Hvis Englen kunne tale: En beretning om at være ung med migræne side 10 Børn og migræne side 4 Kan kiropraktik hjælpe på hovedpinesygdomme? side 8
www.hovedpineforeningen.dk
Leder
Kære medlemmer
I dette nummer af Hovedsagen sætter vi igen fokus på nogle af de mange aspekter af livet med hovedpine og migræne – fra det helt nære og personlige til det sundhedsfaglige og samfundsmæssige.
Vi bringer blandt andet en vigtig artikel om børn og migræne, hvor vi ser nærmere på, hvordan sygdommen kan vise sig allerede i en tidlig alder, og hvad man som forælder skal være opmærksom på.
Vi har også en artikel om ikke-medicinsk behandling, hvor vi undersøger, om kiropraktik kan være en del af løsningen for nogle.
Derudover kan I læse en stærk personlig fortælling fra en ung, der gennem kunst forsøger at sætte ord og form på livet med migræne – en påmindelse om, hvor dybt sygdommen kan påvirke et menneskes liv.
Som altid forsøger vi at samle viden, erfaringer og perspektiver, der både kan give indsigt, håb og genkendelse.
Vi vil også gerne benytte lejligheden til at sige en stor tak til jer – vores medlemmer. Det er jeres medlemskab og jeres opbakning, der gør det muligt for os at arbejde målrettet for, at hovedpine og migræne bliver taget langt mere alvorligt –både politisk og i sundhedsvæsenet. Uden jer var der ingen forening og ingen stemme.
Bestyrelsen
Forperson
Anne Egelund
Telefon: 70 22 00 52 post@hovedpineforeningen.dk
Næstforperson
Maren Eriksen
naestforperson@hovedpineforeningen.dk
Bestyrelsesmedlemmer
Lærke Thybo
Lone Marquard Jensen
Kasserer
Vibeke Bugge Kristiansen
I den seneste periode har vi haft et øget fokus på netop dette arbejde. Vi har været mere synlige i medierne og har deltaget i en række politiske møder – både på Christiansborg og udenfor. Her har vi arbejdet for bedre vilkår, bedre behandlingstilbud og større forståelse for, hvor omfattende konsekvenser hovedpinesygdomme har – ikke kun for den enkelte, men også for samfundet som helhed.
Der er stadig meget arbejde foran os. Men vi oplever også, at vores stemme bliver hørt i stigende grad. Det er et vigtigt skridt i den rigtige retning.
Tak fordi I er med os i den indsats.
Redaktion: Anne Egelund
CVR-nr: 25277910
ISSN 2794-9966
Layout/tryk: Reklamehuset Sønderborg ApS, telefon: 74 42 74 60
Næste medlemsblade udkommer august 2026
Er der nogen, der vil betænke vores forening, kan beløb indsættes på girokonto: 1-660-6464 eller Danske Bank: 9570 0016606464
Anne Egelund – Forperson
Foredrag og generalforsamling for medlemmer – online
Vi glæder os til at invitere jer til foredrag og generalforsamling den 31. maj kl.
19.30-21.00.
Arrangementet er kun for medlemmer. De første ca. 45-55 minutter er afsat til foredrag og derpå starter generalforsamlingen. Tilmelding på post@hovedpineforeningen.dk. Det er nødvendigt at sende os en mail for at kunne deltage. Vi sender dig et link på mail inden dagen.
Generalforsamlingsreferat fra 2025, årsberetning og årsregnskab 2025 og evt. andre dokumenter kommer på hjemmesiden (www.hovedpineforeningen.dk), så snart de er klar.
Forslag til foreningen, skal indsendes senest skriftligt senest 3 uger inden generalforsamlingen til post@hovedpineforeningen.dk
Foredrag
Om foredraget:
Hvad sker der i hjernen, når man har migræne? Kom med til 50 minutter, hvor vi dykker ned i biologien bag migræne og andre former for hovedpine, hvad forskningen i dag ved om de processer, der sætter det hele i gang, og hvordan man sætter en stopper for dem. Vi ser nærmere på nye behandlingsmuligheder og især lægemidler rettet mod PACAP – hvor særligt dansk forskning har spillet en stor rolle.
Om foredragsholderen:
Rune Häckert Christensen er læge og forsker tilknyttet Dansk Hovedpinecenter og tidligere Harvard Medical School. Hans arbejde har fokuseret på at undersøge, hvad der sker i hjernen og nervesystemet, når man har migræne og andre typer hovedpine, og hvordan man kan bruge denne viden til at udvikle nye behandlinger.
Vil du være med til at sikre, at personer med migræne får den bedste behandling, kortere ventetider og bedre vilkår, så bliv gavegiver.
Vi er §8A godkendt af staten, hvilket betyder, at vi skal have 100 gavegivere, der hver især giver 200 kr. om året. Du får til gengæld et skattefradrag ifbm donationen.
Dit bidrag er meget vigtigt!
Generalforsamling kl. ca. 20.20-21.00:
Dagsorden:
1. Valg af mødeleder
2. Valg af referent
3. Godkendelse af dagsorden
4. Godkendelse af referat fra forrige generalforsamling
5. Forpersonens beretning
6. Godkendelse af revideret regnskab
7. Valg af bestyrelsesmedlemmer a. Maren Eriksen er på valg b. Lærke Thybo er på valg c. Valg af suppleanter
8. Evt. valg af revisor og revisorsuppleant
9. Debat om foreningens virke og prioriteter
10. Indkomne forslag
11. Eventuelt
Ordningen betyder, at du får fradrag for din pengegave, og foreningen bliver momsfritaget. Betænker du foreningen i et testamente, vil dine pårørende spare mange penge i arveskat, samtidig med at du støtter en god sag.
Donationerne bruger vi bl.a. til vigtig forskning, politisk interessevaretagelse samt foredrag og andre aktiviteter i foreningen.
Når du/I vil donere, så gå ind på www.hovedpineforeningen.dk under “Selvbetjening og donation”. Her udfylder du/I navn, adresse mm. og betaler de 200 kr. Du/I kan også betale via Mobile Pay på 65571. Skriv dit/jeres navn, donation og oplys de sidste 4 cifre i dit/jeres telefonnummer.
På forhånd tusind tak for din vigtige opbakning! Hovedpineforeningen
Børn og migræne
Migræne hos børn er ikke ualmindeligt og faktisk kan helt små børn ned til 1-års alderen også få migræne. Det mest almindelige er dog, at migrænen starter i alderen 5-15 år. Omkring 5-10% af børn og unge har migræne.
Inden puberteten rammer migræne flere drenge end piger, mens der sker et skift i teenageårene, så sygdommen er langt hyppigere hos pigerne. Dette skyldes først og fremmest de hormonelle forandringer omkring ægløsning og menstruation. Man mener, at et anfald kan udløses, når østrogenniveauet falder ved menstruation. Desuden spiller fedtstoffet prostaglandin også en rolle i forhold til de hormonelle anfald. Det vil sige de anfald, der kommer i forbindelse med ægløsning og/eller menstruation.
Migræne hos mindre børn
Migræne kan vise sig på forskellige måder hos børn, ofte med symptomer som hovedpine, kvalme, opkastning og sensitivitet over for lys og lyd. Da mindre børn måske ikke altid kan beskrive deres symptomer klart, kan det være en udfordring at diagnosticere migræne tidligt. Diagnosen migræne stilles ud fra en række spørgsmål. For eksempel spørger lægen til, hvor smerten sidder – (ensidig eller dobbeltsidig hovedpine) –samt til hyppigheden og styrken af migræneanfaldene. Som pårørende må man derfor være opmærksom på barnets adfærd i vurderingen af, om barnet har migræne eller om det handler om noget andet.
Måske vil barnet ligge stille i et køligt rum og skærme af for lyset ved at ligge med hovedet under dynen. Det kan betyde, at barnet er følsomt over for lys og lyd. Mindre børn vil desuden ofte klage over ondt i maven, måske ved at holde sig på maven, blive blege og evt. også kaste op. Barnet kan have nedsat appetit pga. kvalme, uden at kunne sætte ord på det. Migræneanfaldene hos børn kan være af kortere varighed, og så kan smerten optræde i begge sider af hovedet, hvor den hos voksne oftere er ensidig. Det er vigtigt at søge professionel hjælp, hvis du har mistanke om, at dit barn lider af migræne, så der kan blive lavet en korrekt vurdering og en behandlingsplan. Man ved, at ubehandlet hovedpine og/eller migræne kan eskalere over tid, hvis der ikke sættes ind med forebyggelse og behandling.
Migræne og arvelighed
Hvornår havde du dit første migræneanfald?
Og er der andre i din familie, som har migræne?
