Issuu

MINICO2 ETAGEHUS TRÆ

MiniCO2 Etagehus

TRÆ

Med MiniCO2 Etagehus TRÆ har Realdania By & Bygs projektteam vist, hvordan man kan nedbringe CO2 -udledningen ved optimeret brug af træ som byggemateriale, samtidig med at krav til æstetik, indeklima, brugeroplevelse og økonomi opfyldes. I denne publikation kan du læse om, hvordan teamet har gjort, og hvilken læring der er kommet ud af projektet.

Byggeperiode: December 2022 – januar 2024. (inkl. 1-2 måneders stilstand pga. vandskade)

CO 2 -tallene i denne publikation er beregnet ”as built” men med anvendelse af de sidenhen indførte 2025-emissionsfaktorer for energiforbrug til opvarmning.

Indhold

MiniCO2 Etagehusene:

Hvilke materialer skal vi bygge med og hvordan gør vi byggeriet mere effektivt? 6

MiniCO2 Etagehus TRÆ: Det gode træbyggeri kræver nytænkning i balancegangen mellem regler og klimahensyn 12

Perspektiv:

Træets svagheder kræver innovation i byggeriet 28

MiniCO2 Etagehusene:

Hvilke materialer skal vi bygge med, og hvordan gør vi byggeriet mere effektivt?

I Kanalbyen i Fredericia opfører Realdania By & Byg seks huse, der skal gøre os klogere på fremtidens byggeri. Hvilke materialer skal vi bygge med, og hvordan undgår vi fejl, mangler og spild i byggeriet? Spørgsmål som disse skal MiniCO2 Etagehusene belyse. Husene repræsenterer hver sin tilgang til at spare CO2 og ressourcer, men de opføres i samme format og under samme rammevilkår for at opnå mest mulig sammenlignelighed på tværs.

Byggebranchen står for omkring 40 % af verdens samlede CO 2 -udledning, og ideelt set skal man derfor bygge så lidt nyt som muligt, hvis klimamålene skal nås. Som udgangspunkt skal man hellere løse pladsbehovene ved at renovere den eksisterende bygningsmasse.

Men da der fortsat er et tilflytningspres på mange byer, vil der stadig være behov for at bygge nyt. Derfor er der brug for at finde nye veje til at reducere klima- og miljøbelastningen fra nybyggeri i hele byggeriets livscyklus, både i opførelse, drift og senere bortskaffelse, ligesom potentialet for senere genbrug af byggematerialerne bør overvejes. Det handler om valg af byggematerialer og byggeteknik, og det handler også om at forbedre byggeprocessen, så man undgår spild af materialer, fejl og unødigt ressourceforbrug.

Supplement til forskning

Det bliver der forsket meget i, og Realdania By & Byg arbejder i disse år med at supplere viden fra forskningen med viden

fra praksis. Det sker aktuelt i kraft af en række innovative og komparative byggeeksperimenter, hvor nedbringelse af CO 2 -udledningen indgår i et komplekst samspil med mange andre hensyn og faktorer.

Under overskriften MiniCO2 Etagehusene opfører Realdania By & Byg således seks bygninger side om side, hvor byudviklingsområdet Kanalbyen i Fredericia støder op til fæstningsbyens historiske bymidte i Kongensstræde. Ud fra hver sit særlige fokus skal byggerierne, som alle er boligejendomme i fem etager, belyse forbedringspotentialer i hele byggeriet.

Tre af byggerierne opføres som monomaterielle huse med sigte på at udlede mindst mulig CO2 ved maksimal anvendelse af hver sit gængse byggemateriale. Andre to byggerier afprøver, hvordan man gennem forskellige konsekvente måder at tilrettelægge og udføre byggeprocessen på kan minimere CO 2 -udledning og ressourceforbrug i forhold til spild, fejl og mangler og ved en kortere byggeproces. Inden for MiniCO2 Etagehusene skelnes således mellem ”materialehuse” og ”proceshuse”. Det sidste af de seks huse – MiniCO2 Etagehus HYBRID – skal repræsentere den bedst mulige kombination af læring fra de fem foregående huse i forsøget på at skabe et hus med lavest mulig CO 2 -aftryk inden for de givne økonomiske og funktionelle rammer.

De to første huse er færdigbygget i vinteren 2023-24, nemlig materialehuset MiniCO2 Etagehus TRÆ og proceshuset MiniCO2 Etagehus DIGITAL. MiniCO2 Etagehus PRÆFAB er afleveret i foråret 2026, mens TEGL og BETON i skrivende stund er ved at blive bygget. Herefter udestår blot MiniCO2 Etagehus HYBRID.

Sammenligning på tværs

For at den indsamlede viden fra projekterne skal være så brugbar som mulig for andre i byggebranchen, er der trods de eksperimentelle vinkler og kompromisløse tilgange, som ville være svære at realisere for en almindelig kommerciel developer, tale om ”almindelige” etagehuse. De skiller sig ikke ud ved en særlig arkitektur eller indretning, om end materialehusene også arbejder med de æstetiske muligheder i det enkelte materiale.

Af hensyn til sammenligningen på tværs opføres husene med de samme proportioner, for omtrent det samme budget og under de samme rammevilkår. For det første er der lovgivningens rammer, hvor husene skal leve op til de ekstra omfattende krav, der stilles til alle byggerier i fem etager eller mere. Derudover skal de alle opføres til en DGNB Guld-certificering, og endelig skal de leve op til gængse forventninger til komfort

og praktisk indretning af moderne boliger, som skal lejes ud på markedsvilkår.

Efterhånden som de enkelte byggeeksperimenter gennemføres, inddrages viden fra de foregående byggerier, og derudover trækker Realdania By & Byg på erfaringer fra projektet MiniCO2 Husene i Nyborg, hvor seks enfamiliehuse i 2013-14 blev opført med hver sit perspektiv på at reducere CO 2 -udledningen forskellige steder i værdikæden.

Når alle MiniCO2 Etagehusene sammenlignes på tværs, vil deres CO 2 -udledning - både på bygningsniveau og for de enkelte bygningsdele - blive holdt op mod hinanden, og det vil også blive beregnet og sammenlignet, hvor stor ekstern biodiversitetspåvirkning og hvor stort et ressourcetræk, der foregår med de valgte løsninger.

FÆLLES

PROBLEMFELT:

REDUCER spild, fejl og mangler

Alle de bedste læringer

OPTIMER materialeanvendelse

SEPARATE

VIRKEMIDLER: DIGITAL PRÆFAB

Materialehusene

Inden for forskningen og dele af byggebranchen bliver der i disse år arbejdet på at undersøge mulighederne i biogene materialer som halm, græs og hamp, der vokser hurtigt, binder meget CO 2 og er en rigelig, uudnyttet ressource. Det er en vigtig vej at gå, men indtil videre er der også et stort behov for at mindske klima- og miljøpåvirkningen fra traditionelle byggematerialer. Her er beton og tegl de absolut mest anvendte konstruktionsmaterialer i dansk byggeri, og træ er godt på vej.

MiniCO2 Etagehusene TRÆ, TEGL og BETON undersøger derfor fordele og ulemper ved de tre byggematerialer i praksis. Det handler ikke om at udpege et ”vindermateriale” men om at gennemføre en nuanceret empirisk undersøgelse af materialernes performance. Det handler f.eks. om, hvordan man kan designoptimere huset og dets konstruktion gennem brugen af det primære materiale – og også om at belyse forbedringspotentialet i byggeri med henholdsvis træ, tegl og beton.

I undersøgelserne ser Realdania By & Bygs projektteams også på en lang række konkrete aspekter ved brug af de enkelte materialer, f.eks. hvordan hensyn til akustik, indeklima, brand, boligens overflader eller æstetik spiller ind.

Fælles forsøgsdesign

At MiniCO2 Etagehusene i øvrigt har samme proportioner og opføres inden for samme budget og rammevilkår, giver en unik mulighed for at sammenligne materialerne. For at kunne foretage en 1:1 sammenligning er der på forhånd fastlagt et omfattende forsøgsdesign, som følges i alle tre materialehuse. Det består af en række ”forskningsspørgsmål”, som projektteamet for hvert enkelt byggeri indsamler dokumentation om.

