6 minute read
Dybdegående interview med Kerry-Ann og Dale Harris side
ANNO 86 2022
Interview med familien Harris, der bor i ‘borgmesterens hus’ på Paradisvej 42, Nexø. Her har de boet siden 2019. Familien består af mor på 36, far på 37 og tre døtre på henholdsvis 7, 8 og 13 år. Børnene går på Nexø skole i en tosproget klasse. Far arbejder på skolen med rengøring to gange om dagen. Det betyder, at han følger børnenes skoledag på tætteste hold og kender alle deres klasse- og legekammerater. Mor arbejder som selvstændig med klinik i kælderetagen, og desuden arbejder hun på Bornholms Keramikfabrik i Nexø.
Familien kommer oprindelig fra England og valgte at flytte til Bornholm i 2016, fordi der i forvejen boede en moster på øen, og familien havde derfor besøgt Bornholm mange gange. Der var ingen tvivl om, at man ville bo i Nexø, fordi det blev oplevet som en by med åbent hele året. Imidlertid boede familien først til leje, mens de gik på boligjagt.
Hvorfor et Svenskehus
Da Svenskehuset kom til salg, var det meget vigtigt, at det lå så tæt på skolen, at børnene selv kunne gå i skole. Det er helt uvant for en familie fra England, der er vant til at børnene skal hentes og bringes. Og derfor fremhæver de også igen og igen hvor trygt og sikkert det er for børn og voksne at bo i kvarteret. Naturligvis spillede prisen en afgørende rolle, men derudover var det meget vigtigt for parret, at huset fremstod stort set originalt. Da parret kom ind i huset, kunne de straks mærke atmosfæren i huset, og de taler om den særlige ‘feeling’. Allerede i entreen, uden at have set resten af huset, besluttede de at det skulle være familiens nye bolig.
”Vi er jo ikke bornholmere eller danskere, og vi forstår ikke helt hvorfor det er så særligt at bo i huset, men vi mærker, at alle generationer i Nexø holder Svenskehusene i deres hjerter, og vi oplever, at det en vigtig historie og at husene er en vigtig gave fra svenskerne.”
Historien
Familien er det andet hold ejere siden huset blev bygget, idet de købte huset af borgmesterens enke. Huset er så tæt på originalt, som man kan forvente at finde, og væggene fortæller husets historie i køkken, stue og entré. De har derfor fundet blyindfattede forsatsruder i entréskabet, den originale postkasse i et hjørne og har gemt aviserne, der lå under gulvmåtten, da de renoverede gulvet i entreen. Avisen er fra 21. juni 1968, og hovedhistorien handler naturligvis om Vietnam.
Videndeling og renoveringstips
Familien kender mange af de andre familier i kvarteret, ikke mindst på grund af børnene. De fortæller imidlertid også, at de som tilflyttere fra England har mødt mange, alene fordi de bor i et Svenskehus.
Før Corona blev der blandt andet arrangeret fælles grillaften og langbordsmiddag på legepladsen for alle indbyggere i kvarterets Svenskehuse. På den måde mødte de nye mennesker, og dette har været til stor glæde siden, ikke mindst fordi der deles viden i kvarteret om, hvordan man kan løse renoveringsudfordringer. Parret har oplevet at blive inviteret indenfor mange steder for at få ny viden og ideer til alt fra installation af brændeovne, køkkenløsninger, sammenhæng mellem køkken og spisestue samt hvilke materialer, der er egnede i stedet for vægbeklædningerne i bløde plader. Parret er bevidste om, at de er fremmede, både i byen og i landet, og de er derfor taknemmelige over, hvordan der også deles viden om materialevalg, håndværkere og leverandører.
Drømme, tanker og ønsker til huset i fremtiden
Familien vil gerne renovere hele huset. De har planer om at skifte køkken, badeværelse, renovere vinduer, døre, indrette kælder og førstesal, så det passer til en moderne familie på fem. De har ikke lyst til at bygge direkte på huset eller til huset. Det kan de ikke forestille sig. De har iagttaget Svenskehuset på Kong Gustafsvej, der er et fag større end de andre, men det synes de ikke passer til. I stedet vil de meget gerne renovere garagen således, at der kan indrettes en overdækket terrasse bag i haven, hvor familien kan spise ude. Desuden vil de gerne indsætte en dør til haven i stedet for det eksisterende køkkenvindue. Ved samme lejlighed ønsker de at blænde døren mellem køkkenet og entreen i forbindelse med at slå køkken og bageste stue sammen.
Det mest presserende lige nu er imidlertid, at familien har tre børn og at første sal kun rummer to værelser. Lige nu er det mindste værelse delt med en væg tværs gennem gavlvinduet, her bor de to børn. Det fungerer ikke så godt, og derfor drømmer familien om at lave skabe i skunken og dele det største værelse op. Det betyder samtidig, at de ønsker sig to vinduer i gavlen - eller, som det er set på et andet Svenskehus i kvarteret, et tagvindue mod haven. Endelig er de opmærksomme på, at værelserne kunne udvides ved at åbne op til kip.
I det hele taget er det vigtigt for parret at fremtidssikre huset således, at familien kan blive og huset kan udvikle sig i takt med børnenes behov.
Man drømmer om et ekstra par ‘arkitektøjne’, der kan hjælpe med råd og vejledning i forhold til deres renoveringsdrømme.
Det mindre gode
Det værste ved at bo i et Svenskehus er, at det er et meget stort arbejde at fjerne maling, der bobler på grund af vandskade for bagefter at male hele huset. Selvom de er blevet rådet til ‘bare at male over’, så er de sikre på, at der er brugt forkert maling, og derfor bliver de nødt til at starte forfra.
Det bedste
Parret fortæller, at det bedste ved at bo i et Svenskehus er den status, det giver: ”Når folk finder ud af, at vi bor i et Svenskehus, så bliver de meget nysgerrige og vil gerne se huset”. Når der er byvandringer i kvarteret har parret iagttaget, at grupperne altid stopper foran deres hus. Det tilskriver de er fordi, det var borgmesterens hus. De er stolte af at turister henvender sig til dem og vil høre om huset. Familien føler samtidig en stor forpligtelse til at holde haven særlig fin, fordi historien forpligter. ”Sidste sommer oplevede vi, at turister, kom op til huset og kiggede ind gennem vores vinduer. De sagde undskyld, undskyld, undskyld”