Migræne er en neurologisk sygdom, der til dels er arvelig. Arvelighed er dog ikke hele forklaringen på, hvorfor nogle rammes af migræne. Arv og miljø spiller en rolle, da man til en vis grad deler vaner og livsstil i en familie. Hvis du er mor eller far og har migræne, har du måske en frygt for at give sygdommen videre, og det er forståeligt. Formentlig er risikoen for at videregive migræne mellem 15 og 50%. I en familie hvor migræne er en kendt sygdom, vil det ofte være lettere at opdage, at barnet har migræne. Derimod kan hovedpine og mavepine være et symptom på mange forskellige ting. Det kan derfor være vanskeligt at finde ud af, at det i virkeligheden handler om migræne. Er du i tvivl, så opsøg din praktiserende læge og beskriv forløbet. Lægen vil ofte bede om en hovedpinedagbog, hvor man noterer:
• Hvornår hovedpinen startede og sluttede?
• Hvor kraftige smerterne var?
• Hvilken medicin barnet evt. fik?
• Hvilke andre symptomer der var til stede f.eks. lyd- og lydfølsomhed?
Der findes hovedpinedagbøger for børn, hvor svaret på smerteniveauet er illustreret med tegninger af ansigter, og hvor man f.eks. skal farvelægge, hvor smerten er lokaliseret. Her beskrives også, hvad barnet var i stand til den pågældende dag. Om han eller hun f.eks. måtte blive hjemme fra institution, skole eller fritidsaktiviteter. Få mere hjælp i forældrevejledningen ved at søge på “børn og unge med hovedpine. Forældrevejledning”. Find et link til det omtalte materiale nederst i denne artikel.
Udløsende faktorer
Der er en række faktorer, der kan påvirke, om et migræneanfald udløses. Det kan f.eks. handle om stress eller pres, sult, forstyrrelser af søvnen, støj, særlige fødevarer herunder sukker- og koffeinindtag fra f.eks. sodavand. Stærkt lys eller stærke lugte som f.eks. cigaretrøg eller fysisk anstrengelse kan også være af betydning.
Måske kan du genkende noget af ovenstående?
Hvis barnet mistrives og er bekymret f.eks. over en forestående skilsmisse, ensomhed eller andet, kan det også påvirke hyppigheden af anfaldene. Det er derfor vigtigt, at man kigger på helheden og laver nogle justeringer for at forbedre situationen.
Forebyggelse og behandling
Behandlingen af migræne hos børn handler i høj grad om at skabe nogle trygge rammer for udredning og opfølgning af sygdommen. Det er vigtigt at berolige forældrene og være klar til at svare på spørgsmål samt give støtte. Undersøgelse af de udløsende faktorer hos det enkelte barn og at få stillet en diagnose er essentielt.
Nogle typer af anfaldsmedicin kan bruges af børn med migræne. Det gælder f.eks. næsesprayen Imigran. Medicinsk behandling aftales i samråd med lægen. Det kan virke drastisk, at et barn skal tage medicin dagligt i form af forebyggende medicin og man kan komme langt med at kigge på barnets livsstil og vaner samt støtte op om barnet, hvis han eller hun mistrives i skolen, for eksempel. Regelmæssighed er vigtigt, når det kommer til måltidsstruktur og sengetider, da både sult eller forstyrrelser af søvnen kan være udløsende faktorer. Det er også vigtigt at huske, at hvile og pauser er nødvendigt i et barns hverdag. At anerkende barnet ved at lytte til, hvad det fortæller, kan vise sig at være betydningsfuldt. Både i forhold til at gøre barnet trygt og derved mindske evt. bekymringstanker, men også i forhold til at få stillet den rigtige diagnose og dermed sikre en passende behandling. Hvis dit barn har migræne eller hovedpine, så fortvivl ikke. Der er hjælp at hente og jo mere I som familie kender til sygdommen, jo lettere er det også at håndtere.
GH
Litteratur:
Børn og unge med hovedpine. Forældrevejledning. Regionshuset Viborg. 2016: www.rm.dk/siteassets/sundhed/sundhedstilbud-og-forebyggelse/born-og-unge/ foraldrevejledninger/w_1898_foraldrevejledning-hovedpine.pdf
Nationalt Videnscenter for Hovedpine: Hvad er forskellen på hovedpine hos børn og voksne. Tema. Hovedpine hos børn og unge: videnomhovedpine.dk/hvad-er-forskellen-pa-hovedpine-hos-born-og-hos-voksne?fbclid=IwY2xjawFjVyxleHRuA2 FlbQIxMAABHXPBaJ-s0uW3S5-qB3DuTCvPbVdc4k4GF7sVCeZtZ7BM0tsS-xAuRFZ_6g_aem_9UczzmRrYYkYiTav7U23tA Vogler et al. (2018): Diagnostik og behandling af migræne hos børn og unge. Ugeskrift for læger. Statusartikel: ugeskriftet.dk/videnskab/diagnostik-og-behandling-af-migraene-hos-born-og-unge
Livsstil hos børn og unge
Der er en række faktorer, der kan påvirke, om et migræneanfald udløses. Det kan f.eks. handle om stress eller pres, sult, forstyrrelser af søvnen, støj, særlige fødevarer herunder sukker- og koffeinindtag fra f.eks. sodavand, stærkt lys eller stærke lugte f.eks. cigaretrøg eller fysisk anstrengelse.
Det betyder, at vi som forældre og ikke mindst den unge kan arbejde med at justere på visse områder i livsstilen. Vores børn og unge iagttager, hvad vi gør og lærer af det. Ved at vise, at det er okay at passe på sig selv og stemple ud for at tage en pause, lærer vi dem, at de ikke nødvendigvis skal være på i døgndrift. Nu kunne jeg skrive en lang svada om de sociale mediers indtog og hvor meget tid børn og unge bruger af deres vågne tid ved at glo på en skærm, men jeg vil ikke pege fingre, da en del af os voksne også bliver draget af de hurtige dopaminkick, som sociale medier kan give.
Selv små forandringer kan gøre en forskel
Selv små forandringer kan gøre en forskel. Tænk på, hvordan de fleste triggere er afvigelser fra normalen, som f.eks. for lidt eller for meget søvn, dehydrering, eller hormonelle udsving. Derfor er regelmæssighed at foretrække. Det er den samlede belastning, der afgør, om et anfald trigges, så ved at højne din modstandskraft eller din migrænetærskel, kan du opnå bedring.
Migrænetærskelteorien meget kort fortalt:
• Forestil dig et glas, som fyldes op med vand
• Vandet repræsenterer dine triggere f.eks. for lidt søvn, stress eller hvad der nu påvirker dig
• På et tidspunkt vil vandet løbe ud over kanten på glasset og det er her, at anfaldet udløses.
Ved at justere på f.eks. evnen til at håndtere stress, kan vandstanden i glasset holdes nede og det giver muligheden for at opnå bedring. Migræne er en neurologisk sygdom, som ofte lever sit eget liv, så det er ikke alle anfald, der kan elimineres. Men det at have indflydelse på den del, der kan forebygges, kan være en kæmpe lettelse. Både for dig som forælder og for barnet eller den unge, som er ramt.
Juster på det, som er indenfor kontrol
Kontroltab er et af de helt store udfordringer ved en sygdom som migræne, men ved at justere på områder, der er inden for kontrol, kan man komme rigtig langt.
En ting ad gangen
Det er urealistisk at skulle arbejde med alle områderne samtidig, men der er sandsynligvis et sted, hvor I kan starte med at sætte ind. Alt efter hvor gammel barnet eller den unge er, kan de tages med på råd, så det bliver et samarbejde mellem jer, frem for regler og løftede pegefingre. Når vi tager handling og får små succeser som familie, motiverer det os ofte til, at ville gøre mere. Motivation kommer med handling, så vent ikke, men gå i gang med det samme. Som sagt kan selv små forandringer gøre en stor forskel.
Her kommer 5 anbe-
falinger, som vi ved, kan have en betydning:
1 | Regelmæssighed er så vigtigt for migrænehjernen og forstyrrelser i søvnmønstret kan være en udløsende faktor. Et overordnet råd er, at det er en fordel at stå op på samme tid hver dag. At sove for meget, kan være en trigger, såvel som for lidt søvn. Det kan selvfølgelig være vanskeligt at have styr på sin teenagers sovevaner, men viden om at søvnen har en afgørende betydning, er værd at tage med. Måske kan det give mere stabilitet i hverdagene og så kan det være mere loose i weekenden.
2 | Et stabilt stressniveau er essentielt. Og samtidig så svært med migræne, da sygdommen er uforudsigelig, og det i sig selv kan være stressende. Fænomenet let down migraine eller weekendmigræne på dansk, dækker over, at migrænen ofte viser tænder, når vi har fri og skal slappe af. Igen er regelmæssighed et nøgleord, da anfaldet formodentlig udløses af faldet i stresshormoner. For eksempel efter en travl uge, hvor vi så skal flade ud i weekenden. Med en blidere og mere stabil stresskurve i ugens løb, er risikoen for, at anfaldet kommer også lavere.
