggende medicin komme på tale. De hyppigst anvendte midler i barnealderen er beta-blokkere (eks. Propranolol, Metoprolol) og i svære tilfælde Sibelium 5-10 mg. I tilfælde af, at forebyggende medicin er nødvendigt, må man stærkt anbefale tæt kontakt med lægen.

2A: Anfaldsbehandling Spændingshovedpine Mange børn har glæde af fysisk aktivitet og/ eller afspændingsøvelser i forbindelse med anfald. Moderate til svære anfald kan kræve smertestillende midler. For meget medicin kan dog i sig selv give anledning til, at en periodisk optrædende hovedpine udvikler sig til en kronisk hovedpine, hvorfor man altid skal være meget tilbageholdende med større mængder anfaldsmedicin.

2B: Migræneanfald Søvn og hvile er vigtigt. Det hjælper hos ca.

80% af børnene. Nyere undersøgelser tyder som tidligere nævnt på, at det kan være en fordel at supplere med afspændingsmusik, specielt hvis barnet ikke falder hurtigt nok i søvn. Herudover kan milde til moderate anfald afhjælpes med svage smertestillende midler som paracetamol, acetylsalicylsyre eller gigtmidler, evt. kombineret med kvalmestillende midler, idet disse midler ikke alene hjælper på kvalmen, men også på at barnet udnytter den smertestillende medicin bedre. Middelsvære til svære anfald kan kræve mere specifik migrænemedicin.

Al form for medicin skal nøje afpasses barnets vægt, alder og behov, hvorfor lægen altid bør kontaktes, også selv om der er tale om håndkøbsmedicin. For meget medicin kan give kronisk hovedpine. Anfaldsmedicin tages kun ved anfald - ikke som daglig medicin.

Anne G. Korsgaard Speciallæge i neurologi

7

Læserbreve Jeg er nyslået medlem af Hovedpineforeningen og døjer ikke overraskende med en del hovedpine. Jeg kommer på hovedpinecenteret, hvor der er gjort et par forsøg med forebyggende behandling via blodtryksmedicin, indtil videre uden det store held.

har jeg tid hos min behandlingsansvarlige læge på hovedpinecenteret – jeg håber at kunne få dem/ ham til at foretage den lægelige vurdering, der må skulle til. Men jeg kan tænke mig, at jeg formentlig skal kontakte kommunen inden.

Nu er det 3. forsøg – med epilepsimedicin – sat i gang, men samtidig mener mine behandlere, at det er relevant at søge markant nedsat arbejdstid, eftersom de ser et stort behov for aflastning, i det mindste i en årrække. Altså flexjob. Jeg er enig, alt den stund at en stor del af min migræne er tæt forbundet med et langvarigt, belastet forløb, både hjemme og på arbejde, efter jeg fødte en lille datter 3 mdr. for tidligt for 6 år siden. Og jeg har ikke råd til selv at finansiere så stor en timenedgang, som de foreslår (10 timer).

Og jeg kan altså også godt forestille mig, at det ville blive svært at få helt uvildig rådgivning hos den kommune, der skal bevilge pengene. Derfor skriver jeg til jer (dig). Jeg håber meget, du kan svare og hjælpe På forhånd mange tak for hjælpen!

Med venlig hilsen LB

Kære Lene.

Mit spørgsmål går på, hvordan proceduren for ansøgning om flexjob er og hvilke krav der stilles til en ansøgning? Hvilke vurderinger skal der foretages og af hvem? Hvilke krav stilles der til tiltag, der skal være prøvet inden? Via min datters forløb har jeg været en del i kontakt med kommunen og ved, at det er let at løbe sur i en sådant forløb eller blive holdt hen meget længe og at det derfor er bedst at være virkelig godt forberedt.

Jeg håber, at kunne lægge et næsten færdigt oplæg frem for kommunen, tilpasset de krav de har. Til en start har jeg talt med min arbejdsplads, der umiddelbart er positiv overfor tanken. Om en måned

Jeg vil gerne forsøge overordnet at besvare dine spørgsmål.