I hvert projekt udarbejdes en livscyklusvurdering af byggeriets CO 2 -udledning fra materialeforbruget, både på bygningsniveau og opdelt på de enkelte bygningsdele, og det bliver vurderet, hvor let det vil være at vedligeholde bygningen over tid og forny materialerne, ligesom det fremtidige miljøpotentiale i at genbruge byggematerialerne andre steder indgår.

Der bliver også registreret forhold omkring blandt andet brand, akustik, indeklima og beboernes oplevelse af at bo i byggeriet – alt sammen med fokus på, hvordan hhv. et træ-, tegl- og betonhus præsterer, og hvilke udfordringer, der er forbundet med de enkelte huse – byggeteknisk, miljømæssigt, æstetisk, komfortmæssigt og økonomisk mv.

TRÆ TEGL BETON

HYBRID

FÆLLES

PROBLEMFELT:

Proceshusene

Mens materialehusene har fuld fokus på bestemte byggematerialer og deres CO 2 -udledning, anlægger proceshusene en anden vinkel på byggeriets forbedringspotentiale. Her er afsættet, at rundt regnet 10 % af byggeriets ressourceforbrug har karakter af spild pga. fejl, mangler og uhensigtsmæssigheder i processen, indtil husene står færdige. Årsagerne hertil kan blandt andet være dårlig kommunikation eller planlægning, mangelfulde projektafklaringer eller indgroede vaner. Målinger fra byggepladser viser også et stort omfang af uproduktiv tid, f.eks. på grund af fravær, eller fordi man venter på leverancer. Spild og uhensigtsmæssige processer påvirker ikke kun økonomi og tid men også byggeriets klimabelastning negativt, både fra de materialer, som bliver kasseret, og fra unødig transport og energiforbrug på byggepladsen.

De nu færdiggjorte MiniCO2 Etagehus DIGITAL og PRÆFAB har således afprøvet metoder til at imødegå udfordringen med spild, fejl og mangler ved at gøre byggeprocessen mere effektiv og derigennem mindre ressourcebelastende, både miljømæssigt, klimamæssigt og økonomisk.

REDUCER spild, fejl og mangler

Alle de bedste læringer

OPTIMER materialeanvendelse

Fokus på planlægning og samarbejde

Projektet MiniCO2 Etagehus DIGITAL blev søsat i 2020 med det formål at undersøge, hvordan digitale værktøjer og løsninger kan nedbringe spild, fejl og mangler gennem en mere effektiv byggeproces. Tesen er, at ved at planlægge grundigt og højne afklaringen af et byggeris kompleksitet bliver det muligt at bygge mere korrekt, med færre fejl både undervejs og ved den endelige aflevering. Vejen til målet er gået gennem en grundigt planlagt proces og et tæt samarbejde mellem alle de involverede, understøttet af et nøje sammensat ”digitalt produktionsgrundlag”, som de involverede har været med til at finde frem til i en proces med bygherren for bordenden.

Nabohuset MiniCO2 Etagehus PRÆFAB har haft fokus på at optimere arbejdsprocessen gennem maksimal anvendelse af fabriksfremstillede, rumstore moduler og industrifrembragte løsninger – samtidig med at samarbejdsmodellen fra MiniCO2 Etagehus DIGITAL er videreført. Bortset fra fundamentet er huset bygget på fabrik og transporteret til byggepladsen. De tyve moduler, som udgør husets etager, blev således monteret oven på hinanden på blot to dage i december 2025. På den måde har det været ambitionen at spare ressourcer på byggepladsen ved at fjerne en stor del af det sædvanlige tidsforbrug på en byggeplads og derudover af de fejl og det spild, som en traditionel byggeproces ofte fører med sig.

HYBRID

Byggeeksperimenterne sætter hinanden i relief

Mens de fem første MiniCO2 Etagehuse går konsekvent til værks med et bestemt materiale eller en bestemt proces, er alt det, der ikke er i fokus, også vigtigt. Der er således en pointe i, at Etagehusene DIGITAL og PRÆFAB ikke har forholdt sig specielt til, om man skulle vælge det ene eller det andet materiale, og at MiniCO2 Etagehus TRÆ ikke har sat alle sejl til for at effektivisere og minimere spild undervejs.

Dermed bliver det nemlig muligt at sætte det klarest mulige lys på det enkelte byggeforsøgs genstand, og ved at alt andet ved byggeriet er nogenlunde mainstream, kan materialehusene og proceshusene styrke hinanden indbyrdes ved at fungere som hinandens kontrolgruppe.

Med MiniCO2 Etagehus HYBRID som et afsluttende bud på syntese af alle erfaringerne skal de seks huse tjene som ét stort sammenlignende studie, der belyser, hvordan byggebranchen kan forfølge den bundne opgave med at nedbringe CO2-aftrykket markant og i det hele taget undgå unødigt ressourceforbrug i byggeriet.

MiniCO2 Etagehusene TRÆ:

Det gode træbyggeri kræver nytænkning i balancegangen mellem regler og klimahensyn

I MiniCO2 Etagehus TRÆ har Realdania By & Bygs projektteam udforsket potentialet i træ som byggemateriale. Det er lykkedes at reducere CO2 -udledningen og samtidig prioritere æstetik, indeklima, brugeroplevelse og økonomi i et byggeri, hvor brandregler og dokumentationskrav har kaldt på innovation.

Hvordan kan man minimere CO 2 -udledningen fra et etagebyggeri ved brug af træ som byggemateriale, samtidig med at man udnytter materialets fordele og overvinder ulemperne? Det har Realdania By & Bygs projektteam undersøgt med ”MiniCO2 Etagehus TRÆ” i Kongensstræde i Fredericia – et femetagers hus med træ som både bærende, isolerende og beklædende materiale.

Huset blev bygget fra december 2022 til januar 2024. JAJA Architects og ONV har været arkitekter og Artelia rådgivende ingeniører. Egil Rasmussen har været totalentreprenør, og schweiziske Blumer Lehmann har leveret råhuset.

Projektteamet har i praksis afprøvet lovgivningens og bygningsfysikkens grænser for anvendelsen af træ i byggeriet for at blive klogere på muligheder og udfordringer med træ og for at bidrage til at nedbryde typiske barrierer i træbyggeri, ikke mindst når det gælder CO 2 -reduktion.

Når alle tre materialehuse er bygget, skal Realdania By & Byg på en lang række parametre sammenligne resultaterne med de to andre, som på samme vis afprøver henholdsvis tegl og beton – og også med de øvrige MiniCO2 Etagehuse.

Træ over det hele

Besøger man MiniCO2 Etagehus TRÆ, er det tydeligt, at huset er opført med en udstrakt brug af træ. Både husets facade og den åbne passage, som beboere og besøgende ankommer til, er beklædt med træ over det hele. Indvendigt har huset delvist synlige søjler og bjælker i limtræ, mens afstivende gavle og elevatorkerner er i CLT (Cross Laminated Timber). Trappen, som forbinder husets fem etager, er bygget i limtræ og beklædt med solidt egetræ.

Det første, der springer i øjnene, er facaden, som fra top til bund er beklædt med profilskårne brædder af varmebehandlet fyrretræ. Brædderne er på klink, dvs. monteret, så de overlapper hinanden i vandret retning. Det gør det nemt løbende at vedligeholde og udskifte enkelte dele de steder, hvor træet er mest sårbart.

De vandrette linjer brydes af vinduespartier, som også er udført med videst mulig anvendelse af træ frem for f.eks. aluminium eller andre materialer med et større CO 2 -aftryk, og mellem hver etage er der svaj - små bøjede udhæng – der både er en æstetisk detalje, og som beskytter bygningen mod vejrliget, i og med at nedbør kastes af facaden.