3 | Spring ikke måltider over. Lavt blodsukker er en kendt trigger. I weekenden spiser vi ofte lidt anderledes end til hverdag, men sørg for at spise og drikke regelmæssigt. Sult er en kendt trigger trigger hos børn, og de giver ikke altid udtryk for, at de er sultne eller tørstige, hvis de f.eks. er optaget af en leg. Som forældre kan vi hjælpe dem med at være opmærksomme på dette og på den måde eliminere den trigger.
4 | Vær opmærksom på koffein, aspartam og sukker. Der er koffein i sodavand, te, kaffe og ikke mindst energidrikke, så det kan spille en rolle, hvor meget dit barn eller din teenager får indenbords. Aspartam (E951) og sukker kan også være problematiske, når det kommer til migræne, og det er også værd at være opmærksom på. Der er ofte sukker eller aspartam i drikke, som også er rige på koffein, så derfor nævner jeg det her. Koffein trækker visse blodkar i hjernen sammen, og når de udvides igen, kan migræneanfaldet komme. Desuden kan koffein påvirke søvnmønstret, da stoffet er relativt lang tid om at blive nedbrudt i kroppen. En overordnet tommelfingerregel kunne være, at koffein indtages inden kl. 14. Alt efter hvornår barnet eller den unge går i seng. For voksne med migræne lyder anbefalingen på max 200 mg koffein om dagen. Det svarer til ca. 2 kopper kaffe. Det kan være en idé at skære ned på indtaget af koffein hos barnet eller den unge. Alternativt helt at udelukke det i en måneds tid f.eks. for at se, om det gør en forskel.
5 | Vær opmærksom på væskeindtaget. Det meste af vores væskeindtag bør komme fra vand. Dehydrering kan både give hovedpine og migræne. Det kan være svært at huske at få drukket tilstrækkeligt. Igen hvis man er barn og optaget af noget andet, men også som ung voksen. Et tip her kan være at koble vanen med at få drukket nok vand på en anden vane. For eksempel ved at drikke et glas vand hver gang, man drikker en kop kaffe eller te.
Ny behandling på vej til migrænepatienter
Selv om der i dag findes flere gode behandlinger mod migræne, er der stadig mange, som ikke får tilstrækkelig lindring. Det arbejder forskere på Dansk Hovedpinecenter på at ændre.
I dag er de vigtigste medicinske behandlinger blandt andet triptaner, som tages under selve anfaldet, og de forebyggende CGRP-antistoffer, der gives som injektion typisk én gang om måneden. Begge dele har været et gennembrud for mange, men langt fra alle oplever tilstrækkelig effekt – og nogle får medicinoverforbrugshovedpine, hvis de må tage meget anfaldsmedicin.
Nyt håb for dem, der ikke har gavn af anden forebyggende behandling
Derfor undersøges nu en ny type forebyggende behandling, som retter sig mod et andet signalstof i kroppen: PACAP. Ligesom CGRP er PACAP et naturligt forekommende signalstof, som kan være med til at udløse migræne. Nye forsøg tyder på, at antistoffer, der blokerer PACAP, kan forebygge anfald på samme måde, som vi kender det fra CGRP-antistofferne – men via andre signalveje i kroppen.
PACAP-antistofferne er allerede blevet testet i de tidlige faser af kliniske forsøg (fase 1 og 2A) og er nu i gang med næste fase. Det er endnu for tidligt at sige, hvornår behandlingen eventuelt kan komme på markedet, og der kan opstå forhindringer undervejs, for eksempel nye bivirkninger. Men de foreløbige resultater ser lovende ud.
For migrænepatienter, der ikke har glæde af de nuværende behandlinger, giver forskningen i PACAP-antistoffer et vigtigt nyt håb om flere muligheder i fremtiden. Hovedpineforeningen følger udviklingen tæt og vil løbende informere om nye fremskridt.
AE
Litteratur: Berlingske, 19. november 2025: Nyt håb for migrænepatienter: Dansk læge har forsket i en behandling, der viser lovende resultater
Kan en kiropraktor hjælpe?
Mange hovedpineramte oplever, at hovedpinen påvirker arbejdsliv, familieliv og sociale aktiviteter i betydelig grad. Alligevel står mange tilbage med følelsen af, at de ikke helt får den hjælp, de har brug for, eller at vejen gennem sundhedsvæsenet er uoverskuelig. Flere studier viser, at mange ikke føler sig godt klædt på til at håndtere deres symptomer i hverdagen og savner hjælp og alternativer til den medicinske behandling.
Hovedpine og nakkesmerter
Hovedpinesygdomme som migræne, spændingshovedpine og nakkerelateret hovedpine kan ligne hinanden, men har forskellige mekanismer og dermed forskellige behandlingsmuligheder. For eksempel har størstedelen af migræne og spændingshovedpinepatienter også nakkesmerter. Det betyder ikke nødvendigvis, at nakken er årsagen, men nakken kan være en udløsende faktor, en del af symptombilledet eller noget helt tredje. Derfor kræver en god udredning, at behandleren ser bredt på både symptomer, mønstre og påvirkninger fra hverdagen. Der er sjældent én enkel forklaring eller én universel behandling. Men fordi nakkesmerter og hovedpine ofte hænger sammen, kan en kiropraktor være en relevant del af hjælpen.
Kan en kiropraktor hjælpe?
Kiropraktorer er autoriserede sundhedspersoner, der arbejder med at undersøge, diagnosticere, forebygge og behandle problemer i bevægeapparatet. Nyere forskning viser at ca. 12% af alle nye patienter i dansk kiropraktorpraksis kommer med hovedpine. Kiropraktorens rolle består primært i at undersøge, om der er forhold i nakke og ryg, der kan have betydning for hovedpinen, samt afdække om fx arbejde, privatliv, øvrige helbred m.m. kan spille ind.
Kiropraktorens behandling kan indeholde de tiltag, der anbefales i den danske nationale kliniske retningslinje for ikke-medicinsk behandling af hovedpine og migræne. Det kan fx være behandling af led og muskler, øvelser, rådgivning om søvn og ergonomi, akupunktur og patientuddannelse. Den eksisterende forskning peger på, at kiropraktisk behandling – evt. i kombination med træning – kan have en gavnlig effekt både på nakkerelateret hovedpine, migræne og spændingshovedpine.
Litteratur:
1. Dissing KB, Lauridsen HH, Sørensen MM, et al. Prevalence of headache consultations in Danish chiropractic practice: A crosssectional study. Cephalalgia 2025; 45: 03331024251362126. DOI: 10.1177/03331024251362126.
2. Cote P, Yu H, Shearer HM, et al. Non-pharmacological management of persistent headaches associated with neck pain: A clinical practice guideline from the Ontario protocol for traffic injury management (OPTIMa) collaboration. European journal of pain (London, England) 2019 2019/02/02. DOI: 10.1002/ejp.1374.
3. Amons AL, Castien RF, De Hertogh W, et al. Effectiveness of manual therapy as a prophylactic treatment for migraine: a randomized controlled trial. Arch Physiother 2026; 16: 11-22. 20260213. DOI: 10.33393/aop.2026.3799.
Evidensen er dog fortsat begrænset og resultaterne varierer. Effekten af behandlingen er oftest færre anfald, kortere varighed af anfaldene og en generelt forbedret livskvalitet2, 3. De hidtidige studier mangler ofte tilstrækkelig detaljeringsgrad eller sammenligner forskellige interventioner, hvilket gør det vanskeligt at drage klare konklusioner. Fx tages der ikke altid højde for om patienter har flere forskellige hovedpinetyper, hvilket øger kompleksiteten.
Det vigtigste er, at kiropraktisk behandling – ligesom fx fysioterapi – for nogle kan fungere som et supplement eller alternativ til medicinsk behandling. For andre vil det ikke være relevant og derfor er det vigtigt med realistiske forventninger og en åben dialog om, hvad målet med behandlingen er. Er du i tvivl, er der mulighed for at komme i et udredningsforløb for at vurdere om kiropraktisk behandling er relevant.
Et bredere blik på behandling
Opdatering om CGRP-behandling ved kronisk migræne
Medicinrådet opdaterede i december 2025 sin lægemiddelrekommandation for kronisk migræne. Aquipta (atogepant) er nu klinisk ligestillet med de øvrige CGRP-rettede behandlinger, men er i den gældende rangordning 3. valg efter Vyepti (1. valg) og Aimovig (2. valg). Ajovy og Emgality er henholdsvis 4. og 5. valg. Rangordningen bygger på både effekt og samlede behandlingsomkostninger, og førstevalget skal anvendes til mindst 50% af nye patienter.
For at komme i betragtning til behandlingen skal patienten have kronisk migræne og som udgangspunkt have haft behandlingssvigt på tidligere forebyggende behandling med mindst ét antihypertensivum og ét antiepileptikum. Ved medicinoverforbrugshovedpine skal overforbruget være behandlet først. Eventuel Botox skal som hovedregel være stoppet, og der skal normalt gå fire måneder fra sidste Botox-behandling, før CGRP-behandling startes. Effekten vurderes efter 3 og 6 måneder, og behandlingen fortsættes kun ved mindst 30% bedring. Der lægges desuden stadig op til en behandlingspause efter 17-18 måneder for at vurdere det fortsatte behov.