Baggrunden for tilkendelse af fleksjob er en varig nedsættelse af arbejdsevnen, dvs. at behandlingsmuligheder skal være udtømte. Samtidigt skal arbejdsevnen vurderes nedsat med mindst halvdelen. Som regel vil man først vurdere, om der er andre og mindre indgribende muligheder i lovgivningen, f.eks. § 56-aftale, hvorefter arbejdsgiver kan få refusion fra 1. sygedag i forbindelse med kronisk sygdom, personlig assistance eller revalideringsmuligheder. Hvis din arbejdsevne

vurderes nedsat med mindst 50%, kan der blive tale om "fastholdelsesfleksjob", forudsat din arbejdsgiver har gjort brug af "de sociale kapitler" i overenskomsterne på en sådan måde, at der allerede er taget væsentlige hensyn til dine skånebehov i mindst 12 mdr. (skånehensyn skal dokumenteres).

Men oftest går "vejen" til fleksjob gennem en længere periode med hel eller delvis sygemelding, således at man kommer i gang med samtaler i jobcentrets sygedagpengeopfølgning og derigennem kommer i gang med en afklaring af arbejdsevnen. Så med mindre du har en meget fleksibel og rummelig arbejdsplads, der er indstillet på at arbejde hen imod "fastholdelsesfleksjob", kan du evt. på lægernes anbefaling blive delvist sygemeldt og på den måde få afprøvet, om det aflaster dig i dagligdagen, så din hovedpine bliver mindre.

Hvis din sagsbehandler vurderer, at du har mulighed for at blive visiteret til fleksjob, skal der udarbejdes en rehabiliteringsplan, og din sag skal forelægges kommunens rehabiliteringsteam, hvor du selv har mulighed for at deltage i mødet.

Som du nok fornemmer, skal der en del til for at blive visiteret til fleksjob. men det er vigtigt, at din læge beskriver, at forskellige behandlingsmuligheder er afprøvet og bekriver dine skånebehov.

Venlig hilsen Anne-Marie Sølvsten, Socialrådgiver

PROGRAM FOR PATIENT-DAGEN VED DEN INTERNATIONALE KONGRES FOR HOVEDPINE OG ANSIGTSSMERTER Søndag den 21. september 2014, Bella Center, København 12.45 13.00 13.05 13.25

14.10 14.40 15.25 15.40 16.00

Registrering Velkommen | Laila Bendix (Hovedpinesagen) og Rigmor Højland Jensen (EHMTIC) The role of European Headache Alliance (EHA) in Headache Management | Audrey Craven (Ireland) Ny forskning i Hovedpine og Ansigtssmerter TV-lægen Peter Qvortrup Geisling er ordstyrer, interviewer specialisterne fra den videnskabelige kongres og besvarer spørgsmål fra salen Pause Ny forskning I Hovedpine og Ansigtssmerter – fortsat Organisering af behandlingen af Hovedpine og ansigtsmerter i Danmark | Lars Poulsen (Praktiserende læge, Odense) Migraine Trust – What can be achieved by a national patient organization? | Wendy Thomas (Migraine Trust, UK) Afrunding | Laila Bendix og Rigmor Højland Jensen

www.EHMTIC2014.com 8

TILMELDING:

Tilmelding skal ske til post@hovedpineforeningen.dk senest den 16. september 2014 hvor beløbet også skal være indbetalt på konto 9570 0016606464.

DET KOSTER KR. 100,- AT DELTAGE inkl. kaffe/te og kage, foreningen giver kr. 50,i tilskud til vores medlemmer.

Så for at deltage skal kr. 50,- være indbetalt senest den 16. september 2014 til ovenstående kontonr. Medbring jeres kvittering på dagen og ved indbetaling skriv EHMTIC. Der vil blive talt en del om ny forskning, der venter os en spændende eftermiddag.

At leve med migræne og hovedpine – Strategi og mestring Migræne & Hovedpineforeningen udbyder nu som noget nyt et endagskursus for voksne med migræne eller hovedpine samt deres pårørende.

og personale fra Dansk Hovedpinecenter, Glostrup og Smertecenter Syd, OUH. Kurset er støttet af Trygfonden.

Har du migræne eller hovedpine og har du sommetider svært ved at få hverdagen til at hænge sammen pga. din sygdom? Så er dette kursus måske noget for dig. Formålet med kurset er at give dig mere viden om din sygdom og inspiration til hvordan du måske kan leve bedre med din sygdom.

Praktisk: Deltagere og undervisere har tavshedspligt.