Designoptimering

Det fem etager høje hus rummer mange eksempler på de udfordringer, som man kan støde på, når man skal bygge et etagehus i træ, hvor både statik og bæreevne, CO 2 -udledning, brand, akustik, bygbarhed og økonomi skal tilgodeses. Det er bl.a. de indvendige vægge et godt eksempel på.

Her stod valget mellem CLT-vægge, limtræssøjler og trærammevægge, præfabrikeret som trækassetter – tre typer med hver sine fordele og ulemper: CLT er stærkt men materialeintensivt og dyrt. Limtræssøjler har høj bæreevne men kan ikke alene fungere som komplette vægge, og et rent trækassettehus ville være svært eller umuligt at sikre statisk, når huset er forholdsvis højt og slankt, som det er tilfældet med MiniCO2 Etagehus TRÆ.

Da ingen af de tre vægtyper kunne opfylde alle krav, faldt valget på en designoptimeret, hybrid løsning. Huset fik bærende massive CLT-vægge ved elevator og gavle og limtræssøjler indbygget i præfabrikerede hele vægstykker i de to tværgående, bærende indervægge, mens ikke-bærende trærammevægge blev anvendt som udfyldninger mellem søjlerne og til værelsesvægge ind i lejlighederne. Til grund for beslutningen havde projektets rådgivere foretaget variansanalyser og CO₂-beregninger, som viste, at tunge vægge kun skal bruges, hvor de er nødvendige, mens lette elementer bør anvendes, hvor det er muligt.

Dette fokus på CO 2 og ressourcer har gået hånd i hånd med ønsket om at udnytte træets betydning for menneskers velvære, da de fleste oplever naturmaterialet som både smukt, velduftende og rart at røre ved sammenlignet med andre materialer. Det er blandt andet gjort ved at lade så meget træ som muligt være synligt i boligen, hvor særligt en iøjnefaldende skrå afstiver, som strækker sig op gennem hele bygningens højde og stabiliserer den, har vakt positive reaktioner hos beboere og besøgende, trods det meget utraditionelle designgreb. Sammen med bl.a. gulv til loft-vinduer, der sikrer masser af dagslys i boligen, er der på den måde stræbt efter en god arkitektonisk oplevelse for beboerne. Det gælder også i ankomsten til huset med den træbeklædte åbne passage og trappeopgangen med trappetrin i massiv eg.

Mere skjult for øjet er husets isolering langt overvejende træbaseret. Der er kun i meget begrænset omfang anvendt mineralsk isolering på trods af husets højde, og at det ikke er sprinklet.

Den gennemførte brug af træ betyder ikke, at der er brugt så meget træ som muligt, men at træ så vidt muligt er valgt frem for andre materialer, og at træet bruges så rigtigt som muligt. Faktisk har det handlet om at minimere mængden af både træ og andre materialer, samtidig med at huset opfylder både Bygningsreglementets krav og projektets egne kvalitetskrav. Kun når økonomi, funktion, praktik eller CO 2 -belastning har gjort det til en umulig eller dårlig idé, er der valgt andre materialer end træ.

Grafen viser med MiniCO2 Etagehus TRÆ som eksempel, hvordan CO 2 -udledningen ved træbyggeri er ”forsinket”. I starten er det CO 2 -negativt. Den svage stigning viser energiforbruget i huset, de små ”hop” er udskiftninger og vedligehold, mens den stejle stigning til slut er bortskaffelsen efter 50 år, som er obligatorisk at regne med i en livscyklusvurdering.

Træ som byggemateriale og CO₂

• Træ har lavere CO 2 -udledning end de typiske mineralske materialer set i et livscyklusperspektiv.

• Produktion og bearbejdning af træ kræver mindre energi.

• Transporten udleder mindre CO₂, fordi materialet er lettere.

• Godt potentiale for genbrug og cirkularitet – træ kan genanvendes og forlænger kulstoflagringen.

• Med rette anvendelse, placering og vedligehold har træ potentiale for meget lang levetid.

Præfabrikeret råhus med høj præcision

Selvom den samlede byggetid for MiniCO2 Etagehus TRÆ var omkring et år, blev råhuset samlet på to uger i foråret 2023 – nærmere bestemt de træelementer, der udgør selve råhuset, som søjlevægge, elevatorkerner og træelementer til tagkonstruktionen. Alt dette var produceret på fabrik hos det schweiziske firma Blumer Lehmann, der er førende inden for avanceret træbyggeri og digital præfabrikation. Ved hjælp af digital teknologi blev rådgivernes BIM-modeller (Building Information Modelling) videreudviklet til detaljerede produktionstegninger og derefter til produktionsscripts, som blev indlæst direkte i Blumer Lehmanns avancerede robotsave og skæremaskiner.

Det kan naturligt give anledning til undren, at elementerne skulle køres fra Schweiz til Danmark i et projekt, der handler om at minimere CO2 -udledningen. Det skyldes, at det ikke var lykkedes at finde en dansk producent, som var villig til at fravige eksisterende hyldevarer eller i det hele taget var i stand til at producere skræddersyede bygningsdele i træ på denne højt specialiserede måde. Men det skal også ses i lyset af, at de anvendte træer kommer fra skove i maksimalt 100 km’s radius fra fabrikken, og at de ni lastbiler, der skulle køre op gennem Europa, faktisk er et lille antal for et fem etagers hus, sammenlignet med, hvis de skulle have rummet beton. Med træ kan man nemlig fylde lastbiler helt op, mens der ofte kun kan være et par

betonelementer ad gangen på en lastbil, hvorfor det kræver mange flere kørsler.

Fordelen ved at bygge med præfabrikerede træelementer er blandt andet en meget høj præcision i konstruktionernes samlinger, helt ned på millimeter. Et sådant ultrapræcist byggeri giver færre kuldebroer og dermed mindre varmetab. Samtidig giver det færre sprækker og dermed mindre træk, et bedre indeklima, færre knirkelyde og – i dette tilfælde - også synlige trækonstruktioner, som står skarpt for beskueren.

En anden fordel ved metoden er, at der er styr på materialestrømmene og mulighed for at reducere spild til et minimum. På fabrikken bliver alt træ nemlig anvendt; afskær og stumper samles til ”uendelige” lægter, og de absolut sidste rester brændes og leverer varme til produktionslokalerne.

Træ kan dog ikke stå helt alene. Da råhuset var rejst, blev det f.eks. lukket af med et tag, hvis trækonstruktion blev beklædt med en tyndplade i stål. Dette blev holdt op imod træspån men vurderet som den bedste løsning alt i alt, når CO 2 -udledningen sammenholdes med tagets holdbarhed og evne til at lede regnvand væk. Derudover er taget forsynet med nøje udvalgte solceller, som bidrager til at holde CO 2 -udledningen nede gennem høj effektivitet og et lavt indlejret CO 2 -aftryk.

Innovation bag biobaseret etagedæk Etagedækket i MiniCO2 Etagehus TRÆ er den del af bygningen, som har skullet opfylde flest krav, og som normalt også har størst indflydelse på husets samlede CO 2 -udledning. Derfor har projektteamet haft ekstra fokus på, hvordan etagedækket skulle bygges op, så CO 2 -udledningen kunne begrænses, samtidig med at krav til brandsikkerhed og akustik bliver opfyldt.

Træ er et let byggemateriale, og mens det er en fordel i transport og konstruktioner, er det en ulempe akustisk, da støjdæmpning kræver en vis tyngde. Ofte bruger man beton i etagedæk af hensyn til lyddæmpning, men med beton ville MiniCO2 Etagehus TRÆ ikke kunne nå CO 2 -målene. Derfor skulle der findes et alternativ til beton, som var tungere og dermed bedre for akustikken end træ. Et sådant materiale skulle altså supplere et i øvrigt biobaseret etagedæk – og her var materialerne sand og ler i spil.