Ifølge Lægemiddelstyrelsens senest fundne offentlige afgørelse har Aquipta ikke generelt klausuleret tilskud.
AE
Litteratur:
1. Medicinrådet: Lægemiddelrekommandation for sekundærsektoren vedrørende lægemidler til kronisk migræne (version 2.2): filer.medicinraadet.dk/media/hrcfaico/medicinradets-laegemiddelrekommandation-forsekundaersektoren-vedr-laegemidler-til-kronisk-migraene-vers-2-2.pdf
2. Medicinrådet: Evidensgennemgang vedrørende lægemidler til kronisk migræne (version 2.0): filer.medicinraadet.dk/ media/2frnoino/medicinradets-evidensgennemgang-vedr-laegemidler-til-kronisk-migraene-vers-2-0.pdf
Hvis englen kunne tale
Joshua har bygget en skulptur med indlægssedler fra hovedpine-pilleæsker
Midt i et lokale på The Animation Workshop i Viborg står en stor skulptur, der ligner en engel. Kroppen er rå og umalet, og flere steder er der huller i skulpturens krop. I baghovedet ligger kapsler og plastikskaller fra pilleæsker. Fra ryggen breder et par store vinger sig ud, som består af ståltråd dækket af pilleæskernes lange indlægssedler. Vingerne forsøger at folde sig ud. De er tunge, og de rammer gulvet.
Skulpturen er lavet af 20-årige Joshua og er hans afgangsprojekt fra kunstlinjen i Viborg. Den er bygget op omkring en gipsafstøbning af Joshuas egen krop. Værket er mere end en skulptur. Englen er Joshuas måde at fortælle historien om livet med migræne – det giver ham muligheden for at formidle smerte, kamp, frustration – men også håb – til andre.
Kunst af pillerester
Ideen til værket fik Joshua for længe siden. I halvandet år gemte han det, de fleste ellers ville smide ud: pilleæsker, indlægssedler, kapsler og små skaller af plastik og aluminium – alt det, der bliver tilbage, når smertestillende medicin er taget. Han vidste, at det en dag skulle bruges til noget. “Englen var i mit hoved på forhånd sammen med de her kæmpestore indlægssedler, der ligner vinger, og så ville jeg gerne lave noget menneskeligt,” forklarer han. Kunstlinjen i Viborg kombinerer HF-fag med kunstfag, og undervisningen giver eleverne mulighed for at arbejde i større formater og med mange forskellige materialer. For Joshua blev det en oplagt mulighed for at bearbejde emballagesamlingen kreativt i sit afgangsprojekt.
Inde i kroppen på skulpturen ligger et skelet fra en af Joshuas tidligere skulpturer. Flere steder i kroppen er der åbninger, hvor man kan se skelettet, og fra nogle vinkler kan man kigge ind til brystkassen. “Det var egentlig ikke planlagt, men pludselig gav det rigtig meget mening,” bemærker han. I maven ligger affald fra pilleæsker, og i baghovedet ligger rest-emballage fra medicin. Der er et hul ind til rygsøjlen lige som smerten, der skriger. Vingerne er dækket af indlægssedler, som både giver figuren et næsten engleagtigt udtryk og samtidig tynger den. “Piller giver frihed fra smerte, men de tynger også på grund af bivirkninger,” tilføjer han.
Et skoleliv med hovedpine
Joshua fik migræne første gang som 10-årig efter en hjernerystelse. Han faldt af en hest og landede på isen, slog hovedet og brugte næsten to år på at genoptræne. “Jeg kunne ikke gå lige, og jeg havde mange hovedpiner,” husker han. Siden har han haft både spændingshovedpine og migræne, men vejen gennem sundhedssystemet har været lang og snørklet. Flere gange oplevede han, at han ikke passede ind i systemets kategorier: Ét sted havde han ikke migræne ofte nok, andre steder blev han vurderet som enten for ung eller for gammel til de eksisterende tilbud.
Joshua stod tilbage med følelsen af, at ingen tog ansvar for hans forløb. For at få behandling måtte han dokumentere sine symptomer og forklare dem igen og igen. “Det er svært at forklare og formidle over for læger, fordi jeg ikke har haft migræne, når jeg var til konsultation,” konstaterer han.
Hele forløbet har sat sine spor og præget hverdagen. Joshua har både ADHD og migræne, hvilket gør ham ekstra følsom over for sanseindtryk – lyde, lys og mange mennesker på én gang. Det betød bl.a., at han i gymnasiet havde meget fravær, og især omkring 2.g måtte han ofte gå hjem og lægge sig efter skoledagene.
Hjemme har hans mor støttet ham gennem de svære perioder, og skolen gav mulighed for højt fravær, når hovedpinen blev for voldsom. “Jeg har haft voksne omkring mig, der forstod, hvad det var,” siger han. På kunstlinjen oplever Joshua et andet miljø end i gymnasiets store forsamlinger. Færre mennesker, mindre larm og større frihed i undervisningen passer ham rigtigt godt. “Jeg oplever det næsten som et frirum,” bemærker han.
Migrænediagnosen er først kommet som ung voksen, og nu har han selv valgt at opsøge en privatklinik, fordi ventetiden på en neurolog i det offentlige system var for lang. I dag er Joshua begyndt at tage forebyggende medicin med blodtrykssænkende præparater – og resultatet overrasker ham: “Jeg har måske haft lidt hovedpine, men næsten ingen migræne. Det er kommet helt bag på mig, at det lige pludselig virkede,” siger han glad.
Efter mange år med hovedpine har han også fundet forskellige strategier til at håndtere hverdagen. Han undgår situationer med meget støj og mange mennesker, bruger ørepropper, når han er sammen med andre, og derhjemme hjælper bl.a. en vægtdyne og en nålemåtte, der får musklerne til at give slip. “I dag har jeg fundet et niveau, hvor jeg kan håndtere det selv,” siger han. Han oplever, at han kan planlægge dage og opgaver uden samme frygt for, hvornår migrænen bryder ud. Strategierne giver ham lidt mere frihed, selvom han stadig skal tage hensyn til kroppen.
Hvis englen kunne tale
Englen står lidt foroverbøjet og kigger melankolsk ned på en pilleæske. Den siger ikke noget. I virkeligheden er det kroppen, der taler til os. “Jeg har muligheden for at flyve, men jeg gør det ikke, fordi der er huller i kroppen,” forestiller Joshua sig. Nogle af perioderne fra de værste år er også dem, der er sværest at huske. Det er ikke kun kroppen, der har huller – det har hukommelsen også. Skulpturen hjælper Joshua med at huske og samtidig vise, hvor ødelæggende hovedpine kan være. I dag føler han sig mere hel og at han har fået lidt mere kontrol over sit liv. “Jeg har fået lappet hullerne,” siger han.
Englen står stadig. Den er både en påmindelse om, hvor slemt migræne kan være, og et håb om, at andre unge måske kan få en lettere vej. “Jeg håber ikke, at andre unge skal igennem alt det, jeg har været igennem,” siger Joshua. “Det er derfor, jeg gerne vil sætte fokus på det,” slutter han.
Og der står han på skolen ved siden af sin skulptur med vinger af pilleæskernes lange indlægssedler – et minde om alt det, der har været svært at forklare, men som har fået et sprog gennem kunstens kreative frirum.
Af Signe Schäfer
Det klausulerede tilskud til migrænemedicinen Vydura bortfalder den 25. maj 2026
Patienter, der anvender Vydura til akut behandling af migræneanfald, skal fremover have bevilget enkelttilskud for at få tilskud til medicinen på apoteket. Hvis man får Vydura med klausuleret tilskud i dag, bør man gå til lægen, som kan afgøre, om der skal sendes en ansøgning om enkelttilskud.
Siden oktober 2023 har der været generelt klausuleret tilskud til migrænemedicinen Vydura på vilkår om risikodeling.Risikodelingsordningen er en tidsbegrænset forsøgsordning, der udløber ved udgangen af maj 2026.
Fordi ordningen ophører, kan patienter ikke længere få generelt klausuleret tilskud, som automatisk udløser tilskud til medicinen på apoteket, når lægen har markeret tilskudsrubrikken på recepten. I stedet kan patienter fremover få bevilget et enkelttilskud fra Lægemiddelstyrelsen til Vydura, hvis de opfylder kriterierne for at få tilskud.
Vydura er godkendt til akut behandling af migræne med eller uden aura hos voksne og til forebyggende behandling af episodisk migræne hos patienter, der har mindst 4 migræneanfald om måneden.
Fremover vil enkelttilskud til akut behandling af migræneanfald kunne gives til patienter, som opfylder de gældende kriterier. Det vil sige, at patienten:
• Er i optimal forebyggende behandling med enten medicin mod forhøjet blodtryk eller epilepsimedicin.
• Højst anvender 8 tabletter om måneden.
• Har vedvarende tilstrækkelig effekt af behandlingen efter 3 forskellige anfald.