Kurset varer én dag fra kl 9.30-16.00.

Du vil få tilsendt materiale ca. én uge inden, som du bedes læse igennem for at være forberedt på hvad vi skal arbejde med.

Der er plads til 8-24 deltagere på hvert kursus.

Der vil blive serveret kaffe/te/frugt/kage i pauserne samt en let frokost.

På kurset kommer vi ind på emner som: Medicin – hvornår og hvordan?

Hvorfor får jeg migræne og hovedpine?

Hvordan lever andre med deres sygdom?

Hvad kan jeg selv gøre?

Kan jeg tænke anderledes om min sygdom?

Pacing – at finde balancen mellem aktivitet og hvile Hvordan prioriterer jeg hvad der er vigtigt?

Kommunikation med familie, venner og sundhedspersonale Arbejde og hovedpine – er der en løsning?

Hvor kan jeg få hjælp og hvad har jeg ret til?

Underviserne på kurset er selv migræne eller hovedpinepatienter. Kurset er udviklet i et samarbejde mellem Migræne & Hovedpineforeningen

Datoer (Nærmere sted følger): Søndag 26/10 i Odense Lørdag 28/2 i Københavns området Søndag 9/11 i Sønderborg Søndag 8/3 i Ålborg Lørdag 22/11 i Vejle Søndag 12/4 i Roskilde Søndag 25/1 i Århus Kurset koster 100 kr for medlemmer af Migræne & Hovedpineforeningen og 250 kr for ikke-medlemmer. Tilmelding sker på post@hovedpineforeningen. Husk navn, email og hvilken dag/sted du ønsker at deltage. Tilmelding er først gældende ved indbetaling, der er bindende.

Hvis du vil vide mere er du velkommen til at skrive til laila.bendix@dadlnet.dk

Referat fra generalforsamlingen på Aarhus Universitetshospital i kantinen - den 3. maj 2014 kl. 14.15 13 i alt inkl. bestyrelsen som var: Hanne, Inge, Laila, Ole og Lykkelisa, Connie afbud (konfirmation).

Valg af dirigent: Hanne Valg af referent: Inge Formandens beretning: Kopi vedlægges.

Vi har et godt samarbejde med Rigmor Jensen på Glostrup, hun opfordrer også hendes patienter til at blive medlem, for at styrke foreningerne - politikerne. Vi har givet 50.000 kr. til en PHD studerende, og det samme sidste år. Hun forsker i medicinfremkaldt hovedpine.

Fremlæggelse af regnskab: Hanne. Godkendt Hovedpinesagen har vi givet mange penge til i 2013, nu vil vi nedsætte beløbet. Pengene kan vi bruge bedre i vores egen forening. I tid bruger vi meget, 12 timer hver gang vi skal til møder i Glostrup.

Kobborg Consult, er et firma vi har henvendt os til i Christiansfeld, vedr. IT. Vores it system kan ikke klare det mere og det vil koste mange penge, at finde noget nyt. Firmaet skal hjælpe os med at blive § 8 godkendt.

Budget: Hanne. Godkendt Kontingent bliver forsat 200 kr. pr. medlem.

Valg til Bestyrelsen: Connie Nielson: ja Ole Nielsen: ja Inge Paag Stuckert: ja Ulla Pedersen: ny ja.

Alice vil gerne hjælpe, når der er arrangementer i hendes område v.Roskilde Suppleant: Litten Ringberg: ja.

Revisor: Rikke S.Poulsen: ja Revisorsuppleant: Else Marie Sørensen: ja.

Indkomne forslag: Skal medlemsbladet udkommer tre gange årligt, hvor nu fire. Kan vi miste medlemmer på det? Horton hovedpineforening har også ændret til tre, og det fungerer fint.

Det blev vedtaget at vi ændrer til tre gange .

Eventuelt: En hel dag med de forskellige faggrupper f.eks. zoneterapi, Kranie sekral osv.

Vi er sårbare som patienter, som forening skal vi kunne stå inde for det. Andre skal ikke tjene guld på os. Hvad vil vi sende signaler om og lægge ryg til? Er det Ok at være medlem i to foreninger: Ja Kan vi lave arrangementer uden snak om sygdom? Evt. en smertetlf. med en pensioneret læge?

Bagest i vores blad har vi kontaktpersoner,

som folk kan ringe og få en snak med, hvis et medlem har det dårligt, så det bliver vi ved.