Det blev anledningen til, at Realdania By & Bygs moderselskab, den filantropiske forening Realdania, som et led i arbejdet med at undersøge nye veje til mere bæredygtigt byggeri fik gennemført undersøgelsen ”Fremtidens biobaserede etagedæk”. Med udgangspunkt i MiniCO2 TRÆ blev der i efteråret 2022 udført tests af 23 forskellige biobaserede

Sådan er etagedækket i MiniCO2 Etagehus TRÆ bygget op.

40 mm træﬁber trinlydsplade 12 mm krydsﬁner fer/not

2 plader ﬁbergulvgips (12,5 + 15 mm)

14 mm trægulv 22 mm gulvspånplade

60 mm sand i honeycomb-pap 1 mm gulvpap

15 + 18 mm ﬁbergips

240x240 mm limstræbjælker

157 mm celluloseisolering, inkl. 60x60 mm forskalling cc 450 mm

dækopbygninger i akustiklaboratoriet på Danmarks Tekniske Universitet med lovende resultater, der blev offentliggjort i en rapport til inspiration for byggebranchen.

Generelt kunne man med de testede opbygninger mere end halvere CO 2 -udledningen, samtidig med at brand- og akustikkrav i Bygningsreglementet (BR18) blev opfyldt.

I løsningen til MiniCO2 Etagehus TRÆ faldt valget på sand som det tunge, lyddæmpende materiale - nærmere bestemt en rundkornet sand, som er en lettilgængelig og rigelig ressource. Det skyldes, at sand dæmper lyden effektivt, samtidig med at det har lav CO 2 -udledning, fordi det blot skal udvindes og evt. ovntørres. Derudover er det et helt tørt materiale, som modvirker fugt i de biogene materialer. Ler var også inde i overvejelser som lyddæmper men blev bl.a. netop fravalgt af frygt for, at det ville optage fugt i byggeprocessen og dermed også klumpe, hvilket kunne vanskeliggøre udlægningen.

I træhuset i Fredericia blev sandet efter idé af entreprenøren lagt ud i et bikubesystem af pap for også at sikre en hurtig og nem montage. Af hensyn til arbejdsmiljøet blev sandet fyldt i 15 kg sække i stedet for standardstørrelsen 25 kg og hejst op til altanerne med en kran, hvorefter håndværkeren kunne bære sækkene ind og lægge sandet ud i en god proces.

60 mm CLT

Brandtest mere end bestået

For at sikre, at etagedækket opfyldte brandkravene, blev den særlige opbygning af ribbedækket udsat for en brandtest hos DBI - Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut. Kravet til brandmodstandsevnen var 60 minutter, men først efter omkring 90 minutter var ilden brændt helt igennem gipspladerne, hvorefter CLT-konstruktionen blev fuldt eksponeret. Efter 110 minutter blev prøvningen stoppet for at undgå beskadigelse af testudstyr, selvom konstruktionen stadig opfyldte alle testkriterier, og selvom det muligvis ville have været muligt at opnå de fulde 120 minutter, som kræves for næste brandklasse.

Danmark har i modsætning til et flertal af de europæiske lande ikke en brandklasse på 90 minutter, som typisk vil omfatte byggeri fra tre til otte etager. En sådan mellemklasse ville kunne reducere en del CO 2 -udledning fra materialer og er derfor bragt på bordet i diskussionen om det kommende Bygningsreglement fra flere af byggeriets organisationer, herunder Bygherreforeningen.

Mulighederne i Brandklasse 4

Netop brandsikkerheden er et uomgængeligt tema, når man bygger i træ, og brandkravene i Bygningsreglementet er i høj grad definerende for, hvordan et træbyggeri kan udformes. Mens mange mere standardmæssige byggerier benytter sig af præ-accepterede løsninger i Bygningsreglementets Brandklasse 1 eller 2, er MiniCO2 Etagehus TRÆ indplaceret i Brandklasse 4.

Ved at fravælge de præ-accepterede løsninger er mulighedsrummet for at skabe innovative løsninger nemlig meget større, og projektet skal gennemføres med to brandrådgivere, godkendt og certificeret som Brandklasse 3/4-rådgivere; én hos den rådgivende ingeniør, og én som ekstern kontrol. Med de mange unikke løsninger i projektet og indplaceringen i Brandklasse 4 har der været behov for megen dokumentation i form af analyser, brandteknisk dimensionering og brandprøvninger. Samtidig har det dog for et forsøgsbyggeri som MiniCO2 Etagehus TRÆ været en attraktiv mulighed for at skabe konkrete og velunderbyggede resultater, der kan inspirere andre.

Et sprinkleranlæg kunne have gjort vejen til brandgodkendelse lettere, men for det første var det ikke en mulighed, da der på stedet ikke er tryk nok på vandet eller plads til et stort vandbassin. Det ville dog også være både dyrt og CO 2 -mæssigt dårligt, da et sprinkleranlæg rummer store mængder stål, kobber og plast. Endelig kunne det gå udover demonstrationsværdien i at skabe en løsning, hvor selve husets konstruktion gør, at brandkravene opfyldes.

Udfordringer med facaden

Facadebeklædningen i træ er til gengæld beskyttet mod brand ved brug af brandimprægnering, og da der hersker usikkerhed om, hvorvidt imprægneringen udvaskes af regnvand over tid, indgår det i brandstrategien, at Realdania By & Byg løbende skal kontrollere imprægneringen og lave fornyet brandprøvning hvert femte år for at sikre, at den beskytter mod brand gennem hele husets levetid.

Realdania By & Byg stødte også på en anden brandmæssig udfordring i udviklingen af husets facade. For at opfylde brandkravene viste det sig nødvendigt at anvende fibercementplader som brandhæmmende foranstaltning, samtidig med at de beskytter mod vind. Sådanne plader skaber til gengæld risiko for ophobning af fugt, og det gjorde det nødvendigt at installere en dampspærre i form af en polypropylenfolie. Det var derfor ikke muligt at lave en diffusionsåben facade, som det ellers havde været ønsket af hensyn til indeklima og CO 2 -reduktion.

Også i husets åbne passage i gadeplanet var brandkravene i fokus i en løsning, hvor træets kvaliteter blev udnyttet mest muligt. Som et æstetisk greb er facadebeklædningen trukket videre ind i passagen, og denne altdækkende træbeklædning ville normalt komme i konflikt med materialekravene til flugtvejsområder. Men med en brandteknisk begrundet vurdering (BBV), dokumenteret røgventilation og korte evakueringsveje var det muligt, især fordi passagen er helt åben i begge ender.

Indvendige brandløsninger I trappeopgangen, som også er en del af beboernes flugtvej, lykkedes det at skabe et rum med synet og duften af træ i højsædet, samtidig med at brandkravene overholdes, selvom det nærmest er normen i træbyggeri, at trappeopgangen er i beton. En kombination af brandsikrede installationer og massive egetræstrin var medvirkende til, at trappeopgangen kunne godkendes. Det indgik dog også i løsningen, at trappens underside og vanger som følge af brandlovgivningen måtte inddækkes grundigt med gips, ligesom indersiderne af gavlene i CLT-træ, som vender ind mod de tilstødende MiniCO2 Etagehuse, måtte.

Også husets indvendige overflader er udviklet med øje for bestemmelserne om brandsikkerhed. De præ-accepterede løsninger i Bygningsreglementet tillader maksimalt 20 % jævnt fordelt brændbart materiale på de indvendige overflader, hvor gulvet ikke medregnes. Derfor er bygningens søjler og bjælker kun synlige på højst 20 % af væg- og loftoverfladen. Søjler og bjælker er derudover dimensioneret til at kunne modstå brand i 60 minutter.

En anden problematik handler om byggeriets højde, da øverste gulvkote overstiger 12 meter. Det vil normalt udløse krav om 120 minutters brandmodstand i stedet for 60, men overskridelsen skyldes, at dækopbygningen af hensyn til akustikken er tykkere end ved et tilsvarende dæk med beton, og samtidig har ejendommen højere til loftet end det typiske minimumskrav. Det er typisk for træbyggeri, og derfor vil det ofte – som det har været tilfældet her – være nødvendigt at øge den samlede etagehøjde.