• Har fået ordineret behandlingen af en speciallæge i neurologi.
Patienter, der i dag anvender Vydura med klausuleret tilskud, opfordres til at gå til lægen i god tid, før de nye tilskudsregler træder i kraft. Lægen vurderer, om patienten lever op til kriterierne for enkelttilskud og i så fald ansøger lægen på patientens vegne om enkelttilskuddet.
Dette gælder både for patienter, som allerede er i behandling med Vydura, og for nye patienter. Hvis man allerede i dag får enkelttilskud til Vydura, behøver man ikke at opsøge lægen, før den nuværende recept skal fornys.
Hovedpineforeningen er selvfølgelig uenig i beslutningen, da det forringer patienters adgang til vigtig medicin. Vi har udtalt os i Sundhedspolitisk Tidsskrift mod beslutningen.
AE
Litteratur:
Lægemiddelstyrelsen: laegemiddelstyrelsen.dk/da/nyheder/2026/ det-klausulerede-tilskud-til-migraenemedicinen-vydura-bortfalderden-25-maj-2026/
Sundhedspolitisk Tidsskrift: sundhedspolitisktidsskrift.dk/ nyheder/sundhedsokonomi/11239-migraenemedicin-misterautomatisk-tilskud-i-maj.html
Mennesket før diagnosen Patienthistorie:
Jeg hedder Benjamin. Jeg er gift med Signe og har to dejlige stiklinger, Max og Pilou. Vi bor sammen på skønne Samsø på et gammelt, nedlagt landbrug – med masser af luft omkring os.
I 2019 fik jeg konstateret svær kronisk Horton-hovedpine, og i 2023 førte sygdommen til, at jeg blev tilkendt førtidspension. Det er stadig noget, jeg er ved at vænne mig til. Før det var jeg selvstændig og har altid været vant til at “passe mig selv” i arbejdslivet.
Jeg har det allerbedst, når der sker noget, og jeg har aldrig været god til at sidde stille. Derfor var det en stor omvæltning pludselig at skulle omjustere mig selv og lære at “overgive” mig på de dage, hvor Horton tager over. Det var – og er – en lang proces.
Da Horton kom ind i mit liv Første gang jeg fik et Horton-anfald, anede jeg ikke, at sygdommen eksisterede. Det kom fuldstændig ud af det blå.
Jeg blev tvunget i knæ og havde en fornemmelse af, at der sad en lille grim mand – Horton – og bankede et søm ind i mit øje indefra. Oplevelsen var så voldsom, at jeg var sikker på, at jeg skulle dø, fordi jeg ikke forstod, hvad der skete.
Heldigvis tog min læge det meget seriøst, og allerede tre uger senere sad jeg hos en neurolog, som stillede diagnosen: Hortonhovedpine.
Herefter fulgte næsten et år med daglige anfald – cirka seks til otte om dagen. Et år i et mørkt rum. Uden sociale relationer. Med sygemelding og en konstant følelse af afmagt over ikke at kunne være der for min familie.
Alt blev sat på pause. Alt gik i stå. Horton styrede min hverdag. Han overtog.
Når smerterne styrer hverdagen
Det første år, hvor sygdommen blev kronisk, var anfaldende så konstante, at mine dage primært foregik i et mørkt rum, når jeg ikke var på sygehuset.
Stort set alt socialt liv forsvandt, og den sparsomme energi, jeg havde, gik naturligvis til min familie.
Gentagne sygemeldinger førte til en opsigelse, og jeg måtte samtidig kæmpe med det kommunale system. Presset og usikkerheden omkring økonomi og fremtid satte sig dybt i mig, og jeg udviklede både stress og en mild depression.
Horton bliver også kaldt selvmordshovedpine – og i den periode forstod jeg fuldstændig hvorfor.
Vendepunkter og læring
Der kom et tidspunkt, hvor jeg havde en stærk følelse af at være “spild af plads”. Jeg kunne ikke det, jeg plejede, og jeg følte mig ikke tilstrækkelig. Jeg besluttede, at der måtte ske noget, hvis jeg skulle have mit liv tilbage.
I den kommune, jeg på det tidspunkt var tilknyttet, deltog jeg i et projekt, hvor jeg fik en coach tilknyttet. Hun skulle guide mig gennem jobafprøvninger – og vigtigst af alt: hun var 100% på min side.
Hun hjalp mig med at forstå, at jeg ikke skulle presse mig selv. At mit liv og min livskvalitet var det vigtigste. Sammen fandt vi frem til, hvad livskvalitet egentlig betød for mig.
Relationer, arbejde og hverdagsliv
Efterhånden har jeg lært min sygdom at kende. Og selvom Horton stadig vinder indimellem, har jeg lært, hvordan jeg kan leve et godt og meningsfuldt liv – også på de dage, hvor jeg taber kampen.
For mig handler det i høj grad om det praktiske: små, overskuelige to-do-lister. At give mig selv lov til at hvile, når kroppen skriger på det. Og at bruge min energi dér, hvor den betyder mest – hos min hustru og mine stiklinger.
Det er uden tvivl en af de positive sider ved at være førtidspensionist. Jeg har fået tid foræret. Tid, som jeg –selvom jeg stadig øver mig – kan parkere i et tempo, jeg selv kan følge med i.
Vejen mod at blive smertecoach Den coach, jeg mødte i forbindelse med min jobafprøvning, satte noget i gang i mig. Jeg oplevede, hvor stor en forskel det kan gøre at have et menneske på sin side – én, der kan se klart, når man selv er for udmattet, fysisk og psykisk, til at overskue noget.
Jeg stod midt i en identitetskrise. Jeg kunne ikke længere se, hvordan jeg stadig kunne bidrage med noget.
Det blev starten på en erkendelse: Jeg kunne umuligt være den eneste, der havde det sådan. Og jeg besluttede, at Horton nok er en DEL af mit liv – men den må aldrig VÆRE mit liv.
Jeg har altid holdt af at skrive, og jeg oprettede derfor profilen Plambechs, hvor jeg deler hverdagen med kronisk sygdom og fortæller om, hvordan jeg får livet til at hænge sammen – på en måde, hvor det stadig er mig, der sidder i førersædet.
En dag faldt jeg over profilen Smerteguiden.dk Mathilde, som har den viste sig at være en som har fået lavet en smertecoach-uddannelse, og efter en snak stod det klart for mig: Her var min vej.
Jeg er i gang med uddannelsen nu, og jeg oplever den som utrolig givende – både som kronisk syg og som menneske. Jeg får værktøjer, jeg kan bruge i min kommunikation om livet med kronisk sygdom, og om hvordan man stadig kan leve et rigt liv, selv når smerter er en del af hverdagen.
For det kan lade sig gøre. Ofte handler det om at ændre fokus en smule og give sig selv tilladelse til de svære dage.
Tilladelse til at være sig selv. Tilladelse til at sige nej. Tilladelse til blot at være.
Jeg glæder mig til at blive færdiguddannet, så jeg forhåbentlig kan hjælpe mennesker, der kæmper. Mennesker, der føler sig overset. Mennesker, der føler, at kræfterne er ved at slippe op.
Jeg har selv været der. Jeg ved, hvor hårdt det kan være. Og jeg ved, at man ikke kan – og ikke skal – klare det alene.
Af Benjamin Plambech
Afsluttende refleksion – Et liv med plads til det hele
At leve med kronisk sygdom er ikke kun en kamp mod smerter. Det er en kamp for identitet, værdighed og retten til stadig at være et helt menneske. Når kroppen sætter grænser, bliver man tvunget til at se sit liv i et nyt lys – og nogle gange til at bygge det op igen fra bunden.
For mig har Horton-hovedpinen lært mig, at livet ikke nødvendigvis bliver mindre, når tempoet sættes ned. Det bliver anderledes. Mere sårbart, ja – men også mere ærligt. Jeg har måttet lære at lytte til kroppen, acceptere pauserne og give mig selv tilladelse til ikke altid at kunne det samme som før.
Hvis du, der læser dette, selv lever med smerter eller tab, håber jeg, du kan genkende bare en lille del af dig selv her. Måske står du også et sted, hvor det gamle liv ikke længere passer. Så vil jeg minde dig om, at det ikke betyder, at livet er slut – kun at det kalder på nye rammer.
Du er ikke forkert, fordi du må sige nej.
Du er ikke svag, fordi du har brug for ro.
Og du er ikke alene.
Der findes stadig mening, relationer og glæde – også på de svære dage. Nogle gange starter vejen videre blot med én erkendelse:
At dit liv stadig er dit. Og at det fortjener plads, præcis som det er.
Migræne og produktivitetstab i Danmark
En ny dansk registeranalyse dokumenterer, at migræne hænger sammen med lavere arbejdsdeltagelse og lavere indkomst – og at forskellene bliver endnu tydeligere blandt personer med svær migræne. Analysen peger samtidig på, at produktivitetstabet er så stort, at det også bør vække opmærksomhed langt uden for sundhedsvæsenet.