Fremtidsplaner: Hanne forklarede om firmaet i Christiansfeld Kobborg Consult, hvor vi havde et godt møde. Det bliver en fordel for medlemmerne, da de kan trække kontingentet automatisk fra i Skat, når vi bliver §8 godkendt, samt derigennem får vi også moms penge tilbagebetalt ved årsskiftet, alt efter hvor mange penge der er i puljen. Firmaet henvender sig til vores medlemmer pr. tlf., og fortæller goderne ved at være medlem hos os, og at de herigennem samtidig støtter Hovedpineskolerne og forskningen, så vi, som er ramt af forskellige hovedpiner, kan få bedre livskvalitet. Senere vil de forsøge med nye emner. Hanne har ringet til Gigtforeningen og fået råd og vejledning om firmaet, som de har brugt i Gigtforeningen.

Hovedpineskolen: Starter i Sønderborg, da vi har fået penge ind, som skal bruges lokalt.

Vi venter stadig svar fra Fonde, og før vi kan begynde, skal der ligge et svar fra dem, så sidst på året, håber vi på den første skole.

9

Formandens beretning 3.5.2014 Vi er som bekendt medlem af paraplyorganisationen Hovedpinesagen, som består af Trigeminus Foreningen og os. Horton Hovedpineforening har også været medlem, men ønsker pr. 26.5 hvor vi afholder generalforsamling, at trække sig og kun stå som passiv medlem.

Samarbejdet i Hovedpinesagen har været lidt træg, vi har haft svært ved at blive enige om, hvilke ting, der skulle prioriteres først. Vi er blevet enige om i vores forening, at Hovedpinesagen må køre stille og roligt og vi laver de arrangementer, som vi bl.a er sammen med Dansk Hovedpineselskab om i efteråret eller foråret alt efter hvilke midler der kan samles.

Vi deltager også i en stor hovedpinekongres

EHMTIC i Bellacentret i sept. Vi vil også deltage i Hovedpinesagens regi, hvis Dansk Hovedpinecenter afholder foredrag m.m. vi har et godt samarbejde med Professor Rigmor Jensen som deltager i vores møder. Rigmor mener det er meget vigtigt, at vi på internationalt plan har en paraplyorganisation.

Vi er dog blevet enige om, at vi ikke vil betale mere end 10,- pr medlem pr. år til Hovedpinesagen, vi har gratis lokaler på DHC, men vi har udgifter, som bl.a at dække vores rejseudgifter til fælles møder og til vores hjemmeside, som er vigtig at beholde.

18.4 har vi afholdt foredrag med Neurolog Song Guo i Søborg, her deltog 90 personer.

20.4 deltog vi u en sundhedsmesse i Nykøbing F sammen med Hovedpinesagen.

10.5 deltog vi sammen med Hovedpinesagen i en blodtryksdag på apoteket i Roskilde.

21.10 foredrag med neurolog Mary-Jette Rasmussen på Esbjerg Sygehus.

6.11 holdt vi et arangemet i Odense for vores kontaktpersoner.

16.11 Åbent hus arrangement på Dansk Hovedpinecenter i Glostrup.

24.9 Foredrag i Roskilde sammen med Hovedpinesagen, der deltog tre neurologer fra DHC, som fortalte om de forskellige hovedpinesygdomme, her deltog ca. 70 personer.

Rabat gennem Migræne & Hovedpineforeningen Alle medlemmer af Migræne & Hovedpineforeningen kan nu få rabat hos følgende (husk at sige, at I er medlem af foreningen ved bestilling): Tivoli Friheden A/S Århus Rabat på indgangen til gælder 2014: Entre børn kr. 70,- normalpris kr. 90,Entre voksne kr. 90,- normalpris kr. 110,Oplys I er medlem af Migræne & Hovedpineforeningen. Aftalen lavet med Per Rønn Christensen.