Projektet fik lov til at fravige 120 minutters-kravet, fordi overskridelsen på knap en halv meter kun betød tre ekstra trin i flugtruten. At øge brandmodstanden til 120 minutter ville til gengæld have krævet langt større konstruktioner og dyre tests og medføre store økonomiske og CO 2 -mæssige konsekvenser – hvilket kun ville kunne håndteres gennem et endnu mere omfattende Brandklasse 4-forløb.

Overvågning af fugt

Ligesom risikoen for brand adskiller risikoen for fugt træ fra andre byggematerialer. Træ er især fugtfølsomt i byggeprocessen, og derfor blev der til MiniCO2 Etagehus TRÆ valgt en tør byggeproces – først og fremmest ved, at råhuset blev præfabrikeret og leveret som flade elementer på lastbil og beskyttet mod fugt under transport og opbevaring.

I stedet for dyr totaloverdækning valgte Realdania By & Byg en fleksibel, vejrafhængig strategi: Tidsplanen blev forlænget, for at råhuset kunne monteres i sammenhængende tørvejr, og arbejdet blev placeret i årets tørreste periode, april–maj. Men byggeriet blev uheldigvis ramt af usædvanlig voldsom regn, som medførte en vandskade, hvis udbedring forsinkede byggeriet i 1-2 måneder.

Men et nok så vigtigt tiltag i forhold til at forebygge fugt er indbygningen af et omfattende elektronisk fugtovervågningssystem. Under hele opførelsen af MiniCO2 Etagehus TRÆ og efterfølgende er fugtniveauet i konstruktionerne monitoreret ved hjælp af 23 sensorer, som blev indbygget i elementerne allerede på fabrikken, og som har registreret fugtniveauerne under transport, under opførelsen og ikke mindst i den færdige, beboede bygning. Sensorerne er strategisk placeret på risikoområder på en måde, så hele bygningen er dækket ind. Som en slags ”fugtalarm” muliggør de hurtig reaktion på fugtproblemer, hvilket forebygger skimmel og materialeskader og dermed beskytter både bygningen og beboernes sundhed. To år efter opførelsen har alle sensorer fortsat vist et tæt og tørt byggeri overalt, med fugtprocenter langt under 20 %.

Lys og luft

I det hele taget har indeklimaet været i fokus i MiniCO2 Etagehus TRÆ - blandt andet ved at sikre masser af dagslys i boligerne. Samtidig med at vinduerne er i fuld rumhøjde, giver bygningsdybden på blot ti meter væsentlig mere dagslys i boligen end i meget nybyggeri. Samtidig er det centrale rum gennemgående, så det får dagslys fra begge sider, og endelig er der med inspiration fra Realdania By & Bygs projekt Sunde Boliger i Holstebro etableret skrå lysninger, som ifølge erfaringerne fra dette projekt øger dagslyset med op mod 15 %, og samtidig øges udsynet inde fra boligen ud mod omgivelserne.

I forhold til luftkvalitet tilsiger både forskning på området og Realdania By & Bygs erfaringer fra projektet Sunde Boliger Renovering i Randers, at det er væsentligt for sundheden at minimere udbredelsen af stegepartikler fra madlavning i boligen. Derfor er komfuret i MiniCO2 Etagehus TRÆ etableret i en niche med tre sider og en emhætte, der kan tænde og slukke automatisk efter behov, og som er koblet til ventilationssystemet og dermed uden hørbar støj i køkkenet.

Varmekilden i boligerne er fjernvarme, som af hensyn til CO 2 -udledningen udbredes i lejlighederne via radiatorer frem for gulvvarme. Fordi trægulvet er let, ville det være nødvendigt at lægge aluminiums-reflektorplader under gulvvarmerørene, som kunne sende varmen opad. Men sådanne plader er meget CO 2 -tunge – og med radiatorer er det tilmed nemmere at regulere varmen og dermed at optimere det løbende energiforbrug.

Resultater og læring

Det samlede CO 2 -aftryk fra materialeforbruget i MiniCO2 Etagehus TRÆ endte på 5,04 kg CO 2 -ækvivalenter pr. m² pr. år –næsten på niveau med projektets ambition, som var at komme ned under 5 kg. I driftsfasen er energiforbruget beregnet til 0,6 kg CO 2 pr. m 2 pr. år ved brug af emissionsfaktorerne for el og varme, som blev indført i 2025. Disse resultater er opnået inden for et normalt byggebudget.

CO 2 -udledningen er bragt ned gennem nøje udvælgelse og disponering af byggematerialer, blandt andet ud fra produktspecifikke EPD’er (miljøvaredeklarationer). En beregning fra Artelia viser, at udvælgelsen af materialer ud fra deres produktspecifikke EPD’er har reduceret byggeriets CO 2 -udledning med 0,7 kg CO 2 pr. m² pr. år sammenholdt med de helt generiske gennemsnitstal for materialers udledning.

Samtidig har brandstrategien og indplaceringen i Brandklasse 4 sparet CO 2 ved at udvide paletten af mulige løsninger for brandsikkerhed. En analyse fra Artelia viser, at udledningen fra materialer ville have været 0,8 kg CO 2 pr. m 2 højere, hvis man skulle ændre byggeriet, så det kunne indplaceres i Brandklasse 2. Det skyldes, at man ikke ville kunne bruge biobaseret isolering, man ville ikke kunne bruge CLT i trappeopgangen og i matrikelskellene mod nabobyggerierne, og man ville have været nødt til at bruge mere brandgips.

Nyudviklet etagedæk kan spare CO2

Etagedækket er et konkret eksempel på en nyudviklet løsning, der kan give inspiration til, hvordan man som bygherre kan leve op til Bygningsreglementets strammede krav til CO 2 -udledning. Med et klimaaftryk på 0,8 kg CO 2 pr. m 2 pr. år på

Ydervægge: 0,5

Søjler og bjælker: 0,2

Vinduer, døre, facader: 0,6

Trapper og ramper: 0,04

Fundament: 1,0

Sådan fordeler CO 2 -udledningen sig fra materialerne i MiniCO2 Etagehus TRÆ. Alle tal i illustrationen dækker over kg CO 2 pr. m 2 pr. år.

Tag: 0,3

Solceller: 0,1

Indervægge: 0,2

Tekniske installationer: 0,5

Elevator: 0,7

Altaner: 0,1

Dæk: 0,6

Terrændæk: 0,2

konstruktionsniveau giver det en CO 2 -besparelse på 60 % i forhold til en traditionel betonhuldæksløsning.

Løsningen er isoleret set lidt dyrere end den traditionelle løsning med beton, men også økonomisk set kan det være et fornuftigt sted at sætte ind, når et byggeris samlede udledning skal bringes ned. Traditionelle etagedæk står for op mod 1520 % af det samlede CO 2 -aftryk i etageboliger, og derfor er det et sted, hvor man kan få god effekt for pengene.

En faktor, som har trukket i negativ retning i klimaregnskabet, har været husets elevator. Fordi en elevator kræver meget stål, har den udgjort 0,7 kg CO 2 pr. m² pr. år ud af de i alt 5,04 kg af materialeaftrykket. Det har været et vilkår for projektet, at MiniCO2 Etagehusene opføres som seks særskilte, mindre

ejendomme med kun én lejlighed pr. etage, og det betyder, at en elevator vejer en del tungere CO 2 -mæssigt end normalt. I en tænkt opskaleret udgave af byggeriet, som er dobbelt så stort, med to lejligheder pr. etage og den samme elevator, ville dens udledning pr. kvadratmeter kun være 0,35 kg CO 2 pr. m² pr. år, hvilket ville give en samlet LCA for materialer på 4,69 kg CO 2 pr. m² pr. år.

I driftsfasen er energiforbruget som nævnt beregnet til 0,6 kg CO 2 pr. m² pr. år. Den samlede LCA for materialer og drift er altså 5,6 kg CO 2 pr. m² pr. år, hvilket også er klart under det krav på max. 7,5 kg CO 2 pr. m² pr. år, som er trådt i kraft efter byggeriet af MiniCO2 Etagehus TRÆ.