Denne artikel sammenfatter resultater fra en registerbaseret analyse, der belyser produktivitetstab blandt personer med migræne i Danmark. Analysen bygger på nationale data fra perioden 2019 til 2023 og sammenligner personer med migræne med en matchet kontrolgruppe uden migræne.
Migrænepopulationen i Danmark
Analysen omfatter over 110.000 personer med migræne, identificeret ud fra hospitalsdiagnoser eller indløst receptpligtig medicin. Gruppen består primært af kvinder, og den gennemsnitlige alder er 46 år. Sammenlignet med kontrolgruppen har personer med migræne et tilsvarende uddannelsesniveau og en lignende grad af komorbiditet.
På trods af disse ligheder ses der forskelle i tilknytningen til arbejdsmarkedet. En mindre andel af personer med migræne er i arbejde, mens en større andel befinder sig uden for arbejdsstyrken. Omkring 66 procent af personer med migræne er i arbejde eller under uddannelse, sammenlignet med cirka 73 procent i kontrolgruppen. Samtidig er 26,6 procent uden for arbejdsstyrken mod 19,1 procent blandt kontroller.
Indkomstforskelle
Forskelle i arbejdsmarkedstilknytning afspejles også i indkomsten. På tværs af årene 2019 til 2023 har personer med migræne en lavere gennemsnitlig årsindkomst end kontrolgruppen. Forskellen ligger i intervallet 13.000 til 16.000 kroner årligt, svarende til cirka 4 til 5 procent.
Selvom forskellen i absolutte tal er moderat på individniveau, får den betydning, når den opgøres for en større population og over længere tid. Indkomstforskellen kan både afspejle fravær fra arbejde og en reduceret arbejdsindsats i perioder med sygdom.
Estimering af produktivitetstab
Produktivitetstab er i analysen beregnet ved to forskellige metoder. Den første metode, human capital metoden, tager udgangspunkt i forskellen i indkomst mellem personer med migræne og kontrolgruppen. Den anden metode, friction cost metoden, anslår tabet i den periode, det tager at erstatte en medarbejder.
Ved anvendelse af human capital metoden anslås det årlige produktivitetstab til cirka 1,6 milliarder kroner. Over et arbejdsliv svarer dette til et samlet tab på omkring 33 milliarder kroner for den samlede population.
Ved anvendelse af friction cost metoden anslås det årlige tab til cirka 1 milliard kroner. Her indgår både tab relateret til personer, der forlader arbejdsmarkedet, og tab relateret til sygefravær blandt erhvervsaktive.
Selvom de to metoder giver forskellige tal, viser de begge, at produktivitetstabet ved migræne er betydeligt.
Svær migræne
En delanalyse fokuserer på personer med svær migræne, defineret som patienter i behandling med anti CGRP-lægemidler. Denne gruppe har en gennemsnitsalder på 45 år og består overvejende af kvinder med et relativt højt uddannelsesniveau.
Trods dette ses en markant lavere arbejdsmarkedstilknytning sammenlignet med kontrolgruppen. Kun 53,8 procent er i arbejde, mens 41,6 procent er uden for arbejdsstyrken. Derudover har gruppen et betydeligt indkomsttab på omkring 67.000 kroner årligt i forhold til kontrollgruppen.
Resultaterne indikerer, at sygdommens sværhedsgrad har en tydelig sammenhæng med både arbejdsmarkedstilknytning og indkomst.
Fortolkning
Analysen viser, at migræne er forbundet med både lavere arbejdsdeltagelse og lavere indkomst, selv når der sammenlignes med personer med tilsvarende alder, køn og sociale forhold. Det samlede produktivitetstab er betydeligt uanset valg af beregningsmetode.
Det er vigtigt at bemærke, at analysen kun inkluderer personer med registreret diagnose eller medicinsk behandling. Da migræne ofte er underdiagnosticeret, kan den reelle sygdomsforekomst og dermed også det samlede produktivitetstab være højere end anslået.
Perspektiv
Resultaterne peger på, at migræne har konsekvenser, der rækker ud over den enkelte persons helbred. Sygdommen påvirker deltagelse på arbejdsmarkedet og den samlede samfundsøkonomi Samtidig viser forskellene mellem personer med migræne og kontrolgruppen, at der er et potentiale for at reducere produktivitetstabet, hvis sygdommens konsekvenser for funktionsevne og arbejdsdeltagelse kan mindskes.
Samlet set bidrager analysen med et databaseret grundlag for at forstå omfanget af produktivitetstab ved migræne i Danmark og giver et udgangspunkt for videre arbejde med at belyse sygdommens samfundsmæssige konsekvenser.
Af Lars Holger Ehlers
Litteratur: Rapporten ”Produktivitetstab ved migræne i Danmark” er udarbejdet af Nordic Institute of Health Economics. Den fulde rapport kan læses her: https://nih-economics.dk/publications/
Får du hovedpine efter træning?
Oplever du at få hovedpine i forbindelse med bevægelse eller træning? Det kan være anstrengelsesudløst hovedpine. Anstrengelsesudløst hovedpine (exertion headaches) er en primær hovedpinetype, der opstår under eller efter fysisk aktivitet, som f.eks. træning eller sex. Når en hovedpinetype beskrives som primær, betyder det, at den er en selvstændig sygdom og ikke et symptom på grund af en anden underliggende årsag. Anstrengelsesudløst hovedpine opstår ofte pludseligt, mens et migræneanfald typisk starter med en række symptomer i form af for eksempel gaben, træthed og irritation. Symptomer der kan starte helt op imod 48 timer, inden selve hovedpinefasen sætter ind.
En samtale med lægen og evt. opfølgende undersøgelser kan være med til at afgøre, om hovedpinen er udløst af fysisk aktivitet, eller om der kan være tegn på noget, som kræver yderligere udredning. Hvis der ikke er fare på færde, kan du fortsat træne, og måske kan du overveje, hvilke former for træning, som kan fungere for dig. Både hovedpine og migræne kan udløses af fysisk aktivitet, og en del hovedpineramte fortæller, at især aktiviteter hvor pulsen kommer højt op, kan være en udfordring.
Anstrengelsesudløst hovedpine
• Defineres som mindst to episoder med hovedpine, der udløses af og kun opstår under eller efter hård fysisk aktivitet
• Hovedpinen varer i relativt kort tid, det vil sige fra fem minutter til under 48 timer. I de fleste tilfælde går hovedpinen over indenfor få timer.
• Hovedpinen er som hovedregel ikke ledsaget af de symptomer, som vi kender fra migræne, men kvalme og lysfølsomhed kan forekomme
• Smerten er ofte placeret på begge sider af hovedet og kan beskrives som dunkende, pulserende og vedholdende.
Behandling af anstrengelsesudløst hovedpine
Nogle læger anbefaler, at du tager smertestillende medicin, inden du går i gang med en ny træningsform og man ser ofte, at hovedpinen opstår hos personer, der ikke har trænet regelmæssigt, for så at genoptage træningen og starte for hårdt ud. Når konditionen forbedres, kan man oftest trappe ud af medicinen igen. En gradvis opbygning af konditionen hjælper med at bryde den cyklus, hvor træning udløser hovedpine, og øger sandsynligheden for, at personen fortsætter med at være fysisk aktiv. Det kan desuden være betryggende at vide, at anstrengelsesudløst hovedpine oftest ikke er behandlingskrævende, når først kroppen vænner sig til den nye form for træning.
Små justeringer er vejen frem
Man ved, at fysisk aktivitet er vigtigt på mange parametre, når det kommer til vores sundhed, og på sigt kan fysisk aktivitet være med til bedre hovedpine og/eller migræne. Det kan kræve tilvænning, når du begynder på noget nyt. Måske har du oplevet en forværring af din hovedpine eller migræne i forbindelse med en ny træningsform, når du har fået nyt job eller når der er andre forandringer i dit liv? Migrænehjernen elsker rutiner og regelmæssighed, så det modsatte kan være en udfordring især i overgangsperioden.
Små justeringer er vejen frem. Start langsomt op og mærk efter, når du starter ud med en ny form for bevægelse eller træning. Du kan også vælge at genoptage noget, som tidligere har hjulpet dig. Personligt er gåture en del af min hverdagsmotion og jeg har forliget mig med, at løb ikke bliver en del af mit liv igen. Løb har oftest udløst et anfald hos mig dagen efter løbeturen og jeg har egentlig aldrig brudt mig om at løbe.
Hvor kan du starte?
For mange bliver frygten for hovedpine eller migræneanfald en hindring for at komme i gang med at træne. Små tiltag såsom regelmæssig stretching, vejrtrækningsøvelser og let styrketræning kan over tid betyde, at du kan mere end tidligere. Dit første skridt kan være at tænke over, hvilke former for bevægelse, som tidligere har fungeret for dig og som også har givet dig glæde. Det kunne for eksempel være at gå en tur, at danse til din yndlingssang i stuen eller at gå i svømmehallen og svømme roligt uden at have et bestemt mål.