OBS: Gælder ikke Fed Fredag efter kl. 18.00 Fysioterapeut Caspar Frausing, Sundhedscenter Vanløse: Alle medlemmer af Hovedpine og Migræneforeningen kan få 15% rabat på alle behandlinger. For behandling kontakt ham på mail: caspar@casparf.dk Vi giver 10% rabat på smertehåndtering gennem hypnoterapi- og mindfullnessforløb og samtaler. Lone Andersen, Cand. pæd.psych.aut hos Human Relations Fyrrevej 2, Sørup, 3480 Fredensborg Mobil: 21 24 65 80 · la@humanrelations.dk www.humanrelations.dk Afspænding & Psykomotorik v/ Ove B. Wadum, Psykomotorisk Terapeut dap Søborg Hovedgade 139 A, 2860 Søborg Jeg giver 10% til foreningens medlemmer.

Oplys medlemsnr.

Tlf. 23 65 12 30 · e-mail: ove@wadum.com Se mere på www.slapheltaf.dk

10

Kraniosakralterapeut Dorte Larsen Hole Skovvej 50, 5120 Odense NV. Tlf. 23 26 88 96 · mail: dortelarsen@mail.dk Dorte giver foreningens medlemmer 25% på 1. behandling.

Bevægelsespædagog og akupunktør 5 behandlinger til 4 behandlingers pris: 1600 kr. · Tlf. 60 18 56 40 www.klinik-lyspunkt.dk, www.dagenslyspunkt.dk Kynebogco v/kropsterapeut Thaus Leopold Jensen Vendersgade 14,st.th., 1363 København K (lige ved torvehallerne). Thaus giver 60 min. kropsterapi. Normalpris kr. 750,Medlemspris kr. 450,-.

Sig I kommer fra vores forening.

Mail: thausleo@gmail.com · tlf. 26 28 88 43 Orange Fitness Haderslev og Odense Kun for kvinder!

Giver foreningens medlemmer 20% på normalkontingent samt 50% på oprettelsesgebyr.

Aftalt med Kim, I oplyser bare, at I er medlem af Migræne & Hovedpineforeningen.

Skibhusvej 66-74, 5000 Odense Bygnaf 6, 6100 Haderslev

Københavns Yoga Medlemmer får 15% på alle medlemskaber på deres Yoga hold. Se mere på www.kbhyoga.dk · tlf. 70 22 85 50 FoviJa Synstræning, København Synstræning vil give 30% på screening (første besøg) Tlf. 22 12 05 70 Trend 2009, Ryttervænget 30, Ølstykke giver 15% til foreningens medlemmer.

Mark arbejder med akupunktur, massage og coaching. ostermannmark@gmail.com ERGOMAZONE Husoddevej 20, 8700 Horsens giver kr. 100,- rabet ved første behandling www.ergomazone.dk · tlf. 20 61 39 58 EFT og energiterapi v/Lis Hammer Normalpris kr. 500, -, Medlemspris kr. 400, Mobil: 29 46 26 36 · www.livsenergi-nu.com Mail: lishammer.terapi@gmail.com Poul Røpke, Sjælland Psykolog og brainfitness arbejder med neurobiofeedback vil give 50%.

Kontakt ham på tlf. 52 71 33 42 eller på mail: poul@hjernecentrum.dk

Kontaktpers on er Lokalforeninger, støttegrupper og selvhjælpsgrupper Flemming Colding Sejersen Sonatevej 21 8700 Horsens Tlf. 26 10 33 00 foghsejersen@stofanet.dk

Britt Brunhøj Arkonavej 11, 5000 Odense C abb@el-soft.dk

Anika Lundgaard Rahbeks Alle 18 6700 Esbjerg Tlf. 26 13 11 05 anika@levmedsmerte.dk

Birgitte Skov Iversen Ravnekærlund 148 5800 Nyborg Tlf. 66 15 67 46 skoviversen@post.tele.dk

Grete Nielsen Fladehøj 29 4534 Hørve Tlf. 59 65 71 92 fladehoej29@hotmail.com

Lykkelisa Garding Torvevænget 28 8310 Tranbjerg J Tlf. 31 13 56 45 espeholt@webspeed.dk

Else Marie Sørensen Kærvangen 5, Turup 5610 Assens Tlf. 22 71 96 46 troldfun@hotmail.com

Grete Evang Fuglebakken 8 4100 Ringsted grete.evang@mail.dk

Poul Ellesøe Åparken 21 8500 Grenå

Tlf. 86 32 27 32

Winnie Gudmand Jensen Brøndbyøster Torv 2, 2th 2605 Brøndby Tlf. 77 89 12 07 winniegudmand@gmail.com

Stig Løye Bøgehaven 44 3500 Værløse stl@fvst.dk

Ria E.P. Hansen Bragesvej 55 6100 Haderslev

Tlf. 74 53 27 27

Kirstine C. Hou Frejasvej 16 D. st. tv. Tlf. 22 90 37 01 3000 Helsingør kirstine.hou@gmail.com

Thaus Leopold Jensen Egegade 16 III th.

