
1 minute read
"Bygherren ville se noget nyt"
3
Foreningen

Hvordan organiserer man et bofællesskab, så netop fællesskabet kommer i højsædet? I seniorbofællesskabet Havtorn er beboerne medlem af en forening, der kombinerer det bedste fra lejeboligen og andelsboligforeningen. Målet er at give beboerne stærke rettigheder, men også pligter, der understøtter fællesskabet.
Fællesskab. Ordet leder tankerne hen på mennesker, der kommer hinanden ved og løfter hverdagens opgaver i flok. Det er grundlaget for ethvert bofællesskab, og for at kunne blomstre og trives kræver fællesskabet, at beboerne bevæger sig ud af boligen og møder naboerne i f.eks. fællesrummet, værkstedet eller vaskeriet.
Men hvordan sikrer man, at fællesskabstanken ikke ender som et uforløst ideal, der lider en stille død bag hoveddøren? I seniorbofællesskabet Havtorn er selve organiseringsmodellen bag udlejning og drift af Havtorns 14 nye boliger et vigtigt element i at fremme fællesskabet i hverdagen.
"En vigtig del af seniorbofællesskabet har været at forebygge ensomhed blandt ældre, og derfor har vi ikke ønsket at lave det som traditionelle udlejningsboliger med et serviceret fællesskab. Der skal være noget at deltage i - noget at være fælles om - så man får skabt et engagement blandt beboerne. Tingene skal ikke ske af sig selv,” siger Andreas Gordon Errebo, advokat i Realdania By & Byg.
Miks mellem leje og andel
Én af de store attraktioner ved Havtorn er den nære beliggenhed til den unikke natur med bl.a Vesterhavet og Ringkøbing Fjord tæt på. Den arkitektoniske udformning af seniorbofællesskabet er skabt til at fremme beboernes samvær udenfor boligen, og det samme gælder organiseringen af forholdet mellem ejer og lejer i Havtorn. Konstruktionen sikrer bl.a., at
Lejernes vilkår i Havtorn
Huslejen ligger fra 5.250-11.000 kroner om måneden.
Udlejningen sker via en forening, der betaler lejen for alle 14 boliger samlet til ejeren.
Lejeaftalen indgås mellem foreningen og beboerne og er omfattet af lejeloven.
En del af beboernes betalte leje går til opsparing i foreningen samt til renhold, vedligehold og fornyelse af fællesfaciliteter.
Foreningen er medlem af bydelsforeningen, der står for drift og vedligehold af naturen mellem bebyggelserne i Naturbydelen.