Det kan indimellem være nemmere at komme i gang, hvis du gør det sammen med en anden. Jeg gik i mange år ture sammen med en nabo og det fungerede rigtig godt. Senere da hun flyttede, fortsatte jeg med at gå ture alene og jeg nyder mine runder, hvor jeg kan lade op og tage en pause i mit eget selskab. Jeg går også på dage, hvor jeg har mildere anfald eller når anfaldsmedicinen har taget toppen af anfaldet, hvis det er muligt. Indimellem i nattøj med en jakke ud over i et langsomt tempo. Det at flytte sig rent fysisk fra en fastlåst position i sofaen eller sengen, oplever jeg, kan bidrage til at flytte fokus fra smerten og give lidt adspredelse. Mit håb er, at du finder en form for bevægelse, der giver mening for dig. Jeg hepper på dig!
GH
Litteratur: Charles, Andrew.: Headache After Exercise? It Could Be an Exertion Headache — Here's What to Do? 2025. www.migraineagain.com/exertion-headache/
Bedring er mere end færre migrænedage
Hvis du har mere end fire migrænedage om måneden, anbefales det, at du tager forebyggende medicin. I mange år takkede jeg personligt nej til den mulighed. Hver gang jeg afprøvede et nyt præparat, fik jeg det markant værre. Og med et gennemsnit på 16 migrænedage om måneden i den periode, var jeg ikke villig til at risikere at få det endnu værre. Det er vigtigt at nævne, at migræne er forskellig fra person til person. Derfor skal behandlingen tilpasses til den enkelte.
For tre og et halvt år siden blev jeg dog henvist til neurolog igen efter en lang periode, hvor jeg havde klaret mig med anfaldsmedicin. Eller – klaret mig og klaret mig… Jeg holdt mig oven vande, men jeg havde det ikke særlig godt. Migrænen var igen kommet til at fylde alt for meget i mit liv, og jeg havde svært ved at få hverdagen til at hænge sammen.
Min praktiserende læge mente, det var tid til en ny henvisning til en neurolog, og denne gang takkede jeg ja. Jeg håbede især at få lov til at afprøve medicinsk botox mod migræne. Samtidig skræmte det mig fra vid og sans. Jeg havde nemlig hørt historier om personer, der havde fået botox lagt forkert, så de ikke kunne holde hovedet oprejst i flere uger efter behandlingen. Gys!
At starte i ny behandling er ikke for sarte sjæle. Mulige bivirkninger er én ting. Noget andet er tanken om, at det måske virker denne gang. For tænk, hvis det virker? Med håbet følger ofte skepsis. For hvad nu, hvis det ikke virker? Hvor meget tør man tro på det uden at blive skuffet? Igen.
Kort fortalt: Jeg har faktisk opnået bedring efter en del år med kronisk migræne. Det var ikke botox, der gjorde en forskel for mig, men derimod en af de nu fem CGRP-hæmmere på det danske marked. Jeg har nu fået Ajovy i to år og endda helt uden at opleve bivirkninger.
Jeg har det bedre end tidligere, men jeg har stadig migræne. Og den er stadig kronisk. Alligevel er der en række ting, jeg har lagt mærke til i løbet af de sidste to år, som gør, at jeg føler mig mere fri og levende:
• Mine migræneanfald er mildere. En kæmpe lettelse, især fordi jeg oftest vågner om natten mellem kl. 4 og 5, hvor anfaldet allerede er godt i gang
• Anfaldene er kortere. De varer typisk en til halvanden dag, hvor de tidligere varede i op imod tre dage
• Der er længere pauser imellem anfaldene. Før overtog det ene anfald lidt det andet, men nu kan der gå en uge eller mere imellem, at jeg har anfald
• Mine symptomer er mindre invaliderende. Opkastninger forekommer sjældent, mens kvalmen stadig er en følgesvend før, under og efter anfald
• Migrænen fylder mindre mentalt, sandsynligvis fordi den også fylder mindre fysisk
• Anfaldsmedicinen virker bedre og holder længere – der går simpelthen længere tid imellem, at jeg skal på apoteket.
Nogle af mine største aha-oplevelser er:
• Jeg stoler mere på den forebyggende behandling og jagter i mindre grad den næste løsning. Træerne vokser ikke ind i himlen, men behandlingen hjælper mig
• Jeg tør at lægge planer og kan mange gange stole på, at de rent faktisk bliver til noget. Tidligere vidste jeg, at noget med største sandsynlighed ville blive aflyst i løbet af en uge. Nu oplever jeg for det meste at planlægge en masse , for derefter at gennemføre det uden at være en zombie i flere dage. Det er ret fantastisk at opleve. Noget mange tager for givet, men som jeg er sikker på, at mange af jer med enten hovedpine og/ eller migræne virkelig kan sætte sig ind i.
/Gitte Hildebrandt
Succeskriterier og håb
Lægernes succeskriterie for en succesfuld forebyggende behandling udgår fra en tommelfingerregel om, at antallet af migrænedage reduceres med omkring 50% for de præparater, der typisk anvendes forebyggende mod migræne (blodtrykssænkende eller epilepsimedicin). Når det kommer til CGRP-hæmmerne (Aimovig, Ajovy, Emgality, Vyepti og Aquipta) ligger succesraten på en omtrent nedgang i antallet af migrænedage på 30 procent efter en 3 til 6 måneders periode. Man kan også kigge på intensiteten af anfaldene, eller om der er en ændring i symptomer eller varighed.
Visse måneder når jeg målet med en 30% reduktion i migrænedage, andre måneder ikke og med kronisk migræne kan billedet ofte være mere kompliceret, hvis der f.eks. er andre sygdomme inde i billedet eller den ramte har haft kronisk migræne i en årrække. Jeg har det bedre end tidligere, men migrænen er stadig kronisk. Min forhåbning er, at mine refleksioner kan give dig (og dine nærmeste) et håb for fremtiden.
GH
Lider du af kronisk hovedpine eller migræne og føler du, at du har prøvet alt?
Så er dette online-oplæg om Pain Reprocessing Therapy (PRT)
måske noget for dig. PRT er en videnskabeligt afprøvet psykologisk metode, der kan bruges til at reducere og i nogle tilfælde fjerne kroniske smerter.
Med PRT arbejder man blandt andet med at:
• mindske frygt og bekymring omkring smerte
• hjælpe hjernen til at lære ikke at opfatte bestemte signaler som farlige
Maren er hovedpinesygeplejerske med flere års erfaring og arbejder til daglig med PRT i mødet med patienter med kronisk hovedpine og migræne.
Oplægget forklarer hvad PRT er, hvordan du kan finde ud af om det vil kunne hjælpe dig. Du vil få konkrete tips og strategier, som du kan tage med dig og bruge i din egen hverdag. Tid og sted: Online den 2. september kl. 20.00
Tilmelding: Senest den 28. august på post@hovedpineforeningen.dk
Boganmeldelse:
"Det mørke rum. Om migrænens historie og jagten på lindring"
Allerede da jeg læste bogens titel, blev jeg fanget. Det var især ordene “jagten på lindring”, der vækkede genklang hos mig. Også “det mørke rum” virkede bekendt, til trods for at jeg i de senere år har haft flest anfald, hvor jeg kan fungere nogenlunde efter indtag af anfaldsmedicin og hvile, men i guder, hvor har jeg tilbragt meget tid og energi på tanker omkring migræne. Særligt spekulationer omkring hvordan hverdagen kunne hænge sammen, og så har ventetid fyldt en del. Ventetid inden jeg kunne komme til neurologen, ventetid inden medicinens virkning sætter ind, ventetid i forhold til at afprøve ny medicin og ikke mindst ventetid i håbet om, at jeg snart ville gå en bedre periode i møde.
På den måde er der mange paralleller til Celia Svedhems bog og hendes oplevelse af at leve med migræne. Bogen starter en morgen, hvor Celia vågner med anfald og hun skriver:
“Jeg vågner med den metalliske dunken i hovedet. Sigge sidder og slår med sin sut mod sengens lameller. Mam mam pludrer han. Jeg møder hans blik og forsøger at forme læberne til et smil … Da jeg sætter mig op, mærker jeg med det samme kvalmen. Jeg løfter ham op. Koncentrerer mig om den varme, kompakte, lille krop mod min på vej ud i køkkenet … Jeg åbner medicinskuffen med børnesikring og trykker en sumatriptan ud af metalemballagen. "Er det mon den tiende pille i denne uge?”.
Livet sættes ikke på pause, når migrænen raser. Celia beskriver i bogen, hvordan hun desperat forsøger at passe sit job som psykolog og at være noget for familien også. I begyndelsen af bogen er hun nogenlunde i stand til at passe sit arbejde, men ret hurtigt må hun aflyse tider med patienter om eftermiddagen og det resulterer med tiden i en lang kø af patienter, der må vente på en ny tid. Noget der bliver en stressfaktor for Celia, for hvordan skal hun kunne passe sit arbejde, når migrænen fylder så meget i det daglige? Og hvad gør andre i samme situation? Hvordan skal hverdagen fungere, når der er et begrænset antal dage, hvor man må tage medicin?