2200 København N Tlf. 26 28 88 43 thausleopold@hotmail.com

Mary Sigurskjold 5700 Svendborg Tlf. 21 97 85 82 marysigurskjold@hotmail.com

Karin Eriksson C. F. Richs Vej 103 A 5 th.

2500 Valby Tlf. 36 16 65 82 karin.eriksson@vip.cybercity.dk

Ole Nielsen Dalslandsgade 48 3. s. t.h. Bolig nr. 260 2300 København S Tlf. 32 57 29 60

Tlf. 57 61 48 43

Tlf. 36 17 52 01

Husk at meddele hvis I skifter adresse eller får ny e-mail!

HJÆLP OS!

Vi har fået lavet en ny folder, som vi gerne vil have hjælp til at udbrede forskellige steder, hvor I finder det passende. Folderen henvender sig til pårørende til dem, der har hovedpine eller migræne, som vi beder om at være støttemedlem. Det er slemt at have hovedpine og migræne men det er også slemt for de pårørende. Derfor vil vi aktivt gå ind for bedre behandling og mere viden, men alt koster penge. Jo flere medlemmer vi er, jo mere kan vi hjælpe med at støtte forskningen. Derfor har vi lavet denne lille folder! Så nu håber vi, du vil hjælpe os, med at få den lagt ud så mange steder som muligt.

Med en §56 aftale kan din arbejdsgiver få refusion fra din 1. sygedag. Du kan læse mere om bestemmelserne på sundhed.dk Tilskud til medicin, tilskudsgrænser og kronikertilskud kan du læse mere om på sundhedsstyrelsen.dk/da/medicintilskud.

Kronikertilskud er til dem, der har store medicinudgifter til kroniske sygdomme. Det er lægen der skal sende en ansøgning om tilskuddet til Sundhedsstyrelsen, det tager ca. 14 dage at få svar.

Ulla Pedersen Solbakkevej 7 7480 Vildbjerg Tlf. 97 13 18 42 ullagpedersen@gmail.com Inge Stuckert Årø 135 6100 Haderslev Tlf. 22 83 46 31 famstuckert@jubii.dk Bente Lauridsen Parallelvej 4 6400 Sønderborg bml@bbsyd.dk

Tlf. 30 87 18 51

Hjælp os!

Vi beder jer alle om at hjælpe os med at synliggøre vores forening endnu mere.

Rekvirer en folder; den kan ligge hos lægen, tandlægen, frisører, apotek, bibliotek, på arbejdspladser og hvor der ellers kommer mange mennesker.

Ring til os på tlf: 70 22 00 52 eller send en mail til: post@hovedpineforeningen.dk

11

Afsender: Migræne & Hovedpineforeningen Toftehøj 90, 6470 Sydals

Har migrænen taget styringen?

NU MED

MENSTRUATIONSFUNKTION

Få overblik og indblik med Min Hovedpine app’en

Med den gratis app Min Hovedpine kan du registrere dine hovedpiner og tilføje detaljer om forløbet. Det hjælper dig med at få styr på hvornår og hvor ofte, du har hovedpine, om der er sammenhæng med evt. menstruationscyklus hvad der trigger den, symptomer, medicinforbrug, andre behandlinger og meget mere. Du kan også trække en rapport med detaljer, som kan hjælpe dig, hvis du ønsker at drøfte din hovedpine med lægen.

Scan koden eller gå ind på minhovedpine.dk eller send en SMS og få et link direkte på din telefon: SMS ”Android” til 1231 og få et link på din Android mobil Denne service koster kun alm. SMS-takst

Min Hovedpine app’en er udviklet af Pfizer ApS med assistance fra Dansk Hovedpine Center, Glostrup Hospital og har været brugerflade-testet af personer med migræne eller spændingshovedpine.

Rpx-12-01-25. Juli 2014

SMS ”Hovedpine” til 1231 og få et link på din iPhone