CO2-udledning i byggefasen

Selve byggeprocessen, herunder transport, udledte, alt efter hvilke forudsætninger, man lægger ind, mellem 1,5 og 2 kg CO 2 pr. m² pr. år. Da MiniCO2 Etagehus TRÆ blev opført, omfattede Bygningsreglementet endnu ikke byggeprocessen (LCA-faserne A4 og A5). Det blev først indført pr. 1. juli 2025 med en grænseværdi på 1,5 kg CO 2 pr. m² pr. år og med en anden regnemetode og andre emissionsfaktorer end dem, der blev anvendt på forsøgsbasis som en del af Den Frivillige Bæredygtighedsklasse, mens MiniCO2 Etagehus TRÆ blev projekteret.

Den totale LCA for materialer, byggeproces og drift lander altså på et sted mellem 7,1 og 7,6 kg CO 2 pr. m² pr. år. Dertil kommer den særlige fordel, som gælder al træbyggeri, at udledningen fra materialet træ først finder sted den dag, hvor materialet skal bortskaffes, da træ har negativ udledning i vækstfasen, mens f.eks. beton og tegl udleder en del CO 2 i produktionsfasen. Træ har altså en indbygget forsinkelse i udledningen, som ikke er uvæsentlig, når det handler om at bremse den globale opvarmning.

Ny metodetilgang kunne have forbedret LCA for byggefasen

MiniCO2 Etagehus TRÆ, som stod færdigbygget i januar 2024, overholder ikke det senere indførte krav på 1,5 kg CO₂ pr. m 2 pr. år i byggeprocessen, hvis de nuværende vilkår for beregning i henhold til Bygningsreglementet (BR18) anvendes. Det skal ses i lyset af, at man på opførelsestidspunktet af huset ikke kendte den metodetilgang, som blev indført pr. 1. juli 2025, og derfor ikke havde tilstrækkeligt fokus på affaldssortering.

Selvom der i projektet i høj grad er anvendte biobaserede materialer, medfører de blandede affaldsfraktioner, at fordelene ved de valgte produkter ikke kommer til udtryk. I stedet anvendes beregningsmæssigt en høj generisk faktor som en konsekvens af manglende detaljeret affaldssortering.

Realdania By & Bygs vurdering er imidlertid, at projektet med bedre affaldssortering og flere fraktioner ville kunne overholde kravet på 1,5 kg CO₂ pr. m 2 pr. år for byggeprocessen. Hvis de præfabrikerede træelementer desuden var produceret i Danmark, og ikke skulle transporteres fra Schweiz, vurderer Realdania By & Byg, at projektet ville kunne ligge væsentligt under grænseværdien på 1,5 kg CO₂ pr. m 2 pr. år.

Generel tilfredshed blandt beboerne

Projektteamets arkitekter har i MiniCO2 Etagehus TRÆ udnyttet træets æstetiske kvaliteter for at bygge et hus, som er rart at leve i. Huset skal leve op til moderne krav til boligkomfort, og derfor har det været en del af byggeforsøget at spørge husets beboere til deres oplevelse af at bo i huset. Arkitektvirksomheden AART har gennemført kvalitative interviews for Realdania By & Byg, hvor de enkelte beboere har fortalt om deres oplevelse af boligen såvel som af hele huset.

Hvilke af følgende elementer gør din bolig attraktiv for dig at bo i?

Dagslys

Lofthøjde

Udsigt fra boligen

Synlige naturlige materialer (fx træ, mursten)

Bæredygtige materialer

Funktionel indretning

Akustik

Temperatur

DGNB-certiﬁcering

Resultat af spørgeundersøgelse blandt beboere i MiniCO2 Etagehus TRÆ (fem besvarelser, andel i procent).

Note: Antal besvarelser. N = 5.

Beboerne fremhæver anvendelsen af træ som noget særligt. De beskriver boligen som unik og æstetisk flot og fremhæver, at det synlige træ i lejligheden giver stemning og får den til at skille sig ud fra andre nybyggede boliger. De oplever også, at træet i facaden og indgangen er med til at give en varm velkomst, og at dagslys, loftshøjde, udsigt, funktionel indretning og den centrale beliggenhed gør boligen attraktiv. Blot kunne de ønske sig mere opbevaringsplads.

Undersøgelsen viser også en høj tilfredshed med indeklimaet i bygningen. Beboerne er bl.a. tilfredse med lys-, luft-, temperatur- og akustikregulering i lejligheden, og de oplever, at anvendelsen af træ i bygningen er med til at sikre et behageligt indeklima. Selvom byggeriet overholder lydkravene med en pæn margin, oplever beboerne ikke, at udfordringen med trinlyd er helt løst. De er dog ikke videre generet af dette, og en af beboerne har fremhævet det som hyggeligt, at man kan høre, at der bor mennesker ovenpå.

Lyd er subjektivt

Netop akustik kan være lidt svært at få hold på. Når man arbejder i træ, kan man drage fordel af, at materialet har gode akustiske egenskaber, men det udfordres af, at dets lave vægt går udover evnen til lyddæmpning. Her har den eksperimentelle tilgang i udviklingen af etagedækket bidraget til, at huset ifølge de foretagne målinger opfylder lydkravene, men som beboerundersøgelsen viser, er særligt trinlyde fra overboer et subjektivt emne.

Bygningsreglementets minimumskrav til akustik i et boligbyggeri som dette er, at det skal leve op til ”lydklasse C” – en standard, som det meste nybyggeri nøjes med, og hvor lyde opleves som tilfredsstillende af 50-65 % af beboere i lejligheder. I MiniCO2 Etagehus TRÆ viser lydmålingerne, at huset opfylder lydklasse C med god margin: 6 dB bedre for luftlyd og 2 dB bedre for trinlyd.

Det er altså med etagedækket lykkedes at levere bedre lyddæmpning end krævet, selv med en let konstruktion, fordi der er arbejdet bevidst med dækkets opbygning. Huset har samtidig opnået en lavere flanketransmission end ventet, dvs. lyde forplanter sig ikke synderligt gennem f.eks. vægge, bjælker eller rørføringer.

Fugt og afgasning

Et andet opmærksomhedspunkt ved indeklimaet i et træbyggeri, er forebyggelse af fugt. Her viser data fra den løbende overvågning af fugtniveauerne i MiniCO2 Etagehus TRÆ med 23 fugtsensorer, at der generelt er lave fugtniveauer i huset. De fleste sensorer måler 0-10 %, enkelte 10-15 %, og kun én nåede kortvarigt 15-20 % efter skybrud. Det betyder, at der ikke er konstateret problemer med fugt siden opførelsen, og at fugtniveauet er stabilt og lavt.

Sensorsystemet udgør også fremadrettet en beskyttelse af både bygning, materialer og beboeres sundhed, da det giver hurtig varsling i tilfælde af for meget fugt. I kombinationen med husets tørre konstruktion og en reparationsstrategi med hurtig udrykning betyder den løbende monitorering, at huset har lav risiko for fugtskader og skimmel.

Endnu en udfordring for træ som byggemateriale er, at der i en periode foregår afgasning af terpener – de æteriske olier, som dufter af frisk træ og harpiks. De anses ikke i sig selv som sundhedsskadelige, men de tæller med, når man foretager målinger af VOC (flygtige organiske forbindelser), og da der i DGNB-systemet er en fast grænse for VOC’erne samlet set, betyder det, at der er mindre plads til afgasninger fra f.eks.

lak, lim, fugemasse mv. i træbyggeri, når det handler om at få point med henblik på en certificering. Men trods afgasning af terpener i MiniCO2 Etagehus TRÆ klarede byggeriet sig fint i Artelias målinger, hvilket hænger sammen med, at de sundhedskritiske VOC’er er målt på et lavt niveau.