Titlen “Det mørke rum” symboliserer både det rent fysiske i at ligge i et mørkt rum, afskærmet fra familien, men også den ensomhed og de triste tanker, der let kan tage over, når man ligger der og er sat ud af spillet, uden udsigten til bedring eller hjælp fra dem, der forventes at skulle hjælpe en som patient.
Manglende kommunikation og ensomhed
Undervejs i bogen fortæller Celia om den kommunikation, som hun har med forskellige læger og neurologer, eller mangel på samme. I begyndelsen af bogen, ringer hun f.eks. til sin praktiserende læge, men får at vide af sekretæren, at hun allerede har opbrugt sin kvote af konsultationer for nu, og at hun i øvrigt får både en forebyggende behandling og har medicin mod migræneanfaldene, så der er ikke så meget andet, de kan gøre. Hun må klare sig. Dette til trods for, at Celia mærker en klar forværring og rækker ud for at få hjælp hos lægen. Det er frustrerende. Både for læseren og for Celia, forfatteren.
Forfatteren nævner flere gange, at hun undrer sig over, hvordan andre får hverdagen til at hænge sammen. I en pause på jobbet spørger hun f.eks. en kollega om, hvordan hun håndterer migrænen i relation til arbejdslivet. Kollegaen afviser hende og siger, at hun ikke vil tale om det. For hende er det en privatsag. Celia føler sig meget alene med sygdommen og kommer flere gange ind på, at hun siger til personer i sine omgivelser, at migrænen tager så meget af hendes liv. De slår det ofte hen med, at det da er tungt og så skifter de emne eller siger: “Jeg har også sådan en hovedpine i dag”. Det er først senere under skrivningen af bogen, at forfatteren møder ligesindede og det giver hende meget at kunne spejle sig i andre med lignende udfordringer.
Utilstrækkelighedsfølelse som mor
Det er til tider meget tungt at læse bogen, ikke fordi den er kedelig, men fordi Celias historie rammer mig mange gange undervejs. Jeg måtte læse den i mindre bidder, eller det vil sige lytte, for jeg hørte bogen som lydbog, da jeg kan have svært ved at læse i længere tid ad gangen. Især på dage med hovedpine og migræne.
Forfatterens mand er støttende og han overtager ansvaret for børnene, så snart han kommer fra arbejde, men indimellem er han bortrejst i hverdagene og så må Celia klare det hele selv. Hun har dårlig samvittighed over, at børnene har for meget skærmtid og at hun indimellem ikke er i stand til at tage hånd om dem, som hun gerne ville. På et tidspunkt råber hun ad børnene og siger, at de må være stille, da hendes hoved bogstavelig talt er ved at eksplodere. Lige bagefter bliver hun utroligt ked af det og undskylder, men børnene virker stadigvæk lidt skræmte.
I sommerferien skal familien besøge børnenes farmor og Celia bliver indlogeret i et anneks, så hun kan få lov til at sove og hvile ud, imens hendes mand og børnenes farmor tager ansvar for, når børnene vågner om natten. Celia får sovet ud for første gang i lang tid, men skriver også: “Hvem er man, når man bare ligger her, imens en anden tager sig af ens børn? Kan man overhovedet kaldes for mor? Nej, intet ved det her er at være mor for nogen. Når jeg ligger her, er jeg ingenting. Ingens mor. Ingens psykolog. Ingens elsker. Ingenting. Lige nu. Lige her: bare smerte”.
Det er smertefuldt og især erkendelsen af ikke at vide, om man får det bedre med tiden er ubarmhjertig. Som læser lider man med forfatteren.
Bedring med tiden
Inden anmeldelsen bliver alt for tung og du opgiver at læse bogen, kan jeg afsløre, at forfatteren opnår bedring længere fremme i bogen. Hun ændrer blandt andet sit arbejdsliv og går på opdagelse i muligheder for at få det bedre. Celia opgiver med andre ord den desperate jagt på lindring og finder sin egen vej.
Hun bestemmer sig også for at lave noter om sit forløb, og det munder ud i skrivningen af bogen. “Det var ikke en enkelt faktor, der gjorde, at jeg fik det bedre, men flere tiltag på samme tid” , udtaler hun i et interview i den svenske hovedpineforenings medlemsblad “Huvudjournalen” . Hun fortæller også, at hun opdagede, at hun ikke var alene om at leve med migræne. I skriveprocessen og især efter udgivelsen, fandt hun ud af, hvor mange der kunne genkende store dele af hendes historie.
Udover Celias egen historie, hører vi også om kendte forfattere, forskere og andre med migræne og hvordan de har håndteret den gennem tiderne. For eksempel selvmedicinerede Sigmund Freud, der var læge, psykiater og neurolog med kokain, før man vidste, hvor afhængighedsskabende kokain rent faktisk er. Og forfatteren Virginia Woolf fik ordineret såkaldte rest cures, hvor hun skulle være sengeliggende i 8 uger ad gangen uden at kunne skrive. Det er fascinerende og samtidig underholdende læsning. Jeg kan kun anbefale dig at læse, eller lytte til bogen “Det mørke rum”, som blev udgivet på dansk sidste år.
Af Celia Svedhem
Litteratur:
Svedhem, Celia: Det mørke rum. Om migrænens historie og jagten på lindring. 2025. Frydenlunds Forlag. Huvudjournalen: Det mörka rummet – och vägen därifrån. 2024. Nr. 136, s. 22-27.
“Hvem
er man, når man bare ligger her, imens en anden tager sig af ens børn? Kan man overhovedet kaldes for mor? Nej, intet ved det her er at være mor for nogen. Når jeg ligger her, er jeg ingenting. Ingens mor. Ingens psykolog. Ingens elsker. Ingenting. Lige nu. Lige her: bare smerte”.
Returadresse: Erik Stensgaard, Vonsyldsgade 47A, 9000 Ålborg
Rabat! Gennem Hovedpineforeningen
Alle medlemmer af Hovedpineforeningen kan nu få rabat hos følgende (husk at sige, at I er medlem af foreningen ved bestilling)
Gratis socialrådgiver og støtte til psykolog som medlem af Hovedpineforeningen
En session gratis ved Socialrådgiver Hjørdis Nielsen. Psykologhjælp ved Hovedpinepsykolog Sofie Kaae: Du betaler 250 kr. pr. gang.
Vi kan bevilge op til 3 sessioner. Skriv til post@hovedpineforeningen.dk
Kynebogco v/kropsterapeut
Thaus Leopold Jensen Vendersgade 14,st.th., 1363 København K (lige ved torvehallerne).
Thaus giver 60 min. kropsterapi. Normalpris kr. 750,Medlemspris kr. 450,-.
Sig I kommer fra vores forening. thausleo@gmail.com · Telefon: 26 28 88 43
Aarhus Osteopati
Ved Aarhus Osteopati tror vi på, at det er vigtigt at se på hele mennesket og at skræddersy behandlingsplanen til den enkelte. Det betyder, at vi tager højde for både fysiske, psykiske og sociale faktorer for at kunne tilbyde den rette hjælp. Vi tilbyder behandling og vejledning til folk med hovedpine og migræne. Hvis man er medlem af Hovedpineforeningen får man nu 20% på første konsultation.
Telefon: 29 84 85 58. Se alle afdelingerne i DK, på www.aarhusosteopati.dk
Osteo-Nord
Sohngaardsholmsvej 2 1. sal, 9000 Aalborg www.osteo-nord.dk · info@osteo-nord.dk
Telefon: 42 44 45 28. Gratis forundersøgelse varighed ca 20-25 min. Kun for foreningens medlemmer. Oplys medlemsnummer.
KlinikBoel
Ved sygeplejerske, massør, zoneterapeut og mindfulnesstræner
Malene Boel. Trænger du til forkælelse og velvære.
Jeg tilbyder:
• Zoneterapi
• Massage
• NADA behandlinger Besøg min hjemmeside www.klinikboel.dk
Medlemsrabat: De første 5 NADA behandlinger til halv pris.
Autoriseret hovedpinepsykolog og specialist i sundhedspsykologi
Beate Vesterskov www.hovedpinepsykolog.dk hej@hovedpinepsykolog.dk · Telefon: 28 94 32 84
Medlemsrabat: 20% på første samtale og 10% på forløbssamtaler. Mulighed for både online og fysiske samtaler.
Hovedpineforeningen er en uafhængig patientforening for medlemmer med alle former for migræne og hovedpine.
Bliv medlem Scan QR-Koden og meld dig ind i foreningen...
facebook.com/hovedpineforeningen instagram.com/hovedpineforeningen
Hovedpineforeningen
Birkeallé 39 3630 Jægerspris
Telefon: 70 22 00 52 post@hovedpineforeningen.dk www.hovedpineforeningen.dk
CVR: 25 27 79 10
Følg os på Facebook og Instagram