Stort potentiale i træ

Alt i alt er hovederfaringen fra MiniCO2 Etagehus TRÆ, at det er muligt at reducere klimaaftrykket i træbyggeri, uden at man behøver at gå på kompromis med funktionalitet eller kvalitet –særligt i lyset af, at man normalt ville bygge større huse med to eller flere lejligheder pr. etage, hvilket yderligere ville reducere aftrykket pr. kvadratmeter.

En anden faktor, som trak i negativ retning i Fredericia, var jordbundsforholdene, som betyder, at det er nødvendigt at pælefundere MiniCO2 Etagehusene. Det tilsiger, at man ud fra et klimahensyn også bør tage placeringen af nybyggeri i betragtning.

Scenarie 1 (Nuværende fundering)

Fundering

Øvrige materialer

Drift

2 (Normale forhold)

3 (Dobbelt hus)

Denne graf viser potentialet i at spare CO 2 med et hus som MiniCO2 Etagehus TRÆ. Scenarie 1 er det faktiske byggeri, scenarie 2 er det samme byggeri med normale funderingsforhold, hvor beregningen tager afsæt i et stribefundament med ekstra skråstivere i træ, og scenarie 3 er med normale funderingsforhold og opskaleret til et større byggeri med to lejligheder pr. etage og én fælles trappeopgang og elevator.

Scenarie

Artelia har desuden regnet på, hvordan man kunne få CO 2 -aftrykket yderligere ned ved at træffe forskellige supplerende valg. Ved at vælge nogle nøje udvalgte produkter til elevatoren, ståltaget, radiatorerne og det anvendte CLT samt ved at foretage endnu mere omfattende brandtests kunne de 4,3 kg CO 2 pr. m 2 pr. år fra materialer nedbringes til 3,7 kg, hvilket sammen med driften ville give en total LCA på 4,3 kg CO2 pr. m 2 pr. år.

Endnu en fordel ved træ er, at det er velegnet til præfabrikation. Erfaringen fra MiniCO2 Etagehus TRÆ, hvor hele råhuset er fremstillet på fabrik i Schweiz, er, at præfabrikationen har bidraget til høj præcision, hurtigere byggetid og bedre kvalitetssikring af brandlag og samlinger.

Facaden havde dog en lidt højere CO 2 -udledning end ønsket, hvilket skyldes schweizisk byggeskik med et højere materialeforbrug men til gengæld ekstra styrke og præcision. I takt med, at danske producenter får kompetencerne til lignende specialiseret produktion, vil dette opmærksomhedspunkt dog miste relevans.

Træbyggeri med kompromiser

Projektet har samtidig synliggjort den hovedudfordring for træbyggeri, at brandregler, dokumentationskrav og fugttekniske hensyn gør det svært at udfolde det fulde potentiale af træ eller i det hele taget biobaserede konstruktioner. Her må man ofte gå på kompromis.

Det kalder på nye løsninger, og erfaringen fra MiniCO2 Etagehus TRÆ er, at innovation i detaljen kan kompensere for meget – men ikke alt – i mødet mellem brandsikkerhed, fugtforebyggelse og klimahensyn. Vi bliver dog hele tiden lidt klogere gennem f.eks. forsøgsbyggerier, nye materialer og ny forskning, som kan være med til at nedbryde nogle af disse begrænsninger.

Denne graf viser, hvordan CO 2 -udledningen fra materialer til MiniCO2 Etagehus TRÆ kunne nedbringes yderligere ved en række helt konkrete valg.

Træbyggeriet har det særlige klimamæssige fortrin, at en stor del af kulstoffet fra træet forbliver indlejret i bygningen gennem hele dens levetid. Derudover er det af positiv betydning for CO₂-udledningen i byggefasen, at træ kan transporteres på færre lastbiler end tungere materialer, og det samles med mekaniske samlinger.

Perspektiv:

Træets svagheder kræver innovation i byggeriet

Et målrettet fokus på at bygge med træ har ikke kun gavnet klimaaftrykket af det fem etager høje, eksperimentelle træbyggeri MiniCO2 Etagehus TRÆ i Fredericia. Det har også ladet arkitekter og ingeniører sætte klare fingeraftryk på produktionen af nye og innovative løsninger som f.eks. et etagedæk, der benytter sand i stedet for beton.

Et godt samarbejde mellem ingeniører, arkitekter, entreprenører og producenter kan kaste nye og innovative byggeelementer af sig – som f.eks. et etagedæk af træ med sand som lyddæmper, der løser nogle af udfordringerne ved træ som byggemateriale, uden at det skader klimaet.

Sådan lyder én af de vigtige læringer fra byggeriet af MiniCO2 Etagehus TRÆ, der stod færdigopført i Kanalbyen i Fredericia i begyndelsen af 2024. Og dermed er det lykkedes at finde en CO 2 -besparende løsning på én af de væsentlige svagheder ved træ – støj fra trinlyde - der i lighed med materialets styrker blev identificeret ved projektets begyndelse.

Samtidig viser erfaringen, at den bygningstekniske innovation blomstrer, når producenterne inviterer fagfolk med ind i produktudviklingen, så de får mulighed for at bidrage med idéer og viden.

Konkret er der til MiniCO2 Etagehus TRÆ fundet en innovativ løsning på forplantning af trinlyde mellem etagerne, som er et velkendt problem ved træbyggerier. Lyde forplanter sig lettere gennem træ end beton, og den oplagte løsning på lydtransmissionen er at påføre beton i etagedækket, eller at arbejde med tykke, massive trædæk. Det dæmper trinlydene, men begge løsninger øger til gengæld bygningens CO 2 -aftryk, hvilket strider mod et af hovedformålene ved at bygge i træ – at reducere klimabelastningen. Samtidig øger løsningerne forbruget af enten træ eller beton, og det er med til at presse ressourcer, som helst skal udnyttes bedst muligt. I den konkrete løsning er mængden af træ reduceret til det absolut nødvendige for at bære, og i stedet for beton er der benyttet sand, hvilket løser støj- og klimaproblemet i ét hug.

Gik forgæves efter dansk innovationspartner

Planlægningen af byggeriet begyndte i 2021. Fra begyndelsen har projektets rådgivergruppe arbejdet målrettet med at udnytte træs styrker og finde innovative løsninger på materialets svagheder til gavn for byggebranchen som helhed.

Der blev fra begyndelsen fokuseret på trinlyde som et problem, hvor der var et innovationspotentiale, kombineret med ønsket om at optimere den bærende konstruktion og benytte så få ressourcer som muligt – og naturligvis med fuld brandsikkerhed.

Udviklingen af det omtalte etagedæk skulle ideelt set være sket i et samarbejde med en dansk producent for at minimere CO 2 -aftrykket fra transporten til byggepladsen. Men ingen af de danske producenter af træelementer, som Realdania By & Byg var i kontakt med, ønskede på daværende tidspunkt at medvirke. Det blev bl.a. begrundet med, at de eksisterende

hyldevarer solgte tilfredsstillende, og at man ikke ønskede indblanding i produktudviklingen. Derfor gik vejen til produktinnovation via udlandet. Det nyudviklede etagedæk endte med at blive udviklet i samarbejde med schweiziske Blumer Lehmann, der har stor erfaring med udvikling af træelementer i CLT (Cross Laminated Timber). Da træ er lettere end betonelementer, har det været muligt at transportere træelementerne fra Schweiz til Fredericia på ni lastbiler. Til sammenligning er der benyttet mere end 25 lastbiler til at fragte betonblokke fra Tyskland til ”søsterbyggeriet” MiniCO2 Etagehus TEGL.

Realdania By & Byg oplever dog, at der er sket meget på markedet siden 2021 – som at flere store producenter af træbyggematerialer i dag kan håndtere et større udvalg af forskellige trætyper under samme tag, og at der generelt er en større åbenhed over for at inddrage andre af byggeriets spillere i tilblivelsen af nye træelementer.

Dansk opmærksomhed på innovation

Undervejs har bl.a. entreprenøren, Egil Rasmussen, sat tydelige fingeraftryk på løsningen. Selvom tørt sand er en effektiv og klimavenlig løsning på akustikproblemet, er materialet løst og flygtigt sammenlignet med våd beton. Løsningen på dette er et indlagt papmateriale bestående af mange individuelle, sekskantede rør – et såkaldt bikubeunderlag - i etagedækket, som sandet fordeles i. Paprørene inddæmmer og udjævner sandet, så det er muligt at gå på under arbejdet med gulvlægningen. Denne løsning er fundet på foranledning af ikke mindst entreprenøren og ud fra et ønske om at undgå unika-løsninger, som er svære for andre i branchen at kopiere eller lade sig inspirere af. Bikubeunderlaget er hyldevare og derudover let at arbejde med på byggepladsen, da det hurtigt kan skæres til med en hobbykniv for eksempelvis at give plads til rørføring.

Ved at tænke i nye løsninger er det desuden lykkedes at få lagt sandet i etagedækkene, uden at det er gået ud over arbejdsmiljø eller har krævet brug af specielle maskiner. På forslag fra entreprenøren er leverandøren af sandet gået med til at levere det i 15 kg-poser i stedet for de normale 25 kg-poser. Det har gjort det praktisk muligt at bære sandsækkene ind til etagedækkene via bygningens altaner ved håndkraft.

Akustiske tests og 1:1 brandtests viser, at etagedækket uden problemer kan afløse et traditionelt huldæk i beton. Økonomisk er det en smule dyrere, men til gengæld er klimaaftrykket cirka 60 % lavere end et betondæk med EPS-beton og slidlag. Denne besparelse på CO 2 -aftrykket øger attraktionen ved træ i en tid, hvor klima- og miljøkrav skal afbalanceres med kravene til økonomien i et byggeprojekt.

Det nyudviklede etagedæk rummer dermed flere konkrete eksempler på, at byggeprojektets parter sammen med eksterne materialeproducenter og -leverandører kan finde innovative løsninger sammen. I Danmark råder vi over fagligt kompetente og kreative arkitekter, rådgivere, ingeniører og entreprenører, som formår at udtænke nye idéer til byggeriet og har viljen og evnerne til at forvandle dem til færdige løsninger. Men for at lykkes kræver det accept fra producentens side og åbenhed over for at lukke parterne med ind dér, hvor produktudviklingen finder sted.

For MiniCO2 Etagehus TRÆ lykkedes det ikke at holde innovationen inden for Danmarks grænser, men Realdania By & Byg oplever en stigende opmærksomhed og velvilje fra branchen herhjemme i forhold til at medvirke i innovationsprojekter, der udmønter sig i nye og klimavenlige løsninger til byggeriet.

Grønne certifikater slører CO2-aftryk Etagedækket er et eksempel på, at træets medfødte akustikproblemer som byggemateriale kan løses uden at belaste CO 2 -regnskabet unødigt. Det er samlet set lykkedes at bringe CO 2 -aftrykket fra materialer til MiniCO2 Etagehus TRÆ ned på 5,04 kg CO 2 pr. m 2 pr. år målt over en 50-årig periode efter principperne i en livscyklusvurdering. Medtager man driften, er aftrykket 5,6 kg CO 2 pr. m 2 pr. år med de nye emissionsfaktorer fra 2025 .

Alligevel har der undervejs i projektet meldt sig tvivl om, hvorvidt det i dag er muligt at udføre retvisende beregninger af klimaaftrykket for et byggeri – og særligt at sammenligne forskellige byggematerialer på tværs. Selvom mange byggematerialer i dag er forsynet med EPD’er (miljøvaredeklarationer), er det ofte svært at gennemskue, i hvor høj grad de indeholder CO 2 -certifikater (GO’er - Guarantee of Origin), hvor materialeproducenten køber sig til, at dele af eller hele energibehovet til produktionen kan tilskrives vedvarende energi. Det er i dag ikke altid 100 % transparent, i hvilket omfang certifikaterne indgår i CO 2 -opgørelserne for mange byggematerialer. Det introducerer uundgåeligt en usikkerhed i sammenligningsgrundlaget mellem f.eks. mineralsk eller biogen isolering, mellem brændt og ubrændt tegl eller mellem biogene materialer som træ over for andre materialer som beton – sammenligninger, som det er nødvendigt at forholde sig til i dagens byggebranche.

Tvivlen til trods er den foreløbige lære fra MiniCO2 Etagehus TRÆ stadig, at man ud fra en klimabetragtning kan nå langt med biogene materialer som træ uden at gå på kompromis med brandsikkerhed, støj og komfort. Den største CO 2 -besparelse ligger i de bærende konstruktioner, hvor det så

vidt muligt handler om at konvertere betonkonstruktioner til trækonstruktioner. Projektet har vist, at markedet i dag tilbyder de nødvendige træelementer som CLT og limtræ, der både i forhold til bæreevne og brandsikkerhed kan erstatte beton.

Facade gemmer potentiale for innovation

Flytter man fokus fra byggeriets indre skelet til facaden, finder man et endnu ikke forløst potentiale for innovation i byggeriets træbeklædning. Allerede fra projektets begyndelse blev brand udpeget som et fokusområde. Erfaringerne viser nu, at specifikt brandimprægneringen er et produktområde, der skal arbejdes videre med. Træbeklædningen består af termobehandlet og brandimprægneret fyrretræ, som i forhold til brandsikkerheden skal kunne forhindre, at en brand spreder sig til etagen over via facaden. Bygningen er ikke sprinklet. Det vides endnu ikke, hvor mange år brandimprægneringen holder, når den løbende udsættes for det våde, danske klima. Det er ikke lykkedes Realdania By & Byg at finde nogle leverandører, der tør love mere end to års garanti på brandimprægneringen , og Realdania By & Byg skal således løbende kontrollere imprægneringen.

En del af løsningen kan måske gemme sig i etageskellenes særlige udformning. Ved hvert etageskel svajer facadebeklædningen udad, hvilket skaber et udhæng, som føjer et æstetisk element til byggeriet både formmæssigt og i kraft af en varierende grad af patinering af træet. Tanken med svajet er at beskytte beklædning og vinduer i etagen under mod vand ved at sende vandet væk fra facaden. Dette kan måske vise sig også at bidrage til at forlænge holdbarheden af brandimprægneringen, men som nævnt mangler dette endnu at stå sin prøve. Gennem fremtidige samarbejder mellem branchens parter kan man håbe på, at der kan udvikles nye løsninger, der skaber forudsigelighed omkring imprægneringens evne til at brandbeskytte træet over en længere årrække.

Svajet i træbeklædningen er rent byggeteknisk langt mere enkelt og billigere at lave sammenlignet med samme løsning i beton, som ville skulle støbes. Dermed er svajet i træbeklædningen et godt eksempel på, at hvis man for alvor udfolder det æstetiske potentiale i træ som byggemateriale, kan det både bidrage til det arkitektoniske udtryk og tjene en konkret funktion ved at forlænge holdbarheden af byggeriet.

Kan købes eller downloades gratis på Realdaniabyogbygklubben.dk

MiniCO2 Etagehus TRÆ

Realdania By & Byg A/S, 2026

ISBN: 978-87-85318-26-8

Skribent/journalist side 28-33: Mikkel Meister

Øvrig tekst og redaktion: Realdania By & Byg

Layout og illustrationer: CAMEVA

Tryk: OAB-Tryk ApS, Odense

Fotos

Claus Fisker: Side 8, 11, 13, 17, 22, 24, 29, 30, 31 t.v. og 31 t.h.

Helene Høyer Mikkelsen: Forsiden t.v., forsiden t.h., side 3, 4, 19, 20, 26, 35 og 36

JAJA Architects, ONV og Artelia: Side 15, 16 og 23

CEBRA: Side 7

Blumer Lehmann: Side 18 Home: Side 32

Realdania By & Byg

Jarmers Plads 2, 1551 København V Nørregade 29, 5000 Odense C Tlf.: 70 11 06 06

info@realdaniabyogbyg.dk www.realdaniabyogbyg.dk